Kolding Sydbaner - Versionshistorie

Billy med 20. okt. 2026, 15:00

2026-10-20T15:00:40Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2026, 15:00
Linje 26:		Linje 26:

	[[Kategori: Trafik og transport]]		[[Kategori: Trafik og transport]]
			[[Kategori: Toge]]
			[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori: Sydbanegade]]

Billy: /* Litteratur */

2025-03-06T18:25:42Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2025, 18:25
Linje 15:		Linje 15:

	==Litteratur==		==Litteratur==
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Kolding+Sydbaner&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner, 2009.		*Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner, 2009.
	*Ib V Andersen: Kolding Sydbaner, 1911-1948, 1963.		*Ib V Andersen: Kolding Sydbaner, 1911-1948, 1963.

Billy med 6. jan. 2025, 17:07

2025-01-06T17:07:54Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2025, 17:07
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til [[Saftstationen]].		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til [[Saftstationen]].

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af [[Kongebrogade]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af [[Kongebrogade]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til [[Dansk Arbejdsmands Forbund]]. Bygningen blev nedrevet i [[1968]], og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Billy med 15. dec. 2024, 17:47

2024-12-15T17:47:58Z

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2024, 17:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Sydbaner_B5080.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Sydbanegård set fra Nordøst, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Sydbaner_B5080.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Sydbanegård set fra Nordøst, ca. 1920. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Privatbanen Kolding Sydbaner bestod af to ~~linier~~, nemlig Kolding-Hejlsmindebanen (27,2 km) og Kolding-Vamdrupbanen (29,8 km). De to banestrækninger udgik fra Kolding Sydbanegård i Sydbanegade.		Privatbanen Kolding Sydbaner bestod af to banelinjer, nemlig Kolding-Hejlsmindebanen (27,2 km) og Kolding-Vamdrupbanen (29,8 km). De to banestrækninger udgik fra Kolding Sydbanegård i [[Sydbanegade]].

	De første skridt mod en jernbane syd for Kolding blev taget i 1880erne, især på opfordring fra landdistrikterne. Kolding var dog også interesseret i at banerne blev anlagt, idet man forventede, at det ville gavne byens erhvervsliv. Da Saftstationen blev anlagt i 1898 kom der skub i ønsket, fordi sukkerroerne fra sognene syd for Kolding på denne måde kunne fragtes til fabrikken ved havnen. 29. november 1911 kunne banerne indvies. Selve anlægsarbejdet havde taget 2 år og kostet 3.830.532 kr.		De første skridt mod en jernbane syd for Kolding blev taget i 1880erne, især på opfordring fra landdistrikterne. Kolding var dog også interesseret i at banerne blev anlagt, idet man forventede, at det ville gavne byens erhvervsliv. Da Saftstationen blev anlagt i 1898 kom der skub i ønsket, fordi sukkerroerne fra sognene syd for Kolding på denne måde kunne fragtes til fabrikken ved havnen. 29. november 1911 kunne banerne indvies. Selve anlægsarbejdet havde taget 2 år og kostet 3.830.532 kr.
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til [[Saftstationen]].

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af [[Kongebrogade]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af [[Kongebrogade]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].

Jkrause med 16. jan. 2021, 13:45

2021-01-16T13:45:50Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2021, 13:45
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af [[Kongebrogade]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Jkrause med 16. jan. 2021, 13:45

2021-01-16T13:45:12Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2021, 13:45
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. ~~I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].~~ Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]].

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Jkrause med 16. jan. 2021, 13:43

2021-01-16T13:43:54Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2021, 13:43
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade~~, og i~~ 1950 blev den nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. I 1950 blev den mindre stationsbygning nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Jkrause med 16. jan. 2021, 13:42

2021-01-16T13:42:52Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2021, 13:42
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev ~~samme år~~ solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade, og i 1950 blev den nedrevet og genopført som ungdomshjem ved [[Riberdyb]]. Den gamle banegårdsbygning blev i 1932 solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Jkrause med 16. jan. 2021, 13:38

2021-01-16T13:38:31Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2021, 13:38
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev solgt til Dansk ~~Arbejdsmandsforbund og~~ blev nedrevet i 1968~~. Året~~ efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev samme år solgt til Dansk Arbejdsmands Forbund. Bygningen blev nedrevet i 1968, og året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.

Jkrause med 16. jan. 2021, 13:30

2021-01-16T13:30:24Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2021, 13:30
Linje 6:		Linje 6:
	Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.		Allerede i 1912 anlagde man et sidespor direkte til Saftstationen.

	I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev solgt til Dansk Arbejdsmandsforbund og ~~er senere blevet~~ nedrevet.		I de første år af banernes levetid var der ingen personbefordring mellem Statsbanegården (Kolding Banegård) og Sydbanegården. I 1922 valgte man at etablere dette ved at lade Hejlsmindebanens tog køre helt til Statsbanegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var for besværligt. I 1932 valgte man i stedet for at opføre en ny, men mindre Sydbanegård. Denne opførtes på den anden side af Kongebrogade. Den gamle banegårdsbygning blev solgt til Dansk Arbejdsmandsforbund og blev nedrevet i 1968. Året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen.

	Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.		Sydbanerne kørte i lange perioder med underskud og nedlæggelse af banerne var ofte på tale, men hver gang mødte man stor modstand især fra sukkerroedyrkerne. Årligt blev der transporteret flere tusinde tons roer på denne strækning. Da nedlæggelse af banen for alvor blev aktuel efter besættelsen, frygtede sukkerroedyrkerne derfor for deres eksistens.
Linje 12:		Linje 12:
	Kolding Sydbaner blev også brugt som udflugtstog til Skamlingsbanken. Kolding Gymnasium benyttede banerne til at transportere alle skolens elever til Skamlingsbanken i forbindelse med den traditionsrige Majfest.		Kolding Sydbaner blev også brugt som udflugtstog til Skamlingsbanken. Kolding Gymnasium benyttede banerne til at transportere alle skolens elever til Skamlingsbanken i forbindelse med den traditionsrige Majfest.

	30. september 1948 afgik det sidste tog fra Kolding Sydbanegård. Personbefordringen overgik til DSB, som erstattede togdriften med rutebiler~~. Dansk Arbejdsmandsforbunds afdeling (senere SID), havde efterfølgende til huse i bygningen, der blev revet ned i 1968. Året efter blev en Shell servicestation etableret på matriklen~~.		30. september 1948 afgik det sidste tog fra Kolding Sydbanegård. Personbefordringen overgik til DSB, som erstattede togdriften med rutebiler.

	==Litteratur==		==Litteratur==
Linje 21:		Linje 21:
	*Jydske Tidende, sep. 1968.		*Jydske Tidende, sep. 1968.
	*Kolding Folkeblad, 30. sep. 1973.		*Kolding Folkeblad, 30. sep. 1973.
			* Jysk Aktuelt 3-12-1963.
	* [[:Kategori:Personer ansat ved Kolding Sydbaner]]		* [[:Kategori:Personer ansat ved Kolding Sydbaner]]

	[[Kategori: Trafik og transport]]		[[Kategori: Trafik og transport]]