Marielundspavillonen - Versionshistorie

Billy med 18. okt 2025, 19:50

2025-10-18T19:50:58Z

Jkrause med 13. dec 2024, 12:23

2024-12-13T12:23:09Z

Jkrause med 13. dec 2024, 12:22

2024-12-13T12:22:52Z

Jkrause med 13. dec 2024, 12:20

2024-12-13T12:20:32Z

Henba med 16. mar 2015, 11:25

2015-03-16T11:25:41Z

MartinMølgaard med 28. maj 2013, 11:07

2013-05-28T11:07:04Z

MartinMølgaard med 21. mar 2013, 08:17

2013-03-21T08:17:37Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. 2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pav...'

2013-03-20T09:39:03Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. 2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pav...'

Ny side

[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|300px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.

Fra ca. 1910 til sidst i 1920erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

Den mest kendte vært var J.C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.
*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|400px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.
+Den 2. maj [[1873]] afholdtes der rejsegilde på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var [[Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn]], som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.
 Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.
@@ Linje 7: / Linje 8: @@
 Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.
-Marielundspavillonen blev beslaglagt d. 19. november 1943 af den tyske værnemagt, og lokalerne blev først frigivet igen d. 27. maj 1945. Forpagteren på daværende tidspunkt hed Oscar Lilholdt.
+Under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsestiden]] blev Marielundspavillonen beslaglagt den 19. november [[1943]] af den [[tyske værnemagt]], og lokalerne blev først frigivet igen d. 27. maj 1945. Forpagteren på daværende tidspunkt hed Oscar Lilholdt.
-Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.
+Restaurationen blev lukket i [[1967]]. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar [[1968]]. I september [[1991]] blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
 *I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.
 *Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.
@@ Linje 20: / Linje 28: @@
 [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|400px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. forpagterbolig på 1. sal.
+. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.
 Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|400px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.
+. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. forpagterbolig på 1. sal.
 Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

←Ældre version		Versionen fra 16. mar 2015, 11:25
Linje 16:		Linje 16:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
	*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.		*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.
		+
		+	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

←Ældre version		Versionen fra 28. maj 2013, 11:07
Linje 7:		Linje 7:
	Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.		Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

−	Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum~~. (Kolding Stadsarkiv)~~.	+	Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|300px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|400px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 . maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.
@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Fra ca. 1910 til sidst i 1920erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.
-Den mest kendte vært var J.C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.
+Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.
 Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum. (Kolding Stadsarkiv).