Kristkirken - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder: */

2025-05-10T22:20:24Z

‎Litteratur og kilder:

Billy med 29. dec 2024, 01:32

2024-12-29T01:32:45Z

Jkrause med 4. nov 2023, 11:28

2023-11-04T11:28:46Z

Yklewp med 19. mar 2021, 16:04

2021-03-19T16:04:51Z

Billy med 31. jan 2018, 20:28

2018-01-31T20:28:52Z

Jkrause med 27. sep 2017, 12:10

2017-09-27T12:10:43Z

Jkrause med 27. sep 2017, 11:45

2017-09-27T11:45:08Z

Jkrause med 27. sep 2017, 07:57

2017-09-27T07:57:55Z

Jkrause med 24. sep 2017, 10:25

2017-09-24T10:25:36Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:27

2017-09-22T11:27:35Z

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 == Litteratur og kilder: ==
 *Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Kristkirke, 2009.
 *Kolding Stadsarkiv Saglig Samling 71.864

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Kirken opførtes i nyklassisk stil efter arkitekternes forslag. Oprindeligt var det meningen, at kirken skulle være bygget i rødsten, men senere i byggeriet blev det besluttet, at kirken skulle være hvid. Arkitekterne var inspireret af Vor Frue kirke i København fra 1829.
-Kirkens grundsten bliver lagt den 21. april 1923, og kirken stod færdigbygget den 22. marts 1925. Indvielsen skete efter en procession, hvor præster fra by og omegn med biskop V. Ammundsen i spidsen vandrede fra Søndergade op til den nye kirke. Tilstrømningen var så stor, at mange gik forgæves, selv om Kristkirken var - og fortsat er - Koldings største kirke.
+Kirkens grundsten bliver lagt den 21. april [[1923]], og kirken stod færdigbygget den 22. marts [[1925]]. Indvielsen skete efter en procession, hvor præster fra by og omegn med biskop V. Ammundsen i spidsen vandrede fra Søndergade op til den nye kirke. Tilstrømningen var så stor, at mange gik forgæves, selv om Kristkirken var - og fortsat er - Koldings største kirke.
 Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af [[Anne Marie Carl Nielsen]], dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko.
-Kristkirken fik først sit kirkeur i juli 1945. På dette tidspunkt var der tale om landets største kirkeur. Det var en anonym giver, der havde skænket uret til kirken. Uret blev indviet d. 19. juli 1945, kl. 19.00.
+Kristkirken fik først sit kirkeur i juli [[1945]]. På dette tidspunkt var der tale om landets største kirkeur. Det var en anonym giver, der havde skænket uret til kirken. Uret blev indviet d. 19. juli 1945, kl. 19.00.
 Kirken er beliggende på [[Haderslevvej]] 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej.
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 [[Kategori: Kirker]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af [[Anne Marie Carl Nielsen]], dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko.
 Kirken er beliggende på [[Haderslevvej]] 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej.
 == Litteratur og kilder: ==
 *Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Kristkirke, 2009.
 *Kolding Stadsarkiv Saglig Samling 71.864
+*Kolding Folkeblad - 20-7-1945
 *http://kristkirken.dk/kirkerne/kristkirken/ (d. 20-03-2015)
 *http://danmarkskirker.natmus.dk
 [[Kategori: Kirker]]

←Ældre version		Versionen fra 19. mar 2021, 16:04
Linje 13:		Linje 13:
	Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.		Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.

−	Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af Anne Marie Carl-Nielsen, dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko.	+	Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af [[Anne Marie Carl Nielsen]], dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun én kirke, nemlig [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var [[Sankt Nicolai Kirkesogn]] til to sogne med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget, blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke.
-Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og Robert Valdemar Schmidt. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt.
+Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og [[Robert Valdemar Schmidt]]. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt.
 Kirken endte med at få et statstilskud på 225.000kr. Resten af udgifterne blev finansieret ved afholdelse af basarer, indsamlinger, lotterier, salg af mærker og bidrag. I alt kom kirken til at koste 559.425,74kr. Prisen på kirken steg dog yderligere med tilføjelsen af præstebolig og kordegnbolig samt tilføjelse af buegange og sidebygninger til kirken. I alt endte kirken med at koste omkring 900.000kr.

←Ældre version		Versionen fra 27. sep 2017, 12:10
Linje 16:		Linje 16:


−	Kirken er beliggende på Haderslevvej 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej.	+	Kirken er beliggende på [[Haderslevvej]] 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej.

←Ældre version		Versionen fra 27. sep 2017, 07:57
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:B50865.jpg\|thumb\|right\|300px\|Kristkirken på Haderslevvej 38, set fra haderslevvej~~. Billedet er taget~~ i 1980 ~~og fotografen er~~ ukendt.]]	+	[[Fil:B50865.jpg\|thumb\|right\|300px\|Kristkirken på Haderslevvej 38, set fra haderslevvej i 1980. Kolding Stadsarkiv, fotograf: ukendt.]]

	Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun én kirke, nemlig [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var [[Sankt Nicolai Kirkesogn]] til to sogne med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget, blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke.		Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun én kirke, nemlig [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var [[Sankt Nicolai Kirkesogn]] til to sogne med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget, blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.
-Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af Anne Marie Carl-Nielsen, dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke.  Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne.
+Hovedindgangen er smykket med en relief af Lazarus opstandelse udført af Anne Marie Carl-Nielsen, dog har hun signeret værket med hendes pigenavn Brodersen. Derudover kan også ''kopier efter relieffer af Thorvaldsen'', opsat i Vor Frue kirke, findes forskellige steder i kirken. Bag alteret ses en gipskopi af Thorvaldsens Kristus fra Vor Frues kirke. Det øvrige inventar i kirken er hovedsageligt fra opførselstiden og er udført efter tegning af arkitekterne. Det har et eget præg af klassicisme, skønvirkestil og en smule rokoko.
 Kirken er beliggende på Haderslevvej 38. I sin tid da arkitektkonkurrence blev udskrevet, var en af betingelserne for kirken, at kirketårnet skulle vende imod Haderslevvej.
-−
 == Litteratur og kilder: ==
@@ Linje 24: / Linje 25: @@
 http://kristkirken.dk/kirkerne/kristkirken/ (d. 20-03-2015)
 [[Kategori: Kirker]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:B50865.jpg|thumb|right|300px|Kristkirken på Haderslevvej 38, set fra haderslevvej. Billedet er taget i 1980 og fotografen er ukendt.]]
-Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun en kirke: [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var Sct. Nicolai sogn til to sogn med hver deres kirke.  Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke.
+Kristkirken ligger i [[Kristkirkens Kirkesogn]]. Optil opførslen af Kolding Kristkirke var der for Kolding by kun én kirke, nemlig [[Sct. Nicolai Kirke]]. I 1906 bliver det først foreslået at opdele, hvad der var [[Sankt Nicolai Kirkesogn]] til to sogne med hver deres kirke. Grunden var, at Kolding by havde haft en stor befolkningstilvækst. Først i 1913 bliver der af menighedsrådet nedsat et udvalg til at arbejde med dette. Det blev besluttet, at den nye kirke skulle ligge syd for Kolding Å. I 1918 bliver grunden Riis’ Toft stillet til rådighed af kommunen. Indtil kirken var færdigbygget, blev Missionshuset Bethel brugt midlertidigt som kirke.
 Selvom staten i første omgang afviste at støtte kirkeprojektet økonomisk, udstedtes der en arkitektkonkurrence i 1921. I første omgang var det kun arkitekterne Kaj Gottlob, Frederik Kiørboe og Holger Mundt inviteret til at deltage, men senere blev invitationen udvidet til at indbyde arkitekter bosiddende i Kolding: Christian Svane, Axel G. Jørgensen, Ernst Petersen og Robert Valdemar Schmidt. Ud af seks indkommende forslag var det Svane og G. Jørgensens konkurrence, der vandt.