Kolding Avis - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-11-25T22:42:24Z

‎Litteratur og kilder

Jkrause: /* Adgang til materialet */

2025-05-20T14:08:18Z

‎Adgang til materialet

Jkrause med 20. maj 2025, 14:08

2025-05-20T14:08:09Z

Jkrause med 20. maj 2025, 14:07

2025-05-20T14:07:37Z

Billy med 12. mar 2025, 18:05

2025-03-12T18:05:02Z

Jkrause med 9. jun 2022, 13:37

2022-06-09T13:37:05Z

Billy med 9. dec 2018, 12:38

2018-12-09T12:38:07Z

Billy med 9. dec 2018, 12:37

2018-12-09T12:37:55Z

Billy: /* Adgang til materialet */

2018-03-03T12:18:10Z

‎Adgang til materialet

Hcn1942 med 22. okt 2014, 11:18

2014-10-22T11:18:29Z

←Ældre version		Versionen fra 25. nov 2025, 22:42
Linje 25:		Linje 25:

	[[Kategori: Kommunikation og medier]]		[[Kategori: Kommunikation og medier]]
		+	[[Kategori: Kildematerialer]]
		+	[[Kategori:Aviser (Kolding)]]

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 === Adgang til materialet ===
 * Samlingerne kan ses på Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket, dog er de tidlige årgange ukomplette.
 * ''Mikrofilm med aviserne fra 1849 til i dag kan ses på Kolding Bibliotek''.

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Navnet Kolding Avis fortsatte dog med at optræde indtil [[1949]]. Jydske Tidende blev udgivet i Kolding fra 1929 og fortrængte hurtigt de andre aviser i Syd- og Sønderjylland, og kun den liberale ''Vestkysten'' i Esbjerg var fortsat en seriøs konkurrent.
-Natten til lørdag den 16. september [[1944]] blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.
+Natten til lørdag den 16. september [[1944]] blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen. Den 3. februar 1945 forsøgte Petergruppen at sprænge Jydske Tidendes trykkeribygning i luften. Avisens vagtmand opdagede dog bomben, som han sparkede væk fra bygningen. Bomben gik herefter af. En garage blev smadret og mange ruder i de nærliggende bygninger gik i stykker. Vagtmanden kom intet til.
 Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af Jydske Vestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar [[1991]]. I [[1993]] opkøbte Jyske Vestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Natten til lørdag den 16. september [[1944]] blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.
 Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af Jydske Vestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar [[1991]]. I [[1993]] opkøbte Jyske Vestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.
@@ Linje 24: / Linje 26: @@
 *http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_Folkeblad
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.
 [[Kategori: Kommunikation og medier]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Kolding Avis_B50889.jpg|400px|thumb|right|Annonce i Kolding Avis, 1856.]]
+[[Fil:Kolding Avis_B50889.jpg|400px|thumb|right|Annonce i Kolding Avis, [[1856]] ]]
 Kolding Avis startede i [[1849]] som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, [[Bertel Møller]] appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.
-I 1914 solgte [[Bertel Georg Pagh Møller|Bertel Møller]] søn, af samme navn, avisen til [[Erik Hansen]], og den konservative linie i avisen bliver yderligere skærpet. Erik Hansen var desuden nationalistisk indstillet og beskyldte blandt andet Th. Stauning for at være tysk bydreng og agent. Disse beskyldninger blev betragtet som æreskrænkende, og Erik Hansen blev idømt en bøde.
+I [[1914]] solgte [[Bertel Georg Pagh Møller|Bertel Møller]] søn, af samme navn, avisen til [[Erik Hansen]], og den konservative linie i avisen bliver yderligere skærpet. Erik Hansen var desuden nationalistisk indstillet og beskyldte blandt andet Th. Stauning for at være tysk bydreng og agent. Disse beskyldninger blev betragtet som æreskrænkende, og Erik Hansen blev idømt en bøde.
-Navnet Kolding Avis fortsatte dog med at optræde indtil 1949. Jydske Tidende blev udgivet i Kolding fra 1929 og fortrængte hurtigt de andre aviser i Syd- og Sønderjylland, og kun den liberale ''Vestkysten'' i Esbjerg var fortsat en seriøs konkurrent.
+I 1920'erne havde Erik Hansen økonomiske problemer og i [[1929]] blev Jydske Tidende skabt, da Kolding Avis, sammen med en række andre konservative aviser, blev opkøbt af Berlingske Tidende for at skabe et stærkt konservativt modstykke til de liberale og socialdemokratiske aviser.
-Natten til lørdag den 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.
+Navnet Kolding Avis fortsatte dog med at optræde indtil [[1949]]. Jydske Tidende blev udgivet i Kolding fra 1929 og fortrængte hurtigt de andre aviser i Syd- og Sønderjylland, og kun den liberale ''Vestkysten'' i Esbjerg var fortsat en seriøs konkurrent.
-Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af Jydske Vestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar 1991. I 1993 opkøbte Jyske Vestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.
+Natten til lørdag den 16. september [[1944]] blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.
-====Adgang til materialet====
+Efter 2. verdenskrig overtog Jydske Tidende både aviserne Dannevirke og Ribe Stiftstidende, og i slutningen af 1980'erne kom Vestkysten og Jydske Tidende i dialog om at skabe et samlet stærkt dagblad, der skulle dække Vest-, Syd- og Sønderjylland. Fusionen lykkedes, og den første udgave af Jydske Vestkysten, som bladet kom til at hedde, udkom den 15. januar [[1991]]. I [[1993]] opkøbte Jyske Vestkysten Kolding Folkeblad og kunne dermed dække hele regionen.
 * Samlingerne kan ses på Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket, dog er de tidlige årgange ukomplette.
@@ Linje 21: / Linje 18: @@
 * ''Mikrofilm med aviserne fra 1849 til i dag kan ses på Kolding Bibliotek''.
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
 *Jørgensen, Eskild: Dagspressen, i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, bind 3, 1982.
 *http://www.jv.dk - artiklen ''Eventyret om en avis''.

←Ældre version		Versionen fra 9. dec 2018, 12:38
Linje 2:		Linje 2:


−	Kolding Avis startede i ''1849'' som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, [[Bertel Møller]] appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.	+	Kolding Avis startede i [[1849]] som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, [[Bertel Møller]] appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.

←Ældre version		Versionen fra 9. dec 2018, 12:37
Linje 2:		Linje 2:


−	Kolding Avis startede i 1849 som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, [[Bertel Møller]] appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.	+	Kolding Avis startede i ''1849'' som en konservativ avis, der var for det danske og velkendte, men som var imod datidens krav om frihed og lighed. Avisens første redaktør, [[Bertel Møller]] appellerede dog til Venstre som modstander af regeringens provisoriske love. Disse liberale ideer var [[Chresten Berg]] til gengæld stor tilhænger af, og han skabte derfor [[Kolding Folkeblad]] som det politiske modstykke til Kolding Avis.


−	I 1914 solgte Bertel Møller avisen til [[Erik Hansen]], og den konservative linie i avisen bliver yderligere skærpet. Erik Hansen var desuden nationalistisk indstillet og beskyldte blandt andet Th. Stauning for at være tysk bydreng og agent. Disse beskyldninger blev betragtet som æreskrænkende, og Erik Hansen blev idømt en bøde.	+	I 1914 solgte [[Bertel Georg Pagh Møller\|Bertel Møller]] søn, af samme navn, avisen til [[Erik Hansen]], og den konservative linie i avisen bliver yderligere skærpet. Erik Hansen var desuden nationalistisk indstillet og beskyldte blandt andet Th. Stauning for at være tysk bydreng og agent. Disse beskyldninger blev betragtet som æreskrænkende, og Erik Hansen blev idømt en bøde.

←Ældre version		Versionen fra 22. okt 2014, 11:18
Linje 14:		Linje 14:


−	Natten til lørdag den 16. september 1944 blev Kolding ~~Avis~~ udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.	+	Natten til lørdag den 16. september 1944 blev Kolding Folkeblad udsat for [[Schalburgtage]], som var et folkeligt navn for terror begået af tyske sympatisører, og tre mennesker omkom, heriblandt redaktøren og hans datter. Egentlig skulle aktionen have været rettet mod Jydske Tidende, hvor der blev produceret illegale blade, men bygningen var for godt sikret til at gerningsmændene kunne trænge ind. Derfor gik det i stedet ud over Kolding Folkeblad. Med hjælp fra Jydske Tidende udkom Kolding Folkeblad dog allerede allerede igen om mandagen.