Kolding i 1980erne - Versionshistorie

Billy med 15. okt 2025, 03:09

2025-10-15T03:09:16Z

Billy: /* En kulturby */

2025-08-25T11:20:27Z

‎En kulturby

Billy: /* Byfornyelse */

2025-08-25T11:20:06Z

‎Byfornyelse

Billy med 25. aug 2025, 11:19

2025-08-25T11:19:23Z

Billy med 11. aug 2025, 06:03

2025-08-11T06:03:04Z

Billy: /* En kulturby */

2019-11-24T22:45:17Z

‎En kulturby

Billy: {{Tidslinje}}

2018-01-24T21:02:42Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 10:08

2013-07-10T10:08:03Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 09:51

2013-07-10T09:51:19Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 09:50

2013-07-10T09:50:17Z

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Om Kolding i 1980erne.
 ==Til kamp mod krisen==
+[[Fil: Kolding i 1980erne_B39239.jpg|350px|thumb|right|Gøhlmanns Mølle blev gennemgribende renoveret som et beskæftigelsesprojekt og kom derefter til at huse forskellige beskæftigelsesprojekter og administrationen af dem, samlet kaldet Møllen, [[1980]]. Fotograf: Ole Friis.]]
 [[Fil:Kolding Banegård_B37844.jpg|400px|thumb|right|[[Banegårdspladsen]], 1987. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 erne indledtes med faldende konjunkturer, virksomhedsindskrænkninger, flere på kontanthjælp og mange langtidsledige. Borgmester [[Bent Rasmussen]], tidligere arbejdsformidlings-chef, gik til kamp mod krisen i alliance med Kolding Erhvervsråd. Salget af industrigrunde gik stå, men Erhvervsrådet gik så i gang med at styrke de eksisterende virksomheders eksportind-sats og give konsulenthjælp til iværksættere. Ejendommen Brostræde 3-5 blev indrettet som iværksætterhus, hvor de nystartede kunne leje billige lokaler. Et af disse firmaer var TRICON.

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 ==En kulturby==
-[[Fil: Kolding i 1980erne_B18622.jpg|300px|thumb|right|Dronning Margrethe foretog indvielsen af restaureringen af Koldinghus den 1. september 1989. Her ledsages hun af boligmini-ster Agnete Laustsen. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
+[[Fil: Kolding i 1980erne_B18622.jpg|300px|thumb|right|Dronning Margrethe foretog indvielsen af restaureringen af [[Koldinghus]] den 1. september [[1989]]. Her ledsages hun af boligminister Agnete Laustsen. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
 I slutningen af 1970erne og i 1980erne forsøgte man fra statens side at bygge bro mellem den professionelle kultur og amatørkulturen, og dette blev understøttet i den kommunale kulturpolitik. Oplysningsforbundene og de lokale kulturforeninger fik stillet fine lokaler til rådighed - i omegnen ved støtte til forsamlingshusene, og i midtbyen blev [[Klostergården]] byens store kulturhus med mange foredragslokaler, åbne værksteder og videoværksted. Både centralt og lokalt ville man støtte den ”gode” kultur og dermed dæmme op for påvirkningen fra de kommercielle kulturtilbud, der strømmede ind over landets grænser.

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 ==Byfornyelse==
-[[Fil: Kolding i 1980erne_B39726.jpg|350px|thumb|left|Eksempel på byfornyelse i Låsbygade, 1990. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
+[[Fil: Kolding i 1980erne_B39726.jpg|350px|thumb|left|Eksempel på byfornyelse i [[Låsbygade]], 1990. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
 Udnyttelsen af den centrale plads i bymidten til boligbyggeri var begrundet i ønsket om at skabe mere liv i byen, der var ved at blive affolket, fordi især børnefamilerne hellere ville bo i de nye parcelhuskvarterer. De store byfornyelsesprojekter i Låsbygade/Konsul Graus Gade–kvarteret gjorde i 1980erne Kolding til en kønnere by. Det lykkedes i et samarbejde med Byfornyelsesselskabet Danmark at få betydelige statsmidler til projekterne. De dårligste boliger blev revet ned – bl.a. det meste
 af Konsul Graus Gade – men så mange som muligt af de eksistrende huse blev bevaret og forbedret, og alle huller blev fyldt ud med nye boliger, der føjede sig nænsomt ind i den eksisterende bebyggelse. Disse udfyldninger stod AAB og selskabets ”hofarkitekt” Lauge Juul for. Der blev også anlagt store grønne friarealer med legepladser i området. Kolding fik i 1986 Kreditforeningen Danmarks Byfornyelsespris.
 ==En kulturby==

←Ældre version		Versionen fra 25. aug 2025, 11:19
Linje 4:		Linje 4:

	[[Fil: Kolding i 1980erne_B39239.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gøhlmanns Mølle blev gennemgribende renoveret som et beskæftigelsesprojekt og kom derefter til at huse forskellige beskæftigelsesprojekter og administrationen af dem, samlet kaldet Møllen, 1980. Fotograf: Ole Friis.]]		[[Fil: Kolding i 1980erne_B39239.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gøhlmanns Mølle blev gennemgribende renoveret som et beskæftigelsesprojekt og kom derefter til at huse forskellige beskæftigelsesprojekter og administrationen af dem, samlet kaldet Møllen, 1980. Fotograf: Ole Friis.]]
		+	[[Fil:Kolding Banegård_B37844.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Banegårdspladsen]], 1987. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	1980erne indledtes med faldende konjunkturer, virksomhedsindskrænkninger, flere på kontanthjælp og mange langtidsledige. Borgmester [[Bent Rasmussen]], tidligere arbejdsformidlings-chef, gik til kamp mod krisen i alliance med Kolding Erhvervsråd. Salget af industrigrunde gik stå, men Erhvervsrådet gik så i gang med at styrke de eksisterende virksomheders eksportind-sats og give konsulenthjælp til iværksættere. Ejendommen Brostræde 3-5 blev indrettet som iværksætterhus, hvor de nystartede kunne leje billige lokaler. Et af disse firmaer var TRICON.		1980erne indledtes med faldende konjunkturer, virksomhedsindskrænkninger, flere på kontanthjælp og mange langtidsledige. Borgmester [[Bent Rasmussen]], tidligere arbejdsformidlings-chef, gik til kamp mod krisen i alliance med Kolding Erhvervsråd. Salget af industrigrunde gik stå, men Erhvervsrådet gik så i gang med at styrke de eksisterende virksomheders eksportind-sats og give konsulenthjælp til iværksættere. Ejendommen Brostræde 3-5 blev indrettet som iværksætterhus, hvor de nystartede kunne leje billige lokaler. Et af disse firmaer var TRICON.

←Ældre version		Versionen fra 11. aug 2025, 06:03
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Koldings historie}}
		+	Om Kolding i 1980erne.
	==Til kamp mod krisen==		==Til kamp mod krisen==

@@ Linje 78: / Linje 78: @@
 Skandinaviens første elektroniske P-søgesystem
+{{Tidslinje}}
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil: Kolding i 1980erne_B39239.jpg|350px|thumb|right|Gøhlmanns Mølle blev gennemgribende renoveret som et beskæftigelsesprojekt og kom derefter til at huse forskellige beskæftigelsesprojekter og administrationen af dem, samlet kaldet Møllen, 1980. Fotograf: Ole Friis.]]
-erne indledtes med faldende konjunkturer, virksomhedsindskrænkninger, flere på kon-tanthjælp og mange langtidsledige. Borgmester Bent Rasmussen, tidligere arbejdsformidlings-chef, gik til kamp mod krisen i alliance med Kolding Erhvervsråd. Salget af industrigrunde gik stå, men Erhvervsrådet gik så i gang med at styrke de eksisterende virksomheders eksportind-sats og give konsulenthjælp til iværksættere. Ejendommen Brostræde 3-5 blev indrettet som iværksætterhus, hvor de nystartede kunne leje billige lokaler. Et af disse firmaer var TRICON.
+erne indledtes med faldende konjunkturer, virksomhedsindskrænkninger, flere på kontanthjælp og mange langtidsledige. Borgmester [[Bent Rasmussen]], tidligere arbejdsformidlings-chef, gik til kamp mod krisen i alliance med Kolding Erhvervsråd. Salget af industrigrunde gik stå, men Erhvervsrådet gik så i gang med at styrke de eksisterende virksomheders eksportind-sats og give konsulenthjælp til iværksættere. Ejendommen Brostræde 3-5 blev indrettet som iværksætterhus, hvor de nystartede kunne leje billige lokaler. Et af disse firmaer var TRICON.
-Allerede i 1981 fik Kolding præmien i form af udnævnelsen til Årets By af Morgenavisen Jyllandsposten. Begrundelsen var netop byens samlede bestræbelser for at gøre noget for er-hvervsliv og beskæftigelse. Allerede i 1983 kunne i Kolding konstateres en stigende beskæfti-gelse. I slutningen af 1980erne blev krisen igen mærkbar, og nu forsøgte kommunen sig også med mere utraditionnelle arbejdsmarkedsforanstaltninger, bl.a. renoveringen af Gøhlmanns Mølle, der blev omdannet til beskæftigelsescentret Møllen.
+Allerede i 1981 fik Kolding præmien i form af udnævnelsen til Årets By af Morgenavisen Jyllandsposten. Begrundelsen var netop byens samlede bestræbelser for at gøre noget for erhvervsliv og beskæftigelse. Allerede i 1983 kunne i Kolding konstateres en stigende beskæftigelse. I slutningen af 1980erne blev krisen igen mærkbar, og nu forsøgte kommunen sig også med mere utraditionnelle arbejdsmarkedsforanstaltninger, bl.a. renoveringen af [[Gøhlmanns Mølle]], der blev omdannet til beskæftigelsescentret Møllen.
 Lavkonjunkturen pressede også Socialforvaltningen, da flere havde behov for sociale ydelser. ”Socialsagen” bragte i 1987-88 både politikere og embedsmænd i vidneskranken på Domhu-set. En sagsbehandler var blevet truet til uberettiget at udbetale en betydelig sum penge til en bistandsklient, og den nærmere undersøgelse af forløbet viste, at der i en periode ikke havde været tilstrækkelig styr på forvaltningens forretningsgange. Socialforvaltningen fik derefter ny struktur og nye procedurer, der skulle forhindre en gentagelse.
-Schlüterregeringen gennemførte fra 1982 betydelige stramninger især pga. den store udlands-gæld, og det ramte bl.a. på bloktilskuddene til kommunerne. Regeringen ønskede en nul-vækst, som kommunerne havde meget svært ved at overholde. Kravet til flere daginstitutions-pladser var umætteligt, da nu ca. 70% af kvinderne havde erhvervsarbejde, og behovet for plejecentre og dagcentre til de ældre var lige så stort.
+Schlüterregeringen gennemførte fra 1982 betydelige stramninger især pga. den store udlandsgæld, og det ramte bl.a. på bloktilskuddene til kommunerne. Regeringen ønskede en nul-vækst, som kommunerne havde meget svært ved at overholde. Kravet til flere daginstitutions-pladser var umætteligt, da nu ca. 70% af kvinderne havde erhvervsarbejde, og behovet for plejecentre og dagcentre til de ældre var lige så stort.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
-Den kollektive trafik blev betydeligt forbedret, da Bybusterminalen i Klostergade blev etableret i 1988. Den skulle oprindelig have været placeret i Ny Vestergade, men da det blev ændret, forsvandt en del af den oprindelige forudsætning for byggerierne på Bredgadepladsen City-Arkaden og Midtgården, den almennyttige boligselskab AABs store boligkompleks syd for Sct. Nicolai Kirke. Diskussionen om, hvorvidt byggeriet kom for tæt på Sct. Nicolai Kirke prægede
+Den kollektive trafik blev betydeligt forbedret, da Bybusterminalen i [[Klostergade]] blev etableret i 1988. Den skulle oprindelig have været placeret i [[Ny Vestergade]], men da det blev ændret, forsvandt en del af den oprindelige forudsætning for byggerierne på Bredgadepladsen City-Arkaden og Midtgården, den almennyttige boligselskab AABs store boligkompleks syd for Sct. Nicolai Kirke. Diskussionen om, hvorvidt byggeriet kom for tæt på Sct. Nicolai Kirke prægede
 aviserne i lang tid, og 16.000 underskrifter samledes ind, men borgmesteren erklærede, at byggeriet på dette tidspunkt ikke kunne standses, og året efter kunne de første beboere flytte ind.

←Ældre version		Versionen fra 10. jul 2013, 09:50
Linje 34:		Linje 34:
	==En kulturby==		==En kulturby==

		+	[[Fil: Kolding i 1980erne_B18622.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dronning Margrethe foretog indvielsen af restaureringen af Koldinghus den 1. september 1989. Her ledsages hun af boligmini-ster Agnete Laustsen. Fotograf: Ludvig Dittmann.]]
	I slutningen af 1970erne og i 1980erne forsøgte man fra statens side at bygge bro mellem den professionelle kultur og amatørkulturen, og dette blev understøttet i den kommunale kulturpolitik. Oplysningsforbundene og de lokale kulturforeninger fik stillet fine lokaler til rådighed - i omegnen ved støtte til forsamlingshusene, og i midtbyen blev Klostergården byens store kulturhus med mange foredragslokaler, åbne værksteder og videoværksted. Både centralt og lokalt ville man støtte den ”gode” kultur og dermed dæmme op for påvirkningen fra de kommercielle kulturtilbud, der strømmede ind over landets grænser.		I slutningen af 1970erne og i 1980erne forsøgte man fra statens side at bygge bro mellem den professionelle kultur og amatørkulturen, og dette blev understøttet i den kommunale kulturpolitik. Oplysningsforbundene og de lokale kulturforeninger fik stillet fine lokaler til rådighed - i omegnen ved støtte til forsamlingshusene, og i midtbyen blev Klostergården byens store kulturhus med mange foredragslokaler, åbne værksteder og videoværksted. Både centralt og lokalt ville man støtte den ”gode” kultur og dermed dæmme op for påvirkningen fra de kommercielle kulturtilbud, der strømmede ind over landets grænser.