Kolding i 1960erne - Versionshistorie

Billy: /* Uddannelseseksplosion */

2025-08-19T20:21:36Z

‎Uddannelseseksplosion

Billy: /* Uddannelseseksplosion */

2025-08-19T20:21:13Z

‎Uddannelseseksplosion

Billy: /* Peter Ravn og de fire B-er */

2025-08-19T20:20:34Z

‎Peter Ravn og de fire B-er

Billy med 11. aug 2025, 06:02

2025-08-11T06:02:41Z

Billy med 11. aug 2025, 06:02

2025-08-11T06:02:29Z

Billy med 27. jul 2025, 22:03

2025-07-27T22:03:41Z

Billy: {{Tidslinje}}

2018-01-24T21:03:03Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 09:23

2013-07-10T09:23:35Z

MartinMølgaard med 10. jul 2013, 09:23

2013-07-10T09:23:01Z

MartinMølgaard med 9. jul 2013, 12:38

2013-07-09T12:38:43Z

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 ==Uddannelseseksplosion==
-[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg|300px|thumb|right|[[Kolding Købmandsskole]]s nye bygninger på [Tvedvej]] blev indviet i [[1963]]. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
+[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg|300px|thumb|right|[[Kolding Købmandsskole]]s nye bygninger på [[Tvedvej]] blev indviet i [[1963]]. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
 I skoleloven fra 1958 var der stadig kun 7 års skolepligt og halvdelen af en årgang forlod skolen, når de var 14 år. I 1968 var det kun ca. 6%, der forlod skolen ved 14-årsalderen, og 12% af en årgang fik studentereksamen – det var næsten tre gange så mange som 20 år tidligere. Mange flere var under uddannelse i længere tid. I Kolding satsede man i 1960erne på at få så meget uddannelse som muligt til byen. Der blev bygget to nye skoler Dyrehaveskolen og Parkskolen,og Specialarbejderskolen, Børnehaveseminariet og Kunsthåndværkerskolen blev alle etableret i denne periode. Købmandsskolen flyttede til nye lokaler på Tvedvej, og der oprettedes en musikskole. Trekantens Universitetsforening, der ønskede et universitet til Kolding, fik dog ikke ønsket opfyldt.

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 ==Uddannelseseksplosion==
-[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg|300px|thumb|right|Kolding Købmandsskoles nye bygninger på Tvedvej blev indviet i 1963. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
+[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg|300px|thumb|right|[[Kolding Købmandsskole]]s nye bygninger på [Tvedvej]] blev indviet i [[1963]]. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
 I skoleloven fra 1958 var der stadig kun 7 års skolepligt og halvdelen af en årgang forlod skolen, når de var 14 år. I 1968 var det kun ca. 6%, der forlod skolen ved 14-årsalderen, og 12% af en årgang fik studentereksamen – det var næsten tre gange så mange som 20 år tidligere. Mange flere var under uddannelse i længere tid. I Kolding satsede man i 1960erne på at få så meget uddannelse som muligt til byen. Der blev bygget to nye skoler Dyrehaveskolen og Parkskolen,og Specialarbejderskolen, Børnehaveseminariet og Kunsthåndværkerskolen blev alle etableret i denne periode. Købmandsskolen flyttede til nye lokaler på Tvedvej, og der oprettedes en musikskole. Trekantens Universitetsforening, der ønskede et universitet til Kolding, fik dog ikke ønsket opfyldt.
 ==Kultur til alle==

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 ==Peter Ravn og de fire B-er==
-Peter Ravn var Koldings borgmester fra 1962 og frem til 1977. Ved byrådsvalget i 1962 fik socialdemokraterne flertal i byrådet. De gik ind for plan og system især på fire områder: By-plan, boliger, børn og biler. Byplanlægningen i byen handlede om at skaffe plads til bilerne, men også at skaffe lys og luft. Saneringer i bymidten bl.a. ved nedrivning af Vestergade og karréudhulinger var en del af løsningen. Også en bedre ældrepleje ønskede man. De Gamles Hjem blev moderniseret og omdøbt til Låsbyhøj, og Højegården med udsigt til fjorden blev bygget i den nordlige bydel.
+Peter Ravn var Koldings borgmester fra 1962 og frem til 1977. Ved [[Kommunevalget 1962|byrådsvalget]] i 1962 fik socialdemokraterne flertal i byrådet. De gik ind for plan og system især på fire områder: By-plan, boliger, børn og biler. Byplanlægningen i byen handlede om at skaffe plads til bilerne, men også at skaffe lys og luft. Saneringer i bymidten bl.a. ved nedrivning af Vestergade og karréudhulinger var en del af løsningen. Også en bedre ældrepleje ønskede man. De Gamles Hjem blev moderniseret og omdøbt til Låsbyhøj, og Højegården med udsigt til fjorden blev bygget i den nordlige bydel.
 ==Trekantby==

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 ==1960erne- vækst og velstand==
 [[Fil: Kolding i 1960erne_B33691.jpg|300px|thumb|right|Efter en forsøgsperiode blev Østergade permanent gågade i [[1968]]. Velstanden i 1960erne lagde grunden til den moderne forbruger. Foto P. Thastum.]]
 erne ændrede det danske samfund radikalt. Fra slutningen af 1950erne var Kolding lige-som det øvrige Danmark i stadig økonomisk vækst. Størstedelen af befolkningen oplevede en hidtil ukendt velstand, og der skabtes en helt ny bevidsthed om samfundets og den enkeltes muligheder. Offentlig service på centrale områder af den enkeltes liv blev en mulighed og efterhånden en forventning, ingen tidligere havde kunnet forestille sig.

←Ældre version		Versionen fra 11. aug 2025, 06:02
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Koldings historie}}
		+	Om Kolding i 1960erne.
		+
	==1960erne- vækst og velstand==		==1960erne- vækst og velstand==

←Ældre version		Versionen fra 27. jul 2025, 22:03
Linje 2:		Linje 2:


−	[[Fil: Kolding i 1960erne_B33691.jpg\|300px\|thumb\|right\|Efter en forsøgsperiode blev Østergade permanent gågade i 1968. Velstanden i 1960erne lagde grunden til den moderne forbruger. Foto P. Thastum.]]	+	[[Fil: Kolding i 1960erne_B33691.jpg\|300px\|thumb\|right\|Efter en forsøgsperiode blev Østergade permanent gågade i [[1968]]. Velstanden i 1960erne lagde grunden til den moderne forbruger. Foto P. Thastum.]]
	1960erne ændrede det danske samfund radikalt. Fra slutningen af 1950erne var Kolding lige-som det øvrige Danmark i stadig økonomisk vækst. Størstedelen af befolkningen oplevede en hidtil ukendt velstand, og der skabtes en helt ny bevidsthed om samfundets og den enkeltes muligheder. Offentlig service på centrale områder af den enkeltes liv blev en mulighed og efterhånden en forventning, ingen tidligere havde kunnet forestille sig.		1960erne ændrede det danske samfund radikalt. Fra slutningen af 1950erne var Kolding lige-som det øvrige Danmark i stadig økonomisk vækst. Størstedelen af befolkningen oplevede en hidtil ukendt velstand, og der skabtes en helt ny bevidsthed om samfundets og den enkeltes muligheder. Offentlig service på centrale områder af den enkeltes liv blev en mulighed og efterhånden en forventning, ingen tidligere havde kunnet forestille sig.

@@ Linje 76: / Linje 76: @@
 Sammenlægning med i alt 9 sognekommuner
+{{Tidslinje}}
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 ==Børneinstitutioner og dagpleje==
-[[Fil: Kolding i 1960erne_B80898.jpg|300px|thumb|right|Legepladsen ved Skolegades Vuggestue, ca. 1965.]]
+[[Fil: Kolding i 1960erne_B80898.jpg|300px|thumb|left|Legepladsen ved Skolegades Vuggestue, ca. 1965.]]
 Økonomisk ekspansion, fuldl beskæftigelse, mangel på arbejdskraft. I 1970 havde halvdelen af kvinderne erhvervsarbejde. Det var en revolution i den traditionelle familiemønster. Kernefamilien kom under pres, man eksperimenterede med nye fællesskaber - kollektiver og storfamilier. Der var stigende behov for børnepasning, og der blev oprettet flere vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Kvinderne var kommet på arbejdsmarkedet for at blive der – og institutionerne
 var nødvendige for at børnene kunne blive passet, men holdningen var også, at det var godt for børnene, at de fik pædagogiske udfordringer, som de ikke kunne få derhjemme.
@@ Linje 34: / Linje 34: @@
 ==Uddannelseseksplosion==
-[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg|300px|thumb|left|Kolding Købmandsskoles nye bygninger på Tvedvej blev indviet i 1963. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
+[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg|300px|thumb|right|Kolding Købmandsskoles nye bygninger på Tvedvej blev indviet i 1963. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
 I skoleloven fra 1958 var der stadig kun 7 års skolepligt og halvdelen af en årgang forlod skolen, når de var 14 år. I 1968 var det kun ca. 6%, der forlod skolen ved 14-årsalderen, og 12% af en årgang fik studentereksamen – det var næsten tre gange så mange som 20 år tidligere. Mange flere var under uddannelse i længere tid. I Kolding satsede man i 1960erne på at få så meget uddannelse som muligt til byen. Der blev bygget to nye skoler Dyrehaveskolen og Parkskolen,og Specialarbejderskolen, Børnehaveseminariet og Kunsthåndværkerskolen blev alle etableret i denne periode. Købmandsskolen flyttede til nye lokaler på Tvedvej, og der oprettedes en musikskole. Trekantens Universitetsforening, der ønskede et universitet til Kolding, fik dog ikke ønsket opfyldt.

←Ældre version		Versionen fra 10. jul 2013, 09:23
Linje 42:		Linje 42:

	Kulturministeriets oprettelse i 1961 var et udtryk for, at den øgede velstand og kortere arbejdstid gav flere mulighed for at nyde kultur i alle dens former. Den generelle holdning var, at kendskabet til kultur og kunst var berigende for alle. Men nogle mente, at en bedrevidende elite ville presse deres ”finkultur” ned over hovedet på dem. Peter Rindal, lagerarbejder på Kolding Hørfabrik udtrykte en stor befolkningsgruppes frustrationer ved i pressen at gå imod Statens Kunstfond. Kolding fik sit eget kulturudvalg i 1966, og der var råd til modernisering af biblioteket, til tilskud til Trekantens Teaterforening og Sønderjyllands Symfoniorkester. I slutningen af1960erne planlagdes et stort kombineret rådhus- og kulturhusbyggeri i firkanten Bredgade, Torvegade, Skolegade, Rendebanen, hvor Vestergade tidigere havde ligget. Hele dette område var blevet saneret i 1960erne og blev midlertidigt indrettet til parkeringsplads. I 1960erne betød de bedre økonomiske muligheder også, at der ved siden af den etablerede kultur opstod en særlig ungdomskultur, hvor rock og folkemusik var bærende. Selv om Studenteroprøret var et storbyfænomen, blev ungdommen i Kolding også bevidste om, at man kunne få indflydelse ved at være aktive.		Kulturministeriets oprettelse i 1961 var et udtryk for, at den øgede velstand og kortere arbejdstid gav flere mulighed for at nyde kultur i alle dens former. Den generelle holdning var, at kendskabet til kultur og kunst var berigende for alle. Men nogle mente, at en bedrevidende elite ville presse deres ”finkultur” ned over hovedet på dem. Peter Rindal, lagerarbejder på Kolding Hørfabrik udtrykte en stor befolkningsgruppes frustrationer ved i pressen at gå imod Statens Kunstfond. Kolding fik sit eget kulturudvalg i 1966, og der var råd til modernisering af biblioteket, til tilskud til Trekantens Teaterforening og Sønderjyllands Symfoniorkester. I slutningen af1960erne planlagdes et stort kombineret rådhus- og kulturhusbyggeri i firkanten Bredgade, Torvegade, Skolegade, Rendebanen, hvor Vestergade tidigere havde ligget. Hele dette område var blevet saneret i 1960erne og blev midlertidigt indrettet til parkeringsplads. I 1960erne betød de bedre økonomiske muligheder også, at der ved siden af den etablerede kultur opstod en særlig ungdomskultur, hvor rock og folkemusik var bærende. Selv om Studenteroprøret var et storbyfænomen, blev ungdommen i Kolding også bevidste om, at man kunne få indflydelse ved at være aktive.
		+
		+
		+	==Tidslinie==
		+
		+	1962 Socialdemokraten Peter Ravn borgmester
		+
		+	1963 Mælkepoppen åbner i Kolding
		+
		+	1964 Kolding Børnehaveseminarium
		+
		+	1964 Billund Lufthavn
		+
		+	1966 Dyrehaveskolen indvies
		+
		+	1966 Kolding får et kulturudvalg
		+
		+	1967 Kunsthånsværkerskolen etableres
		+
		+	1967 Parkskolen tages i brug
		+
		+	1968 Musikskolen etableres
		+
		+	1968 Troldhedebanen nedlægges
		+
		+	1968 Geografisk Have etableres
		+
		+	1968 Højegården bygges
		+
		+	1969 Sammenlægning med Eltang-Vilstrup Kommune
		+
		+	1969 Forbrændingsanstalt ved Kløvervej
		+
		+	1970 Sammenlægning med i alt 9 sognekommuner


	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

←Ældre version		Versionen fra 9. jul 2013, 12:38
Linje 34:		Linje 34:
	==Uddannelseseksplosion==		==Uddannelseseksplosion==

		+	[[Fil: Kolding i 1960erne_B22553.jpg\|300px\|thumb\|left\|Kolding Købmandsskoles nye bygninger på Tvedvej blev indviet i 1963. Her er der gang i maskinskrivningsunder-visningen med Bodil Bogh som underviser. Foto: N.Lisberg]]
	I skoleloven fra 1958 var der stadig kun 7 års skolepligt og halvdelen af en årgang forlod skolen, når de var 14 år. I 1968 var det kun ca. 6%, der forlod skolen ved 14-årsalderen, og 12% af en årgang fik studentereksamen – det var næsten tre gange så mange som 20 år tidligere. Mange flere var under uddannelse i længere tid. I Kolding satsede man i 1960erne på at få så meget uddannelse som muligt til byen. Der blev bygget to nye skoler Dyrehaveskolen og Parkskolen,og Specialarbejderskolen, Børnehaveseminariet og Kunsthåndværkerskolen blev alle etableret i denne periode. Købmandsskolen flyttede til nye lokaler på Tvedvej, og der oprettedes en musikskole. Trekantens Universitetsforening, der ønskede et universitet til Kolding, fik dog ikke ønsket opfyldt.		I skoleloven fra 1958 var der stadig kun 7 års skolepligt og halvdelen af en årgang forlod skolen, når de var 14 år. I 1968 var det kun ca. 6%, der forlod skolen ved 14-årsalderen, og 12% af en årgang fik studentereksamen – det var næsten tre gange så mange som 20 år tidligere. Mange flere var under uddannelse i længere tid. I Kolding satsede man i 1960erne på at få så meget uddannelse som muligt til byen. Der blev bygget to nye skoler Dyrehaveskolen og Parkskolen,og Specialarbejderskolen, Børnehaveseminariet og Kunsthåndværkerskolen blev alle etableret i denne periode. Købmandsskolen flyttede til nye lokaler på Tvedvej, og der oprettedes en musikskole. Trekantens Universitetsforening, der ønskede et universitet til Kolding, fik dog ikke ønsket opfyldt.