Jørgen Jørgensen Schmidt - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-11-07T06:53:05Z

‎Litteratur og kilder

Billy med 31. mar 2025, 20:43

2025-03-31T20:43:02Z

Billy med 5. jan 2025, 21:37

2025-01-05T21:37:37Z

Jkrause med 27. mar 2023, 07:11

2023-03-27T07:11:39Z

Jkrause med 27. mar 2023, 07:09

2023-03-27T07:09:02Z

Jkrause med 27. mar 2023, 07:06

2023-03-27T07:06:59Z

Jkrause med 27. mar 2023, 07:01

2023-03-27T07:01:56Z

Jkrause med 27. mar 2023, 06:49

2023-03-27T06:49:58Z

Jkrause med 27. mar 2023, 06:27

2023-03-27T06:27:28Z

Billy med 13. aug 2018, 10:31

2018-08-13T10:31:48Z

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 ==Litteratur og kilder==
 * Vejle Amts Dyrlægeforening 1884-1984, af Johs. Kristiansen, 1989, udgivet af Vejle Amts Dyrlægeforening
 *Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984.

←Ældre version		Versionen fra 31. mar 2025, 20:43
Linje 1:		Linje 1:
		+	:''Der er flere personer med navnet [[Jørgen Jørgensen]]''
	{{Person uden billede\|Jørgen Jørgensen Schmidt\|15. juli 1845\|12. november 1923\|Emma Emilie Schmidt\|Dyrlæge}}		{{Person uden billede\|Jørgen Jørgensen Schmidt\|15. juli 1845\|12. november 1923\|Emma Emilie Schmidt\|Dyrlæge}}
	Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge.		Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.
-Han var formand for Vejle Amts Dyrlægeforening fra 1900-1912, og æresmedlem af samme forening i 1911. I 1912 blev han udnævnt til æresmedlem af Kolding Herreds Landbrugsforening, vis husdyrudvalg han var formand for fra 1887-1891 og fra 1920-1923. Han blev i 1912 æresdoktor ved Den Kongelige veterinære højskole i Berlin.
+Han var formand for Vejle Amts Dyrlægeforening fra 1900-1912, og æresmedlem af samme forening i 1911. I 1912 blev han udnævnt til æresmedlem af [[Kolding Herreds Landbrugsforening]], vis husdyrudvalg han var formand for fra 1887-1891 og fra 1920-1923. Han blev i 1912 æresdoktor ved Den Kongelige veterinære højskole i Berlin.
 Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen i København udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt og betalt af amerikanske dyrlæger.

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.
-Han var formand for Vejle Amts Dyrlægeforening fra 1900-1912, og æresmedlem af samme forening 1911. I 1912 blev han udnævnt til æresmedlem af Kolding Herreds Landbrugsforening, vis husdyrudvalg han var formand for fra 1887-1891 og fra 1920-1923. Han blev i 1912 æresdoktor ved Den Kongelige veterinære højskole i Berlin.
+Han var formand for Vejle Amts Dyrlægeforening fra 1900-1912, og æresmedlem af samme forening i 1911. I 1912 blev han udnævnt til æresmedlem af Kolding Herreds Landbrugsforening, vis husdyrudvalg han var formand for fra 1887-1891 og fra 1920-1923. Han blev i 1912 æresdoktor ved Den Kongelige veterinære højskole i Berlin.
 Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen i København udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt og betalt af amerikanske dyrlæger.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{Person uden billede|Jørgen Jørgensen Schmidt|15. juli 1845|12. november 1923|-|Dyrlæge}}
+{{Person uden billede|Jørgen Jørgensen Schmidt|15. juli 1845|12. november 1923|Emma Emilie Schmidt|Dyrlæge}}
 Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge.
@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen i København udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt og betalt af amerikanske dyrlæger.
 ==Litteratur og kilder==

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Person uden billede|Jørgen Jørgensen Schmidt|15. juli 1845|12. november 1923|-|Dyrlæge}}
-Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge. Modtog eksamen som dyrlæge 1872, drev siden praksis i Brørup, Smidstrup og til sidst Kolding. Formand for Vejle Amts Dyrlægeforening 1900-1912, æresmedlem af samme forening 1911.
+Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge.
 == Livshistorie ==
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Han læste til dyrlæge og afsluttede veterinærstudiet i 1872. Han praktiserede som dyrlæge først i Brørup 1872-1874, i Smidstrup 1874-1885 og i Kolding fra 1885 til sin død. I Kolding bosatte han sig i Jernbanegade 15 og siden i Jernbanegade 10. Under sin praksis blev han hurtigt konfronteret med kvægtuberkulosen og begyndte allerede fra 1876 at publicere artikler om navnlig kvægsygdomme.
 Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.
 Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt.