Marielundsskoven - Versionshistorie

Billy med 12. aug. 2026, 02:30

2026-08-12T02:30:41Z

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2026, 02:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, [[1875]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.		Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

Billy med 18. okt. 2025, 19:45

2025-10-18T19:45:25Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2025, 19:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.		Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

	Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.		Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.

	[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af [[Marielundspavillonen]] fra [[Kolding i 1950erne\|1950erne]]. Fotograf: Stenders forlag]]

	Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber\|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.		Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber\|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.

	[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]		[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i [[Marielundspavillonen]] taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]

	Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.		Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-05-10T22:20:40Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2025, 22:20
Linje 22:		Linje 22:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Marielund&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.		*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.
	*V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.		*V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.

Jkrause med 24. apr. 2024, 11:41

2024-04-24T11:41:08Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 11:41
Linje 13:		Linje 13:
	Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.		Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.

			Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren [[Holger Drachmann]]. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.

	Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren [[Holger Drachmann]]. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.		Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895. ''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.
	Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.


	Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i [[1967]]. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand. I [[1991]] blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.		Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i [[1967]]. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand. I [[1991]] blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.

			I efteråret 1944 påbegyndte den tyske værnemagt den såkaldte 'Gudrunsstiling', der var en forsvarsstilling, der bl.a. gik rundt om Kolding. Fra Strandhuse gik stillingen bl.a. videre gennem Marielundsskoven, hvor der blev etaberet tankspærringer i beton. Dele herfra ses stadig i skoven i dag.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Billy med 25. jul. 2018, 14:10

2018-07-25T14:10:13Z

Sfsarkiv med 16. nov. 2016, 13:26

2016-11-16T13:26:28Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2016, 13:26
Linje 15:		Linje 15:


	Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat ~~står~~ en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. ~~I forbindelse~~ med en ~~renovering~~ af området ~~i foråret 2016 blev bænket flyttet til~~ en ~~mere synlig~~ placering ~~ca. halvvejs oppe~~ af ~~stien~~.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.		Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
	Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.		Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.		''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

Sfsarkiv med 14. nov. 2016, 14:20

2016-11-14T14:20:29Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2016, 14:20
Linje 15:		Linje 15:


	Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.		Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I forbindelse med en renovering af området i foråret 2016 blev bænket flyttet til en mere synlig placering ca. halvvejs oppe af stien.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
	Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.		Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.		''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

Henba med 14. nov. 2016, 12:59

2016-11-14T12:59:19Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2016, 12:59
Linje 19:		Linje 19:
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.		''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

	~~== '''Enden på festlighederne''' ==~~

	Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.		Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.

Henba med 14. nov. 2016, 12:58

2016-11-14T12:58:38Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2016, 12:58
Linje 5:		Linje 5:
	Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.		Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.

	~~== '''Skydeselskabet''' ==~~
	[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]

	Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.		Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.

	~~== '''Forskønnelsesselskabet''' ==~~
	[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]		[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]

	Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. ~~Kragelund~~ i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, J. C. Bølling, en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring ~~stedet. Om aftenen var der dans og kortspil på~~ stedet.		Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med [[O. F. Kralund]] i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, J. C. Bølling, en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.
	Om vinteren fejede Bølling Marielundssøen, da søen var byens bedste og sikreste skøjtebane. Efterhånden blev pavillonen det fortrukne udflugtssted for både de unge og familier, også selvom vejen fra byen til skoven var lang.

	~~== '''Den drømmende digter''' ==~~
	~~[[Fil:Marielundsskoven_B2939.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundsskoven fra omkring 1907. Fotograf: N.N]]~~

	Skovens herlighed blev ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens ~~nordende~~ går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.		Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
	Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.		Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.		''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.
Linje 26:		Linje 22:

	Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.		Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.
	I 1991 blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå. ~~Formålet med var at formidle naturoplevelser og læring i og om naturen til Koldings kommunale institutioner. (11)~~		I 1991 blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.
	Der foregår i dag stadig aktiviteter i skoven. Der er for eksempel blevet anlagt afmærkede mountainbikeruter, der er lagt sådan, at de bedst skåner skoven og dyrene.(12) Af andre tilbud kan nævnes udendørs styrketræning, faste o-løbsposter, markeret ridesti og frit fiskeri.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Henba med 10. nov. 2016, 12:49

2016-11-10T12:49:03Z

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2016, 12:49
Linje 3:		Linje 3:
	Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved Troldhedebanestien mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.		Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved Troldhedebanestien mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

			Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.

	~~Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer~~ [[O. F. ~~Kralund~~]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.		== '''Skydeselskabet''' ==
			[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]

			Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.

	~~Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed~~. ~~Kolding Borgerlige Skydeselskab fik~~ i ~~1851 brugsretten til området overladt af købmand H~~. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabet flyttede 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.		== '''Forskønnelsesselskabet''' ==
			[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]

			Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kragelund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, J. C. Bølling, en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet. Om aftenen var der dans og kortspil på stedet.
			Om vinteren fejede Bølling Marielundssøen, da søen var byens bedste og sikreste skøjtebane. Efterhånden blev pavillonen det fortrukne udflugtssted for både de unge og familier, også selvom vejen fra byen til skoven var lang.

	~~Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred~~. ~~Skovens herlighed blev ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordende går en sti op af en bakke. På toppen~~ af ~~bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk~~. ~~I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger~~.		== '''Den drømmende digter''' ==
			[[Fil:Marielundsskoven_B2939.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundsskoven fra omkring 1907. Fotograf: N.N]]

			Skovens herlighed blev ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
			Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
			''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

	~~Marielundsskoven~~ er ~~også kendt~~ for ~~sine mange svampe~~.		== '''Enden på festlighederne''' ==

			Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.
			I 1991 blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå. Formålet med var at formidle naturoplevelser og læring i og om naturen til Koldings kommunale institutioner. (11)
			Der foregår i dag stadig aktiviteter i skoven. Der er for eksempel blevet anlagt afmærkede mountainbikeruter, der er lagt sådan, at de bedst skåner skoven og dyrene.(12) Af andre tilbud kan nævnes udendørs styrketræning, faste o-løbsposter, markeret ridesti og frit fiskeri.

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2025, 19:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.		Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

	Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.		Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.

	[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af [[Marielundspavillonen]] fra [[Kolding i 1950erne\|1950erne]]. Fotograf: Stenders forlag]]

	Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber\|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.		Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber\|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.

	[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]		[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i [[Marielundspavillonen]] taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]

	Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.		Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2018, 14:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|400px\|right\|thumb\|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved ~~Troldhedebanestien~~ mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.		Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen\|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.

	Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ~~”Efter~~ min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende ~~Plads”~~.		Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.

	[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]

	Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.		Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber\|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.


	[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]		[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|300px\|thumb\|right\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]

	Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med [[O. F. Kralund]] i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, J. C. Bølling, en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.		Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.


	Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.		Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren [[Holger Drachmann]]. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
	Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.		Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.		''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.


	Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.		Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i [[1967]]. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand. I [[1991]] blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.
	I 1991 blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.		*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.
	*V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.		*V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.