Kolding Teaterselskab - Versionshistorie

Jkrause med 23. maj 2025, 05:33

2025-05-23T05:33:21Z

Billy med 6. jan 2025, 16:49

2025-01-06T16:49:31Z

Jkrause med 1. feb 2024, 10:23

2024-02-01T10:23:12Z

Pandersen1956 med 16. jul 2014, 19:46

2014-07-16T19:46:30Z

Pandersen1956 med 15. jul 2014, 22:08

2014-07-15T22:08:15Z

Pandersen1956: Oprettede siden med 'P.A. Nielsen Program for Kolding Teaterselskab, 1941 [[Kategori: Teater, film, radio &...'

2014-07-15T18:38:12Z

Ny side

[[Fil:PA x3.jpg|frame type|thumb|300px|P.A. Nielsen]]
[[Fil:KT program.jpg|frame type|thumb|300px|Program for Kolding Teaterselskab, 1941]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske P.A. Nielsen. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).

Den første formålsparagraf var ”at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.

Der var i starten 21 aktive medlemmer af Kolding Teaterselskab, og den første opsætning havde premiere den 14. maj 1939 i Industriforeningen (Kolding Teater). Det var sangfarcen ”Den Elskelige Landstryger”, som havde musikledsagelse af Lomholts orkester. Den 12. februar 1940 var Kolding Teaterselskab involveret i en Finlandsaften til fordel for Røde Kors. Der blev indsamlet kr. 600.

Under krigen blev der holdt en række forestillinger, bl.a. lystspillets ”Kærlighedens Kispus”, hvor man blandt de optrædende fandt Jørgen Berg og Svend Rosgaard Meier. Ellers havde tiden under krigen sine udfordringer, bl.a. restriktioner i brugen af materialer, og hvis en luftalarm afbrød forestillingen. Det værste var dog, da teatersalen på Industrien brændte den 27. august 1943. De næste forestillinger blev derfor meget interimistiske, og man spillede forskellige steder, bl.a. på Astoria (det senere Casino i Låsbygade).

Under krigen kom man i politiets søgelys på grund af foreningsstrukturen og de lukkede fester. Politiet troppede en aften op for at kontrollere, at alle deltagerne i det efterfølgende bal nu også var medlemmer af foreningen. Med over 1.000 passive medlemmer, der betalte et symbolsk beløb i kontingent, mente ordensmagten, at foreningsformen var lavet for at omgå loven om offentlige arrangementer og forlystelsesafgiften. Foreningen tabte en sag i underretten om dette og blev i 1945 idømt en bøde på kr. 200 samt sagsomkostninger på kr. 500.

Disse beløb kunne man og ville man ikke betale, og på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 1945 blev Kolding Teaterselskab opløst med 10 stemmer for og 1 imod. Aktiviteterne blev dog videreført i Sydjydsk Amatørteater (se særskilt artikel).

Kilde: "Kolding Teaterselskab og Sydjydsk Amatørteater", Kolding-bogen, 2009

--[[Bruger:Pandersen1956|Per Andersen]] ([[Brugerdiskussion:Pandersen1956|diskussion]]) 15. jul 2014, 20:40 (CEST)

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 [[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
-Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar [[1939]] på Hotel Royal i [[Jernbanegade]] (Hotel [[Saxildhus]]). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske [[P.A. Nielsen]]. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).
+Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar [[1939]] på [[Hotel Royal]] i [[Jernbanegade]] (Hotel [[Saxildhus]]). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske [[P.A. Nielsen]]. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).
 Den første formålsparagraf var ”''at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker''”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.

←Ældre version		Versionen fra 16. jul 2014, 19:46
Linje 3:		Linje 3:
	[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]		[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

−	Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske P.A. Nielsen. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).	+	Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske [[P.A. Nielsen]]. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).

←Ældre version		Versionen fra 15. jul 2014, 22:08
Linje 18:		Linje 18:


−	Disse beløb kunne man og ville man ikke betale, og på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 1945 blev Kolding Teaterselskab opløst med 10 stemmer for og 1 imod. Aktiviteterne blev dog videreført i Sydjydsk Amatørteater (se særskilt artikel).	+	Disse beløb kunne man og ville man ikke betale, og på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 1945 blev Kolding Teaterselskab opløst med 10 stemmer for og 1 imod. Aktiviteterne blev dog videreført i [[Sydjydsk Amatørteater]] (se særskilt artikel).

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 [[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
-Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar 1939 på Hotel Royal i Jernbanegade (Hotel Saxildhus). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske [[P.A. Nielsen]]. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).
+Kolding Teaterselskab var en forening for amatørteater i Kolding, der holdt stiftende møde den 5. januar [[1939]] på Hotel Royal i [[Jernbanegade]] (Hotel [[Saxildhus]]). Drivkraften bag foreningen var den karismatiske [[P.A. Nielsen]]. Han havde været skuespiller i København i nogle år, men var nu blevet reklamechef og havde slået sig ned i Kolding, hvor han stiftede familie. Blandt de øvrige stiftende medlemmer var Aage Kjellerup (arkitekt), H.H. Nielsen (postmester) og Aage Jacobsen (reklamechef).
-Den første formålsparagraf var ”at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.
+Den første formålsparagraf var ”''at udbrede kendskabet til det danske sprog og til teater bl.a. gennem indstudering og opførelse af dramatiske værker''”. Der blev defineret to typer af medlemmer: Aktive medlemmer, som var aktive i teatrets arbejde. Og passive medlemmer, der kunne komme til forestillingerne – og ikke mindst de efterfølgende bal. Dermed undgik man de formelle betingelser for offentlige forestillinger.
 Der var i starten 21 aktive medlemmer af Kolding Teaterselskab, og den første opsætning havde premiere den 14. maj 1939 i Industriforeningen (Kolding Teater). Det var sangfarcen ”Den Elskelige Landstryger”, som havde musikledsagelse af Lomholts orkester. Den 12. februar 1940 var Kolding Teaterselskab involveret i en Finlandsaften til fordel for Røde Kors. Der blev indsamlet kr. 600.
-Under krigen blev der holdt en række forestillinger, bl.a. lystspillets ”Kærlighedens Kispus”, hvor man blandt de optrædende fandt Jørgen Berg og Svend Rosgaard Meier. Ellers havde tiden under krigen sine udfordringer, bl.a. restriktioner i brugen af materialer, og hvis en luftalarm afbrød forestillingen. Det værste var dog, da teatersalen på Industrien brændte den 27. august 1943. De næste forestillinger blev derfor meget interimistiske, og man spillede forskellige steder, bl.a. på Astoria (det senere Casino i Låsbygade).
+Under krigen blev der holdt en række forestillinger, bl.a. lystspillets ”Kærlighedens Kispus”, hvor man blandt de optrædende fandt Jørgen Berg og Svend Rosgaard Meier. Ellers havde tiden under krigen sine udfordringer, bl.a. restriktioner i brugen af materialer, og hvis en luftalarm afbrød forestillingen. Det værste var dog, da teatersalen på Industrien brændte den 27. august [[1943]]. De næste forestillinger blev derfor meget interimistiske, og man spillede forskellige steder, bl.a. på Astoria (det senere Casino i Låsbygade).
 Under krigen kom man i politiets søgelys på grund af foreningsstrukturen og de lukkede fester. Politiet troppede en aften op for at kontrollere, at alle deltagerne i det efterfølgende bal nu også var medlemmer af foreningen. Med over 1.000 passive medlemmer, der betalte et symbolsk beløb i kontingent, mente ordensmagten, at foreningsformen var lavet for at omgå loven om offentlige arrangementer og forlystelsesafgiften. Foreningen tabte en sag i underretten om dette og blev i 1945 idømt en bøde på kr. 200 samt sagsomkostninger på kr. 500.