Marielundspavillonen - Versionshistorie

Billy med 12. aug. 2026, 02:47

2026-08-12T02:47:37Z

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2026, 02:47
Linje 28:		Linje 28:

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori:Restaurationer]]
	[[Kategori: Skove]]		[[Kategori: Skove]]

Billy med 18. okt. 2025, 19:50

2025-10-18T19:50:58Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2025, 19:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			Marielundspavillonen var et forsamlingssted i [[Marielundskoven]].

	2. maj 1873 ~~rejstes kransen~~ på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.		Den 2. maj [[1873]] afholdtes der rejsegilde på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var [[Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn]], som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.

	Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.		Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.
Linje 7:		Linje 8:
	Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.		Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

	Marielundspavillonen ~~blev~~ beslaglagt d. 19. november 1943 af den tyske værnemagt, og lokalerne blev først frigivet igen d. 27. maj 1945. Forpagteren på daværende tidspunkt hed Oscar Lilholdt.		Under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsestiden]] blev Marielundspavillonen beslaglagt den 19. november [[1943]] af den [[tyske værnemagt]], og lokalerne blev først frigivet igen d. 27. maj 1945. Forpagteren på daværende tidspunkt hed Oscar Lilholdt.

	Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.		Restaurationen blev lukket i [[1967]]. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar [[1968]]. I september [[1991]] blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.

			== Galleri ==
			<gallery>
			Fil:Marielundsskoven_B2911.jpg\|Marielundskoven med udsigt til Marielundspavillonen, [[1875]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
			Fil:Marielundspavillonen_B2851.jpg\|Postkort af Marielundspavillonen fra [[Kolding i 1950erne\|1950erne]]. Fotograf: Stenders forlag
			Fil:Marielundspavillon_indenfor_B2816.jpg\|Billede af interiør i Marielundspavillonen taget omkring 1910erne. Fotograf: V. Schæffer
			</gallery>

	===Litteratur og kilder===		==Litteratur og kilder==
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Marielundspavillonen&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.		*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.
	*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.		*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.
Linje 20:		Linje 28:

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori: Skove]]

Jkrause med 13. dec. 2024, 12:23

2024-12-13T12:23:09Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 12:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. forpagterbolig på 1. sal.		2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. af forpagterbolig på 1. sal.

	Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.		Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

Jkrause med 13. dec. 2024, 12:22

2024-12-13T12:22:52Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 12:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. ~~Ejer~~ var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.		2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejeren var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere. Pavillonen bestod af restaurationslokaler i stueetagen, og bl.a. forpagterbolig på 1. sal.

	Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.		Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

Jkrause med 13. dec. 2024, 12:20

2024-12-13T12:20:32Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 12:20
Linje 3:		Linje 3:
	2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.		2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.

	Fra ca. 1910 til sidst i ~~1920erne~~ var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.		Fra ca. 1910 til sidst i 1920'erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

	Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.		Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

			Marielundspavillonen blev beslaglagt d. 19. november 1943 af den tyske værnemagt, og lokalerne blev først frigivet igen d. 27. maj 1945. Forpagteren på daværende tidspunkt hed Oscar Lilholdt.

	Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.		Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.
Linje 11:		Linje 13:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.		*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.
	*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.		*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.
			*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
	*~~Ludvig Thomsen~~: ~~Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932~~.		*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelser - Etablissementet Marielund.

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Henba med 16. mar. 2015, 11:25

2015-03-16T11:25:41Z

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2015, 11:25
Linje 16:		Linje 16:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
	*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.		*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.

			[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

MartinMølgaard med 28. maj 2013, 11:07

2013-05-28T11:07:04Z

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2013, 11:07
Linje 7:		Linje 7:
	Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.		Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

	Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum~~. (Kolding Stadsarkiv)~~.		Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev der bygget en naturskole på stedet på én dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum.

MartinMølgaard med 21. mar. 2013, 08:17

2013-03-21T08:17:37Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2013, 08:17
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg\|400px\|thumb\|right\|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.		2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.
Linje 5:		Linje 5:
	Fra ca. 1910 til sidst i 1920erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.		Fra ca. 1910 til sidst i 1920erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

	Den mest kendte vært var J.C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.		Den mest kendte vært var J. C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

	Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum. (Kolding Stadsarkiv).		Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum. (Kolding Stadsarkiv).

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. 2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pav...'

2013-03-20T09:39:03Z

Oprettede siden med '300px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N. 2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pav...'

Ny side

[[Fil:Marielundspavillonen_B32966.jpg|300px|thumb|right|Marielundspavillionen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

2. maj 1873 rejstes kransen på Marielunds pavillon, som blev indviet 13. juni samme år. Ejer var Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn, som ønskede at skabe en udflugtsmulighed for byens borgere. I begyndelsen syntes stedet for langt væk fra byen, og det kneb med økonomien, men med byens vækst og de bedre transportmidler voksede publikum, og der kunne i 1895 bygges en større pavillon. I 1908 blev besluttet at opføre en helt ny musikpavillon, men først i 1919 blev den indviet. Efter denne udvidelse var der 800 siddepladser. Udvidelserne skete ofte med økonomisk støtte fra byens fremtrædende borgere.

Fra ca. 1910 til sidst i 1920erne var Marielund byens mest yndede udflugtsmål med mulighed for skøjteløb, koncerter og dans, men herefter gik udviklingen i byens forlystelsesliv i andre retninger.

Den mest kendte vært var J.C. Bølling, som Forskønnelsesselskabet antog som stedets første vært. Han var tidligere karl hos byens apoteker og havde giftet sig med apotekerens kokkepige. Bølling trak sig tilbage fra restaurationen i 1905. Restaurationens mest kendte gæst var digteren Holger Drachmann, som var Bøllings ven.

Restaurationen blev lukket i 1967. Bygningen var på dette tidspunkt nedslidt og blev nedrevet januar-februar 1968. I september 1991 blev bygget en naturskole på stedet på en dag i forbindelse med Teknisk Skoleforenings 100-års jubilæum. (Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*I.O. Brandorff: Marielund, Vejle Amts Årbøger 1926.
*Axel Andersen: En glemt idyl: Marielund, Koldingbogen 1972.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
*Ludvig Thomsen: Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse gennem 75 år, Kolding Folkeblad 30.3.1932.