Kolding Folkeblad - Versionshistorie

Billy med 25. nov. 2025, 22:41

2025-11-25T22:41:18Z

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2025, 22:41
Linje 23:		Linje 23:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.

	[[Kategori: ~~Kommunikation og medier~~]]		[[Kategori: Aviser (Kolding)]]
	[[Kategori: Jernbanegade]]		[[Kategori: Jernbanegade]]

Billy med 21. nov. 2025, 20:50

2025-11-21T20:50:35Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2025, 20:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Folkeblad_B38806.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Folkeblad på Jernbanegade 35, 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Folkeblad_B38806.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Folkeblad på Jernbanegade 35, [[1985]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			[[Fil:KoldingFolkeblad_udgivet_af_M.Berg.JPG\|300px\|thumb\|right\|Forsiden af Kolding Folkeblad, 21.november [[1904]]]]
	Kolding Folkeblad udkom som prøveeksemplar 18. december [[1871]] og derpå fast fra 1. januar [[1872]], da det blev trykt hos Vejle Amts Folkeblad. Avisens første redaktør var stifteren, lærer og folketingsmedlem [[Chresten Berg]], valgt i Koldingkredsen for Venstre. I 1872 ansatte han [[Enevold Sørensen]] som redaktør. Trykningen blev i 1873 flyttet fra Vejle til Adelgade i Kolding. Berg søsatte en hel række Venstre-aviser og skabte avisimperiet De Bergske Blade, som på et tidspunkt omfattede 21 aviser. Flere af dem blev i begyndelsen trykt i Kolding, og i 1883 indrettedes et nyt trykkeri i Jernbanegade 12. I 1929 fik Kolding Folkeblad til huse i ejendommen Jernbanegade 35 i det tidligere Hotel Dania.		Kolding Folkeblad udkom som prøveeksemplar 18. december [[1871]] og derpå fast fra 1. januar [[1872]], da det blev trykt hos Vejle Amts Folkeblad. Avisens første redaktør var stifteren, lærer og folketingsmedlem [[Chresten Berg]], valgt i Koldingkredsen for Venstre. I 1872 ansatte han [[Enevold Sørensen]] som redaktør. Trykningen blev i 1873 flyttet fra Vejle til Adelgade i Kolding. Berg søsatte en hel række Venstre-aviser og skabte avisimperiet De Bergske Blade, som på et tidspunkt omfattede 21 aviser. Flere af dem blev i begyndelsen trykt i Kolding, og i 1883 indrettedes et nyt trykkeri i Jernbanegade 12. I 1929 fik Kolding Folkeblad til huse i ejendommen Jernbanegade 35 i det tidligere Hotel Dania.

Billy med 14. aug. 2025, 10:50

2025-08-14T10:50:28Z

Jkrause med 24. sep. 2024, 13:41

2024-09-24T13:41:43Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 13:41
Linje 5:		Linje 5:
	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).

	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[H.C. Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[H.C. Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. I slutningen af september 1944 blev redaktør Vilhelm Behrens fra Holstebro Folkeblad gjort til ansvarshavnede redaktør af Kolding Folkeblad.

			Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.

	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.

	Skrantende økonomi fik i 1990 Chresten Bergs arvinger til at sælge De Bergske Blade til erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, og da han gik konkurs, købte JydskeVestkysten i 1993 Kolding Folkeblad, som i 1998 helt ophørte efter 126 år som selvstændig avis.(Lars Gregers Hansen)		Skrantende økonomi fik i 1990 Chresten Bergs arvinger til at sælge De Bergske Blade til erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, og da han gik konkurs, købte JydskeVestkysten i 1993 Kolding Folkeblad, som i 1998 helt ophørte efter 126 år som selvstændig avis.(Lars Gregers Hansen)

Jkrause med 20. sep. 2024, 18:32

2024-09-20T18:32:53Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2024, 18:32
Linje 5:		Linje 5:
	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).

	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[~~Carl~~ Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[H.C. Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.

	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.

Jkrause med 20. sep. 2024, 05:21

2024-09-20T05:21:40Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2024, 05:21
Linje 5:		Linje 5:
	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).

	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[Carl Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.

	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.

Jkrause med 16. sep. 2024, 05:21

2024-09-16T05:21:19Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2024, 05:21
Linje 5:		Linje 5:
	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).

	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[~~N. E.~~ Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.

	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.

Jkrause med 9. jun. 2022, 13:36

2022-06-09T13:36:42Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2022, 13:36
Linje 5:		Linje 5:
	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).

	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[~~Brøndumbanden~~]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[N. E. Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[N. E. Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.

	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.

Jkrause med 11. apr. 2022, 17:38

2022-04-11T17:38:31Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2022, 17:38
Linje 2:		Linje 2:

	Kolding Folkeblad udkom som prøveeksemplar 18. december 1871 og derpå fast fra 1. januar 1872, da det blev trykt hos Vejle Amts Folkeblad. Avisens første redaktør var stifteren, lærer og folketingsmedlem [[Chresten Berg]], valgt i Koldingkredsen for Venstre. I 1872 ansatte han [[Enevold Sørensen]] som redaktør. Trykningen blev i 1873 flyttet fra Vejle til Adelgade i Kolding. Berg søsatte en hel række Venstre-aviser og skabte avisimperiet De Bergske Blade, som på et tidspunkt omfattede 21 aviser. Flere af dem blev i begyndelsen trykt i Kolding, og i 1883 indrettedes et nyt trykkeri i Jernbanegade 12. I 1929 fik Kolding Folkeblad til huse i ejendommen Jernbanegade 35 i det tidligere Hotel Dania.		Kolding Folkeblad udkom som prøveeksemplar 18. december 1871 og derpå fast fra 1. januar 1872, da det blev trykt hos Vejle Amts Folkeblad. Avisens første redaktør var stifteren, lærer og folketingsmedlem [[Chresten Berg]], valgt i Koldingkredsen for Venstre. I 1872 ansatte han [[Enevold Sørensen]] som redaktør. Trykningen blev i 1873 flyttet fra Vejle til Adelgade i Kolding. Berg søsatte en hel række Venstre-aviser og skabte avisimperiet De Bergske Blade, som på et tidspunkt omfattede 21 aviser. Flere af dem blev i begyndelsen trykt i Kolding, og i 1883 indrettedes et nyt trykkeri i Jernbanegade 12. I 1929 fik Kolding Folkeblad til huse i ejendommen Jernbanegade 35 i det tidligere Hotel Dania.


	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).


	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Brøndumbanden]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[N. E. Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Brøndumbanden]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[N. E. Therkilsen]], og portneren Carl Gejlager, mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.


	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.
	Skrantende økonomi fik i 1990 Chresten Bergs arvinger til at sælge De Bergske Blade til erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, og da han gik konkurs, købte JydskeVestkysten i 1993 Kolding Folkeblad, som i 1998 helt ophørte efter 126 år som selvstændig avis.(Lars Gregers Hansen)		Skrantende økonomi fik i 1990 Chresten Bergs arvinger til at sælge De Bergske Blade til erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, og da han gik konkurs, købte JydskeVestkysten i 1993 Kolding Folkeblad, som i 1998 helt ophørte efter 126 år som selvstændig avis.(Lars Gregers Hansen)


	I oktober 1993 blev Kolding Folkeblad fusioneret med Jydske Vestkysten og dermed en underafdeling af Jydske Vestkysten. I 2003 flyttede avisen adresse fra Jernbanegade 35 til Dalbygade 40.		I oktober 1993 blev Kolding Folkeblad fusioneret med Jydske Vestkysten og dermed en underafdeling af Jydske Vestkysten. I 2003 flyttede avisen adresse fra Jernbanegade 35 til Dalbygade 40.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
	----		----

	*Eskild Jørgensen: Dagspressen i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.		*Eskild Jørgensen: Dagspressen i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
	*Chr. P. Fogtmann: Det blev til De Bergske Blade, 1990.		*Chr. P. Fogtmann: Det blev til De Bergske Blade, 1990.

MartinMølgaard med 13. jun. 2013, 13:16

2013-06-13T13:16:58Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2013, 13:16
Linje 20:		Linje 20:
	----		----

	*Eskild Jørgensen: Dagspressen i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, ~~1979~~.		*Eskild Jørgensen: Dagspressen i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
	*Chr. P. Fogtmann: Det blev til De Bergske Blade, 1990.		*Chr. P. Fogtmann: Det blev til De Bergske Blade, 1990.
	*Historien om et dagblad [film (dvd)]: Kolding Folkeblad 1871-1995 (manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen) PR Centret, 2007.		*Historien om et dagblad [film (dvd)]: Kolding Folkeblad 1871-1995 (manuskript og instruktion Lars Gregers Hansen) PR Centret, 2007.

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2025, 10:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Folkeblad_B38806.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Folkeblad på Jernbanegade 35, 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Folkeblad_B38806.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Folkeblad på Jernbanegade 35, 1985. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Kolding Folkeblad udkom som prøveeksemplar 18. december 1871 og derpå fast fra 1. januar 1872, da det blev trykt hos Vejle Amts Folkeblad. Avisens første redaktør var stifteren, lærer og folketingsmedlem [[Chresten Berg]], valgt i Koldingkredsen for Venstre. I 1872 ansatte han [[Enevold Sørensen]] som redaktør. Trykningen blev i 1873 flyttet fra Vejle til Adelgade i Kolding. Berg søsatte en hel række Venstre-aviser og skabte avisimperiet De Bergske Blade, som på et tidspunkt omfattede 21 aviser. Flere af dem blev i begyndelsen trykt i Kolding, og i 1883 indrettedes et nyt trykkeri i Jernbanegade 12. I 1929 fik Kolding Folkeblad til huse i ejendommen Jernbanegade 35 i det tidligere Hotel Dania.		Kolding Folkeblad udkom som prøveeksemplar 18. december [[1871]] og derpå fast fra 1. januar [[1872]], da det blev trykt hos Vejle Amts Folkeblad. Avisens første redaktør var stifteren, lærer og folketingsmedlem [[Chresten Berg]], valgt i Koldingkredsen for Venstre. I 1872 ansatte han [[Enevold Sørensen]] som redaktør. Trykningen blev i 1873 flyttet fra Vejle til Adelgade i Kolding. Berg søsatte en hel række Venstre-aviser og skabte avisimperiet De Bergske Blade, som på et tidspunkt omfattede 21 aviser. Flere af dem blev i begyndelsen trykt i Kolding, og i 1883 indrettedes et nyt trykkeri i Jernbanegade 12. I 1929 fik Kolding Folkeblad til huse i ejendommen Jernbanegade 35 i det tidligere Hotel Dania.

	I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).		I 1920’erne var Kolding Folkeblad vokset til byens største avis i konkurrence med den konservative [[Kolding Avis]] (senere Jydske Tidende), det radikale [[Venstrebladet for det sydlige Jylland]] og [[Kolding Socialdemokrat]] (senere Aktuelt).

	Natten til lørdag 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[H.C. Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. I slutningen af september 1944 blev redaktør Vilhelm Behrens fra Holstebro Folkeblad gjort til ansvarshavnede redaktør af Kolding Folkeblad.		Natten til lørdag 16. september [[1944]] blev Kolding Folkeblad sprængt i luften, da en terrorgruppe, [[Petergruppen]], udførte en [[schalburgtage]] aktion ved anbragte 80 kg sprængstof ved rotationspressen og detonerede det. Eksplosionen dræbte avisens redaktør, [[Niels Emil Therkilsen]], og portneren [[H.C. Gejlager]], mens redaktørens datter, den 17-årige Kirsten, blev så hårdt kvæstet, at hun kort efter døde. Med kollegial hjælp fra [[Jydske Tidende]] udkom Kolding Folkeblad allerede igen om mandagen. I slutningen af september 1944 blev redaktør Vilhelm Behrens fra Holstebro Folkeblad gjort til ansvarshavnede redaktør af Kolding Folkeblad.

	Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.		Efter befrielsen opførtes et ny bladhus i Jernbanegade 35, og en ny trykpresse blev anskaffet. I 1952 købtes ejendommen Jernbanegade 33, så avisen nu ejede både nr. 33 og nr. 35 i Jernbanegade.
Linje 11:		Linje 11:
	Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.		Under den landsomfattende bladkonflikt i 1981 udkom avisen ikke fra 27. marts til 12. august. Avisens ledelse benyttede tiden til at skifte den gamle blyteknik ud med moderne elektronisk udstyr. I 1984 oprettedes lokalradioen Kanal Kolding og et video-produktionsselskab.

	Skrantende økonomi fik i 1990 Chresten Bergs arvinger til at sælge De Bergske Blade til erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, og da han gik konkurs, købte JydskeVestkysten i 1993 Kolding Folkeblad, som i 1998 helt ophørte efter 126 år som selvstændig avis.(Lars Gregers Hansen)		Skrantende økonomi fik i 1990 Chresten Bergs arvinger til at sælge De Bergske Blade til erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, og da han gik konkurs, købte JydskeVestkysten i 1993 Kolding Folkeblad, som i [[1998]] helt ophørte efter 126 år som selvstændig avis. (Kilde: ''Lars Gregers Hansen'')

	I oktober 1993 blev Kolding Folkeblad fusioneret med Jydske Vestkysten og dermed en underafdeling af Jydske Vestkysten. I 2003 flyttede avisen adresse fra Jernbanegade 35 til Dalbygade 40.		I oktober 1993 blev Kolding Folkeblad fusioneret med Jydske Vestkysten og dermed en underafdeling af Jydske Vestkysten. I 2003 flyttede avisen adresse fra [[Jernbanegade]] 35 til [[Dalbygade]] 40.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
	~~----~~		* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Kolding+Folkeblad&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Eskild Jørgensen: Dagspressen i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.		*Eskild Jørgensen: Dagspressen i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
	*Chr. P. Fogtmann: Det blev til De Bergske Blade, 1990.		*Chr. P. Fogtmann: Det blev til De Bergske Blade, 1990.
Linje 24:		Linje 24:

	[[Kategori: Kommunikation og medier]]		[[Kategori: Kommunikation og medier]]
			[[Kategori: Jernbanegade]]