Lyshøjskolen - Versionshistorie

Billy med 12. mar. 2026, 14:25

2026-03-12T14:25:38Z

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2026, 14:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Lyshøjskolen_B33127.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen på Lyshøjallé. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Ohlsen.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B33127.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen på Lyshøjallé. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Ohlsen.]]
	[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af [[Eltang-Vilstrup Sognekommune\|Eltang-Vilstrup Kommune]] til erstatning for den [[Strandhuse Skole\|gamle skole]] i [[Strandhuse]] og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.
	Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af [[Eltang-Vilstrup Sognekommune\|Eltang-Vilstrup Kommune]] til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.

	Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.		Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.
Linje 19:		Linje 18:
	[[Kategori:Skole og uddannelse]]		[[Kategori:Skole og uddannelse]]
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori: Strandhuse]]

Billy med 24. mar. 2025, 23:10

2025-03-24T23:10:38Z

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2025, 23:10
Linje 13:		Linje 13:
	*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.		*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.

	[[Kategori: Skole og uddannelse]]

			[[Kategori:Eltang Sogn]]
			[[Kategori: Nørre Bjert Sogn]]
			[[Kategori:Skole og uddannelse]]
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

2025-03-12T04:00:49Z

* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2025, 04:00
Linje 8:		Linje 8:
	Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed, da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010.		Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed, da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.		*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
	*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.		*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.

Billy med 11. maj 2018, 09:59

2018-05-11T09:59:59Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2018, 09:59
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af Eltang-Vilstrup Kommune til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.		Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af [[Eltang-Vilstrup Sognekommune\|Eltang-Vilstrup Kommune]] til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.

	Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.		Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.

	Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed, da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010. ~~(Kolding Stadsarkiv).~~		Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed, da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.		*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
	*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.		*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.

Henba med 19. mar. 2015, 09:05

2015-03-19T09:05:30Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2015, 09:05
Linje 15:		Linje 15:

	[[Kategori: Skole og uddannelse]]		[[Kategori: Skole og uddannelse]]
			[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Birgitte Dedenroth-Schou med 19. jul. 2013, 08:13

2013-07-19T08:13:09Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2013, 08:13
Linje 6:		Linje 6:
	Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.		Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.

	Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed. da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010. (Kolding Stadsarkiv).		Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed, da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010. (Kolding Stadsarkiv).

MartinMølgaard med 24. apr. 2013, 09:08

2013-04-24T09:08:08Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2013, 09:08
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Lyshøjskolen_B33127.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen på Lyshøjallé. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Ohlsen.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B33127.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen på Lyshøjallé. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Ohlsen.]]
	[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af Eltang-Vilstrup Kommune til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.		Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af Eltang-Vilstrup Kommune til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.

MartinMølgaard med 24. apr. 2013, 09:07

2013-04-24T09:07:23Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2013, 09:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Lyshøjskolen_B33127.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen på Lyshøjallé. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Ohlsen.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B33127.jpg\|300px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen på Lyshøjallé. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Ohlsen.]]
	[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Lyshøjskolen_B17046.jpg\|400px\|thumb\|right\|Lyshøjskolen, 1982. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af Eltang-Vilstrup Kommune til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.		Lyshøjskolen er fra 1969. Den blev planlagt og sat i gang af Eltang-Vilstrup Kommune til erstatning for den gamle skole i Strandhuse og den store Strandhuse Skole, der var bygget i 1954, men for lille til bydelens store vækst. Lyshøjskolen blev bygget efter det såkaldte Fynsplansystem, hvis idé var, at skolen løbende kunne udvides efter behov uden at det gik ud over arkitekturen. Midt i skolebyggeriet løb kommunen tør for penge, hvilket medførste, at Eltang-Vilstrup blev en del af Kolding Kommune allerede i 1969, og skolen kunne indvies i 1969.

MartinMølgaard med 23. apr. 2013, 10:14

2013-04-23T10:14:49Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2013, 10:14
Linje 6:		Linje 6:
	Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.		Skolen er gentagne gange siden blevet udvidet med klasseklynger, idrætshal og som den første i Kolding med et multihus, baseret på økologi og opført i 1998. Multihuset er senere efterlignet på andre skoler.

	Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed. da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, ~~det~~ stigende antal børn ~~der~~ blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010. (Kolding Stadsarkiv).		Lyshøjskolen har flere gange været i de nationale medier. Det vakte i 1999 opmærksomhed. da Lyshøjskolen udsendte et forventningsbrev til skolebørnenes forældre. Forventningsbrevet indeholdt seks punkter, som skolen mente, børnenes forældre burde tage til efterretning. Bl.a. ønskede man at skabe fokus omkring omgangstonen på skolen, at et stigende antal børn blev fritaget for undervisning og forældrenes manglende interesse i barnets hverdag på Lyshøjskolen. Skoleinspektør Jørn Jørgensen er også blevet kendt for sin kamp mod mobning i skolen. Han har desuden udgivet bogen Massagefortællinger for Børn, 2010. (Kolding Stadsarkiv).

MartinMølgaard med 19. mar. 2013, 12:11

2013-03-19T12:11:08Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2013, 12:11
Linje 13:		Linje 13:
	*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.		*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
	*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.		*Kim Furdal (red.): Da de 10 blev til 1, 1989.

			[[Kategori: Skole og uddannelse]]