Helligkorsgade 18 - Versionshistorie

Billy med 13. sep. 2026, 00:42

2026-09-13T00:42:37Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2026, 00:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg\|thumb\|Helligkorsgade 18 (til højre) i [[Kolding i 1940erne\|1940erne]], ukendt fotograf]]		[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg\|thumb\|Helligkorsgade 18 (til højre) i [[Kolding i 1940erne\|1940erne]], ukendt fotograf]]
	[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg\|thumb\|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]]		[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg\|thumb\|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]]
	Helligkorsgade 18, kendt som ~~julemandens~~ hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799\|1589]].		Helligkorsgade 18, kendt som ''Julemandens hus'' og ''Det gamle Borgerhus'', er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799\|1589]].

	== Bygningshistorie ==		== Bygningshistorie ==
Linje 33:		Linje 33:
	[[Kategori: Helligkorsgade]]		[[Kategori: Helligkorsgade]]
	[[Kategori: Jul]]		[[Kategori: Jul]]
			[[Kategori: Kultur og fritid]]

Billy med 20. jan. 2026, 10:06

2026-01-20T10:06:39Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2026, 10:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg\|thumb\|Helligkorsgade 18 (til højre) i 1940erne, ukendt fotograf]]		[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg\|thumb\|Helligkorsgade 18 (til højre) i [[Kolding i 1940erne\|1940erne]], ukendt fotograf]]
	[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg\|thumb\|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]]		[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg\|thumb\|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]]
	Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799\|1589]].		Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799\|1589]].

Billy med 19. dec. 2025, 23:14

2025-12-19T23:14:19Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2025, 23:14
Linje 17:		Linje 17:

	Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i [[1939]] blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne.		Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i [[1939]] blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne.

			I [[2006]] blev Helligkorsgade 18, på initiativ af [[City Kolding]], taget i brug som [[Julemanden i Kolding\|julemandens]] hus. Huset har sidenhen været et populært udflugtsmål for børnefamilier i december, hvor børn bl.a. har haft mulighed for at aflevere ønskesedler og julesokker til julemanden.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-12-19T23:06:47Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2025, 23:06
Linje 30:		Linje 30:
	[[Kategori: Treårskrigen]]		[[Kategori: Treårskrigen]]
	[[Kategori: Helligkorsgade]]		[[Kategori: Helligkorsgade]]
			[[Kategori: Jul]]

Billy: /* Bygningshistorie */

2025-03-29T09:39:07Z

Bygningshistorie

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2025, 09:39
Linje 8:		Linje 8:
	Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev i 1914 interviewet til Kolding Folkeblad, hvortil han fortalte at hans slægt havde "''... boet (i huset red.) i hvert tilfælde, tilbage til aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare", årstallet 1589 og bogstaverne H.J. og D.H., der sikkert er forbogstaverne til ejerens og hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen, højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "Hans Jørgensen", måske Jørgen Hansens Faber. Jørgen Hansen er den ældste, der kan påvises af P. Martin Møllers slægt''".		Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev i 1914 interviewet til Kolding Folkeblad, hvortil han fortalte at hans slægt havde "''... boet (i huset red.) i hvert tilfælde, tilbage til aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare", årstallet 1589 og bogstaverne H.J. og D.H., der sikkert er forbogstaverne til ejerens og hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen, højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "Hans Jørgensen", måske Jørgen Hansens Faber. Jørgen Hansen er den ældste, der kan påvises af P. Martin Møllers slægt''".

	Møllers påstand har dog ikke kunnet bekræftes fuldstændigt, og i 2007 kom ~~Villy Rasch~~ frem ~~til~~, at den en ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.		Møllers påstand har dog ikke kunnet bekræftes fuldstændigt, i en af artiklerne fra [[Koldingbogen]] 2007 kom det frem, at den ældste beboer der kendes til i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.

	Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.		Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.

Billy med 29. mar. 2025, 06:01

2025-03-29T06:01:54Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2025, 06:01
Linje 6:		Linje 6:
	På døroverliggeren (''oprindelig kaldes egetavle'') over hoveddøren står teksent: "''O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare''", oversat til nutids dansk: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589. Der vides intet med sikkerhed om hvem HI og DH var, det meste man rigtigt kan sige, er at de mest sandsynligt har været et ægtepar. Det aldrig lykkes hverken lokalhistorisk interesserede eller historikere, at kunne fastslå hvem der har bygget huset.		På døroverliggeren (''oprindelig kaldes egetavle'') over hoveddøren står teksent: "''O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare''", oversat til nutids dansk: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589. Der vides intet med sikkerhed om hvem HI og DH var, det meste man rigtigt kan sige, er at de mest sandsynligt har været et ægtepar. Det aldrig lykkes hverken lokalhistorisk interesserede eller historikere, at kunne fastslå hvem der har bygget huset.

	~~Den ældste~~ beboer ~~der kendes~~ i ~~huset~~, ~~var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med~~ hans ~~hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede~~ i huset i ~~årene~~ 1649 ~~til 1668~~. ~~Hans Markussen~~ og ~~hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659~~, ~~det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier~~, der ~~rasede i Kolding i årene 1654~~ og ~~1657-1659~~. ~~Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget~~ af ~~fremmede tropper og udplyndret~~, ~~synes det at være gået~~ Hans ~~Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand~~, ~~han døde i 1668~~. ~~Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted~~, der ~~ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede~~ af ~~Helligkorsgade~~.		Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev i 1914 interviewet til Kolding Folkeblad, hvortil han fortalte at hans slægt havde "''... boet (i huset red.) i hvert tilfælde, tilbage til aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare", årstallet 1589 og bogstaverne H.J. og D.H., der sikkert er forbogstaverne til ejerens og hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen, højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "Hans Jørgensen", måske Jørgen Hansens Faber. Jørgen Hansen er den ældste, der kan påvises af P. Martin Møllers slægt''".

	~~Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev~~ i ~~1914 interviewet~~ til ~~Kolding Folkeblad~~, ~~hvor han fortalte~~ at hans ~~slægt havde "''... boet (~~i huset ~~red~~.) i ~~hvert tilfælde tilbage~~ til ~~aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware~~, ~~da stard~~ det ~~for ald Frøct og Faare"~~, ~~årstallet 1589~~ og ~~bogstaverne H.J. og D.H~~., ~~der sikkert er forbogstaverne til ejerens~~ og ~~hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen~~, ~~højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "~~Hans ~~Jørgensen"~~, ~~måske Jørgen Hansens Faber~~. ~~Jørgen Hansen er den ældste~~, der ~~kan påvises~~ af ~~P. Martin Møllers slægt''"~~.		Møllers påstand har dog ikke kunnet bekræftes fuldstændigt, og i 2007 kom Villy Rasch frem til, at den en ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.

	Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.		Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.

Billy med 29. mar. 2025, 05:48

2025-03-29T05:48:36Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2025, 05:48
Linje 8:		Linje 8:
	Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.		Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.

	Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev i 1914 interviewet til Kolding Folkeblad, hvor han fortalte om		Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev i 1914 interviewet til Kolding Folkeblad, hvor han fortalte at hans slægt havde "''... boet (i huset red.) i hvert tilfælde tilbage til aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare", årstallet 1589 og bogstaverne H.J. og D.H., der sikkert er forbogstaverne til ejerens og hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen, højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "Hans Jørgensen", måske Jørgen Hansens Faber. Jørgen Hansen er den ældste, der kan påvises af P. Martin Møllers slægt''".

	"''... boet (i huset red.) i hvert tilfælde tilbage til aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare", årstallet 1589 og bogstaverne H.J. og D.H., der sikkert er forbogstaverne til ejerens og hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen, højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "Hans Jørgensen", måske Jørgen Hansens Faber. Jørgen Hansen er den ældste, der kan påvises af P. Martin Møllers slægt''".

	Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.		Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.

Billy med 29. mar. 2025, 05:46

2025-03-29T05:46:44Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2025, 05:46
Linje 4:		Linje 4:

	== Bygningshistorie ==		== Bygningshistorie ==
	På døroverliggeren står: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589, ~~men~~ det ~~vides ikke~~, hvem der har bygget huset.		På døroverliggeren (''oprindelig kaldes egetavle'') over hoveddøren står teksent: "''O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare''", oversat til nutids dansk: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589. Der vides intet med sikkerhed om hvem HI og DH var, det meste man rigtigt kan sige, er at de mest sandsynligt har været et ægtepar. Det aldrig lykkes hverken lokalhistorisk interesserede eller historikere, at kunne fastslå hvem der har bygget huset.

	Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.		Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.

	Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester [[P. Martin Møller]], søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.		Husets sidste faste beboer skomagermester [[P. Martin Møller]] blev i 1914 interviewet til Kolding Folkeblad, hvor han fortalte om

			"''... boet (i huset red.) i hvert tilfælde tilbage til aaret 1649, maaske lige fra huset blev bygget 1589, Kristian IV.s første regeringsaar. Paa husets gamle egetavle står "O here, wilt Du vort hos beware, da stard det for ald Frøct og Faare", årstallet 1589 og bogstaverne H.J. og D.H., der sikkert er forbogstaverne til ejerens og hans hustrus navne. Indtil 1649 ejedes huset af Jørgen Hansen, højst sandsynligt skal H.J. derfor sige "Hans Jørgensen", måske Jørgen Hansens Faber. Jørgen Hansen er den ældste, der kan påvises af P. Martin Møllers slægt''".

			Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.

	Huset blev angiveligt under [[Slaget ved Kolding\|slaget ved Kolding]] i april [[1849]] ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside.		Huset blev angiveligt under [[Slaget ved Kolding\|slaget ved Kolding]] i april [[1849]] ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside.

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-03-18T18:41:15Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. mar. 2025, 18:41
Linje 17:		Linje 17:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Helligkorsgade 18.		* Koldingfamilier i 1600-tallet, artikel af Villy Rasch (2007), [[Koldingbogen]] 2007
			* Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43
			* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Helligkorsgade 18.
	* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=29905#29905,3402267 Realregisteret], Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside		* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=29905#29905,3402267 Realregisteret], Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside
	* [http://krigendagfordag.dk/?p=382 Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939], fra krigendagfordag.dk		* [http://krigendagfordag.dk/?p=382 Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939], fra krigendagfordag.dk


	{{Museer og seværdigheder i Kolding}}		{{Museer og seværdigheder i Kolding}}

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
	[[Kategori: ~~Gader og veje~~]]		[[Kategori: Treårskrigen]]
	[[Kategori: Helligkorsgade]]		[[Kategori: Helligkorsgade]]

Billy med 18. mar. 2025, 18:38

2025-03-18T18:38:29Z

← Ældre version		Versionen fra 18. mar. 2025, 18:38
Linje 6:		Linje 6:
	På døroverliggeren står: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589, men det vides ikke, hvem der har bygget huset.		På døroverliggeren står: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589, men det vides ikke, hvem der har bygget huset.

	~~Frem~~ til 1915 boede ~~der~~ især skomagere i huset. ~~Skomagermester~~ [[Jakob Møller]] overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste var skomagermester [[P. Martin Møller]], søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset ~~til hans død~~ i 1915.		Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.

			Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester [[P. Martin Møller]], søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.

	Huset blev angiveligt under [[Slaget ved Kolding\|slaget ved Kolding]] i april [[1849]] ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside.		Huset blev angiveligt under [[Slaget ved Kolding\|slaget ved Kolding]] i april [[1849]] ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside.
Linje 12:		Linje 14:
	I 1915 sørgede et konsortium bestående af kæmner [[I.O. Brandorff]], guldsmed [[Holger Kyster]] og [[C.G.W. Ræder\|konsul Ræder]] for, at huset blev restaureret, og de indrettede det til 4 mindre lejligheder. I 1937 overtog Kolding Kommune huset, og der blev indrettet kontor til [[Kolding Turistforening\|Kolding Turistbureau]] i stueetagen, ligesom der blev indrettet museum. Turistbureauet flyttede til større lokaler ved [[Akseltorv]] i 1992. I dag udlånes det til kunstudstillinger og lignende, og siden 2006 har der været afholdt julestuer i huset, hvorfor det har fået kaldenavnet Julemandens hus. Huset er fredet.		I 1915 sørgede et konsortium bestående af kæmner [[I.O. Brandorff]], guldsmed [[Holger Kyster]] og [[C.G.W. Ræder\|konsul Ræder]] for, at huset blev restaureret, og de indrettede det til 4 mindre lejligheder. I 1937 overtog Kolding Kommune huset, og der blev indrettet kontor til [[Kolding Turistforening\|Kolding Turistbureau]] i stueetagen, ligesom der blev indrettet museum. Turistbureauet flyttede til større lokaler ved [[Akseltorv]] i 1992. I dag udlånes det til kunstudstillinger og lignende, og siden 2006 har der været afholdt julestuer i huset, hvorfor det har fået kaldenavnet Julemandens hus. Huset er fredet.

	Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i 1939 blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne.		Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i [[1939]] blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2026, 10:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg\|thumb\|Helligkorsgade 18 (til højre) i 1940erne, ukendt fotograf]]		[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg\|thumb\|Helligkorsgade 18 (til højre) i [[Kolding i 1940erne\|1940erne]], ukendt fotograf]]
	[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg\|thumb\|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]]		[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg\|thumb\|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]]
	Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799\|1589]].		Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799\|1589]].