Julemærkesanatoriet - Versionshistorie

Jkrause med 3. feb 2026, 20:20

2026-02-03T20:20:08Z

Jkrause med 3. feb 2026, 20:16

2026-02-03T20:16:09Z

Billy med 29. jul 2025, 03:18

2025-07-29T03:18:47Z

Jkrause med 1. jul 2024, 08:04

2024-07-01T08:04:15Z

Jkrause med 3. jan 2022, 10:14

2022-01-03T10:14:45Z

Jkrause med 3. jan 2022, 10:12

2022-01-03T10:12:11Z

Jkrause med 3. jan 2022, 09:30

2022-01-03T09:30:49Z

Jkrause med 3. jan 2022, 09:20

2022-01-03T09:20:07Z

Jkrause med 3. jan 2022, 09:18

2022-01-03T09:18:57Z

Jkrause med 3. jan 2022, 09:18

2022-01-03T09:18:17Z

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men viste sig at kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi. En endnu større faktor var den store forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.
-Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede [[Hotel Kolding Fjord]] i bygningerne i 1990.
+Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede Hotel Kolding Fjord i bygningerne i 1990.
 == Litteratur og kilder ==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Julemærkesanatorium_B32949.jpg|300px|thumb|right|Julemærkesanatoriet som det så ud omkring 1940erne. I søjlegangen lå liggesalen hvor børnene kunne lige og få frisk luft. Fotograf Rudolf Olsen]]
-Julemærkesanatoriet i Kolding ligger der, hvor [[Koldingfjord Hotel]]let i dag ligger. Sanatoriet blev bygget for at modtage og helbrede tuberkuloseramte børn og var klar til at modtage de første patienter den 1. august [[1911]].
+Julemærkesanatoriet i Kolding lå i de bygninger, hvor [[Koldingfjord Hotel]]let i dag har til huse. Sanatoriet blev bygget for at modtage og helbrede tuberkuloseramte børn og var klar til at modtage de første patienter den 1. august [[1911]].
 De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903. Julepost, der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier, derfor overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmester Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram.
@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Der var et stort behov  for dette, da tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen. Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige, da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold.  Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost.
-Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og Louisehøj i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder.	Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost.
+Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og [[Louisehøj]] i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder.	Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost.
 Hver dag måtte patienterne gå en tur mellem en og tre gange dagligt. Turene kunne vare op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj og rigelige mængder fed mælk, hvor der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik mælken indenbords, ellers fik de ikke lov til at gå fra spisesalen. Der var adskillelige andre behandlinger, der var individuelle fra patient til patient. En behandlingsform var lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen, og en anden behandlingsmetode var den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen. Dette blev gjort i håb om at fjerne bakteriernes arnested.

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 * Folkebladet Sydjylland 23-6-1987.
 [[Kategori: Sundhedsvæsen]]
 [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Der var et stort behov  for dette, da tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen. Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige, da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold.  Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost.
-Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og Louisehøj i Kolding. Grosserer Jacob Ræder kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få Odd-Fellow logen til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder.	Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost.
+Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og Louisehøj i Kolding. Grosserer Jacob Ræder og købmand [[Conrad Emil Andersen]] kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få [[Odd-Fellow-Logen]] til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet. Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug den 1. august 1911. Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede med, at barnet fik tilsendt et patientnummer, der skulle syes på tøjet, inden det blev indlagt. Herefter blev barnet indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden det kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter børnene havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne vare helt op til 10 måneder.	Først når børnene var raske nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, der bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost.
 Hver dag måtte patienterne gå en tur mellem en og tre gange dagligt. Turene kunne vare op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj og rigelige mængder fed mælk, hvor der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik mælken indenbords, ellers fik de ikke lov til at gå fra spisesalen. Der var adskillelige andre behandlinger, der var individuelle fra patient til patient. En behandlingsform var lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen, og en anden behandlingsmetode var den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen. Dette blev gjort i håb om at fjerne bakteriernes arnested.

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men viste sig at kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi. En endnu større faktor var den store forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.
-Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Skolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen. I 1990 åbnede Hotel Kolding Fjord i bygningerne.
+Efter sanatoriets ophør i 1959, blev eskternatskolen [[Koldingfjordskolen]] oprettet i bygningerne. Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Odense for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. Efter en større renovering og ombygning i årene 1988-1990, åbnede [[Hotel Kolding Fjord]] i bygningerne i 1990.
 == Litteratur og kilder ==

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 == Litteratur og kilder ==
 *Jørgen Hansen: Fra Julemærkesanatorium til international hotel, Hotel Koldingfjord 2011.
-* Folkebladet Sydjylland - 16-10-1983.
+* Jydske Tidende - 16-10-1983.
 [[Kategori: Sundhedsvæsen]]
 [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]