Kommunevalg i Kolding - Versionshistorie

Billy: /* Kommunevalg 1870-1909 */

2018-08-25T09:59:24Z

‎Kommunevalg 1870-1909

Billy med 26. jul 2018, 11:08

2018-07-26T11:08:55Z

Vis ændringer

Billy: /* Kommunevalget 12. marts 1946 */

2018-05-17T12:28:57Z

‎Kommunevalget 12. marts 1946

Billy med 7. mar 2018, 22:38

2018-03-07T22:38:07Z

Billy med 7. mar 2018, 22:37

2018-03-07T22:37:31Z

Billy med 6. mar 2018, 01:10

2018-03-06T01:10:55Z

Billy: /* Kommunevalget 6. marts 1962 */

2018-03-03T00:03:29Z

‎Kommunevalget 6. marts 1962

Billy: /* Kommunevalget 8. marts 1917 */

2018-02-18T18:33:58Z

‎Kommunevalget 8. marts 1917

Billy: /* Kommunevalget 8. marts 1917 */

2018-02-01T18:54:01Z

‎Kommunevalget 8. marts 1917

Billy: valget 2017 - med skabelon

2017-02-10T21:56:05Z

valget 2017 - med skabelon

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
-En af årsagerne til Venstres store indflydelse i Kolding i slutningen af 1800-tallet og omkring århundredeskiftet var den populære politiker Chresten Berg (1821-1891) der var medstifter af Det Forenede Venstre og Kolding-kredsens folketingsmand fra 1865 til 1891. Desuden havde det også betydning for Venstres stærke position, at der kom et stort antal tilflyttere fra Sønderjylland og Koldings omegn som var interesserede i at ændre samfundsforholdene.
+En af årsagerne til Venstres store indflydelse i Kolding i slutningen af 1800-tallet og omkring århundredeskiftet var den populære politiker [[Chresten Berg]] (1821-1891) der var medstifter af Det Forenede Venstre og Kolding-kredsens folketingsmand fra 1865 til 1891. Desuden havde det også betydning for Venstres stærke position, at der kom et stort antal tilflyttere fra Sønderjylland og Koldings omegn som var interesserede i at ændre samfundsforholdene.
 Byrådets formand siden 1877, borgmester C. P. C. Schjørring, der var kongevalgt, havde den afgørende stemme, men ses ikke at have brugt denne mulighed. Han skulle være upartisk i henhold til Købstadskommunalloven af 1868.
 ==Kommunevalget 12. marts 1909==

@@ Linje 105: / Linje 105: @@
 ==Kommunevalget 12. marts 1946==
-Ved dette første valg efter besættelsens ophør beholdt Socialdemokratiet sine 10 mandater, mens Venstre gik frem til 3 og de konservative mistede 2 og således havde 6. Det Radikale Venstre og DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) fik hver 1 mandat, henholdsvis P. H. Clausager og typograf Otto Thaarup Rasmussen. DKP havde fremgang både lands- og lokalpolitisk i en periode efter befrielsen p.g.a. deres store engagement i modstandskampen, hvilket altså også gjorde sig gældende i Kolding.
+Ved dette første valg efter besættelsens ophør beholdt Socialdemokratiet sine 10 mandater, mens Venstre gik frem til 3 og de konservative mistede 2 og således havde 6. Det Radikale Venstre og DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) fik hver 1 mandat, henholdsvis P. H. Clausager og typograf [[Otto Thaarup Rasmussen]]. DKP havde fremgang både lands- og lokalpolitisk i en periode efter befrielsen p.g.a. deres store engagement i modstandskampen, hvilket altså også gjorde sig gældende i Kolding.
 De borgerlige kom i mindretal, da både de radikale og DKP støttede venstrefløjen og valget af socialdemokraten, redaktør Søren M. Jensen som ny borgmester.
 ==Kommunevalget 14. marts 1950==

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 ==Kommunevalget 8. marts 1917==
 {{Uddybende|Kommunevalget 8. marts 1917}}
@@ Linje 47: / Linje 48: @@
 ==Kommunevalget 11. marts 1921==
 {{Uddybende|Kommunevalget 11. marts 1921}}
@@ Linje 55: / Linje 57: @@
 ==Kommunevalget 12. marts 1925==
 {{Uddybende|Kommunevalget 12. marts 1925}}
 Endnu engang mødte Venstre modgang og fik kun 4 mandater, de konservative fik ligeledes 4 og Socialdemokratiet gik tilbage til 7, mens de radikale fortsat havde 1 mandat.
@@ Linje 63: / Linje 67: @@
 ==Kommunevalget 3. april 1930==
 {{Uddybende|Kommunevalget 3. april 1930}}
 Det ordinære byrådsvalg i Kolding i 1929 blev udskudt et år p.g.a. forhandlinger om indlemmelse af dele af omegnskommunerne, til gengæld blev den pågældende byrådsperiode kun på 3 år. Samtidigt blev antallet af mandater i byrådet udvidet til 21.

@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 ==Kommunevalget 11. marts 1921==
+{{Uddybende|Kommunevalget 11. marts 1921}}
 Socialdemokratiet gik frem til 9 mandater, mens Venstre stadig havde 5, og Det Konservative Folkeparti måtte nøjes med 4. Dermed var den socialdemokratiske og borgerlige gruppe lige store, så den enlige radikale repræsentant Aage Bennike afgjorde kampen om borgmesterposten ved atter at pege på Oluf Bech. Ved fordelingen af pladserne i de stående udvalg indgik Aage Bennike dog valgforbund med Socialdemokratiet.
@@ Linje 53: / Linje 53: @@
 I 1923 blev købmand Hans Soll valgt som den første socialdemokratiske borgmester, da Oluf Bech havde trukket sig tilbage for at blive nationalbankdirektør i Århus.
 ==Kommunevalget 12. marts 1925==
 Endnu engang mødte Venstre modgang og fik kun 4 mandater, de konservative fik ligeledes 4 og Socialdemokratiet gik tilbage til 7, mens de radikale fortsat havde 1 mandat.
 Konsul Christian Effs særliste opnåede 3 mandater, så der var stadig borgerligt flertal. Han havde trukket sig ud af den konservative byrådsgruppe i 1923 i vrede over, at to af hans partifæller havde undladt at stemme på venstremanden købmand [[Holger Kelstrup]] som borgmester og dermed banet vej for den socialdemokratiske Hans Soll. Da han ved det konservative opstillingsmøde forud for valget i 1925 kun blev placeret som nr. 7, oprettede han en særliste med sig selv som nr. 1.
 P.g.a. socialdemokraternes tilbagegang kunne Soll ikke fortsætte som borgmester, så den konservative købmand og fabrikant [[Therchild Fischer-Nielsen]] blev valgt i stedet.
 ==Kommunevalget 3. april 1930==
+{{Uddybende|Kommunevalget 3. april 1930}}
 Det ordinære byrådsvalg i Kolding i 1929 blev udskudt et år p.g.a. forhandlinger om indlemmelse af dele af omegnskommunerne, til gengæld blev den pågældende byrådsperiode kun på 3 år. Samtidigt blev antallet af mandater i byrådet udvidet til 21.

@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 ==Kommunevalget 12. marts 1925==
 Endnu engang mødte Venstre modgang og fik kun 4 mandater, de konservative fik ligeledes 4 og Socialdemokratiet gik tilbage til 7, mens de radikale fortsat havde 1 mandat.
-Konsul Christian Effs særliste opnåede 3 mandater, så der var stadig borgerligt flertal. Han havde trukket sig ud af den konservative byrådsgruppe i 1923 i vrede over, at to af hans partifæller havde undladt at stemme på venstremanden købmand Holger Kelstrup som borgmester og dermed banet vej for den socialdemokratiske Hans Soll. Da han ved det konservative opstillingsmøde forud for valget i 1925 kun blev placeret som nr. 7, oprettede han en særliste med sig selv som nr. 1.
+Konsul Christian Effs særliste opnåede 3 mandater, så der var stadig borgerligt flertal. Han havde trukket sig ud af den konservative byrådsgruppe i 1923 i vrede over, at to af hans partifæller havde undladt at stemme på venstremanden købmand [[Holger Kelstrup]] som borgmester og dermed banet vej for den socialdemokratiske Hans Soll. Da han ved det konservative opstillingsmøde forud for valget i 1925 kun blev placeret som nr. 7, oprettede han en særliste med sig selv som nr. 1.

@@ Linje 134: / Linje 134: @@
 ==Kommunevalget 6. marts 1962==
-For Socialdemokratiet blev valget en succes med en fremgang til 11 mandater, hvilket især skyldtes en stor vælgeropbakning på 3.925 stemmer til folketingsmand Peter Ravn. Det Konservative Folkeparti fik atter 7 mandater, mens Venstre gik tilbage til 2, hvilket skyldtes intern uenighed mellem skoleinspektør Frovin Jørgensen, som opstillede på en uafhængig liste, og resten af Venstregruppen. Det Radikale Venstre røg ud, men til gengæld blev SF (Socialistisk Folkeparti) repræsenteret ved fagforeningsformand Kai Ibsen.
+For Socialdemokratiet blev valget en succes med en fremgang til 11 mandater, hvilket især skyldtes en stor vælgeropbakning på 3.925 stemmer til folketingsmand Peter Ravn. Det Konservative Folkeparti fik atter 7 mandater, mens Venstre gik tilbage til 2, hvilket skyldtes intern uenighed mellem skoleinspektør Frovin Jørgensen, som opstillede på en uafhængig liste, og resten af Venstregruppen. Det Radikale Venstre røg ud, men til gengæld blev SF (Socialistisk Folkeparti) repræsenteret ved fagforeningsformand [[Kai Ibsen]].
 Socialdemokraterne havde dermed absolut flertal, og Peter Ravn blev ny borgmester.
 ==Kommunevalget 8. marts 1966==

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 {{Uddybende|Kommunevalget 8. marts 1917}}
-Ved valget fik Det Konservative Folkeparti (tidligere Højre) en fremgang til 5 mandater, mens Venstre igen led nederlag og gik tilbage til 5. Socialdemokratiet beholdt sine 8 mandater, og Det Radikale Venstre var også fortsat repræsenteret med 1, nemlig kalkulator Aage Bennike. Der var således stadig borgerligt flertal i byrådet.
+Ved valget fik Det Konservative Folkeparti (tidligere Højre) en fremgang til 5 mandater, mens Venstre igen led nederlag og gik tilbage til 5. Socialdemokratiet beholdt sine 8 mandater, og Det Radikale Venstre var også fortsat repræsenteret med 1, nemlig kalkulator [[Aage Bennike]]. Der var således stadig borgerligt flertal i byrådet.
 I 1916 var borgmester Edvard Lau trådt tilbage, da han blev direktør for Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening og blev afløst af bankdirektør Oluf Bech (Højre). Med Borgmesterloven af 1. marts 1919 fik han lov til som borgmester at repræsentere sit parti.