Koldinghus Staldgård - Versionshistorie

Billy: /* LItteratur og kilder */

2025-06-04T06:49:57Z

‎LItteratur og kilder

Billy: Kategori:Koldinghus

2025-05-19T20:29:49Z

Kategori:Koldinghus

Billy: /* Gestapo på Staldgården 1943-45 */

2019-10-13T13:40:47Z

‎Gestapo på Staldgården 1943-45

Billy med 13. okt 2019, 13:40

2019-10-13T13:40:03Z

Henba: /* Gestapo på Staldgården 1943-45 */

2019-10-09T11:16:02Z

‎Gestapo på Staldgården 1943-45

Billy med 7. okt 2019, 12:15

2019-10-07T12:15:47Z

Billy: /* Befrielsesmøde i Staldgården */

2019-10-07T12:04:49Z

‎Befrielsesmøde i Staldgården

Henba med 5. okt 2019, 10:21

2019-10-05T10:21:58Z

Vis ændringer

Billy med 25. aug 2018, 21:28

2018-08-25T21:28:25Z

Henba med 16. mar 2015, 11:05

2015-03-16T11:05:21Z

@@ Linje 153: / Linje 153: @@
 ==LItteratur og kilder==
 *Poul Dedenroth-Schou: Industri-og Landbrugsudstillingen i Kolding 1897, Koldingbogen 1999.
 *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1910.

←Ældre version		Versionen fra 19. maj 2025, 20:29
Linje 166:		Linje 166:

	[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]
		+	[[Kategori:Koldinghus]]

@@ Linje 139: / Linje 139: @@
 ==Gestapo på Staldgården 1943-45==
+{{Uddybende|Gestapo i Kolding}}
 Den 9. oktober 1943 rykkede tyskerne in på Staldgården og her indrettede Gestapo sit hovedkvarter for Sydjylland. Den første chef A.W. Naujock blev den 2. juni 1944 afløst af Thees Burfeind, der var chef indtil kapitulationen. På Staldgården arbejdede et mindre antal tyskere samt en række danske hjælpere. Det var oftest disse, der tog sig af afhøringerne af de danskere, som tyskerne pågreb som modstandsfolk. Efter afhøringerne, der foregik på kontorerne i østfløjen, blev fangerne anbragt i cellerne i sydfløjen, hvor celle 2 – den mest benyttede – er opretholdt på foranledning af modstandsmanden Johs. Rosendahl fra Rødding. Celle 2 blev ved en højtidelighed overdraget til Museet på Koldinghus.den 4. maj 1947.

←Ældre version		Versionen fra 13. okt 2019, 13:40
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|300px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften med Staldgården i baggrunden, oktober 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på [[Koldinghus]] siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Siden branden i [[1808]] har Koldinghus tjent flere forskellige formål.		Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på [[Koldinghus]] siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Siden branden i [[1808]] har Koldinghus tjent flere forskellige formål.

@@ Linje 139: / Linje 139: @@
 ==Gestapo på Staldgården 1943-45==
-Den 9. oktober 1943 rykkede tyskerne in på Staldgården og her indrettede Gestapo sit hovedkvarter for Sydjylland. Den første chef A.W. Naujock blev den 2. juni 1944 afløst af k Thess Burfeid, der var chef indtil kapitulationen. På Staldgården arbejdede et mindre antal tyskere samt en række danske hjælpere. Det var oftest disse, der tog sig af afhøringerne af de danskere, som tyskerne pågreb som modstandsfolk. Efter afhøringerne, der foregik på kontorerne i østfløjen, blev fangerne anbragt i cellerne i sydfløjen, hvor celle 2 – den mest benyttede – er opretholdt på foranledning af modstandsmanden Johs. Rosendahl fra Rødding. Celle 2 blev ved en højtidelighed overdraget til Museet på Koldinghus.den 4. maj 1947.
+Den 9. oktober 1943 rykkede tyskerne in på Staldgården og her indrettede Gestapo sit hovedkvarter for Sydjylland. Den første chef A.W. Naujock blev den 2. juni 1944 afløst af Thees Burfeind, der var chef indtil kapitulationen. På Staldgården arbejdede et mindre antal tyskere samt en række danske hjælpere. Det var oftest disse, der tog sig af afhøringerne af de danskere, som tyskerne pågreb som modstandsfolk. Efter afhøringerne, der foregik på kontorerne i østfløjen, blev fangerne anbragt i cellerne i sydfløjen, hvor celle 2 – den mest benyttede – er opretholdt på foranledning af modstandsmanden Johs. Rosendahl fra Rødding. Celle 2 blev ved en højtidelighed overdraget til Museet på Koldinghus.den 4. maj 1947.
 ==Befrielsesmøde i Staldgården==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på [[Koldinghus]] siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Siden branden i 1808 har Koldinghus tjent flere forskellige formål.
+Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på [[Koldinghus]] siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Siden branden i [[1808]] har Koldinghus tjent flere forskellige formål.
 ==Den ældste staldgård==
-Hvornår Staldgården er opført første gang, vides ikke. Den er afbilledet på Braunius prospekt fra 1586 som noget, der ligner en bindingsværksbygning og placeret på samme sted som den nuværende staldgård.
+Hvornår Staldgården er opført første gang, vides ikke. Den er afbilledet på [[Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587|Braunius prospekt]] fra 1586 som noget, der ligner en bindingsværksbygning og placeret på samme sted som den nuværende staldgård.
-I 1617 beskrives den således.
+I 1617 beskrives den således:
-”Udi Staldgården findes tre huse, som er bygget af tømmer og muret mellem stænger med tegl bedækket og ikke skellet (Klinet) under taget. Lofterne er meget onde og så godt som ubrugelige. Det sønderste af samme huse  fattes noget på lejderne og er støttet på den søndre side. I 1631 nævnes, at kongens nørre stald det år er fyldt med 1000 feltlader til skyts. Den søndre stald kaldes på dette tidspunkt gæstestalden. (Eliassen s. 30-31)
+:''Udi Staldgården findes tre huse, som er bygget af tømmer og muret mellem stænger med tegl bedækket og ikke skellet (Klinet) under taget. Lofterne er meget onde og så godt som ubrugelige. Det sønderste af samme huse  fattes noget på lejderne og er støttet på den søndre side. I 1631 nævnes, at kongens nørre stald det år er fyldt med 1000 feltlader til skyts. Den søndre stald kaldes på dette tidspunkt gæstestalden. (Eliassen s. 30-31)''
-Efter Kejserkrigen så Staldgården forfærdelig ud. Tavlene i bindingsværket var slået ind og den østre port var helt ødelagt. (Eliassen s. 126) Af lensregnskabet for 1633-34 fremgår, at mester Hans Nielsen, tømmermand i Kolding opsatte 35 bindinger. Der nævnes også en ny kuskstald i det østre hus ved Smedeporten, dvs. østre Staldgårdsport. (Eliassen s. 129) 1634 befaler kongen, at den søndre stald skal istandsættes, så den ikke længere skal hænge på støtter til haven, og i 1635 får Marcus murermester 104 rdl. for at mure tavlerne mellem stolperne i kongens lange stald.
+:''Efter Kejserkrigen så Staldgården forfærdelig ud. Tavlene i bindingsværket var slået ind og den østre port var helt ødelagt. (Eliassen s. 126) Af lensregnskabet for 1633-34 fremgår, at mester Hans Nielsen, tømmermand i Kolding opsatte 35 bindinger. Der nævnes også en ny kuskstald i det østre hus ved Smedeporten, dvs. østre Staldgårdsport. (Eliassen s. 129) 1634 befaler kongen, at den søndre stald skal istandsættes, så den ikke længere skal hænge på støtter til haven, og i 1635 får Marcus murermester 104 rdl. for at mure tavlerne mellem stolperne i kongens lange stald.''
 ==Den grundmurede staldgård med tårne==
 På Christian Vs tegning af Koldinghus og staldgården fra ca. 1660 kan man se en grundmuret staldgård med to lave firkantede hjørnetårne ned mod Fredericiagade. Men om staldgården med tårnene på dette tidspunkt var færdigbyggede, er ikke helt sikkert.
-Bjørn Westerbeek Dahl mener, at Staldgården er bygget i 1670erne ligesom Eliassen (s. 151), der baserer sig på et andragende fra skifertækker Niels Jensen i 1684 om at få resten af sin løn udbetalt og beretter, at ”den nye bygning på Koldinghus Staldgård blev anfanget for 13 år siden” (Dokumenter om Koldinghus Slot og Ladegård fra slutningen af 1600-tallet, breve til rentemester Peter Brandt i Rigsarkivet ifølge Eliassen). I 1683 skriver amtsforvalter Henrik Hansen til rentemesteren, at skiffertækkeren, tømmermændene og snedkerne er i fuld gang med staldenes og ridehusets reparation, men murermestreene kan ikke komme til at arbejde, fordi de mangler materialer. Det omtales i et brev fra 1685, at det ene af de to tårne nu kan dækkes af tømreren (Eliassen s. 153)
+Bjørn Westerbeek Dahl mener, at Staldgården er bygget i 1670erne ligesom Eliassen (s. 151), der baserer sig på et andragende fra skifertækker Niels Jensen i 1684 om at få resten af sin løn udbetalt og beretter, at ”den nye bygning på Koldinghus Staldgård blev anfanget for 13 år siden” (Dokumenter om Koldinghus Slot og Ladegård fra slutningen af 1600-tallet, breve til rentemester Peter Brandt i Rigsarkivet ifølge Eliassen). I 1683 skriver amtsforvalter Henrik Hansen til rentemesteren, at skifertækkeren, tømmermændene og snedkerne er i fuld gang med staldenes og ridehusets reparation, men murermestrene kan ikke komme til at arbejde, fordi de mangler materialer. Det omtales i et brev fra 1685, at det ene af de to tårne nu kan dækkes af tømreren (Eliassen s. 153)
 Koldinghus Staldgård med tårne er gengivet på et hestebillede på Rosenborg. .
@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 ==Staldgårdens brand 1735==
 I følge Knud Voss´ bog om arkitekten Nicolai Egtved (1971) var rytterstaldene ved Koldinghus brændt i 1735. Eigtved havde på dette tidspunkt fået overdraget tilsynet med de kongelige bygninger i Fyn og Jylland, men overbygmester Häusser havde indledningsvis taget sig af sagen og  Philip de Lange havde genopført Staldbygningerne i 1736, men endnu to år efter var regnskabet med murermesteren ikke afsluttet, og det får Nicolai Eigtved skylden for. Det vides, at han var i Kolding i foråret 1736 og her lavede han tegning og overslag til nye rytterstalde. Hans tegning med plads til 400 heste på Staldgården er bevaret i Rigsarkivet. Han skulle til tegningen have tilføjet en “remise til kongens vogne” (Ridehuset?) og en stald til amtmandens heste - men er de med på tegningen? Tegningen ligger i Rtk. 22.48.57, nr. 75. Tegningen er muligvis af J. C. Böhme.
@@ Linje 41: / Linje 40: @@
 får tømrermester Jens Busch bevilling til at reparere træbroen mellem Koldinghus og Staldgården og vedligeholde den i 16 år for 230 rdl. (Fyhns arkivreg).
-I 1785 bliver der bevildet 105 rdl. til reparation af staldbygningerne ved Kolding Slot, som for tiden benyttes af konferentsråd Sporon. (Fyhns arkivreg)
+I 1785 bliver der bevilget 105 rdl. til reparation af staldbygningerne ved Kolding Slot, som for tiden benyttes af konferentsråd Sporon. (Fyhns arkivreg)
-!790 og 1801 bliver plankeværkerne ved Koldinghus´søndre staldgård repareret (Fyhns arkivreg.)
+og 1801 bliver plankeværkerne ved Koldinghus søndre staldgård repareret (Fyhns arkivreg.)
-blev Staldgårdens reparation og vedligeholdelse synet af de eligerde borgere samt tømrermester Christen Andersen og murermester Christen Marcusen. !805 blev der for rentekammerets regning repareret plankeværker på Staldgårdens østside.
+blev Staldgårdens reparation og vedligeholdelse synet af de eligerde borgere samt tømrermester Christen Andersen og murermester Christen Marcusen. 1805 blev der for rentekammerets regning repareret plankeværker på Staldgårdens østside.
-Da Chr. VII og hans følge i !807 opholdt sig på Koldinghus, blev slot og staldgård beskrevet som meget forfaldne. Håndværkere i Kolding – tømrerer, murerer, snedker, glarmester, smed og blytækker - lavede et samlet overslag på 11.189 rdl, 3 mark og 12 skilling. For at lave overslaget, der var udført på magistratens ordre, udbad de sig i alt 17 rdl. og 3 mark.
+Da Chr. VII og hans følge i [[1807]] opholdt sig på Koldinghus, blev slot og staldgård beskrevet som meget forfaldne. Håndværkere i Kolding – tømrere, murere, snedkere, glarmester, smede og blytækkere - lavede et samlet overslag på 11.189 rdl, 3 mark og 12 skilling. For at lave overslaget, der var udført på magistratens ordre, udbad de sig i alt 17 rdl. og 3 mark.
 Håndværkernes overslag viser, at nordfløjen og sydfløjen var indrettet til hestekrybber, østfløjen blev kladt ride- og materielstald, da den bruges til materialer eller magasin og den søndre ende til ridestald. Nordfløjen er 80 fag, østfløjen 50 fag og sydfløjen 91 fag.
@@ Linje 60: / Linje 59: @@
 Efter 1808 blev Staldgården mest brugt til opmagasinering fra slottet.
-−
 I 1819 blev Staldgårdsbygningerne delvis overdraget til Kolding By til brug for to eskadroner af den holstenske Landsenerregiment, som byen havde pligt til at skaffe staldplads til. Regimentet bestod af i alt 4 eskadroner, men de andre to var stationeret i Haderslev.
@@ Linje 81: / Linje 80: @@
 ==Tiden efter landsenererne==
-De holstenske Lansenerer var i Kolding til 1842. Da Staldgården ikke længere benyttedes af garnisonen, sørgede byen for dens vedligeholdelse og udlejede den, indtil det besluttedes, hvad den skulle bruges til. Et af forslagene var, at her skulle være tugthus.
+De holstenske Lansenerer var i Kolding til [[1842]]. Da Staldgården ikke længere benyttedes af garnisonen, sørgede byen for dens vedligeholdelse og udlejede den, indtil det besluttedes, hvad den skulle bruges til. Et af forslagene var, at her skulle være tugthus.
 Men i 1845 fik byen at vide, at Landstutteriets Direktion havde fået bevilling af Rentekammeret ltil at indrette Staldgården til Landbeskelerdepot, der skulle stå for forædling af den danske hesterace. I 1845 købtes 7 halvblodshingste og to yorkshirehopper i England. (Fyhn).

@@ Linje 145: / Linje 145: @@
 Umiddelbart efter befrielsen afholdtes et stort officielt møde i Staldgården, hvor modstandsbevægelsen og især sbotagegruppen R1 blev præsenteret.
-Kolding Kommune anmodede i 1947 Komiteen for Kolding bys udsmykning om at sørge for, at der blev opstillet et monument for besættelsestidens ofre ved Staldgården. Formand for komiteen var konsul Johannes Grønborg. Monumentet blev afsløret den 5. maj 1951 og er  et rektangulært relief skabt af billedhuggeren Povl Søndergaard. Det forestiller en mand og en kvinde, der bøjer sig over en falden frihedskæmper.
+Kolding Kommune anmodede i 1947 Komiteen for Kolding bys udsmykning om at sørge for, at der blev opstillet et monument for besættelsestidens ofre ved Staldgården. Formand for komiteen var konsul [[Johannes Grønborg]]. Monumentet blev afsløret den 5. maj [[1951]] og er et rektangulært relief skabt af billedhuggeren Povl Søndergaard. Det forestiller en mand og en kvinde, der bøjer sig over en falden frihedskæmper.
-På soklen står disse linier af digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Om ædle danske taler Stenen her,Husk deres Daad,og vis dig Ofret værd. 1940-1945.
+På soklen står disse linjer af digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Om ædle danske taler Stenen her,Husk deres Daad,og vis dig Ofret værd. 1940-1945.
 Civilforsvaret Region III, 1990-1991
 Bygningsdistriktet flyttede ud af lokalerne på Staldgården i 1990 og boligministeriet udlejede lokalerne til Civilforsvarets region III. Efter kun 1 ½ år flyttede de igen og Kolding Stadsarkiv lejede lokalerne.
 ==LItteratur og kilder==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus´brand i 1808 blev Staldgården især brugt af byens købmænd til opmagasinering. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet afholdtes årlige dyrskuer i Staldgården og i 1897 en storslået Industri- og Landbrugsudstilling. 1907-22 var der optræning af utilredne heste, et såkaldt remontedepot. 1926-1990 holdt Forsvarets Bygningstjeneste til i Staldgården, afbrudt af Gestapos overtagelse af bygningerne 1943-45. I denne periode afspærredes Staldgårdspladsen med pigtråd. Den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, er i dag åben for offentligheden ved henvendelse til Museet på Koldinghus. Den ligger i Staldgårdens sydøstlige hjørne. 1947-58 var Staldgården magasin for materiel til forsyning af Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland.
+Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på [[Koldinghus]] siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus brand i [[1808]] blev Staldgården især brugt af byens købmænd til opmagasinering. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet afholdtes årlige dyrskuer i Staldgården og i [[1897]] en storslået [[Industri- og Landbrugsudstillingen 1897|Industri- og Landbrugsudstilling]]. 1907-22 var der optræning af utilredne heste, et såkaldt remontedepot. 1926-1990 holdt Forsvarets Bygningstjeneste til i Staldgården, afbrudt af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]s overtagelse af bygningerne 1943-45. I denne periode afspærredes Staldgårdspladsen med pigtråd. Den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, er i dag åben for offentligheden ved henvendelse til Museet på Koldinghus. Den ligger i Staldgårdens sydøstlige hjørne. 1947-58 var Staldgården magasin for materiel til forsyning af Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland.
 -92 havde Civilforsvarets Region III kontorer i østlængen på Koldinghus, og 1992-2006 havde Kolding Stadsarkiv læsesal, kontorer og nærmagasin her. Herefter flyttede Kultur- og fritidsforvaltningens administration ind efterfulgt af Kolding Kommunes Jobcenter for unge.
@@ Linje 6: / Linje 6: @@
-===LItteratur og kilder===
+==LItteratur og kilder==
 *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975
-*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
+*A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978
 [[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]

←Ældre version		Versionen fra 16. mar 2015, 11:05
Linje 10:		Linje 10:
	*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
		+
		+	[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker]]