Kolding i 1970erne - Versionshistorie

Billy: /* Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri */

2025-10-09T21:32:21Z

‎Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri

Billy: /* Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri */

2025-10-09T21:31:57Z

‎Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri

Billy: /* Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri */

2025-09-05T22:00:26Z

‎Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri

Billy: /* Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri */

2025-09-05T22:00:09Z

‎Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri

Billy: /* Kulturinvesteringer */

2025-09-03T07:49:24Z

‎Kulturinvesteringer

Billy med 11. aug 2025, 06:02

2025-08-11T06:02:54Z

Billy: /* Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center */

2025-04-14T12:36:04Z

‎Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center

Billy: {{Tidslinje}}

2018-01-24T21:02:54Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 09:14

2013-07-10T09:14:15Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 09:11

2013-07-10T09:11:08Z

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 ==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==
-[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på {{Bredgadepladsen]], og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: [[Fotografer i Kolding|Arnold Hansen]] ]]
+[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på [[Bredgadepladsen]], og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: [[Fotografer i Kolding|Arnold Hansen]] ]]
 Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 ==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==
+[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på {{Bredgadepladsen]], og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: [[Fotografer i Kolding|Arnold Hansen]] ]]
 Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 ==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==
-[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på Bredgadepladsen, og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: Arnold Hansen.]]
+[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på Bredgadepladsen, og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: Arnold Hansen.]]
 Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 ==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==
-[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev Nicolaistræde nedrevet i 1973 og samtidig også det sidste hus i Vestergade. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på Bredgadepladsen, og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: Arnold Hansen.]]
+[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg|300px|thumb|right|I midtbyen blev [[Nicolaistræde]] nedrevet i [[1973]] og samtidig også det sidste hus i [[Vestergade]. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på Bredgadepladsen, og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: Arnold Hansen.]]
 Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.
 Den første del af motorvejen omkring Kolding var færdig i efteråret 1970 med tilslutning via [[Ekspresvejen]] ([[Fynsvej]]) til midtbyen. I 1973 blev motorvejsstrækningen udvidet med 2,8 km fra Bramdrupdam til Harte, og i 1974 med strækningen fra Harte til Christiansfeld. Hermed var det slut med hovedvejstrafik gennem Koldings centrum. Det blev herefter attraktivt for industri- og handelsvirksomheder at flytte ud fra byen, og Erhvervsrådet og kommunen sørgede for industriarealer tæt på motorvejen. Bl.a. flyttede FDBs Fabrikker, senere Nordchokland, og [[GO-RI]] ud til arealer i byens nordlige udkant.
 ==Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center==

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 ==Kulturinvesteringer==
+[[Fil: Kolding i 1970erne_B39176.jpg|300px|thumb|right|Det sydøstlige hjørne af [[Koldinghus]] set fra Markdanersgade i slutningen af 1970erne, Fotograf: Fotograf fra Jyske Vestkysten.]]
 Kolding Kommune fik i 1971 sin første kulturpolitiske målsætning, der bla. indeholdt planer for etablering af et kunstmuseum i Kolding. Tandlæge [[Gustav Lind]] oprettede i 1972 Trapholtfonden, og Kolding Kommune modtog et gavebrev på 23 tdr. land bestående af hans villa og æbleplantage mod til gengæld at oprette et kunstmuseum på Trapholt. Det var imidlertid restau-reringen af Koldinghus, som indledtes i 1975 finansieret af stat, amt og kommune, der for al-vor satte skub i Kolding som en kulturby. Arkitektægteparret Inger og Johannes Exner havde i første omgang skitseret en restaurering, hvor de nedbrudte dele af slottet skulle stå i glas båret af jernsøjler, men pga. protester fra bl.a. Det særlige Bygningssyn ændredes projektet til, at de manglende dele af murene erstattedes med mursten og træ støttet af limtræssøjler.
 Sct. Jørgens Gård i Hospitalsgade, der var oprettet i 1558 som bolig for ældre og syge, blev i 1977 efter en restaurering, der gennemførtes som et beskæftigelsesprojekt, overdraget til Kul-turforvaltningen, og her og på FDBs Fabrikker i Klostergade, som byen købte ved fabrikkens udflytning og siden kaldtes ”Klostergården” fik byens kulturelle foreninger gratis stillet veleg-nede lokaler til rådighed.
 ==Borgmesterskifte==

←Ældre version		Versionen fra 11. aug 2025, 06:02
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Koldings historie}}
		+	Om Kolding i 1970erne.
		+
	==Velfærdssamfundet udbygges==		==Velfærdssamfundet udbygges==
−
	I 1970erne udbyggedes den velfærdsmodel, som var udtænkt af Socialdemokratiet og De Radikale, at alle uanset indtægt skulle have adgang til de skattefinansierede velfærdsydelser – børnepasning, ældrepleje, folkepension, uddannelse og sundhed. Bistandsloven, blev vedtaget af Folketinget i 1975 og trådte i kraft i 1976, blev vedtaget af alle de gamle partier og SF, kun det nye parti Fremskridtspartiet var ikke med. Borgerne kunne nu forvente en helhedsløsning af deres sociale problemer og at enhver bistandsmodtager skulle kunne opretholde et acceptabelt leveniveau. Det værste var, at bistandsloven var udtænkt i en periode med høj vækst, men kom til at virke under helt andre vilkår, da oliekrisen og den økonomiske krise fra 1974 medførte lavvækst og stor arbejdsløshed især blandt de unge. Det var kommunerne, der fik til opgave at administrere Bistandsloven, og i Kolding som i andre kommuner havde man meget svært ved at leve op til intentionerne om forebyggelse og helhedsløsninger samtidig med at antallet af klienter, der ønskede kontanthjælp og førtidspension voksede. I 1978 oprettedes et særligt Beskæftigelsessekretariat, og man igangsatte aktivering og hjælp til uddannelse af de unge for at modvirke, at de blev sociale tabere.		I 1970erne udbyggedes den velfærdsmodel, som var udtænkt af Socialdemokratiet og De Radikale, at alle uanset indtægt skulle have adgang til de skattefinansierede velfærdsydelser – børnepasning, ældrepleje, folkepension, uddannelse og sundhed. Bistandsloven, blev vedtaget af Folketinget i 1975 og trådte i kraft i 1976, blev vedtaget af alle de gamle partier og SF, kun det nye parti Fremskridtspartiet var ikke med. Borgerne kunne nu forvente en helhedsløsning af deres sociale problemer og at enhver bistandsmodtager skulle kunne opretholde et acceptabelt leveniveau. Det værste var, at bistandsloven var udtænkt i en periode med høj vækst, men kom til at virke under helt andre vilkår, da oliekrisen og den økonomiske krise fra 1974 medførte lavvækst og stor arbejdsløshed især blandt de unge. Det var kommunerne, der fik til opgave at administrere Bistandsloven, og i Kolding som i andre kommuner havde man meget svært ved at leve op til intentionerne om forebyggelse og helhedsløsninger samtidig med at antallet af klienter, der ønskede kontanthjælp og førtidspension voksede. I 1978 oprettedes et særligt Beskæftigelsessekretariat, og man igangsatte aktivering og hjælp til uddannelse af de unge for at modvirke, at de blev sociale tabere.

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 ==Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center==
+[[Fil:B200778 C F Tietgensvej og Nørremarksvej junii 1972 fotograf Kurt Nielsen.png||thumb|C.F. Tietgensvej og [[Nørremarksvej]] i juni [[1972]], fotograf Kurt Nielsen]]
 [[Fil: Kolding i 1970erne_B51050.jpg|300px|thumb|left|Arkitekterne A5 Tegnestuen i København vandt i 1970 arki-tektkonkurrencen om uddannelsesområdet på Nørremarken. Vinderen fik til opgave at tegne Kolding Højskole, Nørremarks-biblioteket og Kolding Gymnasium, der blev opført i årene 1972-1975. Her ses gymnasiet i 1992. Fotograf Aage Lund.]]
 Med folkeskolelloven fra 1975 kom der 9 års undervisningspligt og den udelte folkeskole. Hvor man tidligere havde fokuseret på at give eleverne nyttige kundskaber tog man nu mere hen-syn til elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling. Der kom også børnehaveklasser på alle skoler og det blev nødvendigt at bygge skoler og udvide de eksisterende. Bakkeskolen var klar i 1972, Munkevænget Skole i 1975. Også presset på Kolding Gymnasium steg. Her havde man allerede besluttet, at gymnasiet skulle flytte ud i et stort nyt uddannelsesområde, som man udskrev en arkitektkonkurrence for. I 1975 stod det nye Gymnasium færdig tæt på Kolding Højskole, Specialarbejderskolen, den ligeledes udflyttede Teknisk Skole og det nybyggede fili-albibliotek, Nørremarksbibliotek, der skulle understøtte uddannelsesområdet.
 Nordvest for uddannelsescentret var et område ved [[Vejlevej]] i perspektivplanen udlagt til et såkaldt B-center. I 1970erne var det et vigtigt mål for poltikere og handlende i byen, at Kolding skulle blive en lige så attraktiv en handelsby som Vejle eller Flensborg. Borgmester [[Peter Ravn]] nævnte allerede i 1976 muligheden af at forsøge at få et lavprisvarehus til byen, og i 1977 henvendte Dansk Supermarked sig første gang med ønske om at placere et BILKA på grunden, hvor Kolding Storcenter ligger i dag. Af frygt for butiksdød i midtbyen var både byrådsflertallet og Vejle Amtsråd imod.
 ==Kulturinvesteringer==

@@ Linje 75: / Linje 75: @@
 Modtagelse af vietnametiske bådflygtninge
+{{Tidslinje}}
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

←Ældre version		Versionen fra 10. jul 2013, 09:14
Linje 24:		Linje 24:
	==Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center==		==Uddannelsesområde på Nørremarken og et B-center==

		+	[[Fil: Kolding i 1970erne_B51050.jpg\|300px\|thumb\|left\|Arkitekterne A5 Tegnestuen i København vandt i 1970 arki-tektkonkurrencen om uddannelsesområdet på Nørremarken. Vinderen fik til opgave at tegne Kolding Højskole, Nørremarks-biblioteket og Kolding Gymnasium, der blev opført i årene 1972-1975. Her ses gymnasiet i 1992. Fotograf Aage Lund.]]
	Med folkeskolelloven fra 1975 kom der 9 års undervisningspligt og den udelte folkeskole. Hvor man tidligere havde fokuseret på at give eleverne nyttige kundskaber tog man nu mere hen-syn til elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling. Der kom også børnehaveklasser på alle skoler og det blev nødvendigt at bygge skoler og udvide de eksisterende. Bakkeskolen var klar i 1972, Munkevænget Skole i 1975. Også presset på Kolding Gymnasium steg. Her havde man allerede besluttet, at gymnasiet skulle flytte ud i et stort nyt uddannelsesområde, som man udskrev en arkitektkonkurrence for. I 1975 stod det nye Gymnasium færdig tæt på Kolding Højskole, Specialarbejderskolen, den ligeledes udflyttede Teknisk Skole og det nybyggede fili-albibliotek, Nørremarksbibliotek, der skulle understøtte uddannelsesområdet.		Med folkeskolelloven fra 1975 kom der 9 års undervisningspligt og den udelte folkeskole. Hvor man tidligere havde fokuseret på at give eleverne nyttige kundskaber tog man nu mere hen-syn til elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling. Der kom også børnehaveklasser på alle skoler og det blev nødvendigt at bygge skoler og udvide de eksisterende. Bakkeskolen var klar i 1972, Munkevænget Skole i 1975. Også presset på Kolding Gymnasium steg. Her havde man allerede besluttet, at gymnasiet skulle flytte ud i et stort nyt uddannelsesområde, som man udskrev en arkitektkonkurrence for. I 1975 stod det nye Gymnasium færdig tæt på Kolding Højskole, Specialarbejderskolen, den ligeledes udflyttede Teknisk Skole og det nybyggede fili-albibliotek, Nørremarksbibliotek, der skulle understøtte uddannelsesområdet.

←Ældre version		Versionen fra 10. jul 2013, 09:11
Linje 15:		Linje 15:
	==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==		==Byplanlægning, motorvej og boligbyggeri==

		+	[[Fil: Kolding i 1970erne_B3175.jpg\|300px\|thumb\|right\|I midtbyen blev Nicolaistræde nedrevet i 1973 og samtidig også det sidste hus i Vestergade. På det tidspunkt havde man opgivet at bygge det store kultur-og administrationscenter på Bredgadepladsen, og tilbage lå en stor og lidt uordentlig grusplads, der blev brugt til parkering, 1972. Fotograf: Arnold Hansen.]]
	Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.		Kolding var foregangskommune på planområdet. En række dispositions- og perspektivplaner var allerede kommet Kommunalplanloven i 1975 i forkøbet. I forbindelse med planlægningsar-bejdet afholdtes som noget nyt borgermøder, hvor borgerne kunne diskutere byen fremtidige udvikling med politikere og embedsmænd, og der var stor tilslutning til disse møder. I 1974 måtte alle planer revideres, da oliekrisen for alvor satte ind og bremsede den økonomiske vækst. Koldings byggematador [[Peter Nielsen]] fortsatte dog ufortrødent med at bygge parcelhuse, som folk kunne betale. Han købte bl.a. arealer ved [[Kolding Hørfabrik]] og hele bykvarterer som [[Romerparken]], [[Grønholtparken]], [[Kildeparken]], [[Kringsvej]], Januar-, Juli- og Oktobervænget i Bramdrupdam blev besat med Peter Nielsen-huse. Omkring 3000 boliger blev det i alt til i Koldingområdet. Hans boligbyggeri havde stor betydning for Koldings erhvervsudvikling i denne periode. I begyndelsen af 1970erne blev det store lejlighedskompleks [[Skovparken]] færdigt. Boligmangelen var afskaffet. Den store saneringsplan for [[Konsul Graus Gade]] og området [[Blæsbjerggade]]/[[Låsbygade]] igangsattes.