Kolding Kunstforening - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-09-26T15:21:42Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2025, 15:21
Linje 15:		Linje 15:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Kolding+Kunstforening&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.		*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
	*Bent Petersen: De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.		*Bent Petersen: De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.
Linje 22:		Linje 23:

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
			[[Kategori:Kunst og litteratur]]

Billy med 22. feb. 2025, 03:23

2025-02-22T03:23:44Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2025, 03:23
Linje 4:		Linje 4:
	Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.		Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.

	Opbygningen af kunstsamlingen gik i gang med det samme, udstillingsvirksomheden ligeså, i begyndelsen vandreudstillinger fra Charlottenborg og den Frie i København. De fandt i begyndelsen sted i Byrådssalen på Rådhuset og fra 1915 i foreningens eget lokale på Koldinghus, hvor kunstforeningen fik stillet det store stuelokale i den nyistandssatte vestfløj til rådighed. Dette lokale rådede foreningen over indtil ca. 2000.		Opbygningen af kunstsamlingen gik i gang med det samme, udstillingsvirksomheden ligeså, i begyndelsen vandreudstillinger fra Charlottenborg og den Frie i København. De fandt i begyndelsen sted i Byrådssalen på Rådhuset og fra 1915 i foreningens eget lokale på [[Koldinghus]], hvor kunstforeningen fik stillet det store stuelokale i den nyistandssatte vestfløj til rådighed. Dette lokale rådede foreningen over indtil ca. 2000.

	Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.		Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.

	I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand K.E. Reddersen med tandlæge og æbleplantageejer [[Gustav Lind]], der ejede ejendommen Trapholt og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et kunstmuseum baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.		I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand [[K.E. Reddersen]] med tandlæge og æbleplantageejer [[Gustav Lind]], der ejede ejendommen [[Trapholt]] og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et kunstmuseum baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.

	I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.		I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.
Linje 14:		Linje 14:
	Kolding Kunstforenings formand var 1992-2003 tidl. skoleinspektør Harald Rasmussen efterfulgt af Hanne Skov. Foreningen benytter dels udstillingslokalerne i Nicolai Design, dels Borgerhuset, [[Helligkorsgade 18]].		Kolding Kunstforenings formand var 1992-2003 tidl. skoleinspektør Harald Rasmussen efterfulgt af Hanne Skov. Foreningen benytter dels udstillingslokalerne i Nicolai Design, dels Borgerhuset, [[Helligkorsgade 18]].

			==Litteratur og kilder==
	===Litteratur og kilder===

	*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.		*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
	*Bent Petersen: De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.		*Bent Petersen: De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.
	*Edin Kjær: Kolding Kunstforening og Trapholt 1972-81, Koldingbogen 2007,		*Edin Kjær: Kolding Kunstforening og Trapholt 1972-81, [[Koldingbogen]] 2007
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=trapholt&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6.

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Billy med 12. jun. 2018, 20:55

2018-06-12T20:55:26Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2018, 20:55
Linje 1:		Linje 1:
	{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1. april 1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}		{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1. april 1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}
	Kolding Kunstforening blev stiftet den 1. april 1884 med bl.a. tandlæge [[A.M.G. Friis]] som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør [[Oluf Bech]] der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].		Kolding Kunstforening blev stiftet den 1. april [[1884]] med bl.a. tandlæge [[A.M.G. Friis]] som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør [[Oluf Bech]] der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].

	Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.		Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.
Linje 8:		Linje 8:
	Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.		Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.

	I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand K.E. Reddersen med tandlæge og æbleplantageejer Gustav Lind, der ejede ejendommen Trapholt og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et kunstmuseum baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.		I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand K.E. Reddersen med tandlæge og æbleplantageejer [[Gustav Lind]], der ejede ejendommen Trapholt og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et kunstmuseum baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.

	I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.		I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.

Billy med 8. mar. 2018, 12:40

2018-03-08T12:40:37Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2018, 12:40
Linje 1:		Linje 1:
	{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}		{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1. april 1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}
	Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge [[A.M.G. Friis]] som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør [[Oluf Bech]] der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].		Kolding Kunstforening blev stiftet den 1. april 1884 med bl.a. tandlæge [[A.M.G. Friis]] som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør [[Oluf Bech]] der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].

	Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.		Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.

Billy med 5. mar. 2018, 02:35

2018-03-05T02:35:05Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 02:35
Linje 1:		Linje 1:
	{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}		{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}
	Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].		Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge [[A.M.G. Friis]] som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør [[Oluf Bech]] der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].

	Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.		Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.

Billy med 5. mar. 2018, 02:14

2018-03-05T02:14:53Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 02:14
Linje 1:		Linje 1:
	{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}		{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}
	Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[C.P.C. Schørring]].		Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[Karl Kristian Konstantin-Hansen\|K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[Caspar Peter Charles Schiørring\|C.P.C. Schørring]].

	Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.		Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.

Billy med 5. mar. 2018, 02:13

2018-03-05T02:13:41Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 02:13
Linje 1:		Linje 1:
			{{forening uden billede\|Kolding Kunstforening\|1884\|Stadigt aktiv\|Fremme kunst i Kolding\|-}}
	Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[C.P.C. Schørring]].		Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[C.P.C. Schørring]].

MartinMølgaard med 21. maj 2013, 11:49

2013-05-21T11:49:00Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2013, 11:49
Linje 3:		Linje 3:
	Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.		Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.

	Opbygningen af kunstsamlingen gik i gang med det samme, udstillingsvirksomheden ligeså, i begyndelsen vandreudstillinger fra Charlottenborg og den Frie i København. De fandt i begyndelsen sted i Byrådssalen på Rådhuset og fra 1915 i foreningens eget lokale på Koldinghus, hvor kunstforeningen fik stillet det store stuelokale i den nyistandssatte vestfløj til rådighed. Dette lokale rådede foreningen over indtil ~~???~~.		Opbygningen af kunstsamlingen gik i gang med det samme, udstillingsvirksomheden ligeså, i begyndelsen vandreudstillinger fra Charlottenborg og den Frie i København. De fandt i begyndelsen sted i Byrådssalen på Rådhuset og fra 1915 i foreningens eget lokale på Koldinghus, hvor kunstforeningen fik stillet det store stuelokale i den nyistandssatte vestfløj til rådighed. Dette lokale rådede foreningen over indtil ca. 2000.

	Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.		Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.

	I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand K.E. Reddersen med tandlæge og æbleplantageejer Gustav Lind, der ejede ejendommen Trapholt og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et ~~kuinstmuseum~~ baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.		I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand K.E. Reddersen med tandlæge og æbleplantageejer Gustav Lind, der ejede ejendommen Trapholt og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et kunstmuseum baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.

	I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.		I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.
Linje 17:		Linje 17:

	*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.		*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
	*Bent Petersen. De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.		*Bent Petersen: De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.
	*Edin Kjær: Kolding Kunstforening og Trapholt 1972-81, Koldingbogen 2007,		*Edin Kjær: Kolding Kunstforening og Trapholt 1972-81, Koldingbogen 2007,
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6.

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech d...'

2013-04-03T10:34:27Z

Oprettede siden med 'Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech d...'

Ny side

Kolding Kunstforening blev stiftet i 1884 med bl.a. tandlæge A.M.G. Friis som initiativtager. Foreningen måtte genstartes i 1902. Det var nationalbankdirektør Oluf Bech der sammen A.M.G. Friis fik foreningen i gang bla. ved at stifte en komité, der også talte fabrikant [[K. Konstantin-Hansen]] og borgmester [[C.P.C. Schørring]].

Foreningens formål var at arrangere udstillinger og at arbejde henimod oprettelsen af et kunstmuseum i byen. Bortlodning af kunstværker skulle også være med til at ”nære sansen for kunsten og dens frembringelser”.

Opbygningen af kunstsamlingen gik i gang med det samme, udstillingsvirksomheden ligeså, i begyndelsen vandreudstillinger fra Charlottenborg og den Frie i København. De fandt i begyndelsen sted i Byrådssalen på Rådhuset og fra 1915 i foreningens eget lokale på Koldinghus, hvor kunstforeningen fik stillet det store stuelokale i den nyistandssatte vestfløj til rådighed. Dette lokale rådede foreningen over indtil ???.

Foreningens egen samling af malerier var i 1937 så betydelig, at man uddeponerede billeder til skoler og offentlige kontorer for at få plads til nyerhvervelser i lokalet på Koldinghus. I 1968 udskiltes kunstsamlingen fra kunstforeningen som en selvstændig enhed Kolding Kunstforenings Kunstsamling med eget budget. Foreningen havde hidtil modtaget et mindre statstilskud til indkøb af kunst, nu opnåede samlingen statsanerkendelse som kunstmuseum efter kunstmuseumsloven af 1964. Der var nu råd til at ansætte en deltidsansat museumsleder. Kunstmaleren Thomas Jørgensen besad denne stilling indtil sin død i 1977.

I 1972 forhandlede Kolding Kunstforenings formand K.E. Reddersen med tandlæge og æbleplantageejer Gustav Lind, der ejede ejendommen Trapholt og ikke havde livsarvinger, om muligheden for at omdanne ejendommen i Trapholt til et kuinstmuseum baseret på Kolding Kunstforenings Kunstsamling. Borgmester Peter Ravn blev også inddraget i forhandlingerne, og resultatet blev, at kunstforeningens medlemmer på en generalforsamling i 1981 overdrog samlingen til Kunstmuseet Trapholt. Kolding Kunstforening fik 3 repræsentanter i Trapholts bestyrelse.

I de første år efter overdragelsen af samlingen til Trapholt var det foreningens vigtigste opgave at sikre, at byggeriet af Kunstmuseet kom i gang og fungere som støttekreds for det nye museum, men samtidig også at fortsætte med egen udstillingsaktivitet, foredrag og bortlodninger uden tilknytning til Trapholt.

Kolding Kunstforenings formand var 1992-2003 tidl. skoleinspektør Harald Rasmussen efterfulgt af Hanne Skov. Foreningen benytter dels udstillingslokalerne i Nicolai Design, dels Borgerhuset, [[Helligkorsgade 18]].

===Litteratur og kilder===

*Poul Dedenroth-Schou: Kunstlivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
*Bent Petersen. De pæne mænds forening – en beretning om Kolding Kunstforening gennem 100 år, 2002.
*Edin Kjær: Kolding Kunstforening og Trapholt 1972-81, Koldingbogen 2007,
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 70.6.

[[Kategori: Foreninger]]