Harte Sogn under besættelsen - Versionshistorie

Billy: /* Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup */

2026-09-20T15:54:13Z

Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2026, 15:54
Linje 38:		Linje 38:

	== Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup ==		== Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup ==
	[[Fil:B1236 - Fredenshåb Stubdrup 1943.png\|thumb\|Gården Fredenshåb efter bombenedslaget dem 17. januar 1943]]		[[Fil:B1236 - Fredenshåb Stubdrup 1943.png\|thumb\|Gården Fredenshåb efter bombenedslaget dem 17. januar 1943. Fotograf Niels Lisberg]]
	På billedet til højre ses gårdejer Hans Hviids gård Fredenshåb på [[Stubdrupvej]] 143 ([[Stubdrup]] mark, [[Harte Sogn]]), der under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] den 17. januar [[1943]] ved et uheld rammes af en britisk bombeflyvers sprængbombe ved laden, der blæstes omkuld og en brandbombe der antændte stuehuset, som nedbrændte. På billedet ses hestestalden, der næsten klarede bombenedslaget.		På billedet til højre ses gårdejer Hans Hviids gård Fredenshåb på [[Stubdrupvej]] 143 ([[Stubdrup]] mark, [[Harte Sogn]]), der under [[Dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] den 17. januar [[1943]] ved et uheld rammes af en britisk bombeflyvers sprængbombe ved laden, der blæstes omkuld og en brandbombe der antændte stuehuset, som nedbrændte. På billedet ses hestestalden, der næsten klarede bombenedslaget.

Billy med 20. sep. 2026, 15:53

2026-09-20T15:53:48Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2026, 15:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste og patruljering af jernbanen. ~~Foto: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf~~]]		[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste og patruljering af jernbanen.{{uf}}]]
	Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].		Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].

Billy: /* Generelt om sognet */

2026-09-18T15:40:20Z

Generelt om sognet

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2026, 15:40
Linje 4:		Linje 4:
	== Generelt om sognet ==		== Generelt om sognet ==
	Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], [[Harte Forsamlingshus]], [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.		Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], [[Harte Forsamlingshus]], [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.

			:::''Fra Harte-Bramdrup sogneråd meddeles at udlevering af Margarinemærker samt Smørrabatmærker i kommunen finder sted mandag den 6. maj følgende steder:<br />Bramdrup Forsamlingshus kl. 8:30.<br />Bramdrupdam Kro Kl. 10.<br />Harte Forsamlingshus Kl. 1.<br />Hvilested Kro Kl. 3.<br />Sandbjerg Skole Kl. 5:30.<br />Taloner af april sukkerkort må forevises påført navn. Kort udleveres ikke til børn. NB.: Tilskud til Indkøb af foderkorn udbetales hos kasseren mod aflevering af indkøbstilladelse, seneste den 30. juni 1940.''
			::<sup>Kilde: annonce, [[Kolding Socialdemokrat]], 3. maj 1940</sup>

	Der afholdtes [[Sognerådsvalget for Harte-Bramdrup 1943\|sognerådsvalg]] i maj [[1943]], Kolding Folkeblad refererede resultatet for Harte-Bramdrup: "[…] ''7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer [[Hans Hansen Bygvraa\|Hans Bygvraa]], Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. ''[…]".		Der afholdtes [[Sognerådsvalget for Harte-Bramdrup 1943\|sognerådsvalg]] i maj [[1943]], Kolding Folkeblad refererede resultatet for Harte-Bramdrup: "[…] ''7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer [[Hans Hansen Bygvraa\|Hans Bygvraa]], Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. ''[…]".

Billy med 20. mar. 2026, 22:48

2026-03-20T22:48:22Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2026, 22:48
Linje 2:		Linje 2:
	Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].		Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].

			== Generelt om sognet ==
	Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], [[Harte Forsamlingshus]], [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.		Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], [[Harte Forsamlingshus]], [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.

Billy med 20. mar. 2026, 22:48

2026-03-20T22:48:05Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2026, 22:48
Linje 2:		Linje 2:
	Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].		Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].

	Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], Harte Forsamlingshus, [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.		Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], [[Harte Forsamlingshus]], [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.

	Der afholdtes sognerådsvalg i [[1943]], Kolding Folkeblad refererede resultatet for Harte-Bramdrup: "[…] ''7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer [[Hans Hansen Bygvraa\|Hans Bygvraa]], Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. ''[…]".		Der afholdtes [[Sognerådsvalget for Harte-Bramdrup 1943\|sognerådsvalg]] i maj [[1943]], Kolding Folkeblad refererede resultatet for Harte-Bramdrup: "[…] ''7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer [[Hans Hansen Bygvraa\|Hans Bygvraa]], Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. ''[…]".

	Det var også sognekommunen som sørgede for etablering af et vagtværn i Harte, efter at den tyske besættelsesmagt i september [[1944]] opløste det danske politi.		Det var også sognekommunen som sørgede for etablering af et vagtværn i Harte, efter at den tyske besættelsesmagt i september [[1944]] opløste det danske politi.
Linje 17:		Linje 17:

	Den lokale præst [[Alfred Sarnæs\|Sarnæs]], "tog sig af" eller adopterede 2 jødiske flygtninge drenge fra Tyskland i 1937, som blev skjult i sognet under krigen.		Den lokale præst [[Alfred Sarnæs\|Sarnæs]], "tog sig af" eller adopterede 2 jødiske flygtninge drenge fra Tyskland i 1937, som blev skjult i sognet under krigen.

			==Samaritter og beredskab i Harte ==
			I Harte sogn afholdt lokale både samaritter kursuser og beredskabsøvelser, som forberedelser på hvis krigens rædsler skulle ramme Harte egnen. I de lokale aviser kan man blandt andet læse:

			::'''''– sluttede i aftes ved en lille fest i forsamlingshuset.'''''
			::''Ved eksamen mandag aften bestod alle 33 deltagere. Som eksaminator fungerede holdets leder dr. Rossen, og som censorer dr. E. Hansen og formanden for Røde Kors, hr. Rasmussen, Kolding.''
			::''Man samledes ved 20-tiden omkring de smukt pyntede kaffeborde. Overalt var de røde og hvide farver fremhævet, og på bordene stod på små bårer sange der var forfattede i aftenens anledning, fikst forbundet i gazebind!''
			::''Fru Buhl, Harte, bød velkommen til forsamlingen og specielt til dr. Rossen og frue, dr. E. Hansen og frue, Frk. Eff og samaritterne fra Kolding, der havde arbejdet med under kursuset […]''
			::<sup>Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1940.</sup>

	Om beredskabs forberedelserne i Harte kunne man i juli [[1941]] læse følgende i avisen:		Om beredskabs forberedelserne i Harte kunne man i juli [[1941]] læse følgende i avisen:

Billy med 7. mar. 2026, 02:23

2026-03-07T02:23:27Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2026, 02:23
Linje 21:		Linje 21:

	::'''''Øvelsen i aftes var helt igennem vellykket.'''''		::'''''Øvelsen i aftes var helt igennem vellykket.'''''
	::''125 mennesker fik i aftes grønærtesuppe, gullasch og kaffe i gårdejer Kresten Dahls have i Harte. Det var Danske Kvinders Beredskabstjeneste i Harte, der holdt øvelse, og som havde indbudt beboere fra Harte og medlemmer af Koldings beredskab til at spise. Der var mødt en snes damer fra Kolding, deriblandt hele Forplejningskorpset, og i den herlige sommeraften strømmede også beboerne fra Harte til gårdejer Dahls smukke gård, der atter ligger fredeligt og idyllisk, efter at alle spor efter salt- og olieboringer på den tilstødende mark er fjernet.<br />Solen skinnede endnu, da gæsterne pakkede tallerkener og gaffeltøj ud. Hele forsamlingen gik i kø gennem stuehuset til bryggerset, hvor der blev øst op fra to gruekedler, og derefter marcherede man ud til de lange borde, der var stillet op på græsplænen.<br />'''90 kg. kartofler til bespisningen'''<br />Her bød formanden for beredskabet i Harte, fru gårdejer Buhl, velkommen idet hun udtalte håbet om, at der aldrig blev brug for de færdigheder, som Forplejningskorpset nu havde indøvet. Deltagerne spiste med god appetit. Der var skrabet 90 kg. nye kartofler, og de fleste gik vist til. Efter at maden var spist, læste pastor Sarnæs et afsnit af amtmandinde Ingeborg Refslund Thomsens bog fra sidste krig. Afsnittet, der handlede om livet på en gård under krigen, betog tilhørerne stærkt […] Der blev sunget en række nationale sange. Formanden for beredskabet i Kolding, frk. Elisabeth Eff, takkede værterne. Der blev udbragt et leve for Danmark og sammenkomsten sluttede med ‘Kongernes Konge’.''		::''125 mennesker fik i aftes grønærtesuppe, gullasch og kaffe i gårdejer Kresten Dahls have i Harte. Det var [[Danske kvinders beredskab (boguddrag)\|Danske Kvinders Beredskabstjeneste]] i Harte, der holdt øvelse, og som havde indbudt beboere fra Harte og medlemmer af Koldings beredskab til at spise. Der var mødt en snes damer fra Kolding, deriblandt hele Forplejningskorpset, og i den herlige sommeraften strømmede også beboerne fra Harte til gårdejer Dahls smukke gård, der atter ligger fredeligt og idyllisk, efter at alle spor efter salt- og olieboringer på den tilstødende mark er fjernet.<br />Solen skinnede endnu, da gæsterne pakkede tallerkener og gaffeltøj ud. Hele forsamlingen gik i kø gennem stuehuset til bryggerset, hvor der blev øst op fra to gruekedler, og derefter marcherede man ud til de lange borde, der var stillet op på græsplænen.<br />'''90 kg. kartofler til bespisningen'''<br />Her bød formanden for beredskabet i Harte, fru gårdejer Buhl, velkommen idet hun udtalte håbet om, at der aldrig blev brug for de færdigheder, som Forplejningskorpset nu havde indøvet. Deltagerne spiste med god appetit. Der var skrabet 90 kg. nye kartofler, og de fleste gik vist til. Efter at maden var spist, læste pastor Sarnæs et afsnit af amtmandinde Ingeborg Refslund Thomsens bog fra sidste krig. Afsnittet, der handlede om livet på en gård under krigen, betog tilhørerne stærkt […] Der blev sunget en række nationale sange. Formanden for beredskabet i Kolding, frk. Elisabeth Eff, takkede værterne. Der blev udbragt et leve for Danmark og sammenkomsten sluttede med ‘Kongernes Konge’.''
	::<sup>Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1941.</sup>		::<sup>Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1941.</sup>

Billy med 7. mar. 2026, 01:29

2026-03-07T01:29:21Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2026, 01:29
Linje 11:		Linje 11:

	De civile tyskere som var blev indlogeret i sognet, var ofte tvunget til at arbejde på spærrestillingen kaldet [[Gudrunstillingen]]. I september 1944 kom, Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, til sognet for at inspirere [[Gudrunstillingen]] ved [[Ejstrup]].		De civile tyskere som var blev indlogeret i sognet, var ofte tvunget til at arbejde på spærrestillingen kaldet [[Gudrunstillingen]]. I september 1944 kom, Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, til sognet for at inspirere [[Gudrunstillingen]] ved [[Ejstrup]].


	På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].		På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].
Linje 18:		Linje 17:

	Den lokale præst [[Alfred Sarnæs\|Sarnæs]], "tog sig af" eller adopterede 2 jødiske flygtninge drenge fra Tyskland i 1937, som blev skjult i sognet under krigen.		Den lokale præst [[Alfred Sarnæs\|Sarnæs]], "tog sig af" eller adopterede 2 jødiske flygtninge drenge fra Tyskland i 1937, som blev skjult i sognet under krigen.

			Om beredskabs forberedelserne i Harte kunne man i juli [[1941]] læse følgende i avisen:

			::'''''Øvelsen i aftes var helt igennem vellykket.'''''
			::''125 mennesker fik i aftes grønærtesuppe, gullasch og kaffe i gårdejer Kresten Dahls have i Harte. Det var Danske Kvinders Beredskabstjeneste i Harte, der holdt øvelse, og som havde indbudt beboere fra Harte og medlemmer af Koldings beredskab til at spise. Der var mødt en snes damer fra Kolding, deriblandt hele Forplejningskorpset, og i den herlige sommeraften strømmede også beboerne fra Harte til gårdejer Dahls smukke gård, der atter ligger fredeligt og idyllisk, efter at alle spor efter salt- og olieboringer på den tilstødende mark er fjernet.<br />Solen skinnede endnu, da gæsterne pakkede tallerkener og gaffeltøj ud. Hele forsamlingen gik i kø gennem stuehuset til bryggerset, hvor der blev øst op fra to gruekedler, og derefter marcherede man ud til de lange borde, der var stillet op på græsplænen.<br />'''90 kg. kartofler til bespisningen'''<br />Her bød formanden for beredskabet i Harte, fru gårdejer Buhl, velkommen idet hun udtalte håbet om, at der aldrig blev brug for de færdigheder, som Forplejningskorpset nu havde indøvet. Deltagerne spiste med god appetit. Der var skrabet 90 kg. nye kartofler, og de fleste gik vist til. Efter at maden var spist, læste pastor Sarnæs et afsnit af amtmandinde Ingeborg Refslund Thomsens bog fra sidste krig. Afsnittet, der handlede om livet på en gård under krigen, betog tilhørerne stærkt […] Der blev sunget en række nationale sange. Formanden for beredskabet i Kolding, frk. Elisabeth Eff, takkede værterne. Der blev udbragt et leve for Danmark og sammenkomsten sluttede med ‘Kongernes Konge’.''
			::<sup>Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1941.</sup>

	== Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup ==		== Bombningen af Fredenshåb i Stubdrup ==

Billy med 26. jan. 2026, 22:09

2026-01-26T22:09:14Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2026, 22:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste patruljering af jernbanen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]		[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste og patruljering af jernbanen. Foto: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]
	Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].		Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].

Linje 9:		Linje 9:

	Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved [[Harteværket]] (''skulle forhindre sabotage imod Harteværket''), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i [[Harte Forsamlingshus]] (''fra 9. september [[1944]] til [[befrielsen]] i [[1945]]''), [[Harte Missionshus\|Missionshuset]] og på [[Harte Skole]]. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i [[Ejstrup]], hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup.		Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved [[Harteværket]] (''skulle forhindre sabotage imod Harteværket''), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i [[Harte Forsamlingshus]] (''fra 9. september [[1944]] til [[befrielsen]] i [[1945]]''), [[Harte Missionshus\|Missionshuset]] og på [[Harte Skole]]. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i [[Ejstrup]], hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup.

			De civile tyskere som var blev indlogeret i sognet, var ofte tvunget til at arbejde på spærrestillingen kaldet [[Gudrunstillingen]]. I september 1944 kom, Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, til sognet for at inspirere [[Gudrunstillingen]] ved [[Ejstrup]].


	På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].		På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].

Billy med 31. dec. 2025, 04:22

2025-12-31T04:22:24Z

← Ældre version		Versionen fra 31. dec. 2025, 04:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste patruljering af jernbanen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]		[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste patruljering af jernbanen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]
	Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra 9. april [[1940]] til 5. maj [[1945]].		Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].

	Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], Harte Forsamlingshus, [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.		Under besættelsen var Harte Sogn en del af [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] under ledelse af sognerådet, som måtte løse flere opgaver der opstod som følge af krigen, bl.a. uddelingen af rationeringsmærker foregik fra [[1939]]-40 fra [[Bramdrup Forsamlingshus]], [[Bramdrupdam Kro]], Harte Forsamlingshus, [[Hvilested Kro]] og [[Sandbjerg Skole]], uddelingsstederne åbnede med et par timers mellemrum og varede kun omkring 1 time, fordi sognerådets kasser skulle være tilstede ved alle uddelingerne.

Billy med 30. sep. 2025, 16:03

2025-09-30T16:03:49Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2025, 16:03
Linje 8:		Linje 8:
	Det var også sognekommunen som sørgede for etablering af et vagtværn i Harte, efter at den tyske besættelsesmagt i september [[1944]] opløste det danske politi.		Det var også sognekommunen som sørgede for etablering af et vagtværn i Harte, efter at den tyske besættelsesmagt i september [[1944]] opløste det danske politi.

	Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved [[Harteværket]] (''skulle forhindre sabotage imod Harteværket''), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i [[Harte Forsamlingshus]], [[Harte Missionshus\|Missionshuset]] og på [[Harte Skole]]. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i [[Ejstrup]], hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup. På grund af beslaglæggelsen af ~~skolen~~, blev undervisningen af ~~skolebørnene rykkes~~ til [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte.		Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved [[Harteværket]] (''skulle forhindre sabotage imod Harteværket''), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i [[Harte Forsamlingshus]] (''fra 9. september [[1944]] til [[befrielsen]] i [[1945]]''), [[Harte Missionshus\|Missionshuset]] og på [[Harte Skole]]. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i [[Ejstrup]], hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup.

			På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].

	Om modstandsfolk og grupper i Harte Sogn vides ikke meget, i Frihedsmuseets database over modstandsfolk i Danmark er der også kun registreret en enkel modstandsmand, der var tilknyttet som chauffør for modstandsbevægelsen i Kolding.		Om modstandsfolk og grupper i Harte Sogn vides ikke meget, i Frihedsmuseets database over modstandsfolk i Danmark er der også kun registreret en enkel modstandsmand, der var tilknyttet som chauffør for modstandsbevægelsen i Kolding.

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2026, 22:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste patruljering af jernbanen. Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]		[[Fil:B20707_Tyske_soldater_på_Engvanggård.png\|thumb\|[[Besættelsesmagten\|Tyske soldater]] fotograferet på gårdspladsen foran Engvanggård i [[Ejstrup]], ca. 1943-1945. Der var indkvarteret en del tyske soldater i Ejstrup under besættelsen til vagttjeneste og patruljering af jernbanen. Foto: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf]]
	Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].		Denne artikler omhandler i glimt historien om [[Harte Sogn]] under den [[Besættelsesmagten\|tyske]] [[dagligliv under besættelsen\|besættelsen]] af Danmark fra [[9. april 1940\|9. april]] [[1940]] til 5. maj [[1945]].

Linje 9:		Linje 9:

	Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved [[Harteværket]] (''skulle forhindre sabotage imod Harteværket''), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i [[Harte Forsamlingshus]] (''fra 9. september [[1944]] til [[befrielsen]] i [[1945]]''), [[Harte Missionshus\|Missionshuset]] og på [[Harte Skole]]. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i [[Ejstrup]], hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup.		Den tyske besættelsesmagt var under besættelsen synlig flere steder i sognet, bl.a. med vagtposter ved [[Harteværket]] (''skulle forhindre sabotage imod Harteværket''), langs jernbanestrækninger og ved indkvarteringer af tyske soldater og civile i [[Harte Forsamlingshus]] (''fra 9. september [[1944]] til [[befrielsen]] i [[1945]]''), [[Harte Missionshus\|Missionshuset]] og på [[Harte Skole]]. På flere gårde i sognet, var der ligeledes indkvarteret tyske soldater, bl.a. i [[Ejstrup]], hvor indkvarterede tyske soldater havde til opgave at lave vagttjeneste på jernbanestrækning mellem Kolding og Ejstrup.

			De civile tyskere som var blev indlogeret i sognet, var ofte tvunget til at arbejde på spærrestillingen kaldet [[Gudrunstillingen]]. I september 1944 kom, Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, til sognet for at inspirere [[Gudrunstillingen]] ved [[Ejstrup]].


	På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].		På grund af beslaglæggelsen af Harte Skole, blev undervisningen af de mindste skolebørn rykket til storstuen [[Vestergård (Harte Sogn)\|Vestergård]] <sup>(2025: Esbjergvej 138)</sup> i Harte og de ældste til konfirmandlokalet på præstegården i [[Påby]].