Kolding Skytteforening - Versionshistorie

Jkrause med 13. dec 2024, 10:01

2024-12-13T10:01:08Z

Jkrause med 22. nov 2024, 18:27

2024-11-22T18:27:03Z

Jkrause med 4. jan 2021, 14:54

2021-01-04T14:54:47Z

Billy med 23. aug 2018, 00:50

2018-08-23T00:50:50Z

MartinMølgaard med 21. maj 2013, 12:44

2013-05-21T12:44:58Z

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 11:12

2013-04-18T11:12:06Z

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 11:09

2013-04-18T11:09:06Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid,...'

2013-04-09T10:17:25Z

Oprettede siden med 'Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid,...'

Ny side

Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.

I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.

===Litteratur og kilder===

*Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2; Niels Kayser Nielsen, Skyttebevægelsen i Trekantsområdets landsogne 1861-1918.
*Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997.
*Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012.

[[Kategori: Foreninger]]

←Ældre version		Versionen fra 22. nov 2024, 18:27
Linje 6:		Linje 6:

	I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes.		I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes.
		+
		+	Foreningen var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]].

	Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.		Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.

←Ældre version		Versionen fra 23. aug 2018, 00:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

−	Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ~~”at~~ forøge den vordende soldats tilllid til sit ~~våben”~~ i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse.	+	Foreningen blev oprettet i [[1862]] under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”''at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben''” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse.

←Ældre version		Versionen fra 18. apr 2013, 11:09
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.		Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.
-I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes.
+I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860'erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes på et areal lejet af Kolding Kommune ved Komarksbuskene.
 Foreningen var medlem af [[Kolding Idræts-Ring]].
-Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.
+Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950'erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 16: / Linje 18: @@
 *Knud Moseholm: Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 1979, Niels Kayser Nielsen, Skyttebevægelsen i Trekantsområdets landsogne 1861-1918.
 *Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997.
 *Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012.
 [[Kategori: Foreninger]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg|350px|thumb|right|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.
+Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse.
 I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved [[Staldgården]] til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.