Låsbyhøj - Versionshistorie

Billy med 28. jan 2026, 11:45

2026-01-28T11:45:12Z

Billy med 28. jan 2026, 10:59

2026-01-28T10:59:24Z

Billy med 18. okt 2025, 19:26

2025-10-18T19:26:45Z

Jkrause med 1. okt 2025, 13:24

2025-10-01T13:24:48Z

Jkrause med 1. okt 2025, 13:24

2025-10-01T13:24:27Z

Jkrause med 1. okt 2025, 13:22

2025-10-01T13:22:44Z

Billy: Kategori: Låsbygade

2025-03-08T10:35:09Z

Kategori: Låsbygade

Billy med 20. feb 2025, 00:01

2025-02-20T00:01:01Z

Jkrause med 6. maj 2023, 11:06

2023-05-06T11:06:54Z

Birgitte Dedenroth-Schou med 19. jul 2013, 08:15

2013-07-19T08:15:36Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Låsbyhøj_B33716.jpg|300px|thumb|right|De Gamles Hjem, før 1950. Bemærk at bygningen kun består af tre længer. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg|300px|thumb|right|Låsbyhøj og forrest i billedet Nordbanegården, der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, 27/5-1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg|300px|thumb|right|Låsbyhøj og forrest i billedet [[Nordbanegården]], der fra [[1937]] og frem fungerede som bestyrerbolig, billede dateret 27. maj [[1985]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Låsbyhøj, eller De Gamles Hjem, som det oprindeligt hed, blev opført i [[1910]]. Det var byens første plejehjem, og borgmester [[Knud Hansen]] (A) og medlem af byrådet for Venstre, [[Anton Lorenzen]], var blandt de varmeste fortalere for opførelsen. Hvor de ældre tidligere kom på aftægt hjemme på gården, havde den nye arbejderklasse, som industrialiseringen havde skabt, ikke det samme overskud og plads til at have forældrene boende. De gamle boede derfor ofte under usle forhold.
 Distriktslæge og medlem af byrådet for Højre, J. Chr. Hempel og arkitekt A. Th. Hagerup besøgte Aarhus, Vejle og Aalborg, hvor man allerede havde plejehjem, inden de gik i gang med planlægningen. Som  placering blev [[Stejlbjerganlægget]] og [[Hospitalsgade]] fravalgt, i stedet besluttedes at bygge på byens markedsplads ved [[Låsbygade]]/[[Nørregade]]. Her kunne de ældre fortsat føle sig som en del af byens liv, med udsigt over byen.
-Bygningen blev rejst i 1910, og der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Der var rejsegilde d. 17. marts 1910. Anton Lorenzen udnævntes til bestyrer. Løbende er De Gamles Hjem blevet ombygget og udvidet. Loftet under mansardtaget blev ombygget til værelser i 1914, og i 1937 rykkede bestyreren over til den tidligere Nordbanegård, hvorved der skabtes flere sengepladser. Den største ombygning var byggeriet af den 4. fløj mod Nordre Ringvej i 1950 med en helt ny sygeafdeling, som arkitekt Ernst Petersen stod for.
+Bygningen blev rejst i 1910, og der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Der var rejsegilde d. 17. marts 1910. [[Anton Lorenzen]] udnævntes til bestyrer. Løbende er De Gamles Hjem blevet ombygget og udvidet. Loftet under mansardtaget blev ombygget til værelser i 1914, og i 1937 rykkede bestyreren over til den tidligere Nordbanegård, hvorved der skabtes flere sengepladser. Den største ombygning var byggeriet af den 4. fløj mod [[Nordre Ringvej]] i 1950 med en helt ny sygeafdeling, som arkitekt [[Ernst Petersen]] stod for.
-Indtil 1968, da Højegården blev opført, var Låsbyhøj det eneste plejehjem i Kolding. I 1971 skiftede hjemmet navn til Låsbyhøj. I dag er det ikke længere et plejehjem men et genoptræningscenter. Mellem 1980 og 1985 reduceredes beboerantallet på Låsbyhøj fra 180 til 92. Herved blev der bedre plads til ergoterapien og større opholdsstuer. Med Kolding Kommunes nye Ældrepolitik fra 1990, hvor man fokuserede på, at ældre skulle blive så længe som muligt i eget hjem, ændredes Låsbyhøjs status fra 1994 til center for genoptræning, akutophold og aflastning. Det betød en større ombygning, der var færdig i 1997.
+Indtil [[1968]], da [[Højegården]] blev opført, var Låsbyhøj det eneste plejehjem i Kolding. I 1971 skiftede hjemmet navn til Låsbyhøj. I dag er det ikke længere et plejehjem men et genoptræningscenter. Mellem 1980 og 1985 reduceredes beboerantallet på Låsbyhøj fra 180 til 92. Herved blev der bedre plads til ergoterapien og større opholdsstuer. Med Kolding Kommunes nye Ældrepolitik fra 1990, hvor man fokuserede på, at ældre skulle blive så længe som muligt i eget hjem, ændredes Låsbyhøjs status fra 1994 til center for genoptræning, akutophold og aflastning. Det betød en større ombygning, der var færdig i 1997.
 I 2007 ændredes navnet til Låsbyhøj Rehabilitering- og Akutcenter og var nu ikke alene for pensionister, men til alle borgere over 18 år.

←Ældre version		Versionen fra 28. jan 2026, 10:59
Linje 20:		Linje 20:
	[[Kategori:Offentlige institutioner]]		[[Kategori:Offentlige institutioner]]
	[[Kategori: Låsbygade]]		[[Kategori: Låsbygade]]
		+	[[Kategori:Socialvæsen og velfærd]]
		+	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 [[Kategori:Sundhed og sygdom]]
 [[Kategori: Sundhedsvæsen]]
 [[Kategori: Låsbygade]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Distriktslæge og medlem af byrådet for Højre, J. Chr. Hempel og arkitekt A. Th. Hagerup besøgte Aarhus, Vejle og Aalborg, hvor man allerede havde plejehjem, inden de gik i gang med planlægningen. Som  placering blev [[Stejlbjerganlægget]] og [[Hospitalsgade]] fravalgt, i stedet besluttedes at bygge på byens markedsplads ved [[Låsbygade]]/[[Nørregade]]. Her kunne de ældre fortsat føle sig som en del af byens liv, med udsigt over byen.
-Bygningen blev rejst i 1910, og der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Der var rejsehilde d. 17. marts 1910. Anton Lorenzen udnævntes til bestyrer. Løbende er De Gamles Hjem blevet ombygget og udvidet. Loftet under mansardtaget blev ombygget til værelser i 1914, og i 1937 rykkede bestyreren over til den tidligere Nordbanegård, hvorved der skabtes flere sengepladser. Den største ombygning var byggeriet af den 4. fløj mod Nordre Ringvej i 1950 med en helt ny sygeafdeling, som arkitekt Ernst Petersen stod for.
+Bygningen blev rejst i 1910, og der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Der var rejsegilde d. 17. marts 1910. Anton Lorenzen udnævntes til bestyrer. Løbende er De Gamles Hjem blevet ombygget og udvidet. Loftet under mansardtaget blev ombygget til værelser i 1914, og i 1937 rykkede bestyreren over til den tidligere Nordbanegård, hvorved der skabtes flere sengepladser. Den største ombygning var byggeriet af den 4. fløj mod Nordre Ringvej i 1950 med en helt ny sygeafdeling, som arkitekt Ernst Petersen stod for.
 Indtil 1968, da Højegården blev opført, var Låsbyhøj det eneste plejehjem i Kolding. I 1971 skiftede hjemmet navn til Låsbyhøj. I dag er det ikke længere et plejehjem men et genoptræningscenter. Mellem 1980 og 1985 reduceredes beboerantallet på Låsbyhøj fra 180 til 92. Herved blev der bedre plads til ergoterapien og større opholdsstuer. Med Kolding Kommunes nye Ældrepolitik fra 1990, hvor man fokuserede på, at ældre skulle blive så længe som muligt i eget hjem, ændredes Låsbyhøjs status fra 1994 til center for genoptræning, akutophold og aflastning. Det betød en større ombygning, der var færdig i 1997.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Låsbyhøj_B39080.jpg|300px|thumb|right|Låsbyhøj og forrest i billedet Nordbanegården, der fra 1937 og frem fungerede som bestyrerbolig, 27/5-1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Låsbyhøj, eller De Gamles Hjem, som det oprindeligt hed, blev opført i [[1910]]. Der var rejsehilde d. 17. marts 1910. Det var byens første plejehjem, og borgmester [[Knud Hansen]] (A) og medlem af byrådet for Venstre, Anton Lorenzen, var blandt de varmeste fortalere for opførelsen. Hvor de ældre tidligere kom på aftægt hjemme på gården, havde den nye arbejderklasse, som industrialiseringen havde skabt, ikke det samme overskud og plads til at have forældrene boende. De gamle boede derfor ofte under usle forhold.
+Låsbyhøj, eller De Gamles Hjem, som det oprindeligt hed, blev opført i [[1910]]. Det var byens første plejehjem, og borgmester [[Knud Hansen]] (A) og medlem af byrådet for Venstre, [[Anton Lorenzen]], var blandt de varmeste fortalere for opførelsen. Hvor de ældre tidligere kom på aftægt hjemme på gården, havde den nye arbejderklasse, som industrialiseringen havde skabt, ikke det samme overskud og plads til at have forældrene boende. De gamle boede derfor ofte under usle forhold.
-Distriktslæge og medlem af byrådet for Højre, J.Chr. Hempel og arkitekt A.Th. Hagerup besøgte Århus, Vejle og Ålborg, hvor man allerede havde plejehjem,inden de gik i gang med planlægningen. Som  placering blev Stejlbjerganlægget og Hospitalsgade fravalgt, i stedet besluttedes at bygge på byens markedsplads ved Låsbygade/Nørregade. Her kunne de ældre fortsat føle sig som en del af byens liv, med udsigt over byen.
+Distriktslæge og medlem af byrådet for Højre, J. Chr. Hempel og arkitekt A. Th. Hagerup besøgte Aarhus, Vejle og Aalborg, hvor man allerede havde plejehjem, inden de gik i gang med planlægningen. Som  placering blev [[Stejlbjerganlægget]] og [[Hospitalsgade]] fravalgt, i stedet besluttedes at bygge på byens markedsplads ved [[Låsbygade]]/[[Nørregade]]. Her kunne de ældre fortsat føle sig som en del af byens liv, med udsigt over byen.
-Bygningen blev rejst i 1910, og der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Anton Lorenzen udnævntes til bestyrer. Løbende er De Gamles Hjem blevet ombygget og udvidet. Loftet under mansardtaget blev ombygget til værelser i 1914, og i 1937 rykkede bestyreren over til den tidligere Nordbanegård, hvorved der skabtes flere sengepladser. Den største ombygning var byggeriet af den 4. fløj mod Nordre Ringvej i 1950 med en helt ny sygeafdeling, som arkitekt Ernst Petersen stod for.
+Bygningen blev rejst i 1910, og der var plads til 80 beboere i den dengang trelængede bygning. Der var rejsehilde d. 17. marts 1910. Anton Lorenzen udnævntes til bestyrer. Løbende er De Gamles Hjem blevet ombygget og udvidet. Loftet under mansardtaget blev ombygget til værelser i 1914, og i 1937 rykkede bestyreren over til den tidligere Nordbanegård, hvorved der skabtes flere sengepladser. Den største ombygning var byggeriet af den 4. fløj mod Nordre Ringvej i 1950 med en helt ny sygeafdeling, som arkitekt Ernst Petersen stod for.
 Indtil 1968, da Højegården blev opført, var Låsbyhøj det eneste plejehjem i Kolding. I 1971 skiftede hjemmet navn til Låsbyhøj. I dag er det ikke længere et plejehjem men et genoptræningscenter. Mellem 1980 og 1985 reduceredes beboerantallet på Låsbyhøj fra 180 til 92. Herved blev der bedre plads til ergoterapien og større opholdsstuer. Med Kolding Kommunes nye Ældrepolitik fra 1990, hvor man fokuserede på, at ældre skulle blive så længe som muligt i eget hjem, ændredes Låsbyhøjs status fra 1994 til center for genoptræning, akutophold og aflastning. Det betød en større ombygning, der var færdig i 1997.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
 *Dedenroth-Schou, Birgitte: De Gamles Hjem – Låsbyhøj i 70 år. Koldingbogen 1980.
 *Søren Kollerup og Kirsten Johannsen: Låsbyhøj fra 1980 til i dag, Koldingbogen 2010.
@@ Linje 20: / Linje 19: @@
 [[Kategori:Sundhed og sygdom]]
 [[Kategori: Sundhedsvæsen]]