Marielundsskoven - Versionshistorie

Billy med 18. okt 2025, 19:45

2025-10-18T19:45:25Z

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-05-10T22:20:40Z

‎Litteratur og kilder

Jkrause med 24. apr 2024, 11:41

2024-04-24T11:41:08Z

Billy med 25. jul 2018, 14:10

2018-07-25T14:10:13Z

Sfsarkiv med 16. nov 2016, 13:26

2016-11-16T13:26:28Z

Sfsarkiv med 14. nov 2016, 14:20

2016-11-14T14:20:29Z

Henba med 14. nov 2016, 12:59

2016-11-14T12:59:19Z

Henba med 14. nov 2016, 12:58

2016-11-14T12:58:38Z

Henba med 10. nov 2016, 12:49

2016-11-10T12:49:03Z

MartinMølgaard med 24. jun 2013, 07:01

2013-06-24T07:01:51Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|400px|right|thumb|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.
 Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.
-[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg|300px|thumb|left|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]
+[[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg|300px|thumb|left|Postkort af [[Marielundspavillonen]] fra [[Kolding i 1950erne|1950erne]]. Fotograf: Stenders forlag]]
 Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske  skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.
-[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg|300px|thumb|right|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]
+[[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg|300px|thumb|right|Billede af interiør i [[Marielundspavillonen]] taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]
 Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.
 *V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.
-Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren [[Holger Drachmann]]. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
+Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som  også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895. ''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."''  I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.
 Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i [[1967]]. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand. I [[1991]] blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg|400px|right|thumb|Marielund, 1875. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved Troldhedebanestien mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.
+Marielundsskoven strækker sig fra [[Ndr. Ringvej]] i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for [[Skovmøllen]], til [[Kolding Skov]] og [[Bramdrup Skov]] i nord. Marielundsskoven afgrænses ved [[Troldhedebanen|Troldhedebane]]stien mod øst til [[Bornholmerkvarteret]], hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.
-Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.
+Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i [[1875]] af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i [[1873]], men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”''Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads''”.
 [[Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg|300px|thumb|left|Postkort af Marielundspavillonen fra 1950erne. Fotograf: Stenders forlag]]
-Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske  skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.
+Allerede rektor [[Erik Gjørup Tauber|Tauber]] fra [[Kolding Latinskole]] havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Han skrev i sin topografiske  skildring af Kolding og omegn; ''"Det er en yndig lystvandring. Man vandrer en halv times vej igennem denne romantiske skovegn og støder derpå på tvende småsøer, der gemmer vandbeholdningen for skovmøllen."'' Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabets medlemmer kunne bruge pavillonen uden afgift til for eksempel skovture med familien. Efter nogle uoverensstemmelser omkring brugsretten mellem Skydeselskabet og købmændene i 1867 flyttede Skydeselskabet i 1868 til [[Munkensdam]] og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.
 [[Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg|300px|thumb|right|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer]]
-Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med [[O. F. Kralund]] i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, J. C. Bølling, en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.
+Pavillonen, med alt der hørte til den, blev solgt d. 22 april 1868 til Forskønnelsesselskabet med O. F. Kralund i spidsen. Selskabet begyndte først i 1873 at udnytte pavillon, efter de modtog økonomisk støtte fra kommunen. Som tak for denne støtte, gav Forskønnelsesselskabet Marielundskoven til byen og beholdte kun ejerskabet over pavillonen og vejen dertil. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Kort tid efter indvielsen startede apotekerens karl, [[J.C. Bølling]], en restauration op sammen med sin hustru, apotekerens kokkepige. De havde dog ikke megen succes i starten grundet mangel på besøgende. Bølling forsøgte sig med flere tiltag at lokke besøgende til, for eksempel anskaffede han sig en lirekasse. Bølling fik efterhånden større succes med pavillonen og formåede at opretholde et godt ry omkring stedet.
-Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
+Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren [[Holger Drachmann]]. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
 Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som  også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
 ''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."''  I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.
-Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.
+Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i [[1967]]. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand. I [[1991]] blev der opført en naturskole på stedet, hvor pavillonen lå.
 ===Litteratur og kilder===
 *I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Aarbøger 1926.
 *V. Halskov Hansen: Skovene omkring Kolding, Koldingbogen 1978.

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
-Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I forbindelse med en renovering af området i foråret 2016 blev bænket flyttet til en mere synlig placering ca. halvvejs oppe af stien.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
+Skovens herlighed blev i ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordlige ende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat stod en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. Bænkens placering blev ændret i foråret 2016 til en sidesti til venstre halvt oppe af den anførte sti. Ændringen skete samtidig med en generel udskiftning af bænke mv. i området og det er også en ny Drachmanns bænk. Den oprindelige placering af Drachmanns bænk kendes ikke.I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
 Holger Drachmann, en af guldaldertidens helt store digtere og malere, boede flere gange som gæst på restaurationen i Marielund og var ven af Bølling. Drachmann besøgte ofte Bølling, da han var fascineret af Marielundsskovens skønhed og ro, som  også udtrykkes i hans berømte digt ”Marielund” fra maj 1894 - juli 1895.
 ''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."''  I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

←Ældre version		Versionen fra 14. nov 2016, 12:59
Linje 19:		Linje 19:
	''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.		''"Ja, her fandt megen ensom ro, og her blev mangt et par af to, og mange hviletimer blev her til arbejdsdage."'' I dag står Drachmanns bænk på toppen af en lille bakke, nord for søen, skjult bag noget krat.

−	~~== '''Enden på festlighederne''' ==~~

	Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.		Årene gik, og besøgene på pavillonen blev færre. Restaurationen måtte lukke i 1967. Bygningen blev året efter revet ned grundet dens dårlige tilstand.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved Troldhedebanestien mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien. Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene.
-Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer [[O. F. Kralund]] med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eiendom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”.
+== '''Skydeselskabet''' ==
-Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsretten til området overladt af købmand H. W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabet flyttede 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven forsvandt, og veje og gangstier blev forsømt, indtil Forskønnelsesselskabet tog hånd om det.
+== '''Forskønnelsesselskabet''' ==
-Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Skovens herlighed blev ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken skjult bag noget krat står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport, der blev bygget efter gamle tegninger.
+== '''Den drømmende digter''' ==
-Marielundsskoven er også kendt for sine mange svampe.
+== '''Enden på festlighederne''' ==