Kolding Hørfabrik - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2024-12-23T15:20:38Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. dec. 2024, 15:20
Linje 15:		Linje 15:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
	*~~Mænd og deres virke~~ (1950).		*[https://slaegtsbibliotek.dk/2023/929711.pdf MÆND OG DERES VIRKE] (link åbner ny fane) ebog (1950), udgivet af Dansk Handels- og Industris Forlag
	*De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966).		*De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966).
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.

Jkrause med 16. okt. 2024, 15:15

2024-10-16T15:15:27Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2024, 15:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri.		I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent [[Ejnar Pedersen]]. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri.

	Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, broderlærred, lagenlærred m.m.		Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, broderlærred, lagenlærred m.m.

Jkrause med 15. okt. 2024, 13:25

2024-10-15T13:25:21Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2024, 13:25
Linje 16:		Linje 16:
	*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
	*Mænd og deres virke (1950).		*Mænd og deres virke (1950).
	*~~Kraks: Danmarks ældste forretninger.~~ (~~1950~~)		*De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966).
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
	*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.		*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.

	[[kategori: Håndværk og industri]]		[[kategori: Håndværk og industri]]

Jkrause med 15. okt. 2024, 13:24

2024-10-15T13:24:20Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2024, 13:24
Linje 7:		Linje 7:
	Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.		Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.

	Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950'erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.		Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950'erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra.

			I 1963 blev Anders Jørgen Madsen (f. 1924) ansat som teknisk direktør på hørfabrikken. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.

	Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.		Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.
Linje 14:		Linje 16:
	*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
	*Mænd og deres virke (1950).		*Mænd og deres virke (1950).
			*Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
	*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.		*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.

	[[kategori: Håndværk og industri]]		[[kategori: Håndværk og industri]]

Jkrause med 11. okt. 2024, 15:40

2024-10-11T15:40:00Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2024, 15:40
Linje 3:		Linje 3:
	I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri.		I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri.

	Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, ~~borderlærred~~, lagenlærred m.m.		Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, broderlærred, lagenlærred m.m.

	Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.		Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.

Jkrause med 11. okt. 2024, 15:39

2024-10-11T15:39:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2024, 15:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.		I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. I 1946 oprettede virksomheden et moderne garnblegeri og farveri.

			Hørfabrikken fremstillede bl.a. håndklæder, viskestykker, dækketøj, stivlærred, borderlærred, lagenlærred m.m.

	Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.		Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.

	Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af ~~1950erne~~. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.		Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950'erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.

	Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.		Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.

Jkrause med 11. okt. 2024, 15:35

2024-10-11T15:35:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2024, 15:35
Linje 11:		Linje 11:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
			*Mænd og deres virke (1950).
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
	*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.		*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.

	[[kategori: Håndværk og industri]]		[[kategori: Håndværk og industri]]

Jkrause med 22. apr. 2024, 18:36

2024-04-22T18:36:46Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2024, 18:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I slutningen af ~~1930erne~~ begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. ~~Det gav basis~~ for ~~at bygge~~ Kolding Hørfabrik på Mosevej, ~~der begynde~~ bearbejdningen af hør i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.		I slutningen af 1930'erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Den 5. december 1939 blev der afholdt stiftende generalforsamling for andelsselskabet 'Kolding Hørfabrik'. 175 andelshavere tegnede sig for 785 ha. og de bandt sig til fabrikken i 10 år. Der valgtes en bestyrelse på syv medlemmer. Fabrikken blev opført på [[Mosevej]], og bearbejdningen af hør startede i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.

	Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.		Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.
Linje 12:		Linje 12:
	*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
			*Landbrugernes Dagblad - 6-12-1939.

	[[kategori: Håndværk og industri]]		[[kategori: Håndværk og industri]]

Billy med 9. aug. 2018, 20:52

2018-08-09T20:52:50Z

← Ældre version		Versionen fra 9. aug. 2018, 20:52
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter A.P. Lunden på Dyrehavegård og Kolding Herreds ~~Landbrugsforenings~~ konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af 1939 erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Det gav basis for at bygge Kolding Hørfabrik på Mosevej, der begynde bearbejdningen af hør i december 1940. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.		I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Det gav basis for at bygge Kolding Hørfabrik på Mosevej, der begynde bearbejdningen af hør i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.


	Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.		Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.


	Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.		Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.


	Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.		Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.

			==Litteratur og kilder==
	===Litteratur og kilder===

	*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.		*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.

	[[kategori: Håndværk og industri]]		[[kategori: Håndværk og industri]]

MartinMølgaard med 18. apr. 2013, 10:01

2013-04-18T10:01:04Z

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2013, 10:01
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter A.P. Lunden på Dyrehavegård og Kolding Herreds Landbrugsforenings konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af 1939 erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Det gav basis for at bygge Kolding Hørfabrik på Mosevej, der begynde bearbejdningen af hør i december 1940. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.		I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter A.P. Lunden på Dyrehavegård og Kolding Herreds Landbrugsforenings konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af 1939 erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Det gav basis for at bygge Kolding Hørfabrik på Mosevej, der begynde bearbejdningen af hør i december 1940. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.


	Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.		Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.


	Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.		Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.


	Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.		Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.