Kolding Havn - Versionshistorie

Billy med 25. jan 2026, 02:18

2026-01-25T02:18:31Z

Billy med 26. sep 2025, 11:04

2025-09-26T11:04:04Z

Billy: /* Havnen mellem 1950 og 2000 */

2025-08-28T10:08:28Z

‎Havnen mellem 1950 og 2000

Billy: /* Havnen under Besættelsen */

2025-08-11T11:49:56Z

‎Havnen under Besættelsen

Billy: /* Havnen under Besættelsen */

2025-08-11T11:43:44Z

‎Havnen under Besættelsen

Billy: /* Havnen under Besættelsen */

2025-04-23T22:59:51Z

‎Havnen under Besættelsen

Billy med 23. apr 2025, 22:57

2025-04-23T22:57:25Z

Billy: /* Havnen mellem 1950 og 2000 */

2025-04-23T22:41:15Z

‎Havnen mellem 1950 og 2000

Billy: /* Havnen under Besættelsen */

2025-02-11T08:24:43Z

‎Havnen under Besættelsen

Jkrause: /* Litteratur og kilder */

2025-02-08T14:49:26Z

‎Litteratur og kilder

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Müller måtte selv grave dybt i lommerne for at foretage de nødvendige opmålinger og beregninger til det nye havnebassin.
-Mændene bag selve udførelsen af det nye havne bassin var havneinspektør Kaptajn Leth og landinspektør Grandjean, som i 1841 indsendte en detaljeret plan med overslag, som de havde udarbejdet i samarbejde med havnekommissionen. Havnen blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid, hvor befolkningstallet steg og handels- og industrivirksomheder nød godt af nærheden mellem jernbane, vejnet og havnen. Befolkningstallet i Kolding steg fra 2.644 mennesker i år 1845 til 12516 mennesker i år 1901. I 1892 henvendte [[Kolding Handelsforening]] sig til byrådet, i håb om at få havnebassinet uddybet til 18 – 20 fod (ca. 6-7 meter) ligesom havnen i Horsens, så større skibe kunne sejle helt ind til byen. Havnen blev udvidet i 1898-99 med uddybning af havnebassin og sejlrende og etablering af et svajebassin. Samme år blev den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. [[Stephan Løchte]], ansat.
+Mændene bag selve udførelsen af det nye havne bassin var havneinspektør Kaptajn Leth og landinspektør L. Grandjean, som i 1841 indsendte en detaljeret plan med overslag, som de havde udarbejdet i samarbejde med havnekommissionen. Havnen blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid, hvor befolkningstallet steg og handels- og industrivirksomheder nød godt af nærheden mellem jernbane, vejnet og havnen. Befolkningstallet i Kolding steg fra 2.644 mennesker i år 1845 til 12516 mennesker i år 1901. I 1892 henvendte [[Kolding Handelsforening]] sig til byrådet, i håb om at få havnebassinet uddybet til 18 – 20 fod (ca. 6-7 meter) ligesom havnen i Horsens, så større skibe kunne sejle helt ind til byen. Havnen blev udvidet i 1898-99 med uddybning af havnebassin og sejlrende og etablering af et svajebassin. Samme år blev den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. [[Stephan Løchte]], ansat.
 Havnebassinet i Kolding blev udført i samme stil som Vejle havneanlæg, som havde vist sig gavnligt og økonomisk ansvarligt. Derfor antog man at et lignede bassin ville gøre sig godt i Kolding. Udgifterne til det nye havnebassin løb op i 23.547 rigsbankdaler og 18 Sk. Sølv, hvilket svarer til et par millioner danske kroner. Ved resolutionen af havnen den 10. juli 1844 udtrykte Kongen sin højeste tilfredshed med den iver og flid, der var blevet udvist.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Kolding Havn_B2128.jpg|300px|thumb|right|Reparationsarbejde på Nordkajen i inderhavnen ud for [[Sydjysk Korn og Foderstofkompagni]], [[1932]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Kolding Havn fra [[1843]] er en ny havn i historisk sammenhæng. Indtil slutningen af 1600-tallet kunne skibene sejle helt op til [[Sønderbro]], men så sandede åen og inderfjorden til, så man måtte bruge pramme fra Drejens og Strandhuse ind til byen.
 ===Havnen i 1800-tallet===
-I slutningen af 1700-tallet ville staten gerne hjælpe de østjyske byer, der havde behov for havne, men der krævedes lokalt initiativ og med finansiering. Købmand [[Caspar F. Müller]] fik sat gang i den lokale havnekommission, og havnen stod helt færdig i oktober 1843. Det første sejlskib ankom dog til den nye havn allerede d. 5. november 1842.
+I slutningen af 1700-tallet ville staten gerne hjælpe de østjyske byer, der havde behov for havne, men der krævedes lokalt initiativ og med finansiering. Købmand [[Caspar F. Müller]] fik sat gang i den lokale havnekommission, havnen blev færdigbygget i oktober [[1843]], siden ombygget og udvidet ad flere omgange. Det første sejlskib ankom dog til den nye havn allerede den 5. november [[1842]].
 Müller måtte selv grave dybt i lommerne for at foretage de nødvendige opmålinger og beregninger til det nye havnebassin.

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 === Havnen mellem 1950 og 2000 ===
-[[Fil:Havneboligerne_B99245.jpg|300px|thumb|right|Kolding Havn, 8. juli 1956. Omtrent midt i billedet ligger Havneboligerne (omtrent på hjørnet af [[Caspar Müllers Gade]] og [[Østerbrogade]]) sammen med Falck-stationen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]
+[[Fil:Havneboligerne_B99245.jpg|300px|thumb|right|Kolding Havn, 8. juli [[1956]]. Omtrent midt i billedet ligger [[Havneboligerne]] (omtrent på hjørnet af [[Caspar Müllers Gade]] og [[Østerbrogade]]) sammen med Falck-stationen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]
 Også efter krigen planlagde og gennemførte stads- og havneingeniør [[C.A. Lassen]] udvidelser af havnen, men ambitionerne om en storhavn måtte nedtones. Der blev dog i 1950'erne og 1960'erne forlænget og renoveret kajanlæg.

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 ===Havnen under Besættelsen===
 {{uddybende|Kolding Havn under besættelsen}}
-[[Fil:B378_Sabotage_eksportstaldene_1943.png|thumb|Sabotage mod eksportstaldene på [[Kolding Havn]] den 23. august 1943. Fotograf [[Knudsen og Jochumsen]] ]]
+[[Fil:B378_Sabotage_eksportstaldene_1943.png|thumb|Sabotage mod eksportstaldene på [[Kolding Havn]] den 23. august [[1943]]. Fotograf [[Knudsen og Jochumsen]] ]]
 Da Tyskland besatte Danmark den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]], tog de hurtig kontrol over store dele af Kolding Havn. Tyskerne brugte havnen til at modtage forsyninger, tropper og militært udstyr, hvilket øgede byens aktiviteter markant. Havneområdet blev stærkt bevogtet, og tyske militærinstallationer blev oprettet i og omkring havnen i løbet af krigen for at beskytte mod mulige angreb. Den øgede militærtilstedeværelse påvirkede dagligdagen for havnearbejderne og lokalbefolkningen, som måtte navigere i et strengt kontrolleret miljø.

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 ===Havnen under Besættelsen===
 {{uddybende|Kolding Havn under besættelsen}}
 Da Tyskland besatte Danmark den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]], tog de hurtig kontrol over store dele af Kolding Havn. Tyskerne brugte havnen til at modtage forsyninger, tropper og militært udstyr, hvilket øgede byens aktiviteter markant. Havneområdet blev stærkt bevogtet, og tyske militærinstallationer blev oprettet i og omkring havnen i løbet af krigen for at beskytte mod mulige angreb. Den øgede militærtilstedeværelse påvirkede dagligdagen for havnearbejderne og lokalbefolkningen, som måtte navigere i et strengt kontrolleret miljø.

←Ældre version		Versionen fra 23. apr 2025, 22:57
Linje 76:		Linje 76:
	*Kolding Folkeblad - 13-11-1942 og 9-2-1945.		*Kolding Folkeblad - 13-11-1942 og 9-2-1945.

		+	[[Kategori: Kolding Havn]]
		+	[[Kategori: Erhverv]]
	[[Kategori: Håndværk og industri]]		[[Kategori: Håndværk og industri]]

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 === Havnen mellem 1950 og 2000 ===
-Også efter krigen planlagde og gennemførte stads- og havneingeniør C.A. Lassen udvidelser af havnen, men ambitionerne om en storhavn måtte nedtones. Der blev dog i 1950'erne og 1960'erne forlænget og renoveret kajanlæg.
+[[Fil:Havneboligerne_B99245.jpg|300px|thumb|right|Kolding Havn, 8. juli 1956. Omtrent midt i billedet ligger Havneboligerne (omtrent på hjørnet af [[Caspar Müllers Gade]] og [[Østerbrogade]]) sammen med Falck-stationen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]
-blev Hans Wahlgreen ansat som Teknisk Direktør og samtidig som direktør for havnen med M. H. Gubi som havneingeniør. Hans Wahlgreen forestod de første udviklingsplaner midt i 1970'erne.
+blev [[Hans Wahlgreen]] ansat som Teknisk Direktør og samtidig som direktør for havnen med [[M.H. Gubi]] som havneingeniør. Hans Wahlgreen forestod de første udviklingsplaner midt i 1970'erne.
 I 1976 skrev havnens befragtere anført af speditør Bjarne Nielsen, skibsmæglerne Svend Erik Hansson (f. 1941) og Niels Chr. Hansen, at der var behov for arealudvidelse da firmaernes nuværende aktiviteter var begrænset, og det blev præciseret, og man påregnede, at stigningen i godsomsætningen ville fortsætte. Kolding Havn udarbejdede derefter et forslag til udvidelse af kajanlægget på sydsiden, som samtidig betød en større arealudvidelse. Den udarbejdede økonomiske redegørelse som byggede på mæglernes prognoser om udvikling i godsomsætningen kunne finansiere udvidelsen. På et møde i Ministeriet for Offentlige Arbejder blev redegørelsen forelagt og Kolding Havn fik som eneste havn i Danmark lov til at udvide havnen. Andre havne måtte vente på en landsplanredegørelse, der først forelå halvandet år senere. Denne tilladelse var afgørende for havnens fremtid, og udover investeringen i bolværker og landarealer blev der i det kommende årti investeret i nyt materiel. I 1987 tiltrådte Hans-Jørgen Bøgesø som direktør og med Klaus Andersen som havneingeniør.
@@ Linje 54: / Linje 55: @@
 Mageskiftet med bl.a. Danish Crown betød, at havnen overtog arealer direkte ved kaj. Andelssvineslagteriet, som var blevet etableret i 1911, blev lukket, og Danish Crown overtog Kreaturslagteriets areal og bygninger nord for Jens Holms Vej. Samtidig blev der mageskiftet arealer mellem DSB, Kolding Kommune og Kolding Havn. DSB lukkede i den forbindelse Container- og Vekselladterminalen, som flyttede til Taulov. Overtagelse af arealer tæt ved kajen førte til uddybning på nordkajen til 7 m. og et nyt bolværk på en strækning af 400 m. samt etablering af en ro-ro rampe.
 Det lykkedes skibsmæglerfirmaerne og Kolding Havn at fastholde gamle kunder og få nye med tilbud om oplagring i pakhuse. Havneterminalerne blev bygget i 1996, og Kolding Havn blev Danmarks største importhavn af skåret træ.
 === Havnen fra 2000 og frem ===

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 ===Havnen under Besættelsen===
-Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, tog de hurtig kontrol over store dele af Kolding Havn. Tyskerne brugte havnen til at modtage forsyninger, tropper og militært udstyr, hvilket øgede byens aktiviteter markant. Havneområdet blev stærkt bevogtet, og tyske militærinstallationer blev oprettet i og omkring havnen i løbet af krigen for at beskytte mod mulige angreb. Den øgede militærtilstedeværelse påvirkede dagligdagen for havnearbejderne og lokalbefolkningen, som måtte navigere i et strengt kontrolleret miljø.
+Da Tyskland besatte Danmark den [[Den 9. april i glimt|9. april]] [[1940]], tog de hurtig kontrol over store dele af Kolding Havn. Tyskerne brugte havnen til at modtage forsyninger, tropper og militært udstyr, hvilket øgede byens aktiviteter markant. Havneområdet blev stærkt bevogtet, og tyske militærinstallationer blev oprettet i og omkring havnen i løbet af krigen for at beskytte mod mulige angreb. Den øgede militærtilstedeværelse påvirkede dagligdagen for havnearbejderne og lokalbefolkningen, som måtte navigere i et strengt kontrolleret miljø.
 En af de mest bemærkelsesværdige aktiviteter, der fandt sted under krigen, var udskibning af tørv til Københavnerne.
@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 En anden meget vigtig opgave for Kolding Havn før under og efter Anden Verdenskrig var transport af roesaft fra Kolding Saftstation til sukkerfabrikken i Assens. Roesaften var resultatet af den proces, der blev foretaget på Kolding saftstation, hvor landmændene i store dele af Koldings opland transporterede deres sukkerroe høst til. Saftstationen var beliggende på havneområdet syd for åen. Saften blev transporteret til Assens i tankskibe, udskibet fra Kolding Havn.
-I 1942 begyndte byggeriet af et tysk stålskibsværft samt et reparationsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2, og 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et tysk militærlager bestående af bl.a. mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn. Efter krigen opmagasineres efterladt tysk materiel fra et stort område i hallerne. Dette materiel sørgede Parkkommandoen for blev solgt videre og nyttiggjort. Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.
+I [[1942]] begyndte byggeriet af et tysk stålskibsværft samt et reparationsværft, og i [[1943]] indhegnedes et område på 46.000 m2, og 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et tysk militærlager bestående af bl.a. mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn. Efter krigen opmagasineres efterladt tysk materiel fra et stort område i hallerne. Dette materiel sørgede Parkkommandoen for blev solgt videre og nyttiggjort. Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.
-Det militære tyske knudepunkt på Kolding Havn, blev da også et fokuspunkt for den danske modstandsbevægelse. Modstandsfolk udførte sabotageaktioner mod tyske skibe og havnefaciliteter. To af de mest kendte aktioner var nedbrænding af en del af eksportstaldene i august 1943 samt sabotage mod kreaturdamperen CLARA CLAUSEN af Kolding og stykgodsdamperen CARL CLAUSEN af Svendborg d. 8. februar 1945. Både eksportstaldene og Clausen-bådene var vigtige for den tyske besættelse både til opbevaring og transport til og fra Kolding Havn. Krigen havde både økonomiske og sociale konsekvenser for Kolding Havn. På den ene side medførte den øgede aktivitet ved havnen en midlertidig økonomisk gevinst for nogle få lokale. På den anden side skabte den konstante militære tilstedeværelse, risiko for allierede luftangreb og dermed en utryghed blandt byens beboere. Mange familier oplevede tab og usikkerhed, og de normale handelsaktiviteter blev alvorligt forstyrret.
+Det militære tyske knudepunkt på Kolding Havn, blev da også et fokuspunkt for den danske [[modstandsbevægelse]]. Modstandsfolk udførte sabotageaktioner mod tyske skibe og havnefaciliteter. To af de mest kendte aktioner var nedbrænding af en del af eksportstaldene i august [[1943]] samt sabotage mod kreaturdamperen CLARA CLAUSEN af Kolding og stykgodsdamperen CARL CLAUSEN af Svendborg d. 8. februar [[1945]]. Både eksportstaldene og Clausen-bådene var vigtige for den tyske besættelse både til opbevaring og transport til og fra Kolding Havn. Krigen havde både økonomiske og sociale konsekvenser for Kolding Havn. På den ene side medførte den øgede aktivitet ved havnen en midlertidig økonomisk gevinst for nogle få lokale. På den anden side skabte den konstante militære tilstedeværelse, risiko for allierede luftangreb og dermed en utryghed blandt byens beboere. Mange familier oplevede tab og usikkerhed, og de normale handelsaktiviteter blev alvorligt forstyrret.
 === Havnen mellem 1950 og 2000 ===

@@ Linje 73: / Linje 73: @@
 *Jørn Ibsen: Kolding Havn - En historisk perle i moderne vækst (2024).
 *[https://youtu.be/-MydX-ro2Rc Koldingbogen 2020 interview], Kolding Havn under besættelsen, med Gustav Schmidt Hansen
-*Kolding Folkeblad - 13-11-1942
+*Kolding Folkeblad - 13-11-1942 og 9-2-1945.
 [[Kategori: Håndværk og industri]]