Jens Peter Wissing - Versionshistorie

Billy: småret, infoboks og henvisninger

2026-01-05T15:59:48Z

småret, infoboks og henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 15:59
Linje 1:		Linje 1:
	Jens Peter Wissing (~~1888~~-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og sønnen lærte handel hos ham og kom til Lübeck for yderligere at uddanne sig. Da faderen døde i 1817, overtog han forretningen, og ved moderens død i 1830 blev han endnu mere velstående. Han opgav købmandsforretningen i begyndelsen af 1830erne for at leve af afkastet af sine ejendomme og penge, som fortrinsvis var anbragt i statspapirer. Navnlig før 1830 bestred han en række kommunale tillidsposter.		{{person uden billede\|{{PAGENAME}}\|3. marts 1788 \|15. december 1867 \|- \|Handels- og finansmand, kongelig agent og velgørere }}
			Jens Peter Wissing (1788-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og sønnen lærte handel hos ham og kom til Lübeck for yderligere at uddanne sig. Da faderen døde i 1817, overtog han forretningen, og ved moderens død i 1830 blev han endnu mere velstående. Han opgav købmandsforretningen i begyndelsen af 1830erne for at leve af afkastet af sine ejendomme og penge, som fortrinsvis var anbragt i statspapirer. Navnlig før 1830 bestred han en række kommunale tillidsposter.

	Han havde titel af Kongelig Agent, hvilken han blev tildelt i 1845. Han skulle ikke arbejde for agenttitlen, men betale rangskat. Giveren var Christian 8., og Wissing blev dermed belønnet for den indsats, han havde gjort for Kolding ved igennem mange år at give byen forskellige gaver. Han forærede bl.a. Skt. Nikolai Kirke en ny klokke, betalte for forbedring af orglet, gav kirken et nyt alterklæde og bevilgede den et stort stykke skov i Seest.		Han havde titel af Kongelig Agent, hvilken han blev tildelt i 1845. Han skulle ikke arbejde for agenttitlen, men betale rangskat. Giveren var kong Christian 8., og Wissing blev dermed belønnet for den indsats, han havde gjort for Kolding ved igennem mange år at give byen forskellige gaver. Han forærede bl.a. [[Skt. Nikolai Kirke]] en ny klokke, betalte for forbedring af orglet, gav kirken et nyt alterklæde og bevilgede den et stort stykke skov i [[Seest]].

	Med tiden udviklede han sig til en særling, og samtiden opfattede ham som en sådan. Det skyldes især de mange uoverensstemmelser, han havde med sine naboer og andre forbipasserende. ~~I domsprotokollen~~ i 1852 ~~meddeles~~, at han med hujen og skrigen havde forstyrret ~~”den~~ offentlige Rolighed og gjort sig skyldig i ~~Gadeoptøjer”~~. Han havde for vane at hidkalde gadens børn for at spørge dem, om de vidste, hvor den fattige agent boede. Børnene pegede så på genboen agent Warmings hus, hvorefter Wissing spurgte dem, hvor den rige agent havde hjemme. Herefter pegede de på Wissings ejendom, en oplysning han for 117. gang kvitterede med fire skilling til hver.		Med tiden udviklede han sig til en særling, og samtiden opfattede ham som en sådan. Det skyldes især de mange uoverensstemmelser, han havde med sine naboer og andre forbipasserende. Om det kan man læse i en domsprotokol i 1852, at han med hujen og skrigen havde forstyrret ”''den offentlige Rolighed og gjort sig skyldig i Gadeoptøjer''”. Han havde for vane at hidkalde gadens børn for at spørge dem, om de vidste, hvor den fattige agent boede. Børnene pegede så på genboen agent Warmings hus, hvorefter Wissing spurgte dem, hvor den rige agent havde hjemme. Herefter pegede de på Wissings ejendom, en oplysning han "''for 117. gang''" kvitterede med fire skilling til hver.

	Wissings gård var opført i 1619 af legatstifteren Peder Helt, og hovedbygningen lå parallelt med Helligkorsgade, med et mindre sidehus ned langs Søndergade. Imidlertid var der ikke blevet ofret megen vedligeholdelse på gården siden Wissing-familien overtog den omkring 1781. Wissing sørgede for, at gården blev malet hvert år, men ellers forsømte han vedligeholdelsen. Ved hans død var kun karnapværelset i stuen beboet, og han spiste oftest sin middagsmad ude ~~skiftende~~ steder af frygt for at blive ~~forgivet~~.		Wissings gård var opført i [[Kolding før 1799\|1619]] af legatstifteren Peder Helt, og hovedbygningen lå parallelt med [[Helligkorsgade]], med et mindre sidehus ned langs [[Søndergade]]. Imidlertid var der ikke blevet ofret megen vedligeholdelse på gården siden Wissing-familien overtog den omkring 1781. Wissing sørgede for, at gården blev malet hvert år, men ellers forsømte han vedligeholdelsen. Ved hans død var kun karnapværelset i stuen beboet, og han spiste oftest sin middagsmad ude og på forskellige steder af frygt for at blive forgiftet.

	Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, H. W. Meyer, lod gården nedrive i 1868.		Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, [[H.W. Meyer]], lod gården nedrive i 1868.

	~~===Litteratur og kilder===~~

			==Litteratur og kilder==
	*Georg Bruun: Jens Peter Wissing. En Koldingborger, 1925. P. Eliassen: En særling, Vejle Amts Aarbøger, 1905.		*Georg Bruun: Jens Peter Wissing. En Koldingborger, 1925. P. Eliassen: En særling, Vejle Amts Aarbøger, 1905.
	*Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.		*Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.

Jkrause med 6. mar. 2022, 07:46

2022-03-06T07:46:36Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2022, 07:46
Linje 1:		Linje 1:
	Jens Peter Wissing (1888-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og sønnen lærte handel hos ham og kom til Lübeck for yderligere at uddanne sig. Da faderen døde i 1817, overtog han forretningen, og ved moderens død i 1830 blev han endnu mere velstående. Han opgav købmandsforretningen i begyndelsen af 1830erne for at leve af afkastet af sine ejendomme og penge, som fortrinsvis var anbragt i statspapirer. Navnlig før 1830 bestred han en række kommunale tillidsposter.		Jens Peter Wissing (1888-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og sønnen lærte handel hos ham og kom til Lübeck for yderligere at uddanne sig. Da faderen døde i 1817, overtog han forretningen, og ved moderens død i 1830 blev han endnu mere velstående. Han opgav købmandsforretningen i begyndelsen af 1830erne for at leve af afkastet af sine ejendomme og penge, som fortrinsvis var anbragt i statspapirer. Navnlig før 1830 bestred han en række kommunale tillidsposter.


	Han havde titel af Kongelig Agent, hvilken han blev tildelt i 1845. Han skulle ikke arbejde for agenttitlen, men betale rangskat. Giveren var Christian 8., og Wissing blev dermed belønnet for den indsats, han havde gjort for Kolding ved igennem mange år at give byen forskellige gaver. Han forærede bl.a. Skt. Nikolai Kirke en ny klokke, betalte for forbedring af orglet, gav kirken et nyt alterklæde og bevilgede den et stort stykke skov i Seest.		Han havde titel af Kongelig Agent, hvilken han blev tildelt i 1845. Han skulle ikke arbejde for agenttitlen, men betale rangskat. Giveren var Christian 8., og Wissing blev dermed belønnet for den indsats, han havde gjort for Kolding ved igennem mange år at give byen forskellige gaver. Han forærede bl.a. Skt. Nikolai Kirke en ny klokke, betalte for forbedring af orglet, gav kirken et nyt alterklæde og bevilgede den et stort stykke skov i Seest.


	Med tiden udviklede han sig til en særling, og samtiden opfattede ham som en sådan. Det skyldes især de mange uoverensstemmelser, han havde med sine naboer og andre forbipasserende. I domsprotokollen i 1852 meddeles, at han med hujen og skrigen havde forstyrret ”den offentlige Rolighed og gjort sig skyldig i Gadeoptøjer”. Han havde for vane at hidkalde gadens børn for at spørge dem, om de vidste, hvor den fattige agent boede. Børnene pegede så på genboen agent Warmings hus, hvorefter Wissing spurgte dem, hvor den rige agent havde hjemme. Herefter pegede de på Wissings ejendom, en oplysning han for 117. gang kvitterede med fire skilling til hver.		Med tiden udviklede han sig til en særling, og samtiden opfattede ham som en sådan. Det skyldes især de mange uoverensstemmelser, han havde med sine naboer og andre forbipasserende. I domsprotokollen i 1852 meddeles, at han med hujen og skrigen havde forstyrret ”den offentlige Rolighed og gjort sig skyldig i Gadeoptøjer”. Han havde for vane at hidkalde gadens børn for at spørge dem, om de vidste, hvor den fattige agent boede. Børnene pegede så på genboen agent Warmings hus, hvorefter Wissing spurgte dem, hvor den rige agent havde hjemme. Herefter pegede de på Wissings ejendom, en oplysning han for 117. gang kvitterede med fire skilling til hver.


	Wissings gård var opført i 1619 af legatstifteren Peder Helt, og hovedbygningen lå parallelt med Helligkorsgade, med et mindre sidehus ned langs Søndergade. Imidlertid var der ikke blevet ofret megen vedligeholdelse på gården siden Wissing-familien overtog den omkring 1781. Wissing sørgede for, at gården blev malet hvert år, men ellers forsømte han vedligeholdelsen. Ved hans død var kun karnapværelset i stuen beboet, og han spiste oftest sin middagsmad ude skiftende steder af frygt for at blive forgivet.		Wissings gård var opført i 1619 af legatstifteren Peder Helt, og hovedbygningen lå parallelt med Helligkorsgade, med et mindre sidehus ned langs Søndergade. Imidlertid var der ikke blevet ofret megen vedligeholdelse på gården siden Wissing-familien overtog den omkring 1781. Wissing sørgede for, at gården blev malet hvert år, men ellers forsømte han vedligeholdelsen. Ved hans død var kun karnapværelset i stuen beboet, og han spiste oftest sin middagsmad ude skiftende steder af frygt for at blive forgivet.


	Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, H. W. Meyer, lod gården nedrive i 1868.		Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, H. W. Meyer, lod gården nedrive i 1868.


	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Jkrause med 7. nov. 2020, 11:46

2020-11-07T11:46:05Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2020, 11:46
Linje 21:		Linje 21:

	[[Kategori: Erhvervsfolk \|Wissing, Jens Peter]]		[[Kategori: Erhvervsfolk \|Wissing, Jens Peter]]
			[[Kategori: Købmænd]]

Henba med 7. sep. 2015, 12:41

2015-09-07T12:41:56Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2015, 12:41
Linje 20:		Linje 20:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4 Wissing, Jens Peter.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4 Wissing, Jens Peter.

	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk \|Wissing, Jens Peter]]

MartinMølgaard med 13. jun. 2013, 10:03

2013-06-13T10:03:21Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2013, 10:03
Linje 11:		Linje 11:


	Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, H. W. Meyer, lod gården nedrive i 1868~~.(Kolding Stadsarkiv)~~.		Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, H. W. Meyer, lod gården nedrive i 1868.

MartinMølgaard med 4. apr. 2013, 11:14

2013-04-04T11:14:55Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2013, 11:14
Linje 19:		Linje 19:
	*Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.		*Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4 Wissing, Jens Peter.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4 Wissing, Jens Peter.

			[[Kategori: Erhvervsfolk]]

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'Jens Peter Wissing (1888-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og s...'

2013-04-04T11:13:20Z

Oprettede siden med 'Jens Peter Wissing (1888-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og s...'

Ny side

Jens Peter Wissing (1888-1867) blev født 3. marts 1788. Han var eneste søn af købmand Jens Wissing og hustru Ane Marie Fischer. Faderen var en velstående købmand, og sønnen lærte handel hos ham og kom til Lübeck for yderligere at uddanne sig. Da faderen døde i 1817, overtog han forretningen, og ved moderens død i 1830 blev han endnu mere velstående. Han opgav købmandsforretningen i begyndelsen af 1830erne for at leve af afkastet af sine ejendomme og penge, som fortrinsvis var anbragt i statspapirer. Navnlig før 1830 bestred han en række kommunale tillidsposter.

Han havde titel af Kongelig Agent, hvilken han blev tildelt i 1845. Han skulle ikke arbejde for agenttitlen, men betale rangskat. Giveren var Christian 8., og Wissing blev dermed belønnet for den indsats, han havde gjort for Kolding ved igennem mange år at give byen forskellige gaver. Han forærede bl.a. Skt. Nikolai Kirke en ny klokke, betalte for forbedring af orglet, gav kirken et nyt alterklæde og bevilgede den et stort stykke skov i Seest.

Med tiden udviklede han sig til en særling, og samtiden opfattede ham som en sådan. Det skyldes især de mange uoverensstemmelser, han havde med sine naboer og andre forbipasserende. I domsprotokollen i 1852 meddeles, at han med hujen og skrigen havde forstyrret ”den offentlige Rolighed og gjort sig skyldig i Gadeoptøjer”. Han havde for vane at hidkalde gadens børn for at spørge dem, om de vidste, hvor den fattige agent boede. Børnene pegede så på genboen agent Warmings hus, hvorefter Wissing spurgte dem, hvor den rige agent havde hjemme. Herefter pegede de på Wissings ejendom, en oplysning han for 117. gang kvitterede med fire skilling til hver.

Wissings gård var opført i 1619 af legatstifteren Peder Helt, og hovedbygningen lå parallelt med Helligkorsgade, med et mindre sidehus ned langs Søndergade. Imidlertid var der ikke blevet ofret megen vedligeholdelse på gården siden Wissing-familien overtog den omkring 1781. Wissing sørgede for, at gården blev malet hvert år, men ellers forsømte han vedligeholdelsen. Ved hans død var kun karnapværelset i stuen beboet, og han spiste oftest sin middagsmad ude skiftende steder af frygt for at blive forgivet.

Jens Peter Wissing døde 15. december 1867. Hans dødsbo udviste en formue i 1869 på lidt over 131.000 rigsdaler. Hans gård var faldefærdig og den nye ejer, H. W. Meyer, lod gården nedrive i 1868.(Kolding Stadsarkiv).

===Litteratur og kilder===

*Georg Bruun: Jens Peter Wissing. En Koldingborger, 1925. P. Eliassen: En særling, Vejle Amts Aarbøger, 1905.
*Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 99.4 Wissing, Jens Peter.