Industriforeningen - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2026-10-26T19:29:34Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2026, 19:29
Linje 32:		Linje 32:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			{{arkivdk\|Industriforeningen\|Industriforeningen}}
	*Kolding Stadsarkiv - A1548: Industriforeningen.		*Kolding Stadsarkiv - A1548: Industriforeningen.
	*Kolding Stadsarkiv - A98: Borgmesterkontorets arkiv - beslaglæggelsessager: Industriforeningen.		*Kolding Stadsarkiv - A98: Borgmesterkontorets arkiv - beslaglæggelsessager: Industriforeningen.
Linje 43:		Linje 44:
	[[Kategori: Håndværk og industri]]		[[Kategori: Håndværk og industri]]
	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]
			[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker (Besættelsen)]]

Billy med 18. sep. 2026, 00:46

2026-09-18T00:46:56Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2026, 00:46
Linje 1:		Linje 1:
	{{forening uden billede\|Industriforeningen\|4. maj 1862\|-\|Fremme erhverv og industri i Kolding\|[[Industrien]]}}		{{forening uden billede\|Industriforeningen\|4. maj 1862\|-\|Fremme erhverv og industri i Kolding\|[[Industrien]]}}
	[[Fil:Industriforeningen_B23623.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens sal, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Industriforeningen_B23623.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens sal, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	[[Fil:Industriforeningen_B50290.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens lokaler blev benyttet til mange formål. Her er det slagtermesterforeningen, der holder jubilæum, 11.~~10.~~ 1931. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Industriforeningen_B50290.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens lokaler blev benyttet til mange formål. Her er det slagtermesterforeningen, der holder jubilæum, 11. oktober [[1931]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Industriforeningen, stiftet den 4. maj [[1862]].		Industriforeningen, stiftet den 4. maj [[1862]].

Billy med 18. sep. 2026, 00:45

2026-09-18T00:45:09Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2026, 00:45
Linje 1:		Linje 1:
	{{forening uden billede\|Industriforeningen\|4. maj 1862\|-\|Fremme erhverv og industri i Kolding\|[[Industrien]]}}		{{forening uden billede\|Industriforeningen\|4. maj 1862\|-\|Fremme erhverv og industri i Kolding\|[[Industrien]]}}
	[[Fil:Industriforeningen_B23623.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens sal, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Industriforeningen_B23623.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens sal, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	[[Fil:Industriforeningen_B50290.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Industriforeningens lokaler blev benyttet til mange formål. Her er det slagtermesterforeningen, der holder jubilæum, 11.10. 1931. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Industriforeningen_B50290.jpg\|300px\|thumb\|right\|Industriforeningens lokaler blev benyttet til mange formål. Her er det slagtermesterforeningen, der holder jubilæum, 11.10. 1931. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Industriforeningen, stiftet den 4. maj [[1862]].		Industriforeningen, stiftet den 4. maj [[1862]].

Linje 42:		Linje 41:
	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
	[[Kategori: Jernbanegade]]		[[Kategori: Jernbanegade]]
			[[Kategori: Håndværk og industri]]
			[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Billy med 14. aug. 2025, 06:46

2025-08-14T06:46:22Z

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2025, 06:46
Linje 8:		Linje 8:
	Da lavene i 1850'erne var blevet nedlagt som følge af indførelsen af den nye næringslov, dannedes en række håndværkerforeninger landet over. I Kolding stiftedes foreningen under et borgermøde på Rådhuset søndag den 4. maj 1862, dengang med navnet ''Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding'', foreningens første formand var [[H. Fønss]], ved generalforsamlingen i juni 1868 var handskemager [[H. Jørgensen\|Hans Jørgensen]] blevet formand. Foreningen tog sig af medlemmernes sociale sikring og mestrenes faglige udvikling. Fra 1868 lejede man sig ind i den borgerlige klub Enighedens lokaler i [[Industrien\|Jernbanegade 13]], og i 1886 købte foreningen lokalerne.		Da lavene i 1850'erne var blevet nedlagt som følge af indførelsen af den nye næringslov, dannedes en række håndværkerforeninger landet over. I Kolding stiftedes foreningen under et borgermøde på Rådhuset søndag den 4. maj 1862, dengang med navnet ''Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding'', foreningens første formand var [[H. Fønss]], ved generalforsamlingen i juni 1868 var handskemager [[H. Jørgensen\|Hans Jørgensen]] blevet formand. Foreningen tog sig af medlemmernes sociale sikring og mestrenes faglige udvikling. Fra 1868 lejede man sig ind i den borgerlige klub Enighedens lokaler i [[Industrien\|Jernbanegade 13]], og i 1886 købte foreningen lokalerne.

	Foreningen opførte i 1888 en teatersal, ~~der~~ blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.		Foreningen opførte i 1888 en teatersal, hvorfor bygningen også ofte kaldes Kolding Teater. Denne sal blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.

	Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Teatersalen skulle kunne rumme 700 personer og - slået sammen med et par tilstødende lokaler - i alt 1.300 personer. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] skulle stå for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Den 3. oktober 1944 vedtog Kolding Byråd at yde økonomisk støtte til opførelsen af teatersalen, og ydede derved et rentefrit lån på 300.000 kr. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning.		Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Teatersalen skulle kunne rumme 700 personer og - slået sammen med et par tilstødende lokaler - i alt 1.300 personer. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] skulle stå for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Den 3. oktober 1944 vedtog Kolding Byråd at yde økonomisk støtte til opførelsen af teatersalen, og ydede derved et rentefrit lån på 300.000 kr. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning.

Billy: Kategori: Jernbanegade

2024-12-29T01:49:08Z

Kategori: Jernbanegade

← Ældre version		Versionen fra 29. dec. 2024, 01:49
Linje 41:		Linje 41:

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
			[[Kategori: Jernbanegade]]

Jkrause med 10. dec. 2024, 11:55

2024-12-10T11:55:07Z

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2024, 11:55
Linje 10:		Linje 10:
	Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.		Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.

	Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Teatersalen skulle kunne rumme 700 personer og - slået sammen med et par tilstødende lokaler - i alt 1.300 personer. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] skulle stå for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Den 3. oktober 1944 vedtog Kolding Byråd at yde økonomisk støtte til opførelsen af teatersalen, og ydede derved et rentefrit lån på 300.000 kr. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, ~~så først~~ i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.		Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Teatersalen skulle kunne rumme 700 personer og - slået sammen med et par tilstødende lokaler - i alt 1.300 personer. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] skulle stå for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Den 3. oktober 1944 vedtog Kolding Byråd at yde økonomisk støtte til opførelsen af teatersalen, og ydede derved et rentefrit lån på 300.000 kr. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning.

			Den 9. november 1944 blev flere lokaler i Industriforeningen beslaglagt af den tyske værnemagt, herunder Industricaféen, der var drevet af C. A. Jensen. Ved befrielsen og frem til 1. august 1945 var der desuden indkvarteret tyske flygtninge i ejendommen.

			I september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.

	I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.		I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.
Linje 29:		Linje 33:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Industriforeningen~~, A1548,~~ Kolding Stadsarkiv		*Kolding Stadsarkiv - A1548: Industriforeningen.
			*Kolding Stadsarkiv - A98: Borgmesterkontorets arkiv - beslaglæggelsessager: Industriforeningen.
			*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
	*Dedenroth-Schou, Poul: Foreningen af Håndværkere og Industridrivende i Kolding 1862-1987. Kolding, 1987.		*Dedenroth-Schou, Poul: Foreningen af Håndværkere og Industridrivende i Kolding 1862-1987. Kolding, 1987.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.		*Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
	* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
	*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944, 11-3-1944, 15-3-1944 og 3-10-1944.		*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944, 11-3-1944, 15-3-1944 og 3-10-1944.

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Jkrause med 4. okt. 2024, 06:33

2024-10-04T06:33:57Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 06:33
Linje 10:		Linje 10:
	Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.		Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.

	Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] ~~stod~~ for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.		Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Teatersalen skulle kunne rumme 700 personer og - slået sammen med et par tilstødende lokaler - i alt 1.300 personer. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] skulle stå for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Den 3. oktober 1944 vedtog Kolding Byråd at yde økonomisk støtte til opførelsen af teatersalen, og ydede derved et rentefrit lån på 300.000 kr. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.

	I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.		I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.
Linje 33:		Linje 33:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
	* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018		* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
	*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944, 11-3-1944 og 15-3-1944.		*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944, 11-3-1944, 15-3-1944 og 3-10-1944.

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Jkrause med 14. mar. 2024, 07:27

2024-03-14T07:27:40Z

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2024, 07:27
Linje 10:		Linje 10:
	Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.		Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.

	Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944.		Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] stod for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.
	I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] stod for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.

	I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.		I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.
Linje 34:		Linje 33:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
	* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018		* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
	*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944 og 11-3-1944.		*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944, 11-3-1944 og 15-3-1944.

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Jkrause med 6. mar. 2024, 11:53

2024-03-06T11:53:15Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2024, 11:53
Linje 34:		Linje 34:
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
	* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018		* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
	*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944 og 23-2-1944.		*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944 og 11-3-1944.

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Jkrause med 6. mar. 2024, 11:50

2024-03-06T11:50:55Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2024, 11:50
Linje 10:		Linje 10:
	Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.		Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.

	Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] stod for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.		Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944.
			I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] stod for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.

	I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.		I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.