Katrinelund - Versionshistorie

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

2025-04-23T04:30:13Z

* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

Billy: Kategori: Låsbygade

2025-03-17T07:07:11Z

Kategori: Låsbygade

Jkrause med 2. okt 2020, 07:42

2020-10-02T07:42:11Z

Jkrause med 2. okt 2020, 07:33

2020-10-02T07:33:42Z

Jkrause med 2. okt 2020, 07:23

2020-10-02T07:23:44Z

Jkrause med 2. okt 2020, 07:23

2020-10-02T07:23:08Z

Jkrause med 2. okt 2020, 07:21

2020-10-02T07:21:42Z

MartinMølgaard med 21. maj 2013, 10:08

2013-05-21T10:08:18Z

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 07:43

2013-04-18T07:43:37Z

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 07:38

2013-04-18T07:38:43Z

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 ===Litteratur og kilder===
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *Harald O. Grau: "Kathrinelund" i Kolding,  Vejle Amts Aarbog, 1957.

←Ældre version		Versionen fra 17. mar 2025, 07:07
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori:Parker og anlæg]]		[[Kategori:Parker og anlæg]]
		+	[[Kategori: Låsbygade]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Katrinelund_B81198.jpg|400px|thumb|right|Kolding set fra Konsul Wissings Hauge, 1836. Kolding Stadsarkiv, tegning af Jørgen Roed.]]
-I midten af 1800-tallet lå Kolding bys vestgrænse ved Låsbygade, Blæsbjerg og Skolegade. Konsul Martinus Wissing ejede en gård i Låsbygade og tillige toften og et haveanlæg vest for byen. Der var fri adgang til haveanlægget, der omfattede ca. seks tønder land og strakte sig mellem nuværende Villagade, Katrinegade, nordlige del af Vestre Ringgade og mod nord til ejendommene i Låsbygade.
+I midten af 1800-tallet lå Kolding bys vestgrænse ved [[Låsbygade]], Blæsbjerg og [[Skolegade]]. Konsul Martinus Wissing ejede en gård i Låsbygade og tillige toften og et haveanlæg vest for byen. Der var fri adgang til haveanlægget, der omfattede ca. seks tønder land og strakte sig mellem nuværende [[Villagade]], [[Katrinegade]], nordlige del af [[Vestre Ringgade]] og mod nord til ejendommene i Låsbygade.
 Ved Wissings død i 1854 erhvervede [[H. H. Grau]] jorden, hvor han siden opførte talrige huse. Wissings haveanlæg blev i 1867 navngivet Katrinelund efter H.H. Graus hustru Mette Katrine.
-Adgangen til anlægget skete via nuværende Blæsbjerggade. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt Koldinghus. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".
+Adgangen til anlægget skete via nuværende [[Blæsbjerggade]]. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt Koldinghus. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".
 I 1858 opførtes en stor pavillon kaldet "Villaen", der lå på anlæggets højeste punkt for enden af nuværende [[Villagade]]. Den indeholdt en stor dansesal med et dansegulv med et tværmål på godt 16 meter omgivet af en ca. 3 meter bred forhøjning med balkon og uden om dette lå værelser ca. 3,5 meter brede. Villaen blev nedrevet 1873. Anlægget gav Grau indtægter fra de skiftende værter, der forpagtede anlægget og ved salg af frugter og lign. Nogen god forretning blev anlægget dog aldrig, og under krigen 1864 led anlægget under preussisk og østrigsk indkvartering.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I midten af 1800-tallet lå Kolding bys vestgrænse ved Låsbygade, Blæsbjerg og Skolegade. Konsul Martinus Wissing ejede en gård i Låsbygade og tillige toften og et haveanlæg vest for byen. Der var fri adgang til haveanlægget, der omfattede ca. seks tønder land og strakte sig mellem nuværende Villagade, Katrinegade, nordlige del af Vestre Ringgade og mod nord til ejendommene i Låsbygade.
+Ved Wissings død i 1854 erhvervede [[H. H. Grau]] jorden, hvor han siden opførte talrige huse. Wissings haveanlæg blev i 1867 navngivet Katrinelund efter H.H. Graus hustru Mette Katrine.
 Adgangen til anlægget skete via nuværende Blæsbjerggade. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt Koldinghus. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".
 I 1858 opførtes en stor pavillon kaldet "Villaen", der lå på anlæggets højeste punkt for enden af nuværende [[Villagade]]. Den indeholdt en stor dansesal med et dansegulv med et tværmål på godt 16 meter omgivet af en ca. 3 meter bred forhøjning med balkon og uden om dette lå værelser ca. 3,5 meter brede. Villaen blev nedrevet 1873. Anlægget gav Grau indtægter fra de skiftende værter, der forpagtede anlægget og ved salg af frugter og lign. Nogen god forretning blev anlægget dog aldrig, og under krigen 1864 led anlægget under preussisk og østrigsk indkvartering.
 Anlægget dannede ramme om fester på nationale festdage, f.eks. Grundlovsdag, promenademusik og markedsagtige forlystelser som skiveskydning og keglespil og for børnene karruseller. Militærmusikere fra Fredericia leverede bl.a. Offenbachs muntre parisermusik. Festkalenderen begyndte gerne med pinsen og sluttede med høsten.
 ===Litteratur og kilder===

←Ældre version		Versionen fra 2. okt 2020, 07:23
Linje 7:		Linje 7:


−	Adgangen til anlægget skete via nuværende Blæsbjerggade. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt [[Koldinghus ~~i Konsul Graus Gade]]~~. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".	+	Adgangen til anlægget skete via nuværende Blæsbjerggade. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt Koldinghus. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".

←Ældre version		Versionen fra 2. okt 2020, 07:21
Linje 7:		Linje 7:


−	Adgangen til anlægget skete via nuværende Blæsbjerggade. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt Koldinghus. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".	+	Adgangen til anlægget skete via nuværende Blæsbjerggade. Anlæggets terræn var kuperet med snirklede spadseregange i engelsk stil. I det nordvestlige hjørne var der en dam med en ø med springvand og sandstensfigur. For enden af nuværende Konsul Graus Gade lå midterpavillonen, der var bygget i romansk stil med søjler. Den blev ombygget og til sidst i folkemunde benævnt [[Lille Koldinghus]]. Der var også en pavillon benævnt "Schweizer-stedet".

←Ældre version		Versionen fra 21. maj 2013, 10:08
Linje 10:		Linje 10:


−	I 1858 ~~opførte~~ en stor pavillon kaldet "Villaen", der lå på anlæggets højeste punkt for enden af nuværende [[Villagade]]. Den indeholdt en stor dansesal med et dansegulv med et tværmål på godt 16 meter omgivet af en ca. 3 meter bred forhøjning med balkon og uden om dette lå værelser ca. 3,5 meter brede. Villaen blev nedrevet 1873. Anlægget gav Grau indtægter fra de skiftende værter, der forpagtede anlægget og salg af frugter og lign. Nogen god forretning blev anlægget dog aldrig, og under krigen 1864 led anlægget under preussisk og østrigsk indkvartering.	+	I 1858 opførtes en stor pavillon kaldet "Villaen", der lå på anlæggets højeste punkt for enden af nuværende [[Villagade]]. Den indeholdt en stor dansesal med et dansegulv med et tværmål på godt 16 meter omgivet af en ca. 3 meter bred forhøjning med balkon og uden om dette lå værelser ca. 3,5 meter brede. Villaen blev nedrevet 1873. Anlægget gav Grau indtægter fra de skiftende værter, der forpagtede anlægget og ved salg af frugter og lign. Nogen god forretning blev anlægget dog aldrig, og under krigen 1864 led anlægget under preussisk og østrigsk indkvartering.


−	Anlægget dannede ramme om fester på nationale festdage, f.eks. ~~grundlovsdag~~, promenademusik og markedsagtige forlystelser som skiveskydning og keglespil og for børnene karruseller. Militærmusikere fra Fredericia leverede bl.a. Offenbachs muntre parisermusik. Festkalenderen begyndte gerne med pinsen og sluttede med høsten.	+	Anlægget dannede ramme om fester på nationale festdage, f.eks. Grundlovsdag, promenademusik og markedsagtige forlystelser som skiveskydning og keglespil og for børnene karruseller. Militærmusikere fra Fredericia leverede bl.a. Offenbachs muntre parisermusik. Festkalenderen begyndte gerne med pinsen og sluttede med høsten.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Katrinelund_B81198.jpg|300px|thumb|right|Kolding set fra Konsul Wissings Hauge, 1836. Kolding Stadsarkiv, tegning af Jørgen Roed.]]
+[[Fil:Katrinelund_B81198.jpg|400px|thumb|right|Kolding set fra Konsul Wissings Hauge, 1836. Kolding Stadsarkiv, tegning af Jørgen Roed.]]
 I midten af 1800-tallet lå Kolding bys vestgrænse ved Låsbygade, Blæsbjerg og Skolegade. Konsul Martinus Wissing ejede en gård i Låsbygade og tillige toften og et haveanlæg vest for byen. Der var fri adgang til haveanlægget, der omfattede ca. seks tønder land og strakte sig mellem nuværende Villagade, Katrinegade, nordlige del af Vestre Ringgade og mod nord til ejendommene i Låsbygade.
@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 I 1858 opførte en stor pavillon kaldet "Villaen", der lå på anlæggets højeste punkt for enden af nuværende [[Villagade]]. Den indeholdt en stor dansesal med et dansegulv med et tværmål på godt 16 meter omgivet af en ca. 3 meter bred forhøjning med balkon og uden om dette lå værelser ca. 3,5 meter brede. Villaen blev nedrevet 1873. Anlægget gav Grau indtægter fra de skiftende værter, der forpagtede anlægget og salg af frugter og lign. Nogen god forretning blev anlægget dog aldrig, og under krigen 1864 led anlægget under preussisk og østrigsk indkvartering.
 Anlægget dannede ramme om fester på nationale festdage, f.eks. grundlovsdag, promenademusik og markedsagtige forlystelser som skiveskydning og keglespil og for børnene karruseller. Militærmusikere fra Fredericia leverede bl.a. Offenbachs muntre parisermusik. Festkalenderen begyndte gerne med pinsen og sluttede med høsten.

Katrinelund - Versionshistorie

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk

Billy: Kategori: Låsbygade

Jkrause med 2. okt 2020, 07:42

Jkrause med 2. okt 2020, 07:33

Jkrause med 2. okt 2020, 07:23

Jkrause med 2. okt 2020, 07:23

Jkrause med 2. okt 2020, 07:21

MartinMølgaard med 21. maj 2013, 10:08

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 07:43

MartinMølgaard med 18. apr 2013, 07:38

Billy: * [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] ^{(link åbner ny fane)} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk