Jernbanegade - Versionshistorie

Billy med 25. aug 2025, 11:15

2025-08-25T11:15:34Z

Billy med 24. mar 2025, 09:24

2025-03-24T09:24:03Z

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-03-10T01:14:58Z

‎Litteratur og kilder

Billy med 29. dec 2024, 01:27

2024-12-29T01:27:41Z

Billy med 6. mar 2020, 19:46

2020-03-06T19:46:34Z

Billy: Jens Brandt Høffding

2020-02-26T03:59:37Z

Jens Brandt Høffding

Billy med 8. mar 2018, 16:50

2018-03-08T16:50:38Z

MartinMølgaard med 3. jun 2013, 11:55

2013-06-03T11:55:10Z

MartinMølgaard med 15. maj 2013, 11:40

2013-05-15T11:40:23Z

MartinMølgaard med 4. mar 2013, 13:19

2013-03-04T13:19:54Z

←Ældre version		Versionen fra 25. aug 2025, 11:15
Linje 14:		Linje 14:

	[[Kategori: Jernbanegade]]		[[Kategori: Jernbanegade]]
−	[[Kategori: Gader og veje]]	+	[[Kategori: Gader og veje i Kolding]]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Jernbanegade_B80854.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod Rådhuset, ca. 1910. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i [[1866]] med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som [[1882]].
+Jernbanegade er en gade i Kolding, der strækker sig fra [[Banegårdspladsen]] til [[Akseltorv]]. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i [[1866]] med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som [[1882]].
 Den smalle del af Jernbanegade, der nu er gågade, hed oprindelig [[Høffdingsgade]] efter skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding|Høffding]], som anlagde gaden fra [[Munkegade]] til [[Slotsgade]] omkring 1850. Før den tid dækkede den kongelige urtehave hele arealet fra [[Staldgården]] til [[Klostergade]] mellem Slotsgade og Munkegade. I Høffdingsgade blev der opført flere gårde langs vejen i årtierne efter 1850. Selskabet Enigheden opførte et stort klubhus her i efteråret 1857. Det blev senere til [[Industriforeningen]]<nowiki />s bygning. Høffdingsgade blev brolagt i 1861. Der var ingen forbindelse mellem Høffdingsgade og [[Akseltorv]], Østergades baghuse strakte sig helt til Slotsgade. Først med anlæggelsen af [[Nygade]] i 1876 mellem Slotsgade og Akseltorv etableredes en direkte vej fra banegården til Akseltorv. De tre gader Jærnbanevej, Høffdingsgade og Nygade fik samme navn Jernbanegade den 30. januar 1891 (Kolding Stadsarkiv).

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 ===Litteratur og kilder===
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
 *”En gade i Kolding. Jernbanegade” i Jydske Tidende, 1. december, 1963.

←Ældre version		Versionen fra 29. dec 2024, 01:27
Linje 13:		Linje 13:
	*Georg Bruun: Koldings Gader, Byrådsbogen 1936–37, 1937. Kolding, 1937.		*Georg Bruun: Koldings Gader, Byrådsbogen 1936–37, 1937. Kolding, 1937.

		+	[[Kategori: Jernbanegade]]
	[[Kategori: Gader og veje]]		[[Kategori: Gader og veje]]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Jernbanegade_B80854.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod Rådhuset, ca. 1910. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.
+Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i [[1866]] med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som [[1882]].
 Den smalle del af Jernbanegade, der nu er gågade, hed oprindelig [[Høffdingsgade]] efter skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding|Høffding]], som anlagde gaden fra [[Munkegade]] til [[Slotsgade]] omkring 1850. Før den tid dækkede den kongelige urtehave hele arealet fra [[Staldgården]] til [[Klostergade]] mellem Slotsgade og Munkegade. I Høffdingsgade blev der opført flere gårde langs vejen i årtierne efter 1850. Selskabet Enigheden opførte et stort klubhus her i efteråret 1857. Det blev senere til [[Industriforeningen]]<nowiki />s bygning. Høffdingsgade blev brolagt i 1861. Der var ingen forbindelse mellem Høffdingsgade og [[Akseltorv]], Østergades baghuse strakte sig helt til Slotsgade. Først med anlæggelsen af [[Nygade]] i 1876 mellem Slotsgade og Akseltorv etableredes en direkte vej fra banegården til Akseltorv. De tre gader Jærnbanevej, Høffdingsgade og Nygade fik samme navn Jernbanegade den 30. januar 1891 (Kolding Stadsarkiv).

←Ældre version		Versionen fra 26. feb 2020, 03:59
Linje 4:		Linje 4:
	Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.		Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.

−	Den smalle del af Jernbanegade, der nu er gågade, hed oprindelig [[Høffdingsgade]] efter skibskaptajn Høffding, som anlagde gaden fra [[Munkegade]] til [[Slotsgade]] omkring 1850. Før den tid dækkede den kongelige urtehave hele arealet fra [[Staldgården]] til [[Klostergade]] mellem Slotsgade og Munkegade. I Høffdingsgade blev der opført flere gårde langs vejen i årtierne efter 1850. Selskabet Enigheden opførte et stort klubhus her i efteråret 1857. Det blev senere til [[Industriforeningen]]<nowiki />s bygning. Høffdingsgade blev brolagt i 1861. Der var ingen forbindelse mellem Høffdingsgade og [[Akseltorv]], Østergades baghuse strakte sig helt til Slotsgade. Først med anlæggelsen af [[Nygade]] i 1876 mellem Slotsgade og Akseltorv etableredes en direkte vej fra banegården til Akseltorv. De tre gader Jærnbanevej, Høffdingsgade og Nygade fik samme navn Jernbanegade den 30. januar 1891 (Kolding Stadsarkiv).	+	Den smalle del af Jernbanegade, der nu er gågade, hed oprindelig [[Høffdingsgade]] efter skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding\|Høffding]], som anlagde gaden fra [[Munkegade]] til [[Slotsgade]] omkring 1850. Før den tid dækkede den kongelige urtehave hele arealet fra [[Staldgården]] til [[Klostergade]] mellem Slotsgade og Munkegade. I Høffdingsgade blev der opført flere gårde langs vejen i årtierne efter 1850. Selskabet Enigheden opførte et stort klubhus her i efteråret 1857. Det blev senere til [[Industriforeningen]]<nowiki />s bygning. Høffdingsgade blev brolagt i 1861. Der var ingen forbindelse mellem Høffdingsgade og [[Akseltorv]], Østergades baghuse strakte sig helt til Slotsgade. Først med anlæggelsen af [[Nygade]] i 1876 mellem Slotsgade og Akseltorv etableredes en direkte vej fra banegården til Akseltorv. De tre gader Jærnbanevej, Høffdingsgade og Nygade fik samme navn Jernbanegade den 30. januar 1891 (Kolding Stadsarkiv).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Jernbanegade_B80855.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod stationen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Jernbanegade_B80855.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod stationen, 1907. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-[[Fil:Jernbanegade_B80854.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod Rådhuset. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Jernbanegade_B80854.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod Rådhuset, ca. 1910. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet [[Jærnbanevej]]. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 [[Fil:Jernbanegade_B80854.jpg|400px|thumb|right|Jernbanegade mod Rådhuset. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførselen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet Jernbanevej. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.
+Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet Jernbanevej. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.
 Den smalle del af Jernbanegade, der nu er gågade, hed oprindelig [[Høffdingsgade]] efter skibskaptajn Høffding, som anlagde gaden fra Munkegade til Slotsgade omkring 1850. Før den tid dækkede den kongelige urtehave hele arealet fra [[Staldgården]] til [[Klostergade]] mellem [[Slotsgade]] og [[Munkegade]]. I Høffdingsgade blev der opført flere gårde langs vejen i årtierne efter 1850. Selskabet Enigheden opførte et stort klubhus her i efteråret 1857. Det blev senere til [[Industriforeningen]]<nowiki />s bygning. Høffdingsgade blev brolagt i 1861. Der var ingen forbindelse mellem Høffdingsgade og Akseltorv, Østergades baghuse strakte sig helt til Slotsgade. Først med anlæggelsen af Nygade i 1876 mellem Slotsgade og Akseltorv etableredes en direkte vej fra banegården til Akseltorv. De tre gader Jernbanevej, Høffdingsgade og Nygade fik samme navn Jernbanegade den 30. januar 1891 (Kolding Stadsarkiv).

←Ældre version		Versionen fra 4. mar 2013, 13:19
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Jernbanegade_B80855.jpg\|400px\|thumb\|right\|Jernbanegade mod stationen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+	[[Fil:Jernbanegade_B80854.jpg\|400px\|thumb\|right\|Jernbanegade mod Rådhuset. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførselen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet Jernbanevej. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.		Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den brede del af Jernbanegade blev anlagt i forbindelse med opførselen af [[Statsbanegården]] i 1866 med navnet Jernbanevej. Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst, og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882.