Mads Nielsen - Versionshistorie

Billy med 14. feb 2026, 01:10

2026-02-14T01:10:53Z

Billy med 14. feb 2026, 01:10

2026-02-14T01:10:35Z

Jkrause med 7. okt 2024, 16:47

2024-10-07T16:47:07Z

Billy med 21. dec 2018, 14:13

2018-12-21T14:13:24Z

Billy med 17. jun 2018, 01:22

2018-06-17T01:22:36Z

Billy med 17. jun 2018, 01:21

2018-06-17T01:21:48Z

MartinMølgaard med 28. maj 2013, 11:36

2013-05-28T11:36:17Z

MartinMølgaard med 17. apr 2013, 08:58

2013-04-17T08:58:39Z

MartinMølgaard med 25. mar 2013, 08:42

2013-03-25T08:42:21Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med ' Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskell...'

2013-03-25T07:30:59Z

Oprettede siden med ' Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskell...'

Ny side

Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskellige steder, blev han apoteker i Vester Skerninge 1931-43 og 1943-53 var han indehaver af Sønderbro Apotek i Kolding.

Mads Nielsen debuterede 1910 som digter og udgav flere digtsamlinger. I Dansk Biografisk Leksikon hæfter man sig ved forfatterens fortrolighed med dansk natur gennem skiftende vejr og årstider, med dansk folkeliv og dansk sprog gennem tiderne, hans stilfærdige nationale holdning samt den religiøse grundtone. Hans lyrik er knyttet til den kristne ungdomsbevægelse i KFUM&K., hvor hans sange især blev sunget.

I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst P. Tobiassen, Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer Mathias Christensen, og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.

Mads Nielsen døde 8.december1958 i Åbyhøj og blev begravet på Sdr. Kirkegård i Kolding. Gravstedet blev nedlagt 2002. (Kolding Stadsarkiv)

===Litteratur og kilder===

*Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. bd. 10 (1982).
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Nielsen, Mads. Oplysninger fra Kolding Kirkegårde.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *Ellen Hansen:Mathias Christensen, Koldingbogen 2010
 *Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. bd. 10 (1982).
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Nielsen, Mads. Oplysninger fra Kolding Kirkegårde.
 [[Kategori: Forfattere]]
 [[Kategori: Besættelsen]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Person|Mads Nielsen|1879|1958|-|Forfatter|Fil:Mads Nielsen1.jpg|Mads Nielsen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
 Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskellige steder, blev han apoteker i Vester Skerninge 1931-43 og 1943-53 var han indehaver af [[Sønderbro Apotek]] i Kolding.
 Mads Nielsen debuterede 1910 som digter og udgav flere digtsamlinger. I Dansk Biografisk Leksikon hæfter man sig ved forfatterens fortrolighed med dansk natur gennem skiftende vejr og årstider, med dansk folkeliv og dansk sprog gennem tiderne, hans stilfærdige nationale holdning samt den religiøse grundtone. Hans lyrik er knyttet til den kristne ungdomsbevægelse i KFUM&K., hvor hans sange især blev sunget.
-I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst [[P. Tobiassen]], Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer [[Mathias Christensen]], og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.
+I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i [[befrielsen|befrielsesdagene]] 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst [[P. Tobiassen]], Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer [[Mathias Christensen]], og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.
-Mads Nielsen døde 8.december 1958 i Åbyhøj og blev begravet på Sdr. Kirkegård i Kolding. Gravstedet blev nedlagt 2002.
+Mads Nielsen døde 8.december 1958 i Åbyhøj og blev begravet på [[Sdr. Kirkegård]] i Kolding. Gravstedet blev nedlagt 2002.
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 16: / Linje 15: @@
 [[Kategori: Forfattere]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Person|Mads Nielsen|1879|1958|-|Forfatter|Fil:Mads Nielsen1.jpg|Mads Nielsen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}
-Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskellige steder, blev han apoteker i Vester Skerninge 1931-43 og 1943-53 var han indehaver af Sønderbro Apotek i Kolding.
+Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskellige steder, blev han apoteker i Vester Skerninge 1931-43 og 1943-53 var han indehaver af [[Sønderbro Apotek]] i Kolding.
 Mads Nielsen debuterede 1910 som digter og udgav flere digtsamlinger. I Dansk Biografisk Leksikon hæfter man sig ved forfatterens fortrolighed med dansk natur gennem skiftende vejr og årstider, med dansk folkeliv og dansk sprog gennem tiderne, hans stilfærdige nationale holdning samt den religiøse grundtone. Hans lyrik er knyttet til den kristne ungdomsbevægelse i KFUM&K., hvor hans sange især blev sunget.
 I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst [[P. Tobiassen]], Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer [[Mathias Christensen]], og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.
 Mads Nielsen døde 8.december 1958 i Åbyhøj og blev begravet på Sdr. Kirkegård i Kolding. Gravstedet blev nedlagt 2002.
 ===Litteratur og kilder===

←Ældre version		Versionen fra 21. dec 2018, 14:13
Linje 7:		Linje 7:


−	I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst [[P. Tobiassen]], Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer Mathias Christensen, og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.	+	I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst [[P. Tobiassen]], Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer [[Mathias Christensen]], og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.

←Ældre version		Versionen fra 17. jun 2018, 01:22
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Mads Nielsen1.jpg~~\|400åx\|thumb\|right~~\|Mads Nielsen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	{{Person\|Mads Nielsen\|1879\|1958\|-\|Forfatter\|Fil:Mads Nielsen1.jpg\|Mads Nielsen, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}}

	Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskellige steder, blev han apoteker i Vester Skerninge 1931-43 og 1943-53 var han indehaver af Sønderbro Apotek i Kolding.		Mads Nielsen (1879-1958) blev født ved Langå 27.februar 1879. Han var af bondeslægt og blev uddannet apoteker (cand. pharm. 1904). Efter at have været kandidat forskellige steder, blev han apoteker i Vester Skerninge 1931-43 og 1943-53 var han indehaver af Sønderbro Apotek i Kolding.

←Ældre version		Versionen fra 17. jun 2018, 01:21
Linje 7:		Linje 7:


−	I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst P. Tobiassen, Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer Mathias Christensen, og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.	+	I dag huskes han især for frihedssangen ”En lærke letted”, der blev meget brugt i befrielsesdagene 1945 og tiden derefter. Mads Nielsen har berettet følgende om sangens tilblivelse: Han holdt ferie på sin brors gård ved Langå og modtog via KFUM en anmodning fra Sverige om at skrive et digt i anledning af Danmarks befrielse. Dagen efter var det et dejligt vejr, og han blev inspireret af naturen ved Gudenåen og lærkesangen. Han skrev 4 vers og sendte dem til Sverige. I Kolding blev han inviteret til generalforsamling og kaffe i Kristelig Lytterforening 11. juni, og her læste han digtet op, vistnok i mangel af større værker. Digtet blev medtaget i Kolding Folkeblads referat af generalforsamlingen. Sognepræst [[P. Tobiassen]], Skt. Nicolai Kirke, var ved at forberede en festgudstjeneste i anledning af 25 året for Genforeningen i 1920. Han så digtet, men savnede en melodi. Den blev så efterfølgende skrevet af overlærer Mathias Christensen, og sangen blev sunget første gang ved festgudstjenesten i Skt. Nicolai Kirke 15. juni 1945 af løjtnant Nøhr, og sangen blev uddelt ved indgangen. Sangen fik stor udbredelse efter krigen og synges stadig.

←Ældre version		Versionen fra 25. mar 2013, 08:42
Linje 13:		Linje 13:
	*Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. bd. 10 (1982).		*Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. bd. 10 (1982).
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Nielsen, Mads. Oplysninger fra Kolding Kirkegårde.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Nielsen, Mads. Oplysninger fra Kolding Kirkegårde.
		+
		+	[[Kategori: Forfattere]]