Koldingegnens Folkedansere - Versionshistorie

Billy med 5. sep 2025, 21:59

2025-09-05T21:59:09Z

Billy med 5. sep 2025, 21:57

2025-09-05T21:57:39Z

Billy: /* Formænd */

2025-06-04T00:06:42Z

‎Formænd

Billy med 29. aug 2019, 12:07

2019-08-29T12:07:32Z

Billy med 23. aug 2019, 14:14

2019-08-23T14:14:54Z

Billy med 23. aug 2019, 08:57

2019-08-23T08:57:41Z

Billy med 23. aug 2019, 08:52

2019-08-23T08:52:36Z

Billy med 21. okt 2018, 22:28

2018-10-21T22:28:32Z

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 11:36

2013-04-18T11:36:45Z

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 11:34

2013-04-18T11:34:02Z

←Ældre version		Versionen fra 5. sep 2025, 21:59
Linje 4:		Linje 4:


−	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ~~”Der~~ findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele ~~døgnet”~~. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.	+	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade\|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”''Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet''”. Siden [[Kolding i 1970erne\|1970erne]] har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

	== Formænd ==		== Formænd ==

←Ældre version		Versionen fra 5. sep 2025, 21:57
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]	+	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, [[1933]]. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med [[H. Bjerregaard-Buch]] som den første formand. Formålet med foreningen var at ”''bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen''”.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med [[H. Bjerregaard-Buch]] som den første formand. Formålet med foreningen var at ”''bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen''”.

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 * Carl Wendorff, 1963-1973
 * Charles Jensen, 1973-1976
-* Finn Isaksen, 1976-?
+* Finn Isaksen, 1976-? (efter 1984)
 ==Litteratur og kilder==

←Ældre version		Versionen fra 29. aug 2019, 12:07
Linje 24:		Linje 24:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.

−	[[Kategori: ~~Forlystelser, spil og idræt~~]]	+	[[Kategori:Sportsforeninger]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.29.
 [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg|350px|thumb|right|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.
+Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med [[H. Bjerregaard-Buch]] som den første formand. Formålet med foreningen var at ”''bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen''”.
-Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.
+Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i [[Jernbanegade]], men måtte under [[Dagligliv under besættelsen|besættelsen]] rykke ind i den gamle [[Rutebilstationen i Torvegade|rutebilstation]], hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

←Ældre version		Versionen fra 23. aug 2019, 08:52
Linje 4:		Linje 4:


−	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.	+	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær [[G. Kleberg]], der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

←Ældre version		Versionen fra 21. okt 2018, 22:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

−	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.	+	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 22. oktober [[1932]] med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.

←Ældre version		Versionen fra 18. apr 2013, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

−	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”. Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.	+	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”.
		+
		+
		+	Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.

←Ældre version		Versionen fra 18. apr 2013, 11:34
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Koldingegnens Folkedansere_B13650.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding. Koldingegnens Folkedansere, 1933. Næstbagerste række nr. 1 fra venstre: Lederen Christian Klausen. Bagerst nr. 1 fra venstre: Hustruen Dagmar Klausen. Til højre for herren med den høje hat ses Christiane Kloster. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”. Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.		Foreningen Koldingegnens Folkedansere er stiftet i 1932 med H. Bjerregaard-Buch som den første formand. Formålet med foreningen var at ”bevare hjemstavnsfølelsen, der er beslægtet med fædrelandsfølelsen”. Foreningen øvede i begyndelsen i det daværende Palæhotel i Jernbanegade, men måtte under besættelsen rykke ind i den gamle rutebilstation, hvor der blev klaget over larmen fra foreningen. Politiet tog sagen op, og kommissær Kleberg, der ved selvsyn ville overvære en dansetime, sagde efterfølgende at ”Der findes ingen paragraf i politivedtægten ang. disse særegne udfoldelser rundt på gulvet – de må henføres under gymnastiske øvelser, og sådanne er lovlige for alle hele døgnet”. Siden 1970erne har foreningen haft forbindelse til mange forskellige udenlandske danseforeninger.