Koldinghus - Versionshistorie

Billy med 21. sep. 2026, 21:26

2026-09-21T21:26:57Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2026, 21:26
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldinghus_B4098.jpg\|250px\|thumb\|right\|Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen [[1864]], 1864. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Koldinghus_B4098.jpg\|250px\|thumb\|right\|Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen [[1864]], 1864.{{uf}}]]
	[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]].{{uf}}]]
	[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935.{{uf}}]]
	[[Fil:B11840_Udsigt_til_Koldinghus_1876.png\|thumb\|Udsigt til Koldinghus, [[1876]]. Fotograf [[Fotografer i Kolding\|J. Caprani]]]]		[[Fil:B11840_Udsigt_til_Koldinghus_1876.png\|thumb\|Udsigt til Koldinghus, [[1876]]. Fotograf [[Fotografer i Kolding\|J. Caprani]]]]
	Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.		Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.

Billy med 9. okt. 2025, 21:47

2025-10-09T21:47:42Z

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2025, 21:47
Linje 56:		Linje 56:
	[[Kategori:Museer]]		[[Kategori:Museer]]
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori:Udsigtpunkter og bænke]]

Billy: /* Branden i 1808 */

2025-05-19T20:28:09Z

Branden i 1808

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2025, 20:28
Linje 19:		Linje 19:
	Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.		Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.

	Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren [[1830]] besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup\|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I [[1831]] bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.		Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand.

			Da [[Koldinghus]] brændte, var den unge glarmester [[Th. Thomsen (glarmester)\|Th. Thomsen]] ansat ved slottets brandvæsen, han og et par andre yngre borgere havde "Gemaksprøjten" at passe. Det var en mindre sprøjte til indendørs brug, to mand kunde bære den omkring i salene. Brandfolkene havde et stort messingskilt der skulle bæres i en kæde om halsen, de stod under slotsforvalterens kommando og lønnes af staten.

			I politiprotokollens referat af brandforhøret hedder det, at "''Glarmester Th. forklarede, at han strax forføjede sig op paa Koldinghus Slot; saasnart han hørte Anskrig om, at der var Ildløs, men da havde Ilden allerede grebet temmelig om sig og (der) blev gjort Forsøg paa Ildsdæmpning med Gemak-Sprøjten, baade Indvendig og udenfra, men uden Virkning, da Ilden havde taget Overhaand imellem Gibsdækket og Loftet. Da Byens Sprøjter kom, var (han) behjælpelig til snarest mulig at sætte disse i Gang.''".

			Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren [[1830]] besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup\|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I [[1831]] bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.

	:::”''Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser … Politimesteren [[Christen Estrup\|Estrup]] gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til Thomsen* og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske''”.		:::”''Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser … Politimesteren [[Christen Estrup\|Estrup]] gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til Thomsen* og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske''”.

Billy: /* Historie */

2025-05-04T18:39:10Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 4. maj 2025, 18:39
Linje 14:		Linje 14:
	Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.		Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.

	Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre efter en brand i Nordfløjen i 1597. I årene 1716 til 1723 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot - stenportalen over indgangsdøren fra gårdspladsen og ind i Vestfløjen, er fra denne periode, den bære årstallet 1720 og kong Frederik d. 4's monogram. Trods ombygninger, blev slottet dog efter enevældens indførsel omkring 1660 sjældnere og sjældnere besøg af kongefamilien.		Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod [[Kæmpetårnet på Koldinghus\|Kæmpetårnet]] opføre efter en brand i Nordfløjen i 1597. I årene 1716 til 1723 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot - stenportalen over indgangsdøren fra gårdspladsen og ind i Vestfløjen, er fra denne periode, den bære årstallet 1720 og kong Frederik d. 4's monogram. Trods ombygninger, blev slottet dog efter enevældens indførsel omkring 1660 sjældnere og sjældnere besøg af kongefamilien.

	=== Branden i 1808 ===		=== Branden i 1808 ===

Billy med 17. apr. 2025, 16:04

2025-04-17T16:04:49Z

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2025, 16:04
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			[[Fil:B11840_Udsigt_til_Koldinghus_1876.png\|thumb\|Udsigt til Koldinghus, [[1876]]. Fotograf [[Fotografer i Kolding\|J. Caprani]]]]
	Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.		Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.

Jkrause med 17. apr. 2025, 13:07

2025-04-17T13:07:27Z

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2025, 13:07
Linje 30:		Linje 30:

	Museet på Koldinghus rummede rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger var lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viste som permanent udstilling Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage - efter Koldinghus blev en del af Kongernes Samling, er sølvsamlingen overgået til [[Museum Kolding]].		Museet på Koldinghus rummede rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger var lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viste som permanent udstilling Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage - efter Koldinghus blev en del af Kongernes Samling, er sølvsamlingen overgået til [[Museum Kolding]].

			Fra 1. april 1950 overgik administrationen af museet fra Staten til museet selv og Kolding Kunstforening i fællesskab. Kunstforeningen havde udstillingslokaler på slottet. Staten forbeholdte sig retten til ved visse lejligheder at kunne disponere over f.eks. riddersalen og slotsgården.

	Siden den 1. januar 2021 har Koldinghus været en del af museums-institutionen Kongernes Samling, hvorefter hovedvægten i udstillingerne har været formidling af monarkiets historie.		Siden den 1. januar 2021 har Koldinghus været en del af museums-institutionen Kongernes Samling, hvorefter hovedvægten i udstillingerne har været formidling af monarkiets historie.
Linje 41:		Linje 43:
	*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.		*Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.
			*Frit Folk - 5-1-1950.

	{{Museer og seværdigheder i Kolding}}		{{Museer og seværdigheder i Kolding}}

Billy med 29. mar. 2025, 04:27

2025-03-29T04:27:03Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2025, 04:27
Linje 18:		Linje 18:
	Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.		Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.

	Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren 1830 besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup\|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I 1831 bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.		Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren [[1830]] besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup\|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I [[1831]] bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.

			:::”''Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser … Politimesteren [[Christen Estrup\|Estrup]] gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til Thomsen* og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske''”.
			:::'' * Christian Jürgensen Thomsen''
			::<sup>H.C. Andersen om [[Koldinghus]] til museumsmanden Ludvig Læssøe, brev af 22. juni 1830</sup>

	=== Genopbygning og museum ===		=== Genopbygning og museum ===

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-03-10T01:17:40Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2025, 01:17
Linje 34:		Linje 34:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.		*Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.

Billy: /* Historie */

2024-12-30T02:52:49Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 30. dec. 2024, 02:52
Linje 5:		Linje 5:

	== Historie ==		== Historie ==
	Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og ~~hertugen~~ af ~~Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet~~.		Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og sønderjyske hertuger af Slesvig.

	Første gang Kolding omtales i historiske kilder er i kong Valdemars såkaldte Jordebog fra 1231, det uvist hvor stor byen har været på dette tidspunkt, men næppe noget større end et lille handelssted, som man måtte passerer for at rejse fra kongeriget Danmark og ind i hertugdømmet Slesvig. I 1241 opstod der strid imellem den danske kongemagt og hertugerne i Slesvig, hvor Kolding som grænseby ikke har kunnet undgå at blive inddraget i stridighederne.		Første gang Kolding omtales i historiske kilder er i kong Valdemars såkaldte Jordebog fra 1231, det uvist hvor stor byen har været på dette tidspunkt, men næppe noget større end et lille handelssted, som man måtte passerer for at rejse fra kongeriget Danmark og ind i hertugdømmet Slesvig. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet. I 1241 opstod der strid imellem den danske kongemagt og hertugerne i Slesvig, hvor Kolding som grænseby ikke har kunnet undgå at blive inddraget i stridighederne.

			Ifølge historiker Arild Hvitfelds krønike skulle borgbyggeriet angiveligt i ”''Aar 1248 begyndte ... hertug Abel at bygge Slot udi Kolding som til et værn og grænsehus mod kongeriget''”, senere har denne udlægning været meget omdiskuteret. Historikere har i stedet lagt sig mere fast på at der i en samtidig domkirkes årbog, står noteret at kong Erik Klipping i 1268 lader et borgbyggeriet i Kolding sætte i gang, formentligt en træborg eller træfæstning som opføres på grund af konflikterne i grænseområdet mellem Slesvig og Danmark.
	Ifølge historiker Arild Hvitfelds krønike skulle borgbyggeriet angiveligt i ~~”Aar~~ 1248 begyndte ... hertug Abel at bygge Slot udi Kolding som til et værn og grænsehus mod ~~kongeriget”~~, senere har denne udlægning været meget omdiskuteret. Historikere har i stedet lagt sig mere fast på at der i en samtidig domkirkes årbog, står noteret at kong Erik Klipping i 1268 lader et borgbyggeriet i Kolding sætte i gang, formentligt en træborg eller træfæstning som opføres på grund af konflikterne i grænseområdet mellem Slesvig og Danmark.

	Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.		Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.

Billy: /* Historie */

2024-12-30T01:53:45Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 30. dec. 2024, 01:53
Linje 7:		Linje 7:
	Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.		Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.

	~~Af de bevarede bygninger~~ er ~~nordfløjen ældst. Den opførtes~~ i ~~1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning~~, ~~og slottet blev residensslot~~, ~~velbeliggende~~ for ~~kongens ophold~~ i ~~den vestlige del af riget~~. ~~Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for~~ den ~~lokale statsadministration~~, ~~lensmanden og senere amtmanden~~.		Første gang Kolding omtales i historiske kilder er i kong Valdemars såkaldte Jordebog fra 1231, det uvist hvor stor byen har været på dette tidspunkt, men næppe noget større end et lille handelssted, som man måtte passerer for at rejse fra kongeriget Danmark og ind i hertugdømmet Slesvig. I 1241 opstod der strid imellem den danske kongemagt og hertugerne i Slesvig, hvor Kolding som grænseby ikke har kunnet undgå at blive inddraget i stridighederne.

	Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre~~, og omkring 1720~~ omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, ~~men~~ efter 1660 ~~var kongelige~~ besøg ~~sjældne~~.
			Ifølge historiker Arild Hvitfelds krønike skulle borgbyggeriet angiveligt i ”Aar 1248 begyndte ... hertug Abel at bygge Slot udi Kolding som til et værn og grænsehus mod kongeriget”, senere har denne udlægning været meget omdiskuteret. Historikere har i stedet lagt sig mere fast på at der i en samtidig domkirkes årbog, står noteret at kong Erik Klipping i 1268 lader et borgbyggeriet i Kolding sætte i gang, formentligt en træborg eller træfæstning som opføres på grund af konflikterne i grænseområdet mellem Slesvig og Danmark.

			Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til, disse fløje indrettes som kongefamiliens jyske kongebolig. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning og militært forsvarsværk, slottet blev i stedet et residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.

			Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre efter en brand i Nordfløjen i 1597. I årene 1716 til 1723 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot - stenportalen over indgangsdøren fra gårdspladsen og ind i Vestfløjen, er fra denne periode, den bære årstallet 1720 og kong Frederik d. 4's monogram. Trods ombygninger, blev slottet dog efter enevældens indførsel omkring 1660 sjældnere og sjældnere besøg af kongefamilien.

	=== Branden i 1808 ===		=== Branden i 1808 ===

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2026, 21:26
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldinghus_B4098.jpg\|250px\|thumb\|right\|Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen [[1864]], 1864. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Koldinghus_B4098.jpg\|250px\|thumb\|right\|Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen [[1864]], 1864.{{uf}}]]
	[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]].{{uf}}]]
	[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935.{{uf}}]]
	[[Fil:B11840_Udsigt_til_Koldinghus_1876.png\|thumb\|Udsigt til Koldinghus, [[1876]]. Fotograf [[Fotografer i Kolding\|J. Caprani]]]]		[[Fil:B11840_Udsigt_til_Koldinghus_1876.png\|thumb\|Udsigt til Koldinghus, [[1876]]. Fotograf [[Fotografer i Kolding\|J. Caprani]]]]
	Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.		Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2025, 16:04
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldinghus_B11937.jpg\|250px\|thumb\|right\|Koldinghus fra luften, oktober [[1948]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldinghus_B11883.jpg\|250px\|thumb\|right\|Fotograf [[Fotografer i Kolding\|Magnus Lind]] på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			[[Fil:B11840_Udsigt_til_Koldinghus_1876.png\|thumb\|Udsigt til Koldinghus, [[1876]]. Fotograf [[Fotografer i Kolding\|J. Caprani]]]]
	Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.		Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til [[Kolding før 1799\|1268]] og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden [[2021]] har museet været en del af Kongernes Samling.