Landerupgaard - Versionshistorie

Jkrause med 30. apr. 2025, 09:03

2025-04-30T09:03:37Z

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2025, 09:03
Linje 1:		Linje 1:
	Skolehjemmet Landerupgård i [[~~Sdr.~~ Vilstrup]], blev i 1867 oprettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).		Skolehjemmet Landerupgård i [[Sønder Vilstrup Sogn]], blev i 1867 oprettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).

	Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.		Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.

Jkrause med 30. apr. 2025, 09:03

2025-04-30T09:03:19Z

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2025, 09:03
Linje 1:		Linje 1:
	Skolehjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, blev i 1867 oprettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).		Skolehjemmet Landerupgård i [[Sdr. Vilstrup]], blev i 1867 oprettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).

	Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.		Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.

Jkrause med 3. mar. 2025, 13:35

2025-03-03T13:35:29Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2025, 13:35
Linje 20:		Linje 20:

	I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.		I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

			Den 25. februar 1945 nedbrændte skolehjemmets store ladebygning. 800 tønder korn gik op i røg, men ingen mennesker kom noget til.

	I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.		I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.
Linje 37:		Linje 39:
	*Folkebladet Sydjylland - 4-8-1992.		*Folkebladet Sydjylland - 4-8-1992.
	*Kolding Ugeavis 6-1-2020.		*Kolding Ugeavis 6-1-2020.
	*Kolding Folkeblad - 8-5-1923, 18-5-1923 og 3-9-1923.		*Kolding Folkeblad - 8-5-1923, 18-5-1923, 3-9-1923 og 26-2-1945
	*Kolding Social-Demokrat - 7-7-1909 og 14-8-1909.		*Kolding Social-Demokrat - 7-7-1909 og 14-8-1909.
	*Social-Demokraten - 20-5-1914.		*Social-Demokraten - 20-5-1914.

Jkrause med 4. nov. 2023, 13:19

2023-11-04T13:19:48Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2023, 13:19
Linje 13:		Linje 13:
	Ved forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog førstelærer K. A. Boye Rasmussen (1884-1966) stillingen. Han gik på pension i 1955.		Ved forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog førstelærer K. A. Boye Rasmussen (1884-1966) stillingen. Han gik på pension i 1955.

	På Landerupgaard havde børnene d. 15. juni 1912 oprettet Landerupgaard Drenge-Forbund (LDF). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land. Havens overskud tilfaldt drengene. Forbundet havde ~~desuden~~ en ferielejr ved Holmslands Klit. I 1917 indgik forbundet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF).		På Landerupgaard havde børnene d. 15. juni 1912 oprettet Landerupgaard Drenge-Forbund (LDF). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land. Havens overskud tilfaldt drengene. Forbundet havde også en ferielejr ved Holmslands Klit. I 1917 indgik forbundet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF).

	I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."		I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."

	~~På Landerupgaard~~ var der fire klasselokaler til undervisning foruden en gymnastiksal og sløjdlokale. Der var desuden smede- og maskinværksted.		I starten af 1920'erne var der fire klasselokaler til undervisning foruden en gymnastiksal og et sløjdlokale. Der var desuden smede- og maskinværksted. Om vinteren havde børnene 40 lektioner ugentlig, og om sommeren havde de 20 lektioner ugentlig. Særligt om sommeren blev der arbejdet meget i landbruget og i den store have.

	I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.		I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.
Linje 23:		Linje 23:
	I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.		I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.

	Skolehjemmet Landerupgaard indgik i Godhavnsrapporten fra 2010, der afslørede flere kritisable forhold ~~fra~~ perioden 1951-1965, herunder fysisk og psykisk vold.		Skolehjemmet Landerupgaard indgik i Godhavnsrapporten fra 2010, der afslørede flere kritisable forhold i perioden 1951-1965, herunder fysisk og psykisk vold.

	Ved Bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976, overtog Vejle Amt skolehjemmet. I 1981 omstruktureredes Landerupgaard til behandlingshjem. Herefter var der både plads til drenge og piger på hjemmet.		Ved Bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976, overtog Vejle Amt skolehjemmet. I 1981 omstruktureredes Landerupgaard til behandlingshjem. Herefter var der både plads til drenge og piger på hjemmet.

Jkrause med 4. nov. 2023, 13:16

2023-11-04T13:16:31Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2023, 13:16
Linje 13:		Linje 13:
	Ved forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog førstelærer K. A. Boye Rasmussen (1884-1966) stillingen. Han gik på pension i 1955.		Ved forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog førstelærer K. A. Boye Rasmussen (1884-1966) stillingen. Han gik på pension i 1955.

	På Landerupgaard havde børnene d. 15. juni 1912 oprettet Landerupgaard Drenge-Forbund (LDF). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land. I 1917 indgik forbundet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF)~~. Forbundet fik senere en ferielejr ved Holmslands Klit~~.		På Landerupgaard havde børnene d. 15. juni 1912 oprettet Landerupgaard Drenge-Forbund (LDF). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land. Havens overskud tilfaldt drengene. Forbundet havde desuden en ferielejr ved Holmslands Klit. I 1917 indgik forbundet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF).

	I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."		I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."

			På Landerupgaard var der fire klasselokaler til undervisning foruden en gymnastiksal og sløjdlokale. Der var desuden smede- og maskinværksted.

	I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.		I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

Jkrause med 4. nov. 2023, 08:16

2023-11-04T08:16:54Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2023, 08:16
Linje 5:		Linje 5:
	Ved Børneloven af 14. april 1905, blev Landerupgaard statsanerkendt som opdragelsesanstalt.		Ved Børneloven af 14. april 1905, blev Landerupgaard statsanerkendt som opdragelsesanstalt.

	Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. Herefter overtog lærer Søgaard-Andersen posten som forstander.		Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. Herefter overtog lærer Anders Søgaard-Andersen (1866-1912) posten som forstander.

	I 1908-1909 kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl, brug af spændetrøjer og arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Historierne skabte forargelse, og i Kolding deltog omkring 500 personer i en demonstration for bedre forhold på Landerupgaard. Som en konsekvens blev bl.a. en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en anstalt nær Horsens.		I 1908-1909 kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes (1867-1913) kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl, brug af spændetrøjer og arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Historierne skabte forargelse, og i Kolding deltog omkring 500 personer i en demonstration for bedre forhold på Landerupgaard. Som en konsekvens blev bl.a. en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en anstalt nær Horsens.

	Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.		Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.

	I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ~~ledelsen~~."		Ved forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog førstelærer K. A. Boye Rasmussen (1884-1966) stillingen. Han gik på pension i 1955.

	På Landerupgaard havde børnene ~~omkring 1914~~ oprettet ~~et drengeforbund~~ (~~L.D.F.~~). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.		På Landerupgaard havde børnene d. 15. juni 1912 oprettet Landerupgaard Drenge-Forbund (LDF). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land. I 1917 indgik forbundet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF). Forbundet fik senere en ferielejr ved Holmslands Klit.

	~~Forstanderen blev~~ i ~~1922 anklaget~~ for ~~uterlige forhold~~ til ~~drengene~~, ~~men han blev frifundet~~, ~~med en alvorlig påtale~~.		I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."

	I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.		I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

Jkrause med 4. nov. 2023, 08:01

2023-11-04T08:01:00Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2023, 08:01
Linje 1:		Linje 1:
	Skolehjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, blev i 1867 ~~indrettet~~ som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).		Skolehjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, blev i 1867 oprettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).

	Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.		Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.
Linje 13:		Linje 13:
	I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."		I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."

	På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.		På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). Forbundet havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.

	Forstanderen blev i 1922 anklaget for uterlige forhold til drengene, men han blev frifundet, med en alvorlig påtale.		Forstanderen blev i 1922 anklaget for uterlige forhold til drengene, men han blev frifundet, med en alvorlig påtale.

	I 1922-1923 ~~havde~~ der ~~været~~ seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. ~~Børnene~~ skulle ~~i så fald~~ flyttes til ~~enten~~ Godhavn ~~eller Himmelbjerggaarden~~. I september ~~samme år~~ blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.		I 1922-1923 var der seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Ved en evt. nedlukning skulle børnene flyttes til Godhavn. I september 1923 blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet, da man vurderede at behovet stadig var stort. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

	I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.		I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.

Jkrause med 3. nov. 2023, 21:05

2023-11-03T21:05:19Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2023, 21:05
Linje 7:		Linje 7:
	Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. Herefter overtog lærer Søgaard-Andersen posten som forstander.		Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. Herefter overtog lærer Søgaard-Andersen posten som forstander.

	I ~~sommeren~~ 1909 kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl, brug af spændetrøjer og arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Historierne skabte forargelse, og i Kolding deltog omkring 500 personer i en demonstration for bedre forhold på Landerupgaard. Som en konsekvens blev bl.a. en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en ~~anden~~ anstalt.		I 1908-1909 kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl, brug af spændetrøjer og arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Historierne skabte forargelse, og i Kolding deltog omkring 500 personer i en demonstration for bedre forhold på Landerupgaard. Som en konsekvens blev bl.a. en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en anstalt nær Horsens.

	Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.		Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.
Linje 15:		Linje 15:
	På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.		På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.

	I ~~foråret~~ 1923 havde der været seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Børnene skulle i så fald flyttes til enten Godhavn eller Himmelbjerggaarden. I september samme år blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.		Forstanderen blev i 1922 anklaget for uterlige forhold til drengene, men han blev frifundet, med en alvorlig påtale.

			I 1922-1923 havde der været seriøse drøftelser om at nedlægge Landerupgaard pga. nedskæringer. Justitsministeriet oprettede i 1922 en sparekommission, der kom frem til, at Landerupgaard var for dyr i drift. I 1923 var der desuden 27 ledige pladser. Børnene skulle i så fald flyttes til enten Godhavn eller Himmelbjerggaarden. I september samme år blev det dog besluttet at bibeholde skolehjemmet. Til gengæld skulle store dele af den tilhørende landbrugsjord bortforpagtes, så der kunne hentes nogle penge hjem.

	I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.		I 1948 boede der 80 drenge på hjemmet, og i 1953 var tallet nede på 60.

			Skolehjemmet Landerupgaard indgik i Godhavnsrapporten fra 2010, der afslørede flere kritisable forhold fra perioden 1951-1965, herunder fysisk og psykisk vold.

	Ved Bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976, overtog Vejle Amt skolehjemmet. I 1981 omstruktureredes Landerupgaard til behandlingshjem. Herefter var der både plads til drenge og piger på hjemmet.		Ved Bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976, overtog Vejle Amt skolehjemmet. I 1981 omstruktureredes Landerupgaard til behandlingshjem. Herefter var der både plads til drenge og piger på hjemmet.

	Landerupgaard blev senere inddelt i de 3 afdelinger; Dalen for de 6-7-årige, Bakken for de 8-9-årige og Alléen for de 10-12-årige.		Landerupgaard blev senere inddelt i de 3 afdelinger; Dalen for de 6-7-årige, Bakken for de 8-9-årige og Alléen for de 10-12-årige.

	~~Skolehjemmet Landerupgaard indgik i Godhavnsrapporten fra 2010.~~

	Ved indgangen til 2015 ophørte Landerupgaard som børne- og døgninstitution under Kolding Kommune.		Ved indgangen til 2015 ophørte Landerupgaard som børne- og døgninstitution under Kolding Kommune.

Jkrause med 3. nov. 2023, 20:32

2023-11-03T20:32:49Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2023, 20:32
Linje 3:		Linje 3:
	Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.		Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.

	Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. ~~Samme år~~ kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl og brug af arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Som en konsekvens ~~heraf~~ blev en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en anden anstalt.		Ved Børneloven af 14. april 1905, blev Landerupgaard statsanerkendt som opdragelsesanstalt.

			Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. Herefter overtog lærer Søgaard-Andersen posten som forstander.

			I sommeren 1909 kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl, brug af spændetrøjer og arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Historierne skabte forargelse, og i Kolding deltog omkring 500 personer i en demonstration for bedre forhold på Landerupgaard. Som en konsekvens blev bl.a. en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en anden anstalt.

	Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.		Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.

	I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander ~~Sørensens~~-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."		I 1914 kunne man læse følgende beskrivelse af Landerupgaard i avisen: "Landerupgaard ligger mellem Fredericia og Kolding i en smuk og rig eng, flankeret af prægtige skove. Bygningerne er store og næsten alle nye, indrettede med centralvarme og elektrisk lys fra anstaltens eget værk. Landerupgaard er skole og hjem for 80 børn i alderen fra 10 til 14 år, og ledes af den unge og energiske forstander Boje Rasmussen, der efter forstander Søgaard-Andersens død i 1912 overtog ledelsen."

	På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.		På Landerupgaard havde børnene omkring 1914 oprettet et drengeforbund (L.D.F.). De havde deres eget musikkorps og medlemsblad 'Vort Forbunds Blad'. Forbundet drev desuden egen have på fem tdr. land.
Linje 33:		Linje 37:
	*Social-Demokraten - 20-5-1914.		*Social-Demokraten - 20-5-1914.
	*Lolland-Falsters Social-Demokrat - 18-11-1909.		*Lolland-Falsters Social-Demokrat - 18-11-1909.
			*Vestsjællands Social-Demokrat - 12-7-1909
	*Godhavnsrapporten, 2010.		*Godhavnsrapporten, 2010.

	[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]		[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]

Jkrause med 3. nov. 2023, 20:04

2023-11-03T20:04:04Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2023, 20:04
Linje 1:		Linje 1:
	Skolehjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, blev i 1867 indrettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn ~~justitsråd~~ Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).		Skolehjemmet Landerupgård i Sdr. Vilstrup, blev i 1867 indrettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var Christen Christensen Møller (1810-1890), men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller (1846-1923).

	Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.		Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 250 tdr. land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup (f. 1846) skulle stå for den daglige drift af anstalten, hvilket han dog kun gjorde frem til 1869. Opdragelseshjemmet var i over hundrede år kun for drenge i aldersgruppen 12-15 år. Den 12. november 1867 ankom det første hold - 31 i alt.

	~~I sommeren~~ 1909 kunne man læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl og brug af arrest. Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe.		Andreas Chr. Kjærulff Møller, der blev udnævnt til justitsråd i 1907, stoppede som forstander i 1909. Samme år kunne man i landets aviser læse om politikeren og børnerettighedsforkæmperen Peter Sabroes kritik af forholdene på Landerupggard. Børnene fik først og fremmest ikke nok søvn, idet de ofte blev vækket kl. 4 om morgenen. Derudover blev der anvendt hårde straffe for lovovertrædelser, herunder prygl og brug af arrest (isolation). Ifølge Sabroe var Landerupgaard sammen med Flakkebjerg de opdragelsesanstalter i landet, hvor der blev uddelt flest straffe. Som en konsekvens heraf blev en tidligere lærer på Landerupgaard, hr. Broe, afskediget fra sin stilling som forstander på en anden anstalt.

	Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.		Den 13. august 1909 brændte flere af ladebygningerne. En dreng havde røget en cigaret i kornladen, hvilket endte galt. Det var den fjerde brand på Landerupgaard siden 1867. Bygningerne blev efterfølgende genopført.
Linje 32:		Linje 32:
	*Kolding Social-Demokrat - 7-7-1909 og 14-8-1909.		*Kolding Social-Demokrat - 7-7-1909 og 14-8-1909.
	*Social-Demokraten - 20-5-1914.		*Social-Demokraten - 20-5-1914.
			*Lolland-Falsters Social-Demokrat - 18-11-1909.
	*Godhavnsrapporten, 2010.		*Godhavnsrapporten, 2010.

	[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]		[[Kategori: Socialvæsen og velfærd]]