Gråbrødreklosteret - Versionshistorie

Billy med 21. sep. 2026, 22:07

2026-09-21T22:07:08Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2026, 22:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i [[Klostergade]], juni [[1932]]. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i [[Klostergade]], juni [[1932]].{{uf}}]]
	Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i [[Kolding før 1799\|1288]], og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.		Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i [[Kolding før 1799\|1288]], og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.

Linje 12:		Linje 12:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Gråbrødreklosteret&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906.		*I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906.
	*Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*G. Bruun: Kolding før 1700, 1933. Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999.		*G. Bruun: Kolding før 1700, 1933
			* Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999.
	*Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003.		*Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 27.61 og 71.864.		*Kolding Stadsarkiv: [[Saglig Samling]] 27.61 og 71.864.

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
	[[Kategori: Klostergade]]		[[Kategori: Klostergade]]
	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]

Billy med 29. jul. 2026, 22:33

2026-07-29T22:33:30Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2026, 22:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i Klostergade, juni 1932. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i [[Klostergade]], juni [[1932]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i [[Kolding før 1799\|1288]], og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.		Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i [[Kolding før 1799\|1288]], og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.

Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
	[[Kategori: Klostergade]]		[[Kategori: Klostergade]]
			[[Kategori:Indtil 1536]]

Billy: kategori: klostergade

2025-03-28T07:38:43Z

kategori: klostergade

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2025, 07:38
Linje 20:		Linje 20:

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori: Klostergade]]

Billy med 29. dec. 2024, 22:16

2024-12-29T22:16:34Z

← Ældre version		Versionen fra 29. dec. 2024, 22:16
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i Klostergade, juni 1932. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i Klostergade, juni 1932. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i 1288, og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.		Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i [[Kolding før 1799\|1288]], og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.

	== Historie ==		== Historie ==

Billy med 24. nov. 2019, 22:56

2019-11-24T22:56:57Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2019, 22:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i Klostergade, juni 1932. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i Klostergade, juni 1932. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
			Gråbrødklosterer eller Franciskanerordenens kloster i Kolding blev grundlagt i 1288, og nedrevet efter reformationen. Der er flere gange fundet arkæologiske genstande som knytter knytter sig til klosteret.

			== Historie ==
	I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.		I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.

Linje 7:		Linje 9:
	I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)		I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)

	Der er flere gange fundet arkæologiske fund efter klosteret, senest i 2019 i forbindelse med nedrivningen af [[Klostergården]].		Der er flere gange fundet arkæologiske fund efter klosteret, blandt andet en del skeletter, senest i 2019 i forbindelse med nedrivningen af [[Klostergården]]. Der har muligvis været en kirkegård ved klosteret.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Billy med 24. nov. 2019, 22:35

2019-11-24T22:35:31Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2019, 22:35
Linje 2:		Linje 2:

	I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.		I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.


	Henrik Dulmer, som selv var blevet munk, indrettede klostret på sin egen gård med tilhørende kapel, kaldet ”Dueholm”. Det var beliggende lige uden for byens østlige grav, hvor Klostergade og Munkegade ligger i dag. Klosteranlæggets udformning er ukendt, men at dømme ud fra andre Franciskanerklostre i Danmark har der sandsynligvis været tale om et firefløjet anlæg med et lukket gårdsrum. Den nordlige fløj var klosterkirken Vor Frue Kirke, der lå i den østlige ende af Klostergade, mens de andre fløje har indeholdt kapitelsal, spisesal, sovesal, sygesal, munkenes kamre mv. Klostret har desuden haft andre bygninger - vaskehus, stalde, værksteder, forrådshus, gæstehus og måske latinskole. Klostret rådede over et teglværk beliggende syd for åen ved Teglgaardskær. En fiskedam beliggende nær ved Stejlbjerg hørte også til ordenens besiddelser, hvilket navnet ”Munkensdam” endnu vidner om.		Henrik Dulmer, som selv var blevet munk, indrettede klostret på sin egen gård med tilhørende kapel, kaldet ”Dueholm”. Det var beliggende lige uden for byens østlige grav, hvor Klostergade og Munkegade ligger i dag. Klosteranlæggets udformning er ukendt, men at dømme ud fra andre Franciskanerklostre i Danmark har der sandsynligvis været tale om et firefløjet anlæg med et lukket gårdsrum. Den nordlige fløj var klosterkirken Vor Frue Kirke, der lå i den østlige ende af Klostergade, mens de andre fløje har indeholdt kapitelsal, spisesal, sovesal, sygesal, munkenes kamre mv. Klostret har desuden haft andre bygninger - vaskehus, stalde, værksteder, forrådshus, gæstehus og måske latinskole. Klostret rådede over et teglværk beliggende syd for åen ved Teglgaardskær. En fiskedam beliggende nær ved Stejlbjerg hørte også til ordenens besiddelser, hvilket navnet ”Munkensdam” endnu vidner om.


	I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)		I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)

			Der er flere gange fundet arkæologiske fund efter klosteret, senest i 2019 i forbindelse med nedrivningen af [[Klostergården]].

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

MartinMølgaard med 10. apr. 2013, 13:13

2013-04-10T13:13:15Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2013, 13:13
Linje 2:		Linje 2:

	I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.		I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.


	Henrik Dulmer, som selv var blevet munk, indrettede klostret på sin egen gård med tilhørende kapel, kaldet ”Dueholm”. Det var beliggende lige uden for byens østlige grav, hvor Klostergade og Munkegade ligger i dag. Klosteranlæggets udformning er ukendt, men at dømme ud fra andre Franciskanerklostre i Danmark har der sandsynligvis været tale om et firefløjet anlæg med et lukket gårdsrum. Den nordlige fløj var klosterkirken Vor Frue Kirke, der lå i den østlige ende af Klostergade, mens de andre fløje har indeholdt kapitelsal, spisesal, sovesal, sygesal, munkenes kamre mv. Klostret har desuden haft andre bygninger - vaskehus, stalde, værksteder, forrådshus, gæstehus og måske latinskole. Klostret rådede over et teglværk beliggende syd for åen ved Teglgaardskær. En fiskedam beliggende nær ved Stejlbjerg hørte også til ordenens besiddelser, hvilket navnet ”Munkensdam” endnu vidner om.		Henrik Dulmer, som selv var blevet munk, indrettede klostret på sin egen gård med tilhørende kapel, kaldet ”Dueholm”. Det var beliggende lige uden for byens østlige grav, hvor Klostergade og Munkegade ligger i dag. Klosteranlæggets udformning er ukendt, men at dømme ud fra andre Franciskanerklostre i Danmark har der sandsynligvis været tale om et firefløjet anlæg med et lukket gårdsrum. Den nordlige fløj var klosterkirken Vor Frue Kirke, der lå i den østlige ende af Klostergade, mens de andre fløje har indeholdt kapitelsal, spisesal, sovesal, sygesal, munkenes kamre mv. Klostret har desuden haft andre bygninger - vaskehus, stalde, værksteder, forrådshus, gæstehus og måske latinskole. Klostret rådede over et teglværk beliggende syd for åen ved Teglgaardskær. En fiskedam beliggende nær ved Stejlbjerg hørte også til ordenens besiddelser, hvilket navnet ”Munkensdam” endnu vidner om.


	I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)		I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)
Linje 10:		Linje 12:
	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.		*I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906.
			*Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
	*G. Bruun: Kolding før 1700, 1933. Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999.		*G. Bruun: Kolding før 1700, 1933. Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999.
	*Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003.		*Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003.

MartinMølgaard med 27. feb. 2013, 11:36

2013-02-27T11:36:27Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2013, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Gråbrødreklosteret_B19768.jpg\|300px\|thumb\|right\|Udgravninger af Gråbrødreklosteret i Klostergade, juni 1932. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.		I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.

Linje 5:		Linje 7:
	I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)		I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)

	''I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. G. Bruun: Kolding før 1700, 1933. Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999. Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 27.61 og 71.864.''
			===Litteratur og kilder===

			*I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
			*G. Bruun: Kolding før 1700, 1933. Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999.
			*Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003.
			*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 27.61 og 71.864.

	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'I 1288 grundlagde ridder Henrik Dulmer et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. de...'

2013-02-08T08:49:33Z

Oprettede siden med 'I 1288 grundlagde ridder Henrik Dulmer et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. de...'

Ny side

I 1288 grundlagde ridder [[Henrik Dulmer]] et Gråbrødrekloster i Kolding. Klostret tilhørte Franciskanerordenen. Franciskanermunkene blev også kaldet gråbrødre pga. deres askegrå kutter. Ordenen, der var blevet stiftet af den hellige Frans af Assisi i 1223, var en tiggerorden, der forlangte af sine munke, at de skulle leve et gudfrygtigt og forsagende liv i fattigdom. Desuden skulle de forkynde evangeliet ude blandt folk samt hjælpe og pleje de fattige og syge.

Henrik Dulmer, som selv var blevet munk, indrettede klostret på sin egen gård med tilhørende kapel, kaldet ”Dueholm”. Det var beliggende lige uden for byens østlige grav, hvor Klostergade og Munkegade ligger i dag. Klosteranlæggets udformning er ukendt, men at dømme ud fra andre Franciskanerklostre i Danmark har der sandsynligvis været tale om et firefløjet anlæg med et lukket gårdsrum. Den nordlige fløj var klosterkirken Vor Frue Kirke, der lå i den østlige ende af Klostergade, mens de andre fløje har indeholdt kapitelsal, spisesal, sovesal, sygesal, munkenes kamre mv. Klostret har desuden haft andre bygninger - vaskehus, stalde, værksteder, forrådshus, gæstehus og måske latinskole. Klostret rådede over et teglværk beliggende syd for åen ved Teglgaardskær. En fiskedam beliggende nær ved Stejlbjerg hørte også til ordenens besiddelser, hvilket navnet ”Munkensdam” endnu vidner om.

I 1529 da de reformatoriske strømninger allerede havde stor udbredelse i Danmark, blev munkene bortvist, og kong Frederik 1. overtog klostret og dets besiddelser, som det skete over hele landet. Herefter blev bygningerne og grunden udstykket og solgt eller givet bort. Omkring 1551 var alle klosterbygningerne blevet nedbrudt. En del af stenene er muligvis blevet brugt ved ombygningen af [[Koldinghus]] på samme tidspunkt.(Kolding Stadsarkiv)

''I.O. Brandorff: Gråbrødreklostret, Vejle Amts Årbøger 1906. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. G. Bruun: Kolding før 1700, 1933. Vivi Jensen: Kolding i middelalderen, Vejle Amts Årbog 1999. Hans Krongaard Kristensen: Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, Vejle Amts Årbog 2003. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 27.61 og 71.864.''

[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]