Koldinghus - Versionshistorie

Billy med 9. okt 2025, 21:47

2025-10-09T21:47:42Z

Billy: /* Branden i 1808 */

2025-05-19T20:28:09Z

‎Branden i 1808

Billy: /* Historie */

2025-05-04T18:39:10Z

‎Historie

Billy med 17. apr 2025, 16:04

2025-04-17T16:04:49Z

Jkrause med 17. apr 2025, 13:07

2025-04-17T13:07:27Z

Billy med 29. mar 2025, 04:27

2025-03-29T04:27:03Z

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-03-10T01:17:40Z

‎Litteratur og kilder

Billy: /* Historie */

2024-12-30T02:52:49Z

‎Historie

Billy: /* Historie */

2024-12-30T01:53:45Z

‎Historie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2024-12-30T01:31:19Z

‎Litteratur og kilder

←Ældre version		Versionen fra 9. okt 2025, 21:47
Linje 56:		Linje 56:
	[[Kategori:Museer]]		[[Kategori:Museer]]
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
		+	[[Kategori:Udsigtpunkter og bænke]]

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.
-Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren [[1830]] besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I [[1831]] bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.
+Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand.
 :::”''Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser … Politimesteren [[Christen Estrup|Estrup]] gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til Thomsen* og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske''”.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.
-Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre efter en brand i Nordfløjen i 1597. I årene 1716 til 1723 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot - stenportalen over indgangsdøren fra gårdspladsen og ind i Vestfløjen, er fra denne periode, den bære årstallet 1720 og kong Frederik d. 4's monogram. Trods ombygninger, blev slottet dog efter enevældens indførsel omkring 1660 sjældnere og sjældnere besøg af kongefamilien.
+Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod [[Kæmpetårnet på Koldinghus|Kæmpetårnet]] opføre efter en brand i Nordfløjen i 1597. I årene 1716 til 1723 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot - stenportalen over indgangsdøren fra gårdspladsen og ind i Vestfløjen, er fra denne periode, den bære årstallet 1720 og kong Frederik d. 4's monogram. Trods ombygninger, blev slottet dog efter enevældens indførsel omkring 1660 sjældnere og sjældnere besøg af kongefamilien.
 === Branden i 1808 ===

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Koldinghus_B11937.jpg|250px|thumb|right|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 [[Fil:Koldinghus_B11883.jpg|250px|thumb|right|Fotograf [[Fotografer i Kolding|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.

@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 Museet på Koldinghus rummede rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger var lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viste som permanent udstilling Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage - efter Koldinghus blev en del af Kongernes Samling, er sølvsamlingen overgået til [[Museum Kolding]].
 Siden den 1. januar 2021 har Koldinghus været en del af museums-institutionen Kongernes Samling, hvorefter hovedvægten i udstillingerne har været formidling af monarkiets historie.
@@ Linje 41: / Linje 43: @@
 *[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.
 {{Museer og seværdigheder i Kolding}}

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.
-Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren 1830 besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I 1831 bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.
+Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren [[1830]] besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I [[1831]] bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.
 === Genopbygning og museum ===

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 == Historie ==
-Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.
+Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og sønderjyske hertuger af Slesvig.
-Første gang Kolding omtales i historiske kilder er i kong Valdemars såkaldte Jordebog fra 1231, det uvist hvor stor byen har været på dette tidspunkt, men næppe noget større end et lille handelssted, som man måtte passerer for at rejse fra kongeriget Danmark og ind i hertugdømmet Slesvig. I 1241 opstod der strid imellem den danske kongemagt og hertugerne i Slesvig, hvor Kolding som grænseby ikke har kunnet undgå at blive inddraget i stridighederne.
+Første gang Kolding omtales i historiske kilder er i kong Valdemars såkaldte Jordebog fra 1231, det uvist hvor stor byen har været på dette tidspunkt, men næppe noget større end et lille handelssted, som man måtte passerer for at rejse fra kongeriget Danmark og ind i hertugdømmet Slesvig. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet. I 1241 opstod der strid imellem den danske kongemagt og hertugerne i Slesvig, hvor Kolding som grænseby ikke har kunnet undgå at blive inddraget i stridighederne.
+Ifølge historiker Arild Hvitfelds krønike skulle borgbyggeriet angiveligt i ”''Aar 1248 begyndte ... hertug Abel at bygge Slot udi Kolding som til et værn og grænsehus mod kongeriget''”, senere har denne udlægning været meget omdiskuteret. Historikere har i stedet lagt sig mere fast på at der i en samtidig domkirkes årbog, står noteret at kong Erik Klipping i 1268 lader et borgbyggeriet i Kolding sætte i gang, formentligt en træborg eller træfæstning som opføres på grund af konflikterne i grænseområdet mellem Slesvig og Danmark.
 Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.