Kolding Sygehus - Versionshistorie

Billy med 20. feb 2025, 00:01

2025-02-20T00:01:28Z

Billy med 9. okt 2024, 16:15

2024-10-09T16:15:05Z

Jkrause med 16. okt 2023, 16:54

2023-10-16T16:54:15Z

Jkrause med 16. okt 2023, 16:47

2023-10-16T16:47:10Z

Billy med 6. nov 2019, 14:20

2019-11-06T14:20:56Z

Billy med 16. feb 2018, 11:49

2018-02-16T11:49:16Z

MartinMølgaard med 9. apr 2013, 12:15

2013-04-09T12:15:08Z

MartinMølgaard med 9. apr 2013, 12:12

2013-04-09T12:12:09Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Koldings første sygehus lå i Helligkorsgade 17. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og pati...'

2013-04-09T11:29:04Z

Oprettede siden med 'Koldings første sygehus lå i Helligkorsgade 17. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og pati...'

Ny side

Koldings første sygehus lå i [[Helligkorsgade 17]]. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
I 1838 byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.

De første skitser til et helt nyt sygehus beliggende på Dyrehavegårds jorder blev udarbejdet i 1955, men først efter syv forslag, det sidste i 1967, vedtoges sygehusets endelige udformning. Flytningen af sygehusets forskellige afdelinger var dog allerede begyndt i 1958, hvor en tuberkulosestation opførtes efterfulgt af ortopædisk ambulatorium. Op gennem 1970erne kom flere afdelinger til, og endelig i 1986 blev den sidste afdeling flyttet.

Sygehuset er herefter også løbende blevet udvidet. Pr. 1. januar 2004 blev Kolding og Fredericia sygehuse fusioneret. I 2013 er Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt, der også omfatter sygehusene i Vejle, Fredericia, Middelfart og Give. En meget omfattende udvidelse af Kolding Sygehus er i gang, da Kolding Sygehus af Region Syddanmark er udpeget til at være akutsygehus.

===Litteratur og kilder===

*Sørensen, Poul m.fl. (Red.), Hospitaler og sygehuse i Kolding. Kolding, 1980.
*Sørensen, Torsten. Kolding Sygehus gennem 200 år. Træk af sygehusets historie. Kolding, 2000.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.72.

[[Kategori: Sundhed & sygdom]]

←Ældre version		Versionen fra 20. feb 2025, 00:01
Linje 16:		Linje 16:

	[[Kategori: Sundhed og sygdom]]		[[Kategori: Sundhed og sygdom]]
		+	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Kolding Sygehus_B50778.jpg|300px|thumb|right|Kolding Sygehus, 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Koldings første sygehus lå i Helligkorsgade 17. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
+Koldings første sygehus lå i [[Helligkorsgade 17]]. Det åbnede [[1785]], men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
 I [[1838]] byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i [[Hospitalsgade]] ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i [[Sct. Jørgensgade]]. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt. By- og Amtssygehuset havde i 1880 plads til 44 patienter, men i 1939 havde man plads til 315 patienter.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Koldings første sygehus lå i Helligkorsgade 17. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
-I [[1838]] byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt. By- og Amtssygehuset havde i 1880 plads til 44 patienter, men i 1939 havde man plads til 315 patienter.
+I [[1838]] byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i [[Hospitalsgade]] ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i [[Sct. Jørgensgade]]. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt. By- og Amtssygehuset havde i 1880 plads til 44 patienter, men i 1939 havde man plads til 315 patienter.
 De første skitser til et helt nyt sygehus beliggende på Dyrehavegårds jorder blev udarbejdet i 1955, men først efter syv forslag, det sidste i 1967, vedtoges sygehusets endelige udformning. Flytningen af sygehusets forskellige afdelinger var dog allerede begyndt i 1958, hvor en tuberkulosestation opførtes efterfulgt af ortopædisk ambulatorium. Op gennem 1970erne kom flere afdelinger til, og endelig i 1986 blev den sidste afdeling flyttet.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Koldings første sygehus lå i Helligkorsgade 17. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
-I [[1838]] byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.
+I [[1838]] byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt. By- og Amtssygehuset havde i 1880 plads til 44 patienter, men i 1939 havde man plads til 315 patienter.
 De første skitser til et helt nyt sygehus beliggende på Dyrehavegårds jorder blev udarbejdet i 1955, men først efter syv forslag, det sidste i 1967, vedtoges sygehusets endelige udformning. Flytningen af sygehusets forskellige afdelinger var dog allerede begyndt i 1958, hvor en tuberkulosestation opførtes efterfulgt af ortopædisk ambulatorium. Op gennem 1970erne kom flere afdelinger til, og endelig i 1986 blev den sidste afdeling flyttet.
 Sygehuset er herefter også løbende blevet udvidet. Pr. 1. januar [[2004]] blev Kolding og Fredericia sygehuse fusioneret. I 2013 er Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt, der også omfatter sygehusene i Vejle, Fredericia, Middelfart og Give. En meget omfattende udvidelse af Kolding Sygehus er i gang, da Kolding Sygehus af Region Syddanmark er udpeget til at være akutsygehus.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Koldings første sygehus lå i Helligkorsgade 17. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
-I 1838 byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.
+I [[1838]] byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.
 De første skitser til et helt nyt sygehus beliggende på Dyrehavegårds jorder blev udarbejdet i 1955, men først efter syv forslag, det sidste i 1967, vedtoges sygehusets endelige udformning. Flytningen af sygehusets forskellige afdelinger var dog allerede begyndt i 1958, hvor en tuberkulosestation opførtes efterfulgt af ortopædisk ambulatorium. Op gennem 1970erne kom flere afdelinger til, og endelig i 1986 blev den sidste afdeling flyttet.
-Sygehuset er herefter også løbende blevet udvidet. Pr. 1. januar 2004 blev Kolding og Fredericia sygehuse fusioneret. I 2013 er Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt, der også omfatter sygehusene i Vejle, Fredericia, Middelfart og Give. En meget omfattende udvidelse af Kolding Sygehus er i gang, da Kolding Sygehus af Region Syddanmark er udpeget til at være akutsygehus.
+Sygehuset er herefter også løbende blevet udvidet. Pr. 1. januar [[2004]] blev Kolding og Fredericia sygehuse fusioneret. I 2013 er Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt, der også omfatter sygehusene i Vejle, Fredericia, Middelfart og Give. En meget omfattende udvidelse af Kolding Sygehus er i gang, da Kolding Sygehus af Region Syddanmark er udpeget til at være akutsygehus.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Koldings første sygehus lå i [[Helligkorsgade 17]]. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
 I 1838 byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.
@@ Linje 15: / Linje 16: @@
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 61.72.
-[[Kategori: Sundhed & sygdom]]
+[[Kategori: Sundhed og sygdom]]

←Ældre version		Versionen fra 9. apr 2013, 12:12
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Kolding Sygehus_B50778.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Sygehus, 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Koldings første sygehus lå i [[Helligkorsgade 17]]. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.		Koldings første sygehus lå i [[Helligkorsgade 17]]. Det åbnede 1785, men bød selv efter datidens målestok ikke patienterne de bedste forhold. Pladsen var trang, og patienterne deltes om sengene.
	I 1838 byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.		I 1838 byggede Kolding Købstad i samarbejde med Vejle og Ribe Amter et sygehus til formålet i Hospitalsgade ved siden af Sct. Jørgens Hospital. Her var der en seng til hver patient, men sygehuset var for lille, og i 1880 åbnede et nyt og langt større sygehus i Sct. Jørgensgade. Her udvidede man hele tiden med nye tilbygninger, bl.a. en epidemibygning i 1894 og en større udvidelse i 1908 ved arkitekt Hagerup. Igen i 1930erne udvidedes sygehuset betydeligt.