Kolding i 1940erne - Versionshistorie

Billy: /* Besættelsen 1940-1945 */

2026-01-26T13:20:52Z

‎Besættelsen 1940-1945

Billy: /* Besættelsen 1940-1945 */

2026-01-26T13:20:38Z

‎Besættelsen 1940-1945

Billy: /* Besættelsen 1940-1945 */

2026-01-26T13:19:46Z

‎Besættelsen 1940-1945

Billy: /* Tidslinje */

2025-09-24T23:38:04Z

‎Tidslinje

Billy med 11. aug 2025, 06:02

2025-08-11T06:02:04Z

Billy med 28. apr 2025, 16:22

2025-04-28T16:22:45Z

Billy: /* Tidslinje */

2025-03-21T12:45:12Z

‎Tidslinje

Billy med 21. mar 2025, 12:44

2025-03-21T12:44:45Z

Billy med 21. mar 2025, 12:44

2025-03-21T12:44:22Z

Billy: /* Flygtninge */

2024-12-20T11:06:16Z

‎Flygtninge

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 == Besættelsen 1940-1945 ==
 [[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|left|Tyske fly over Kolding, [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]]. Til højre i billedet ses [[Låsbyhøj]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
-[[Fil:B20684 hvide busser 1945 Fotomagasinet.png|250px|thumb|Danske fanger vender hjem fra fangenskab i Tyskland i Røde Kors' hvide busser. På billedet ses de hvide busser i [[Jernbanegade]] i Kolding, [[Kolding Folkebank]] i baggrunden og i højre side er Peter Lauridsens forretning, der solgte ure, briller og barometre. Foto: Fotomagasinet, april [[1945]]]]
+[[Fil:B20684 hvide busser 1945 Fotomagasinet.png|200px|thumb|Danske fanger vender hjem fra fangenskab i Tyskland i Røde Kors' hvide busser. På billedet ses de hvide busser i [[Jernbanegade]] i Kolding, [[Kolding Folkebank]] i baggrunden og i højre side er Peter Lauridsens forretning, der solgte ure, briller og barometre. Foto: Fotomagasinet, april [[1945]]]]
 Den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]] besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 == Besættelsen 1940-1945 ==
 [[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|left|Tyske fly over Kolding, [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]]. Til højre i billedet ses [[Låsbyhøj]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
-[[Fil:B20684 hvide busser 1945 Fotomagasinet.png|thumb|Danske fanger vender hjem fra fangenskab i Tyskland i Røde Kors' hvide busser. På billedet ses de hvide busser i [[Jernbanegade]] i Kolding, [[Kolding Folkebank]] i baggrunden og i højre side er Peter Lauridsens forretning, der solgte ure, briller og barometre. Foto: Fotomagasinet, april [[1945]]]]
+[[Fil:B20684 hvide busser 1945 Fotomagasinet.png|250px|thumb|Danske fanger vender hjem fra fangenskab i Tyskland i Røde Kors' hvide busser. På billedet ses de hvide busser i [[Jernbanegade]] i Kolding, [[Kolding Folkebank]] i baggrunden og i højre side er Peter Lauridsens forretning, der solgte ure, briller og barometre. Foto: Fotomagasinet, april [[1945]]]]
 Den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]] besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Besættelsen 1940-1945 ==
-[[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|right|Tyske fly over Kolding, 9. april 1940. Til højre i billedet ses [[Låsbyhøj]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
+[[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|left|Tyske fly over Kolding, [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]]. Til højre i billedet ses [[Låsbyhøj]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
 Den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]] besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

@@ Linje 41: / Linje 41: @@
 * 1947 - ny brandstation på Casper Müllersgade
 * 1948 - 30. september, Kolding Sydbaner køre den sidste tur med tog
-* 1949 - februar, folketællingen i Danmark optælles der 30.117 beboere i Kolding
+* 1949 - februar, [[Befolkningsantal i Kolding|folketællingen]] i Danmark optælles der 30.117 beboere i Kolding
 * samme år - 15. februar, de sidste tyske flygtninge forlader Kolding
 {{Tidslinje}}

←Ældre version		Versionen fra 11. aug 2025, 06:02
Linje 1:		Linje 1:
		+	{{Koldings historie}}
	Kolding i 1940erne.		Kolding i 1940erne.

@@ Linje 46: / Linje 46: @@
 {{Tidslinje}}
-{{Besættelsen}}
+{{Kolding under besættelsen}}
-[[Kategori: Kolding under besættelsen]]
+[[Kategori:Besættelsen]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 == Besættelsen 1940-1945 ==
-Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.
+Den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]] besatte tyske tropper Danmark. Tyske fly spredte en sværm af Oprop!, hvori den tyske kommandør, general Kaupitsch, søgte at retfærdiggøre den tyske besættelse. Lange kolonner af tyske soldater drog igennem byen på vej mod Fyn og videre nordpå. Mange tog fri fra arbejde for at tage de ubudne gæster i øjesyn. Tyske enheder sikrede sig kontrollen over banegård, posthus, telegrafstation og telefoncentral.
 [[Fil:9. april i glimt_B142.jpg|300px|thumb|right|Tyske fly over Kolding, 9. april 1940. Til højre i billedet ses Låsbyhøj. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
-Klokken 11 om formiddagen indfandt oberst Schartow sig på Kolding Rådhus og udbad sig lokaler. Han fik kontorlokaler på Kolding Rådhus, Hotel Kolding som indkvartering for general Kaupitsch med stab, 15 værelser på Hotel Royal (Saxildhus’ sydfløj) og plads til 200 soldater i gymnasiets sydfløj (den nuværende socialforvaltning).
+Klokken 11 om formiddagen indfandt oberst Schartow sig på [[Kolding Rådhus]] og udbad sig lokaler. Han fik kontorlokaler på Kolding Rådhus, Hotel Kolding som indkvartering for general Kaupitsch med stab, 15 værelser på Hotel Royal (Saxildhus’ sydfløj) og plads til 200 soldater i gymnasiets sydfløj (den nuværende socialforvaltning).
-Hverdagen gik videre på trods af den tyske besættelsen, selv om den medførte mange forandringer i dagligdagen (se [[Dagligliv under besættelsen]]). Fra efteråret 1942 begyndte et mere organiseret modstandsarbejde at tage form i Kolding. Det varede længe før stemningen i befolkningen vendte sig til fordel for en væbnet modstandskamp. Henover sommeren 1943 skete der imidlertid noget. Her oplevede man landet over en række sabotageaktioner, strejker og uroligheder. Dette førte blandt andet til, at samarbejdspolitikken i august 1943 blev afbrudt.
+Hverdagen gik videre på trods af den tyske besættelsen, selv om den medførte mange forandringer i dagligdagen (se [[Dagligliv under besættelsen]]). Fra efteråret [[1942]] begyndte et mere organiseret modstandsarbejde at tage form i Kolding. Det varede længe før stemningen i befolkningen vendte sig til fordel for en væbnet modstandskamp. Henover sommeren [[1943]] skete der imidlertid noget. Her oplevede man landet over en række sabotageaktioner, strejker og uroligheder. Dette førte blandt andet til, at samarbejdspolitikken i august 1943 blev afbrudt.
-Efter den aktive modstand kommer i gang, mærker Kolding også de tyske modsvar, blandt andet ved mange Schalburgtage aktioner, eksempelvis den 16. september 1944 mod [[Kolding Folkeblad]] i Jernbanegade, hvor en bombe dræber redaktør [[Niels Emil Therkilsen]] sammen med hans datter og bladets portner [[H.C. Gejlager]]. Modstandsbevægelsen havde det svært i Kolding, blandt andet fordi det tyske politi [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] havde et af deres hovedkvarterer på Staldgården
+Efter den aktive modstand kommer i gang, mærker Kolding også de tyske modsvar, blandt andet ved mange [[Schalburgtage]] aktioner, eksempelvis den 16. september [[1944]] mod [[Kolding Folkeblad]] i [[Jernbanegade]], hvor en bombe dræber avisredaktør [[Niels Emil Therkilsen]] sammen med hans datter og bladets portner [[H.C. Gejlager]]. Modstandsbevægelsen havde det svært i Kolding, blandt andet fordi det tyske politi [[Gestapo i Kolding|Gestapo]] havde et af deres hovedkvarterer på [[Staldgården]].
 == Befrielsen ==
 {{Uddybende|Befrielsen}}
-Om aften den 4. maj 1945 lød befrielses budskabet over radioen fra BBC, hvilket medførte folkefest, også i Kolding, hvor mange festede i flere dage. Den 5. maj, den officielle befrielsesdag, englændere ankom fra Vonsild og ned af Haderslevvej til Kolding, stor folkelig jubel og glædelig.
+Om aften den 4. maj [[1945]] lød befrielses budskabet over radioen fra BBC, hvilket medførte folkefest, også i Kolding, hvor mange festede i flere dage, den officielle befrielsesdag var dog første den 5. maj. Den 7. maj ankom englændere via Vonsild til Kolding, hvor de “marcherede ind i byen” ved at køre ned af Haderslevvej, imens de blev mødt med stor folkelig jubel og glædelig.
 Efter befrielsen kommer de deporterede politibetjente tilbage fra tyske kz-lejre, de bliver officielt genindsat den 13. maj ved en ceremoni ved Kolding Domshus.
@@ Linje 46: / Linje 46: @@
 {{Tidslinje}}
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 == Flygtninge ==
 {{Uddybende|Tyske flygtninge}}
 I krigens sidste måneder begyndte det at strømme til Danmark med tyske flygtninge. I foråret 1945 ankom cirka 240.000 til landet, de fleste med skib fra de nordtyske havnebyer. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd. I Kolding fandt man plads til flygtningene rundt omkring i byen på skoler, i forsamlingslokaler og lignende. Ved besættelsens ophør overgik ansvaret for flygtningene fra de tyske til de danske myndigheder. Ved krigens slutning befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf de cirka 3.000 i de nævnte lejre – de øvrige blev indkvarteret i oplandet.