Kolding Købstads Landsogn - Versionshistorie

Billy med 25. okt 2025, 16:20

2025-10-25T16:20:53Z

Billy med 18. okt 2025, 20:00

2025-10-18T20:00:20Z

Billy med 11. aug 2025, 15:36

2025-08-11T15:36:59Z

Billy med 13. mar 2025, 22:04

2025-03-13T22:04:05Z

Jkrause med 15. okt 2024, 07:00

2024-10-15T07:00:43Z

Billy med 25. aug 2019, 04:09

2019-08-25T04:09:22Z

Billy med 26. jul 2018, 08:23

2018-07-26T08:23:49Z

Billy med 18. feb 2018, 19:53

2018-02-18T19:53:36Z

Jkrause med 24. sep 2017, 10:39

2017-09-24T10:39:42Z

Jkrause med 22. sep 2017, 11:40

2017-09-22T11:40:59Z

←Ældre version		Versionen fra 25. okt 2025, 16:20
Linje 21:		Linje 21:

	[[Kategori:Sogne]]		[[Kategori:Sogne]]
		+	[[Kategori:Kolding Landsogn]]

←Ældre version		Versionen fra 18. okt 2025, 20:00
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:Kolding Købstads Landsogn.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Købstads Landsogn indtegnet på bykort fra 1955. Kolding Stadsarkiv]]	+	[[Fil:Kolding Købstads Landsogn.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Købstads Landsogn indtegnet på [[Kort over Kolding\|bykort]] fra [[1955]]. Kolding Stadsarkiv]]
−
	Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra [[Kolding før 1799\|ca. 1760]] til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra [[Fredericiagade]] og [[Slotssøen]]s østside ud til [[Marielund\|Marielundsøen]]. Et mindre område lå vest for byen og omfattede [[Aalykkekvarteret]].		Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra [[Kolding før 1799\|ca. 1760]] til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra [[Fredericiagade]] og [[Slotssøen]]s østside ud til [[Marielund\|Marielundsøen]]. Et mindre område lå vest for byen og omfattede [[Aalykkekvarteret]].

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 senenere genudgivet som bind 1.: Koldinghus (1974), samt bind 2.: Det gamle og nyere Kolding, (1975)
 *Birgitte Dedenroth-Schou i Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, som bind 3 (1982)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Kolding Købstads Landsogn.jpg|300px|thumb|right|Kolding Købstads Landsogn indtegnet på bykort fra 1955. Kolding Stadsarkiv]]
-Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra ca. 1760 til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra Fredericiagade og Slotssøens østside ud til Marielundsøen. Et mindre område lå vest for byen og omfattede Aalykkekvarteret.
+Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra [[Kolding før 1799|ca. 1760]] til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra [[Fredericiagade]] og [[Slotssøen]]s østside ud til [[Marielund|Marielundsøen]]. Et mindre område lå vest for byen og omfattede [[Aalykkekvarteret]].
-Oprettelsen af landdistriktet er uklar, men det sættes i forbindelse med ophøret af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] i 1765. I 1769 var indbyggertallet i landdistriktet 66 personer, i 1809: 144, 1870: 122, 1901: 817 og 1925: 1588. Arealet var 167 ha, hvoraf Dyrehavegård udgjorde 2/3. Skole- og fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse, bidrag til kirke og afløsning af højtidsoffer administreredes i fællesskab med købstaden, og landdistriktet betalte en andel af købstadens udgifter til de fælles områder.
+Oprettelsen af landdistriktet er uklar, men det sættes i forbindelse med ophøret af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] i 1765. I 1769 var [[Befolkningsantal i Kolding|indbyggertallet]] i landdistriktet 66 personer, i 1809: 144, 1870: 122, 1901: 817 og 1925: 1588. Arealet var 167 ha, hvoraf Dyrehavegård udgjorde 2/3. Skole- og fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse, bidrag til kirke og afløsning af højtidsoffer administreredes i fællesskab med købstaden, og landdistriktet betalte en andel af købstadens udgifter til de fælles områder.
-Området blev fra 1878 ledet af et særligt distriktsråd. For de fælles anliggender havde de en repræsentant i Kolding Byråd, der var proprietær [[C.G.W. Ræder]] 1878-1887, konsul [[Rasmus Kaalund]] 1887-1900, lærer [[J.C. Bro]] 1900-1906, sagfører [[J.M. Viuff|J.M. Viuf]] 1906-17 og herredsfoged [[W. Nielsen]] 1917-29.
+Området blev fra [[1878]] ledet af et særligt distriktsråd. For de fælles anliggender havde de en repræsentant i Kolding Byråd, der var proprietær [[C.G.W. Ræder]] 1878-1887, konsul [[Rasmus Kaalund]] 1887-1900, lærer [[J.C. Bro]] 1900-1906, sagfører [[J.M. Viuff|J.M. Viuf]] 1906-17 og herredsfoged [[W. Nielsen]] 1917-29.
-Endnu i 1891 var området svagt bebygget. [[Ejlersvej]] og [[Dyrehavegårdsvej]] var kun halvt bebygget, og der var kun meget spredt bebyggelse langs Fynsvej. Byens vækst i de kommende år gav en kraftig vækst i byggeriet og folketallet i området, der kom til at fungere som skattely. For at forhindre udstykning købte Kolding Købstad i 1914 Dyrehavegård.
+Endnu i 1891 var området svagt bebygget. [[Ejlersvej]] og [[Dyrehavegårdsvej]] var kun halvt bebygget, og der var kun meget spredt bebyggelse langs [[Fynsvej]]. Byens vækst i de kommende år gav en kraftig vækst i byggeriet og folketallet i området, der angiveligt kom til at fungere som skattely. For at forhindre udstykning købte Kolding Købstad i [[1914]] [[Dyrehavegård]].
-Landsognet blev hjemsted for flere industrivirksomheder bl.a. Slotsmøllens Fabrikker og Kaalunds Sæbefabriker. I 1907 fik landsognet gas fra købstaden mod at betale en højere pris end i byen. I 1912 etablerede landsognet eget elektricitetsværk på nuværende [[H. C. Petersensvej|H.C. Petersensvej]].
+Landsognet blev hjemsted for flere industrivirksomheder bl.a. [[Slotsmøllen]]s Fabrikker og [[Kaalunds Sæbefabriker]]. I 1907 fik landsognet gas fra købstaden mod at betale en højere pris end i byen. I 1912 etablerede landsognet eget elektricitetsværk på nuværende [[H. C. Petersensvej|H.C. Petersensvej]].
-Allerede i 1878 var der forhandlinger om landsognets indlemmelse i købstaden og igen i 1902. Først ved [[kommuneudvidelsen]] 1. april 1930 blev området indlemmet i Kolding Købstad. På hosstående bykort fra 1955 er dets udstrækning markeret med 2. Det er dog vistnok en fejl, at Slotssøen er markeret som en del af området.
+Allerede i 1878 var der forhandlinger om landsognets indlemmelse i købstaden og igen i 1902. Først ved [[kommuneudvidelsen]] 1. april 1930 blev området [[indlemmelsen|indlemmet]] i Kolding Købstad og Kommune. På bykort fra 1955 er landsognets udstrækning markeret med 2. Det er dog vistnok en fejl, at Slotssøen er markeret som en del af området.
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
+*[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 senenere genudgivet som bind 1.: Koldinghus (1974), samt bind 2.: Det gamle og nyere Kolding, (1975)
-*Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
+*Birgitte Dedenroth-Schou i Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, som bind 3 (1982)
-*Birgitte Dedenroth-Schou i Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 3, 1982.
+*[[Niels Jacobsen]]: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45.
-*Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45.
+*[[August F. Schmidt]]: Fra Bramdrup sogn og Kolding landdistrikt, Vejle Amts Årbog 1950.
-*August F. Schmidt: Fra Bramdrup sogn og Kolding landdistrikt, Vejle Amts Årbog 1950.
+*K.G. Astrup: Elektricitet på landet, [[Koldingbogen]] 1993.
 [[Kategori:Sogne]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Kolding Købstads Landsogn.jpg|300px|thumb|right|Kolding Købstads Landsogn indtegnet på bykort fra 1955. Kolding Stadsarkiv]]
-Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra ca. 1760 til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra Fredericiagade og Slotssøens østside ud til Marielundssøen. Et mindre område lå vest for byen og omfattede Aalykkekvarteret.
+Kolding Købstads Landsogn, også kaldet Kolding Landdistrikt og Kolding Slotssogn, fandtes fra ca. 1760 til 1930. Det bestod af to områder: Det største område lå øst for byen og strakte sig fra Fredericiagade og Slotssøens østside ud til Marielundsøen. Et mindre område lå vest for byen og omfattede Aalykkekvarteret.
 Oprettelsen af landdistriktet er uklar, men det sættes i forbindelse med ophøret af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] i 1765. I 1769 var indbyggertallet i landdistriktet 66 personer, i 1809: 144, 1870: 122, 1901: 817 og 1925: 1588. Arealet var 167 ha, hvoraf Dyrehavegård udgjorde 2/3. Skole- og fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse, bidrag til kirke og afløsning af højtidsoffer administreredes i fællesskab med købstaden, og landdistriktet betalte en andel af købstadens udgifter til de fælles områder.
@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Allerede i 1878 var der forhandlinger om landsognets indlemmelse i købstaden og igen i 1902. Først ved [[kommuneudvidelsen]] 1. april 1930 blev området indlemmet i Kolding Købstad. På hosstående bykort fra 1955 er dets udstrækning markeret med 2. Det er dog vistnok en fejl, at Slotssøen er markeret som en del af området.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Oprettelsen af landdistriktet er uklar, men det sættes i forbindelse med ophøret af [[Koldinghus Rytterdistrikt]] i 1765. I 1769 var indbyggertallet i landdistriktet 66 personer, i 1809: 144, 1870: 122, 1901: 817 og 1925: 1588. Arealet var 167 ha, hvoraf Dyrehavegård udgjorde 2/3. Skole- og fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse, bidrag til kirke og afløsning af højtidsoffer administreredes i fællesskab med købstaden, og landdistriktet betalte en andel af købstadens udgifter til de fælles områder.
-Området blev fra 1878 ledet af et særligt distriktsråd. For de fælles anliggender havde de en repræsentant i Kolding Byråd, der var proprietær C.G.W. Ræder 1878-1887, konsul Rasmus Kaalund 1887-1900, lærer J.C. Bro 1900-1906, sagfører J.M. Viuf 1906-17 og herredsfoged W. Nielsen 1917-29.
+Området blev fra 1878 ledet af et særligt distriktsråd. For de fælles anliggender havde de en repræsentant i Kolding Byråd, der var proprietær [[C.G.W. Ræder]] 1878-1887, konsul [[Rasmus Kaalund]] 1887-1900, lærer [[J.C. Bro]] 1900-1906, sagfører [[J.M. Viuf]] 1906-17 og herredsfoged [[W. Nielsen]] 1917-29.
 Endnu i 1891 var området svagt bebygget. [[Ejlersvej]] og [[Dyrehavegårdsvej]] var kun halvt bebygget, og der var kun meget spredt bebyggelse langs Fynsvej. Byens vækst i de kommende år gav en kraftig vækst i byggeriet og folketallet i området, der kom til at fungere som skattely. For at forhindre udstykning købte Kolding Købstad i 1914 Dyrehavegård.

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Området blev fra 1878 ledet af et særligt distriktsråd. For de fælles anliggender havde de en repræsentant i Kolding Byråd, der var proprietær C.G.W. Ræder 1878-1887, konsul Rasmus Kaalund 1887-1900, lærer J.C. Bro 1900-1906, sagfører J.M. Viuf 1906-17 og herredsfoged W. Nielsen 1917-29.
-Endnu i 1891 var området svagt bebygget. Ejlersvej og Dyrehavegårdsvej var kun halvt bebygget, og der var kun meget spredt bebyggelse langs Fynsvej. Byens vækst i de kommende år gav en kraftig vækst i byggeriet og folketallet i området, der kom til at fungere som skattely. For at forhindre udstykning købte Kolding Købstad i 1914 Dyrehavegård.
+Endnu i 1891 var området svagt bebygget. [[Ejlersvej]] og [[Dyrehavegårdsvej]] var kun halvt bebygget, og der var kun meget spredt bebyggelse langs Fynsvej. Byens vækst i de kommende år gav en kraftig vækst i byggeriet og folketallet i området, der kom til at fungere som skattely. For at forhindre udstykning købte Kolding Købstad i 1914 Dyrehavegård.
 Landsognet blev hjemsted for flere industrivirksomheder bl.a. Slotsmøllens Fabrikker og Kaalunds Sæbefabriker. I 1907 fik landsognet gas fra købstaden mod at betale en højere pris end i byen. I 1912 etablerede landsognet eget elektricitetsværk på nuværende H.C. Petersensvej.