Koldingegnens Folkedansere - Versionshistorie

Billy med 5. sep. 2025, 21:59

2025-09-05T21:59:09Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2025, 21:59
Linje 4:		Linje 4:


	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ~~”Der~~ findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele ~~døgnet”~~. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”''Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet''”. Siden [[Kolding i 1970erne\|1970erne]] har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

	== Formænd ==		== Formænd ==

Billy med 5. sep. 2025, 21:57

2025-09-05T21:57:39Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2025, 21:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, [[1933]]. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med [[H. Bjerregaard-Buch]] som den første formand. Formålet med foreningen var at ”''bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen''”.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med [[H. Bjerregaard-Buch]] som den første formand. Formålet med foreningen var at ”''bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen''”.

Billy: /* Formænd */

2025-06-04T00:06:42Z

Formænd

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2025, 00:06
Linje 19:		Linje 19:
	* Carl Wendorff, 1963-1973		* Carl Wendorff, 1963-1973
	* Charles Jensen, 1973-1976		* Charles Jensen, 1973-1976
	* Finn Isaksen, 1976-?		* Finn Isaksen, 1976-? (efter 1984)

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Billy med 29. aug. 2019, 12:07

2019-08-29T12:07:32Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2019, 12:07
Linje 24:		Linje 24:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.

	[[Kategori: ~~Forlystelser, spil og idræt~~]]		[[Kategori:Sportsforeninger]]

Billy med 23. aug. 2019, 14:14

2019-08-23T14:14:54Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 14:14
Linje 6:		Linje 6:
	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

			== Formænd ==
			* [[H. Bjerregaard-Buch]], 1932-1933
			* [[Hjalmar Bryde]], 1933
			* Therkelsen, 1933
			* [[Sigfred Nielsen,]] 1933-1938
			* [[Kristiane Kloster]], 1938-1939
			* [[Christian Clausen]], 1939-1953
			* Karl Lorentsen, 1953-1954
			* Christian Clausen, igen, 1954-1960
			* Aksel Holgaard, 1960-1961
			* Børge Johansen, 1961-1963
			* Carl Wendorff, 1963-1973
			* Charles Jensen, 1973-1976
			* Finn Isaksen, 1976-?

	===Litteratur og kilder===		==Litteratur og kilder==

	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.

	[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]		[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]

Billy med 23. aug. 2019, 08:57

2019-08-23T08:57:41Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 08:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ~~”bevare~~ hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med ~~fædrelandsfølelsen”~~.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med [[H. Bjerregaard-Buch]] som den første formand. Formålet med foreningen var at ”''bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen''”.


	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

Billy med 23. aug. 2019, 08:52

2019-08-23T08:52:36Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 08:52
Linje 4:		Linje 4:


	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

Billy med 21. okt. 2018, 22:28

2018-10-21T22:28:32Z

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2018, 22:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.

MartinMølgaard med 18. apr. 2013, 11:36

2013-04-18T11:36:45Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2013, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”. Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.


			Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

MartinMølgaard med 18. apr. 2013, 11:34

2013-04-18T11:34:02Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2013, 11:34
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”. Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”. Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.