Kolding Andelsmejeri - Versionshistorie

Billy med 18. sep. 2026, 00:21

2026-09-18T00:21:09Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2026, 00:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B3500.jpg\|300px\|thumb\|right\|Haderslevvej, ~~eller~~ Sønder Landevej~~, som gaden hed dengang~~, ca. 1920. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B3500.jpg\|300px\|thumb\|right\|Til højre i billedet ses Kolding Andelsmejeri, beliggende på [[Haderslevvej]], dengang kaldet [[Sønder Landevej]], ca. 1920.{{uf}}]]
	[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B35054.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding ~~Andelsmejeri~~ ud mod Haderslevvej, ca. 1925-1935. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B35054.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Andelsmejeris butiksfacade ud mod Haderslevvej, ca. 1925-1935.{{uf}}]]

	Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De opkøbte 'Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri', der lå på [[Parcelvej]], og fortsatte driften. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895.		Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De opkøbte 'Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri', der lå på [[Parcelvej]], og fortsatte driften. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895.
Linje 32:		Linje 32:
	*Proprietær [[Michael Thomsen]] 1912-1945		*Proprietær [[Michael Thomsen]] 1912-1945

	===Litteratur og kilder===		==Litteratur og kilder==
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Andelsmejeri&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Kierulff-Jensen (red). Danmarks Amter og deres Mænd. Vejle, Ribe og Ringkjøbing. København, 1935		*Kierulff-Jensen (red). Danmarks Amter og deres Mænd. Vejle, Ribe og Ringkjøbing. København, 1935
	*Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).		*Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).

Jkrause med 7. jul. 2026, 07:03

2026-07-07T07:03:27Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 07:03
Linje 30:		Linje 30:
	*Skovgaard 1893-1900		*Skovgaard 1893-1900
	*P. Møller 1900-1912		*P. Møller 1900-1912
	*Proprietær [[Michael Thomsen]] ~~(f. 1878), Langholtgård~~ 1912-1945		*Proprietær [[Michael Thomsen]] 1912-1945

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:40

2026-07-07T06:40:55Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:40
Linje 34:		Linje 34:
	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
	*Kierulff-Jensen (red). Danmarks Amter og deres Mænd. Vejle, Ribe og Ringkjøbing. København, 1935		*Kierulff-Jensen (red). Danmarks Amter og deres Mænd. Vejle, Ribe og Ringkjøbing. København, 1935
	*Friis, Ove. Kolding som Andelsby, 1942.
	*Kolding Stadsarkiv: A 8019 direktør Carlo Bæks erindringer.
	*Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
	*Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).		*Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
	*G. Ellbrecht - Danske Mejerier - Bind 2 (1916).		*G. Ellbrecht - Danske Mejerier - Bind 2 (1916).
	*G. Ellbrecht - Dansk Mejeristat (1931).		*G. Ellbrecht - Dansk Mejeristat (1931).
			*Ove Friis - Kolding som Andelsby (1942).
			*Kolding Stadsarkiv: A8019 - Direktør Carlo Bæks erindringer.
	*Skive Folkeblad - 27-3-1914.		*Skive Folkeblad - 27-3-1914.

	[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]]		[[Kategori: Andelsbevægelse og kooperation]]
	[[Kategori: Haderslevvej (Kolding)]]		[[Kategori: Haderslevvej (Kolding)]]

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:39

2026-07-07T06:39:44Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:39
Linje 30:		Linje 30:
	*Skovgaard 1893-1900		*Skovgaard 1893-1900
	*P. Møller 1900-1912		*P. Møller 1900-1912
	*Proprietær Michael Thomsen (f. 1878), Langholtgård 1912-1945		*Proprietær [[Michael Thomsen]] (f. 1878), Langholtgård 1912-1945

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:38

2026-07-07T06:38:25Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:38
Linje 3:		Linje 3:

	Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De opkøbte 'Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri', der lå på [[Parcelvej]], og fortsatte driften. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895.		Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De opkøbte 'Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri', der lå på [[Parcelvej]], og fortsatte driften. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895.

	Mejeriets første formand var P. Møller. Han blev efterfulgt af H. Møller i 1889-1892, R. Buch i 1882-1893 og Skovgaard i 1893-1900. P. Møller blev igen formand i årene 1900-1912. Proprietær Michael Thomsen (f. 1878), Langholtgård fungerede som formand fra 1912-1945. Han var blevet valgt ind i bestyrelsen i 1906.

	Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Der blev også indrettet beboelse med 15 værelser samt butik ud mod Haderslevvej. Arkitekt Jesper Jespersen (1868-1926), Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger findes ikke længere i dag, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.		Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Der blev også indrettet beboelse med 15 værelser samt butik ud mod Haderslevvej. Arkitekt Jesper Jespersen (1868-1926), Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger findes ikke længere i dag, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.
Linje 25:		Linje 23:

	Vekofa-samarbejdet fik senere navnet Kløver Mælk, der efter en priskrig 1998-1999 fusionerede med MD Foods, som dernæst i 2000 fusionerede med Arla, Sverige, til Arla Foods.		Vekofa-samarbejdet fik senere navnet Kløver Mælk, der efter en priskrig 1998-1999 fusionerede med MD Foods, som dernæst i 2000 fusionerede med Arla, Sverige, til Arla Foods.

			== Formænd ==
			*P. Møller 1888-1889
			*H. Møller 1889-1892
			*R. Buch 1892-1893
			*Skovgaard 1893-1900
			*P. Møller 1900-1912
			*Proprietær Michael Thomsen (f. 1878), Langholtgård 1912-1945

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:29

2026-07-07T06:29:28Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:29
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B35054.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Andelsmejeri ud mod Haderslevvej, ca. 1925-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Kolding Andelsmejeri_B35054.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolding Andelsmejeri ud mod Haderslevvej, ca. 1925-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De ~~købte ”Kolding~~ Mælkeforsyning og ~~Dampcentrifugemejeri”~~ der lå på [[Parcelvej]]. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895~~. I 1906 blev proprietær Michael Thomsen (f. 1878), Langholtgård indvalgt i bestyrelsen og han var 1912-1945 formand~~.		Kolding Andelsmejeri blev oprettet i [[1888]] med i alt 34 landmænd som andelshavere. De opkøbte 'Kolding Mælkeforsyning og Dampcentrifugemejeri', der lå på [[Parcelvej]], og fortsatte driften. Efterhånden steg antallet af andelshavere til 50 i 1895.

	~~Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen~~, ~~ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser~~. ~~Bestyrelsen besluttede derfor~~ i ~~1914 at opføre et helt nyt mejeri~~. ~~Man erhvervede~~ i ~~denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet~~. ~~Arkitekt J~~. ~~Jespersen, Fredericia~~, ~~stod bag arbejdet~~. ~~Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig~~.		Mejeriets første formand var P. Møller. Han blev efterfulgt af H. Møller i 1889-1892, R. Buch i 1882-1893 og Skovgaard i 1893-1900. P. Møller blev igen formand i årene 1900-1912. Proprietær Michael Thomsen (f. 1878), Langholtgård fungerede som formand fra 1912-1945. Han var blevet valgt ind i bestyrelsen i 1906.

	Kolding ~~Andelsmejeri~~ havde eget laboratorium og stassaniseringsanlæg.		Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Der blev også indrettet beboelse med 15 værelser samt butik ud mod Haderslevvej. Arkitekt Jesper Jespersen (1868-1926), Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger findes ikke længere i dag, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.

			Mejereiet havde eget laboratorium og fra 1931 eget stassaniseringsanlæg.

			I 1916 havde Kolding Andelsmejeri 160 leverandører med 1.500 køer i alt.

	I 1927 gik Kolding Andelsmejeri og [[Slotsmøllen]] sammen i virksomheden Sydjydsk Iscremefabrik A/S med det formål at producere flødeis. Mejeriet ejede størstedelen af virksomheden. Isen, der gik under navnet [[Dana Is]], blev produceret hos Slotsmøllen, og Kolding Andelsmejeri leverede fløden dertil.		I 1927 gik Kolding Andelsmejeri og [[Slotsmøllen]] sammen i virksomheden Sydjydsk Iscremefabrik A/S med det formål at producere flødeis. Mejeriet ejede størstedelen af virksomheden. Isen, der gik under navnet [[Dana Is]], blev produceret hos Slotsmøllen, og Kolding Andelsmejeri leverede fløden dertil.

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:16

2026-07-07T06:16:08Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:16
Linje 6:		Linje 6:
	Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.		Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.

	~~1927 blev der i samarbejde med [[Slotsmøllen]] produceret flødeis under navnet [[Dana Is]]~~.		Kolding Andelsmejeri havde eget laboratorium og stassaniseringsanlæg.

	~~Virksomheden bag var~~ Sydjydsk Iscremefabrik A/S~~, som Kolding Andelsmejeri~~ ejede størstedelen af. Slotsmøllen ~~ejede 15%. Produktionen fandt sted på Slotsmøllens Fabrikker~~, og ~~fløden blev leveret af~~ Kolding Andelsmejeri.		I 1927 gik Kolding Andelsmejeri og [[Slotsmøllen]] sammen i virksomheden Sydjydsk Iscremefabrik A/S med det formål at producere flødeis. Mejeriet ejede størstedelen af virksomheden. Isen, der gik under navnet [[Dana Is]], blev produceret hos Slotsmøllen, og Kolding Andelsmejeri leverede fløden dertil.

	I 1931 bestod mejeriets ansatte af en mejeribestyrer, fire mejerister, to elever, en kotrollør, en prøveudtager, en arbejdsmand, 12 kuske og to kuske til salgsvognenen. Derudover havde leverandørerne 15 kuske.		I 1931 bestod mejeriets ansatte af en mejeribestyrer, fire mejerister, to elever, en kotrollør, en prøveudtager, en arbejdsmand, 12 kuske og to kuske til salgsvognenen. Derudover havde leverandørerne 15 kuske.

	I 1938 var [[Andelsmejeriet Godthåb]] i Vonsild blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I slutningen af 1930'erne var Kolding Andelsmejeri et af Sydjyllands største mejerier, og der ~~aftages~~ dagligt mælk fra over 2.000 køer. Der blev producereret 15.000 kg. smør årligt, og man beskæftigede omkring 50 ansatte.		I 1938 var [[Andelsmejeriet Godthåb]] i Vonsild blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I slutningen af 1930'erne var Kolding Andelsmejeri et af Sydjyllands største mejerier, og der blev dagligt aftaget mælk fra over 2.000 køer. Der blev producereret 15.000 kg. smør årligt, og man beskæftigede nu omkring 50 ansatte.

	[[V.F. Kjærsgaard\|V. Kjærsgaard]] var mejeribestyrer i 1915-1949. Han var med til at gennemføre en stor udvidelse af mejeriet i 1940.		[[V.F. Kjærsgaard\|V. Kjærsgaard]] var mejeribestyrer i 1915-1949. Han var med til at gennemføre en stor udvidelse af mejeriet i 1940.
Linje 18:		Linje 18:
	I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 blev [[Centralmejeriet Kolding]], der bestod af [[Bramdrupdam Andelsmejeri]], [[Andelsmejeriet Kildedyb]] og [[Kolding Bymejeri]], også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele salget i Kolding By og omegn.		I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 blev [[Centralmejeriet Kolding]], der bestod af [[Bramdrupdam Andelsmejeri]], [[Andelsmejeriet Kildedyb]] og [[Kolding Bymejeri]], også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele salget i Kolding By og omegn.

	1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk ~~fra Kolding~~ var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia.		1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia.

	Vekofa-samarbejdet fik senere navnet Kløver Mælk, der efter en priskrig 1998-99 fusionerede med MD Foods, som dernæst i 2000 fusionerede med Arla, Sverige, til Arla Foods.		Vekofa-samarbejdet fik senere navnet Kløver Mælk, der efter en priskrig 1998-1999 fusionerede med MD Foods, som dernæst i 2000 fusionerede med Arla, Sverige, til Arla Foods.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:09

2026-07-07T06:09:49Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:09
Linje 6:		Linje 6:
	Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.		Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.

	1927 blev der i samarbejde med [[~~Slotsmøllens Fabrikker~~]] produceret flødeis under navnet [[Dana-Is]].		1927 blev der i samarbejde med [[Slotsmøllen]] produceret flødeis under navnet [[Dana Is]].

	Virksomheden bag var Sydjydsk Iscremefabrik A/S, som Kolding Andelsmejeri ejede størstedelen af. Slotsmøllen ejede 15%. Produktionen fandt sted på Slotsmøllens Fabrikker, og fløden blev leveret af Kolding Andelsmejeri.		Virksomheden bag var Sydjydsk Iscremefabrik A/S, som Kolding Andelsmejeri ejede størstedelen af. Slotsmøllen ejede 15%. Produktionen fandt sted på Slotsmøllens Fabrikker, og fløden blev leveret af Kolding Andelsmejeri.

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:09

2026-07-07T06:09:26Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:09
Linje 5:		Linje 5:

	Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.		Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.

			1927 blev der i samarbejde med [[Slotsmøllens Fabrikker]] produceret flødeis under navnet [[Dana-Is]].

			Virksomheden bag var Sydjydsk Iscremefabrik A/S, som Kolding Andelsmejeri ejede størstedelen af. Slotsmøllen ejede 15%. Produktionen fandt sted på Slotsmøllens Fabrikker, og fløden blev leveret af Kolding Andelsmejeri.

	I 1931 bestod mejeriets ansatte af en mejeribestyrer, fire mejerister, to elever, en kotrollør, en prøveudtager, en arbejdsmand, 12 kuske og to kuske til salgsvognenen. Derudover havde leverandørerne 15 kuske.		I 1931 bestod mejeriets ansatte af en mejeribestyrer, fire mejerister, to elever, en kotrollør, en prøveudtager, en arbejdsmand, 12 kuske og to kuske til salgsvognenen. Derudover havde leverandørerne 15 kuske.

Jkrause med 7. jul. 2026, 06:07

2026-07-07T06:07:01Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 06:07
Linje 6:		Linje 6:
	Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.		Med tiden kunne mejeribygningerne ikke længere følge med udviklingen, ligesom mejeriets placering tæt på Kolding Å ofte skabte problemer med oversvømmelser. Bestyrelsen besluttede derfor i 1914 at opføre et helt nyt mejeri. Man erhvervede i denne forbindelse bygningen på [[Haderslevvej]], hvor [[Leneths Jernstøberi]] tidligere havde haft til huse, og opførte året efter også en helt ny mejeribygning på stedet. Arkitekt J. Jespersen, Fredericia, stod bag arbejdet. Alle bagbygninger er væk igen, men ejendommen Haderslevvej 1 er der stadig.

	~~[[V.F. Kjærsgaard\|V. Kjærsgaard]] var~~ mejeribestyrer ~~i 1915-1949. Han var med til at gennemføre~~ en ~~stor udvidelse af mejeriet i 1940. I slutningen af 1930'erne var Kolding Andelsmejeri et af Sydjyllands største mejerier~~, og ~~der aftages dagligt mælk fra over 2.000 køer~~. ~~Der blev producereret~~ 15~~.000 kg. smør årligt, og man beskæftigede omkring 50 ansatte~~.		I 1931 bestod mejeriets ansatte af en mejeribestyrer, fire mejerister, to elever, en kotrollør, en prøveudtager, en arbejdsmand, 12 kuske og to kuske til salgsvognenen. Derudover havde leverandørerne 15 kuske.

	I 1938 var [[Andelsmejeriet Godthåb]] i Vonsild blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 blev [[Centralmejeriet Kolding]], der bestod af [[Bramdrupdam Andelsmejeri]], [[Andelsmejeriet Kildedyb]] og [[Kolding Bymejeri]], også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele salget i Kolding By og omegn.		I 1938 var [[Andelsmejeriet Godthåb]] i Vonsild blevet optaget i Kolding Andelsmejeri. I slutningen af 1930'erne var Kolding Andelsmejeri et af Sydjyllands største mejerier, og der aftages dagligt mælk fra over 2.000 køer. Der blev producereret 15.000 kg. smør årligt, og man beskæftigede omkring 50 ansatte.

			[[V.F. Kjærsgaard\|V. Kjærsgaard]] var mejeribestyrer i 1915-1949. Han var med til at gennemføre en stor udvidelse af mejeriet i 1940.

			I 1949 blev Carlo Bæk bestyrer, og i 1956 blev [[Centralmejeriet Kolding]], der bestod af [[Bramdrupdam Andelsmejeri]], [[Andelsmejeriet Kildedyb]] og [[Kolding Bymejeri]], også en del af Kolding Andelsmejeri, der nu havde hele salget i Kolding By og omegn.

	1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk fra Kolding var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia.		1. januar 1971 blev mejerierne i Kolding, Vejle og Fredericia lagt sammen i Trekantens Mejeriselskab, Vekofa, med kontorer i det gamle Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5. Carlo Bæk fra Kolding var den første direktør i sammenslutningen. Det følgende år blev yderligere 7 mejerier i Trekantområdet indlemmet i sammenslutningen. Produktionen blev i 1979 flyttet fra Kolding til Fredericia.