Leave Camp - Versionshistorie

Billy med 2. maj 2026, 01:59

2026-05-02T01:59:06Z

Jkrause med 26. apr 2026, 06:30

2026-04-26T06:30:54Z

Jkrause med 8. sep 2025, 07:19

2025-09-08T07:19:00Z

Jkrause med 8. sep 2025, 07:18

2025-09-08T07:18:39Z

Jkrause med 8. sep 2025, 07:06

2025-09-08T07:06:10Z

Jkrause med 17. maj 2025, 10:10

2025-05-17T10:10:15Z

Billy med 1. apr 2025, 16:58

2025-04-01T16:58:51Z

Jkrause med 3. jan 2025, 11:37

2025-01-03T11:37:49Z

Jkrause med 3. jan 2025, 11:29

2025-01-03T11:29:12Z

Jkrause med 3. jan 2025, 11:26

2025-01-03T11:26:59Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Leave Camp B19477.jpg|300px|thumb|right|Leave Camp på Lykkegårdsvej i [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: Ole Mortensen.]]
+[[Fil:Leave Camp B19477.jpg|300px|thumb|right|Leave Camp på [[Lykkegårdsvej]] i [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: Ole Mortensen.]]
 [[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945 - 4.jpg|thumb|Militærparade, formentligt fra indvielsen af Leave Camp i august 1945. Fotografi: [[:Kategori:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945|Typograf Mortensens billeder]] fra [[befrielsen]] ]]
+Leave Camp var en ferielejr for de britiske soldater, som var udstationeret i Slesvig-Holsten efter Anden Verdenskrig. Ferielejren, der også gik under navnet Rest Camp, blev indviet d. 20. august [[1945]] i [[tyske værnemagt|tyskernes]] gamle lejr på [[Lykkegårdsvej]] 48.
 Tyskernes lejr var opført i [[1943]], og den bestod hovedsageligt af tre grundmurede murstenspavilloner, der samlet set havde omkring 70 værelser, køkken, forsamlingslokale m.m. Lejren var forholdsvis forbeholdt værnemagtens kvindelige telefonpersonel, der bl.a. var beskæftiget ved [[Luftmeldestationen]] på [[H. C. Andersensvej]] 6, og ved lytteposten ved Bondebjerg - Koldings højeste punkt. Lejren og lytteposten blev begge opført på marker tilhørende gårdejer [[Hans Nissen Bech]], [[Kristinesminde]].
@@ Linje 22: / Linje 21: @@
 Som en sidste gestus indbød den fungerende engelske kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en "farewell-dinner" i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England.
-Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde i flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.
+Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde i flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde [[Kolding Miniby]] til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.
 ===Litteratur og kilder===
-*Niels Jacobsen: Da englænderne kom - og blev i Kolding i 2½ år, Byrådsbogen 1947-48.
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Leave+Camp&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *Vestjyden - 21-08-1945.
 *Kolding Social-Demokrat - 10-5-1946.

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mio. kr. i engelsk valuta i Kolding.
-Som en sidste gestus indbød den fungerende engelske kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en "farewel-dinner" i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England.
+Som en sidste gestus indbød den fungerende engelske kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en "farewell-dinner" i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England.
 Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde i flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Den 9. maj [[1946]] sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen.
-I januar 1947 kunne man læse i avisen, at flere britiske soldater var deserteret fra lejren i Kolding. Fra engelsk side formodede man, at de opholdt sig hos danske kærester.
+I januar 1947 kunne man læse i avisen, at flere britiske soldater var deserteret fra lejren i Kolding. Fra engelsk side formodede man, at soldaterne opholdt sig hos danske kærester.
 Den 16-17. september [[1947]] kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. læse følgende: "[...] En dansker fik remslag af 7-8 englændere, og resultatet af denne afstraffelse blev, at halvhundrede engelske soldater blev omringet af unge Koldingensere, der råbte "Palæstina" og "Hipo" til dem. Nogle englændere trak pistolerne, og det var muligt kommet til ildkamp, hvis der ikke var kommet en jeep fra den engelske ferielejr med maskinpistolbevæbnede mandskab for at afhente englænderne hjem". Dansk politi og engelsk militærpoliti måtte sikre ro i gaderne, og som en konsekvens måtte de engelske soldater i den sidste tid ikke forlade lejren efter kl. 23.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Den 9. maj [[1946]] sendte engelsk radio en længere udsendelse om ferielejren i Kolding. Udsendelsen, der blev sendt i England og i flere europæiske lande, havde kun rosende ord om lejren og byen.
 Den 16-17. september [[1947]] kom det til optøjer i Kolding, hvor flere hundrede borgere demonstrerede mod englænderne. Nogle engelske soldater skulle angiveligt have afstraffet en eller flere civile Koldingensere, hvilket skabte vrede. Fra engelsk side udtalte man, at de var blevet overfaldet af danske civile - ja endda af danske soldater, uden nogen grund. I avisen kunne man bl.a. læse følgende: "[...] En dansker fik remslag af 7-8 englændere, og resultatet af denne afstraffelse blev, at halvhundrede engelske soldater blev omringet af unge Koldingensere, der råbte "Palæstina" og "Hipo" til dem. Nogle englændere trak pistolerne, og det var muligt kommet til ildkamp, hvis der ikke var kommet en jeep fra den engelske ferielejr med maskinpistolbevæbnede mandskab for at afhente englænderne hjem". Dansk politi og engelsk militærpoliti måtte sikre ro i gaderne, og som en konsekvens måtte de engelske soldater i den sidste tid ikke forlade lejren efter kl. 23.
@@ Linje 27: / Linje 29: @@
 *Kolding Social-Demokrat - 10-5-1946.
 *Horsens Avis - 15-08-1946.
-*Hejmdal - 9-11-1946, 27-8-1947 og 28-1-1952.
+*Hejmdal - 9-11-1946, 16-1-1947, 27-8-1947 og 28-1-1952.
 *Kolding Folkeblad - 27-8-1947 og 18-9-1947.
 *Land & Folk - 19-9-1947 og 13-9-1952.

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Lejren lukkede 1. oktober 1947, som den sidste lejr uden for den britiske zone i Tyskland. Ferielejrene var dyre i drift, og der skulle spares penge. Siden åbningen havde omkring 30.000 soldater besøgt lejren i Kolding. Man vurderede at de britiske soldater havde lagt ca. 3½ mio. kr. i engelsk valuta i Kolding.
-Som en sidste gestus indbød den fungerende kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en "farewel-dinner" i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England.
+Som en sidste gestus indbød den fungerende engelske kommandant Koldings borgmester [[Søren M. Jensen]], byrådssekretær [[Niels Jacobsen (1878-1955)]] og erhvervschef [[P.A. Høy]] på en weekendtur til den holstenske søsterlejr i Scharbeutz samt til en "farewel-dinner" i lejren. Der blev også afholdt en sidste aftensammenkomst i Kolding. Fra engelsk side skænkede man Kolding by den 'Union Jack', der havde vajet over lejren siden dens oprettelse, hvorimod det dannebrogsflag, der havde vajet side om side med det engelske, blev hjemført til England.
-Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.
+Da ferielejren var rømmet foretog Vurderingskommissionen for det sydlige Jylland en vurdering af grunden og bygningerne. Den samlede værdi lød på 283.000 kr. Flere parter var interesseret i at overtage bygningerne. I sommeren 1947 havde Kolding Kommunes boligudvalg bl.a. luftet deres planer om at etablere 50 lejligheder i bygningerne. Kun den sydligste bygning kom dog til at huse husvilde frem til 1952. I november 1947 besøgte en deputation fra Indenrigsministeriet og Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse lejren, idet man ønskede at etablere en oplæringsanstalt for mennesker, der var slået ud af tuberkulose. I september 1949 blev der bevilget én million kr. af Rigsdagens Finansudvalg til omdannelsen af lejren til en oplæringsanstalt. Disse planer blev dog alligevel ikke til noget i sidste ende, og lejren fik lov til at forfalde i flere år. I starten af 1952 klagede man i Kolding over at Indenrigsministeriet endnu ikke havde gjort noget ved bygningerne, men i september samme år kunne det så offentliggøres, at Statens Civilforsvar overtog den gamle lejr. Hensigten var at benytte bygningerne som depot for hele Sydjylland. Civilforsvaret forlod først bygningerne i 1999, og i 2001 overgik de til kommunen. Frem til 2016 havde Kolding Miniby til huse på adressen. I 2018 blev bygningerne revet ned. I forbindelse med nedrivningen fandt man flere gamle gasmasker nedgravet.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 I foråret 1945 blev lejren benyttet af tyske flygtninge samt af tilbageholdt tysk arbejdspersonale. Åbningen af ferielejren i august 1945 blev overværet af chefen for de britiske styrker i Slesvig-Holsten, general Evelyn Hugh Barker. Det første hold på 200 soldater ankom samme dag.
-I Kolding kunne de krigstrætte soldater hvile ud, handle i byens butikker eller f.eks. tage på fjordsejlads med den beslaglagte tyske turistbåd FÖRDE. Sejlturene gik også til Middelfart. Mange soldater oplevede at blive inviteret til sammenkomster hos lokale Koldingensere. I ferielejren havde man desuden egen biograf. Der blev også arrangeret fodboldkampe mellem soldaterne og lokale hold fra Kolding og omegn.
+I Kolding kunne de krigstrætte soldater hvile ud, handle i byens butikker eller f.eks. tage på fjordsejlads med den beslaglagte tyske turistbåd FÖRDE. Sejlturene gik også til Middelfart. Mange soldater oplevede at blive inviteret til sammenkomster hos lokale Koldingensere. I ferielejren havde man desuden egen biograf. Der blev også arrangeret fodbold- og cricketkampe mellem soldaterne og lokale hold fra Kolding og omegn.
 Hver 3. dag ankom et nyt hold feriegæster til Kolding, og efter blot et års tid havde 16.000 britiske soldater allerede været på ophold i ferielejren. Amerikanske soldater var ikke på ferieophold i Kolding, men et mindre antal kom på endagsture til byen. I tiden fra 31. august 1945 til 30. januar 1946 havde der således været ca. 130 amerikanere på besøg.

←Ældre version		Versionen fra 1. apr 2025, 16:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Leave Camp B19477.jpg\|300px\|thumb\|right\|Leave Camp på Lykkegårdsvej i [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: Ole Mortensen.]]		[[Fil:Leave Camp B19477.jpg\|300px\|thumb\|right\|Leave Camp på Lykkegårdsvej i [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: Ole Mortensen.]]
		+	[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945 - 4.jpg\|thumb\|Militærparade, formentligt fra indvielsen af Leave Camp i august 1945. Fotografi: [[:Kategori:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945\|Typograf Mortensens billeder]] fra [[befrielsen]] ]]

	Leave Camp var en ferielejr for de britiske soldater, som var udstationeret i Slesvig-Holsten efter Anden Verdenskrig. Ferielejren, der også gik under navnet Rest Camp, blev indviet d. 20. august [[1945]] i tyskernes gamle lejr på [[Lykkegårdsvej]] 48.		Leave Camp var en ferielejr for de britiske soldater, som var udstationeret i Slesvig-Holsten efter Anden Verdenskrig. Ferielejren, der også gik under navnet Rest Camp, blev indviet d. 20. august [[1945]] i tyskernes gamle lejr på [[Lykkegårdsvej]] 48.