Koldings Posthus - Versionshistorie

Jkrause med 2. jan 2026, 09:11

2026-01-02T09:11:20Z

Billy: /* Kilder og litteratur */

2025-12-04T16:27:29Z

‎Kilder og litteratur

Billy: /* Kilder og litteratur */

2025-12-04T16:10:08Z

‎Kilder og litteratur

Billy med 4. dec 2025, 16:02

2025-12-04T16:02:20Z

Billy med 4. dec 2025, 15:53

2025-12-04T15:53:42Z

Jkrause med 3. okt 2024, 11:54

2024-10-03T11:54:00Z

Jkrause med 3. okt 2024, 11:53

2024-10-03T11:53:35Z

Jkrause med 3. okt 2024, 11:20

2024-10-03T11:20:39Z

Jkrause med 3. okt 2024, 10:51

2024-10-03T10:51:03Z

Jkrause med 3. okt 2024, 06:57

2024-10-03T06:57:00Z

@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 *Alfred Dræbel 1947-1961
 *Otto Christian Franz Westphal 1961-1964
-*Rasmus Kristian Sørensen Dahl 1964-1974
+*[[Rasmus Dahl]] 1964-1974
 *Knud Frederik Knudsen 1974-?

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 16:27
Linje 53:		Linje 53:

	[[Kategori: Postvæsen]]		[[Kategori: Postvæsen]]
−	[[Kategori:Det 19. århundrede]]	+	[[Kategori: 1536-1660]]
		+	[[Kategori: 1660-1814]]
		+	[[Kategori: Det 19. århundrede]]

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 16:10
Linje 53:		Linje 53:

	[[Kategori: Postvæsen]]		[[Kategori: Postvæsen]]
		+	[[Kategori:Det 19. århundrede]]

←Ældre version		Versionen fra 4. dec 2025, 16:02
Linje 51:		Linje 51:
	*JydskeVestkysten - 24-7-2013 og 11-7-2020.		*JydskeVestkysten - 24-7-2013 og 11-7-2020.
	*Jydske Tidende - 27-2-1966.		*Jydske Tidende - 27-2-1966.
		+
		+	[[Kategori: Postvæsen]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I forordningen af 24. december 1624 forudsattes det, at der kun var postmestre i København og Kolding, men man kender ikke navnene på de første postmestre i Kolding. Først i 1695 støder man på postmester Hans Lund, som i 1709 blev efterfulgt af Peder Simonsen.
-Det er ikke til at sige hvor de første postkontorer var placeret i Kolding, men i 1850'erne og 1860'erne havde postkontoret til huse i Markdaners genopbyggede gård i [[Østergade]]. I porten mod [[Petersilliegade]] ([[Slotsgade]]) var indgangen til staldene, som kunne rumme 20-30 heste. Her opstaldedes i en årrække hestene, som trak de kongelige personposter til Ribe og Varde.
+Det er ikke til at sige hvor de første postkontorer var placeret i Kolding, men i 1850'erne og 1860'erne havde postkontoret til huse i [[Casper Markdanner|Markdaners]] genopbyggede gård i [[Østergade]]. I porten mod [[Petersilliegade]] ([[Slotsgade]]) var indgangen til staldene, som kunne rumme 20-30 heste. Her opstaldedes i en årrække hestene, som trak de kongelige personposter til Ribe og Varde.
 Senere flyttede postkontoret til [[Søndergade]] 5. I samme bygning havde det såkaldte "Hamborgerherberg" til huse - navnet skyldes formentlig, at her skiftede postvognene fra Hamborg heste.

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 I 1920 var der ansat 20 postfunktionærer.
-Kolding Byråd besluttede i oktober 1923, at der skulle opføres et nyt posthus i Kolding. Bygningen skulle placeres centralt i byen, og man understregede, at den ikke skulle placeres ved banegården. Denne beslutning var der dog delte meninger om, og planerne blev ikke til noget i første omgang. Staten kunne efter sigende spare omkring 25.000 kr. årligt ved at placere posthuset ved banegården, så det har sandsynligvis spillet ind i beslutningen. Posthuset i Vestergade havde i løbet af 1920'erne enorme udfordringer med pladsen, og ifølge læserbreve bragt i aviserne, blev postekspeditionen ofte afbrudt pga. trængsel. I 1927 besluttede man omsider, at der skulle opføres en ny post- og telegrafbygning ved siden af banegården. Tegningerne blev godkendt i efteråret 1928, og arbejdet kunne gå i gang i januar 1929. Den 20. september 1930 flyttede postkontoret til den nyopførte bygning (Banegårdspladsen 2). Samtidigt flyttede postmesteren ind i den tilhørende embedsbolig.
+Kolding Byråd besluttede i oktober 1923, at der skulle opføres et nyt posthus i Kolding. Bygningen skulle placeres centralt i byen, og man understregede, at den ikke skulle placeres ved banegården. Denne beslutning var der dog delte meninger om, og planerne blev ikke til noget i første omgang. Staten kunne efter sigende spare omkring 25.000 kr. årligt ved at placere posthuset ved banegården, så det har sandsynligvis spillet ind i beslutningen. Posthuset i Vestergade havde i løbet af 1920'erne enorme udfordringer med pladsen, og ifølge læserbreve bragt i aviserne, blev postekspeditionen ofte afbrudt pga. trængsel. I 1927 besluttede man omsider, at der skulle opføres en ny post- og telegrafbygning ved siden af banegården. Tegningerne blev godkendt i efteråret 1928, og arbejdet kunne gå i gang i januar 1929. Den 20. september 1930 flyttede postkontoret til den nyopførte bygning (Banegårdspladsen 2). Samtidigt flyttede postmesteren ind i den tilhørende embedsbolig. I 1930 blev det besluttet at den gamle postbygning i Vestergade skulle rives ned som et led i anlæggelsen af [[Torvegade]].
 I 1930 havde postkontoret 130 ansatte, fordelt således: kontorpersonale: 11, postbudpersonale: 35, landpostbude: 58, postekspeditører: 26.

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Kolding Byråd besluttede i oktober 1923, at der skulle opføres et nyt posthus i Kolding. Bygningen skulle placeres centralt i byen, og man understregede, at den ikke skulle placeres ved banegården. Denne beslutning var der dog delte meninger om, og planerne blev ikke til noget i første omgang. Staten kunne efter sigende spare omkring 25.000 kr. årligt ved at placere posthuset ved banegården, så det har sandsynligvis spillet ind i beslutningen. Posthuset i Vestergade havde i løbet af 1920'erne enorme udfordringer med pladsen, og ifølge læserbreve bragt i aviserne, blev postekspeditionen ofte afbrudt pga. trængsel. I 1927 besluttede man omsider, at der skulle opføres en ny post- og telegrafbygning ved siden af banegården. Tegningerne blev godkendt i efteråret 1928, og arbejdet kunne gå i gang i januar 1929. Den 20. september 1930 flyttede postkontoret til den nyopførte bygning (Banegårdspladsen 2). Samtidigt flyttede postmesteren ind i den tilhørende embedsbolig.
-I 1930 blev det besluttet at den gamle postbygning i Vestergade skulle rives ned som et led i gadegennembruddet mellem [[Skolegade]] og Vestergade.
+I 1930 blev det besluttet at den gamle postbygning i Vestergade skulle rives ned som et led i anlæggelsen af [[Tovegade]].
 I 1930 havde postkontoret 130 ansatte, fordelt således: kontorpersonale: 11, postbudpersonale: 35, landpostbude: 58, postekspeditører: 26.

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 I 1930 havde postkontoret 130 ansatte, fordelt således: kontorpersonale: 11, postbudpersonale: 35, landpostbude: 58, postekspeditører: 26.
-Med tiden fik postvæsenet udfordringer med pladsen, hvilket i høj grad skyldtes udvidelser inden for telegrafvæsenet, som man delte bygning med. I 1949 påbegyndte man byggeriet af en ny moderne postbygning på hjørnet af Banegårdspladsen og [[Mazantigade]]. Den nye bygning var en enorm opgradering. Både personalet og borgerene fik langt mere plads, og så blev arbejdet generelt lettet på flere områder. I sidefløjen mod gårdspladsen var der indrettet pakrum, hvorfra posten kunne køres direkte ud til banegårdens perroner eller ud til postbilerne. Et andet eksempel var muligheden for støvsugning af posten. I sorteringsarbejdet led man tidligere meget under støvplagen, idet der væltede tykke støvskyer op, hver gang man tømte en ankommen brevsæk. Nu blev alle breve tømt ud på en rist, der var indrettet som en stor støvsuger, og som dermed tog alt støvet. I bygningen var der også indrettet bolig for postmesteren. Byggeriet løb op i 1,5 mio. kr. (ca. 34 mio. kr. i dag). Overarkitekt Knud Tanggaard Seest fra Statsbanerens Bygningsvæsen projekterede og tegnede bygningen, og overarkitekt Sigurd Christensen fuldførte arbejdet.
+Med tiden fik postvæsenet udfordringer med pladsen, hvilket i høj grad skyldtes udvidelser inden for telegraf- og telefonvæsenet, som man delte bygning med. I 1949 påbegyndte man byggeriet af en ny moderne postbygning på hjørnet af Banegårdspladsen og [[Mazantigade]]. Den nye bygning var en enorm opgradering. Både personalet og borgerene fik langt mere plads, og så blev arbejdet generelt lettet på flere områder. I sidefløjen mod gårdspladsen var der indrettet pakrum, hvorfra posten kunne køres direkte ud til banegårdens perroner eller ud til postbilerne. Et andet eksempel var muligheden for støvsugning af posten. I sorteringsarbejdet led man tidligere meget under støvplagen, idet der væltede tykke støvskyer op, hver gang man tømte en ankommen brevsæk. Nu blev alle breve tømt ud på en rist, der var indrettet som en stor støvsuger, og som dermed tog alt støvet. I bygningen var der også indrettet bolig for postmesteren. Byggeriet løb op i 1,5 mio. kr. (ca. 34 mio. kr. i dag). Overarkitekt Knud Tanggaard Seest fra Statsbanerens Bygningsvæsen projekterede og tegnede bygningen, og overarkitekt Sigurd Christensen fuldførte arbejdet.
-I december 1951 kunne postkontoret flytte til den nye bygning, og den officielle åbning fandt sted d. 10. december. Den tidligere postbygning blev frigjort til brug for teletjenesten.
+I december 1951 kunne postkontoret flytte til den nye bygning, og den officielle åbning fandt sted d. 10. december. Den tidligere postbygning blev frigjort til brug for telegraf- og telefontjenesten.
 I 1960'erne blev der årligt ekspederet 12 mio. breve og 700.000 pakker fra posthuset. I 1966 havde man omkring 200 ansatte.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Postkontoret flyttede efter nogle år til lokaler i [[Vestergade]] 22, og herfra flyttede man senere til Vestergade 4-6.
-Kolding Byråd besluttede i oktober 1923, at der skulle opføres et nyt posthus i Kolding. Bygningen skulle placeres centralt i byen, og man understregede, at den ikke skulle placeres ved banegården. Denne beslutning var der dog delte meninger om, og planerne blev ikke til noget i første omgang. Staten kunne efter sigende spare omkring 25.000 kr. årligt ved at placere posthuset ved banegården, så det har sandsynligvis spillet ind i beslutningen. Posthuset i Vestergade havde i løbet af 1920'erne enorme udfordringer med pladsen, og ifølge læserbreve bragt i aviserne, blev postekspeditionen ofte afbrudt pga. trængsel. I 1927 besluttede man omsider, at der skulle opføres en ny post- og telegrafbygning ved siden af banegården. Tegningerne blev godkendt i efteråret 1928, og arbejdet kunne gå i gang i januar 1929. Den 20. september 1930 flyttede postkontoret til den nyopførte bygning (Banegårdspladsen 2). Samtidigt flyttede postmesteren ind i den tilhørende embedsbolig. Borgmester Soll havde været modstander af placeringen ved banegården, og ved indvielsen kom han da heller ikke med meget ros. Han udtalte derimod, at indgangen til posthuset var for smal.
+I 1920 var der ansat 20 postfunktionærer.
 I 1930 blev det besluttet at den gamle postbygning i Vestergade skulle rives ned som et led i gadegennembruddet mellem [[Skolegade]] og Vestergade.
@@ Linje 18: / Linje 20: @@
 I december 1951 kunne postkontoret flytte til den nye bygning, og den officielle åbning fandt sted d. 10. december. Den tidligere postbygning blev frigjort til brug for teletjenesten.
 Kolding Posthus på Banegårdspladsen lukkede i september 2013, og fra 11. september flyttede det til [[Føtex]] i [[Helligkorsgade]]. I 2020 købte Kolding Kommune den gamle postbygning for 20 mio. kr.
@@ Linje 46: / Linje 50: @@
 *Kolding Folkeblad - 20-10-1923 og 10-12-1951.
 *Kolding Social-Demokrat - 5-11-1923, 28-4-1925, 25-10-1927 og 24-12-1928.
 *JydskeVestkysten - 24-7-2013 og 11-7-2020.