https://koldingwiki.dk/index.php?action=history&feed=atom&title=Gestapo_i_Kolding 2026-11-01T10:58:04Z Versionshistorie for denne side i KoldingWiki MediaWiki 1.46.2 https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=44711&oldid=prev 2026-10-21T04:32:04Z

<p><span class="autocomment">Kilder og litteratur</span></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 21. okt. 2026, 04:32</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l37">Linje 37:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 37:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Kolding under besættelsen}}</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Kolding under besættelsen}}</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Besættelsen]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Besættelsen]]</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Kategori:Ejendomme og bygningsværker (Besættelsen)]]</ins></div></td></tr> </table>

Billy https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=40131&oldid=prev 2026-03-17T20:58:02Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 17. mar. 2026, 20:58</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l1">Linje 1:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 1:</td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Gestapo_B1059.jpg<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">|300px</del>|thumb<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">|right</del>|Gestapo måtte forlade Staldgården i hast den 4. maj 1945. De forsøgte at destruere alt, hvad de kunne nå inden de forlod Staldgården og efterlod derfor et rod. Fotograf Kaj H. Baagø.]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:Gestapo på Staldgården B1058.jpg|thumb|Staldgården fotograferet efter Gestapos indtog, angiveligt sidst på året [[1943]]. Fotograf [[Kaj H. Baagø]].]]</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Gestapo_B1059.jpg|thumb|Gestapo måtte forlade <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[</ins>Staldgården<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]] </ins>i hast den <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[befrielsen|</ins>4. maj<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]] [[</ins>1945<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]]</ins>. De forsøgte at destruere alt, hvad de kunne nå inden de forlod Staldgården og efterlod derfor et rod. Fotograf <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[</ins>Kaj H. Baagø<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]]</ins>.]]</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:Gestapo på Staldgården B50289.jpg|thumb|Gestapo personale på Staldgården, ca. 1943-1944.  ]]</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 8:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Fil:Gestapo2_B14195</del>.<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">jpg|300px|thumb|right|SS-flaget vejer </del>for <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">første </del>og <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">eneste gang </del>ved <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Staldgården på Hitlers fødselsdag </del>den <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">20</del>. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">april 1944</del>. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Fotograf N.N</del>.]]</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Der findes kun et kendt Gestapo "personale-billede" fra Staldgården, dette stammer fra omkring 1943 eller 1944. På billedet der kan ses til højre er personalet delvis identificeret, i midten med blød hat ses Gestapochef </ins>[[<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">August Naujock]]</ins>. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Lige bag ved til venstre </ins>for <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">ham skimtes Peter Karl Brinkmand. Bag ham ses Frahm. På Naujocks højre side står hans sekretær Ella Diedrichsen </ins>og ved <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">siden af hende, også med blød hat, står grisehandler [[Peter Bollerup]]. Nummer 2 fra venstre er Per Birkedal Hansen, bror til Ib Birkedal Hansen, </ins>den <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">højestplacerede danske Gestapomand</ins>. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Ved siden af Per står Otto Vogel</ins>. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Nummer 2 bagerst til højre er Ulrik Anton Gräser</ins>. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Kvinden yderst til højre er [[Lizzie Petersen]]&lt;sup&gt;(datter af [[Niels Petersen</ins>]]<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">)&lt;/sup&gt;.</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[Fil:Gestapo2_B14195.jpg|thumb|SS-flaget vejer for første og eneste gang ved Staldgården på Hitlers fødselsdag den 20. april 1944. Fotograf N.N.]]</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[August Naujock]] bestred posten som Gestapo-chef fra september 1943 til juni 1944, hvor han blev afløst af [[Thees Burfeind]]. De kom begge fra Nordtyskland. Både Burfeind og Naujock deltog i forhørene, men Burfeind forlod for det meste lokalet, når torturen begyndte, mens Naujock tog personligt del i mishandlingerne.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[August Naujock]] bestred posten som Gestapo-chef fra september 1943 til juni 1944, hvor han blev afløst af [[Thees Burfeind]]. De kom begge fra Nordtyskland. Både Burfeind og Naujock deltog i forhørene, men Burfeind forlod for det meste lokalet, når torturen begyndte, mens Naujock tog personligt del i mishandlingerne.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Brutaliteten og vilkårligheden af Gestapos metoder tiltog i løbet af 1944. Kun 17 uddannede Gestapo-folk skulle overvåge modstandsbevægelsen i et område med en kvart million indbyggere. Da antallet af tilfælde af sabotage foretaget af modstandsbevægelsen voksede i 1944, fik mandskab uden politiuddannelse flere og større opgaver - navnlig efter opløsningen af det danske politi i september 1944. Gestapos brug af torturmetoder som pisk og knytnæver under forhør blev øget. Med tortur gjorde Gestapo sig forhåbninger om, at modstandsfolkene i sidste ende ville stikke deres sammensvorne. Men det at opsnuse modstandsfolk skulle vise sig at være en stor udfordring, og derfor hev Gestapo mange uskyldige ind til afhøring. I alt foretog Gestapo over 1000 anholdelser i årene 1943 til 1945.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Brutaliteten og vilkårligheden af Gestapos metoder tiltog i løbet af 1944. Kun 17 uddannede Gestapo-folk skulle overvåge modstandsbevægelsen i et område med en kvart million indbyggere. Da antallet af tilfælde af sabotage foretaget af modstandsbevægelsen voksede i 1944, fik mandskab uden politiuddannelse flere og større opgaver - navnlig efter opløsningen af det danske politi i september 1944. Gestapos brug af torturmetoder som pisk og knytnæver under forhør blev øget. Med tortur gjorde Gestapo sig forhåbninger om, at modstandsfolkene i sidste ende ville stikke deres sammensvorne. Men det at opsnuse modstandsfolk skulle vise sig at være en stor udfordring, og derfor hev Gestapo mange uskyldige ind til afhøring. I alt foretog Gestapo over 1000 anholdelser i årene 1943 til 1945.</div></td></tr> </table>

Billy https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=34783&oldid=prev 2025-08-14T10:51:39Z

<p><span class="autocomment">Kilder og litteratur</span></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 14. aug. 2025, 10:51</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l17">Linje 17:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 17:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>===Kilder og litteratur===</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>===Kilder og litteratur===</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Gestapo&amp;page=0&amp;valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] &lt;sup&gt;(link åbner ny fane)&lt;/sup&gt; på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Ingemann Bager: Gestapo på Staldgaarden. Koldingbogen 1998. Jørn Thomsen Offset A/S, 1998</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Ingemann Bager: Gestapo på Staldgaarden. Koldingbogen 1998. Jørn Thomsen Offset A/S, 1998</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.</div></td></tr> </table>

Billy https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=31394&oldid=prev 2025-03-28T05:26:56Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 28. mar. 2025, 05:26</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l9">Linje 9:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 9:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Gestapo2_B14195.jpg|300px|thumb|right|SS-flaget vejer for første og eneste gang ved Staldgården på Hitlers fødselsdag den 20. april 1944. Fotograf N.N.]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Fil:Gestapo2_B14195.jpg|300px|thumb|right|SS-flaget vejer for første og eneste gang ved Staldgården på Hitlers fødselsdag den 20. april 1944. Fotograf N.N.]]</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>August Naujock bestred posten som Gestapo-chef fra september 1943 til juni 1944, hvor han blev afløst af Thees Burfeind. De kom begge fra Nordtyskland. Både Burfeind og Naujock deltog i forhørene, men Burfeind forlod for det meste lokalet, når torturen begyndte, mens Naujock tog personligt del i mishandlingerne.</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[</ins>August Naujock<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]] </ins>bestred posten som Gestapo-chef fra september 1943 til juni 1944, hvor han blev afløst af <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">[[</ins>Thees Burfeind<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">]]</ins>. De kom begge fra Nordtyskland. Både Burfeind og Naujock deltog i forhørene, men Burfeind forlod for det meste lokalet, når torturen begyndte, mens Naujock tog personligt del i mishandlingerne.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Brutaliteten og vilkårligheden af Gestapos metoder tiltog i løbet af 1944. Kun 17 uddannede Gestapo-folk skulle overvåge modstandsbevægelsen i et område med en kvart million indbyggere. Da antallet af tilfælde af sabotage foretaget af modstandsbevægelsen voksede i 1944, fik mandskab uden politiuddannelse flere og større opgaver - navnlig efter opløsningen af det danske politi i september 1944. Gestapos brug af torturmetoder som pisk og knytnæver under forhør blev øget. Med tortur gjorde Gestapo sig forhåbninger om, at modstandsfolkene i sidste ende ville stikke deres sammensvorne. Men det at opsnuse modstandsfolk skulle vise sig at være en stor udfordring, og derfor hev Gestapo mange uskyldige ind til afhøring. I alt foretog Gestapo over 1000 anholdelser i årene 1943 til 1945.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Brutaliteten og vilkårligheden af Gestapos metoder tiltog i løbet af 1944. Kun 17 uddannede Gestapo-folk skulle overvåge modstandsbevægelsen i et område med en kvart million indbyggere. Da antallet af tilfælde af sabotage foretaget af modstandsbevægelsen voksede i 1944, fik mandskab uden politiuddannelse flere og større opgaver - navnlig efter opløsningen af det danske politi i september 1944. Gestapos brug af torturmetoder som pisk og knytnæver under forhør blev øget. Med tortur gjorde Gestapo sig forhåbninger om, at modstandsfolkene i sidste ende ville stikke deres sammensvorne. Men det at opsnuse modstandsfolk skulle vise sig at være en stor udfordring, og derfor hev Gestapo mange uskyldige ind til afhøring. I alt foretog Gestapo over 1000 anholdelser i årene 1943 til 1945.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> </table>

Billy https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=28400&oldid=prev 2024-12-08T16:32:21Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 8. dec. 2024, 16:32</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l3">Linje 3:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 3:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. På dette tidspunkt var Staldgården allerede på tyske hænder. Allerede siden 9. april 1940 havde den tyske værnemagt haft materiel stående ved Staldgården, ligesom <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">man </del>havde indlogeret sig i <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">noget </del>af Staldgårdens østfløj. I foråret 1943 blev det besluttet, at <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">det tyske mandskab </del>skulle <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">fraflytte Staldgårdens østfløj, for til gengæld at </del>flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. I oktober 1943 var Staldgården dermed ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. På dette tidspunkt var Staldgården allerede på tyske hænder. Allerede siden 9. april 1940 havde den tyske værnemagt haft materiel stående ved Staldgården, ligesom <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">dele af værnemagten </ins>havde indlogeret sig i <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">en del </ins>af Staldgårdens østfløj. I foråret 1943 blev det besluttet, at <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">mandskabet fra Staldgården </ins>skulle flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. I oktober 1943 var Staldgården dermed ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=28399&oldid=prev 2024-12-08T16:08:41Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 8. dec. 2024, 16:08</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l3">Linje 3:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 3:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på </del>dette tidspunkt allerede <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">var i </del>den tyske <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">værnemagts besiddelse</del>. I foråret 1943 blev det besluttet, at <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">noget af </del>det tyske mandskab skulle fraflytte Staldgårdens østfløj, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. I oktober 1943 var Staldgården ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">På </ins>dette tidspunkt <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">var Staldgården </ins>allerede <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">på tyske hænder. Allerede siden 9. april 1940 havde </ins>den tyske <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">værnemagt haft materiel stående ved Staldgården, ligesom man havde indlogeret sig i noget af Staldgårdens østfløj</ins>. I foråret 1943 blev det besluttet, at det tyske mandskab skulle fraflytte Staldgårdens østfløj, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. I oktober 1943 var Staldgården <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">dermed </ins>ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=28393&oldid=prev 2024-12-07T16:07:32Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 7. dec. 2024, 16:07</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l3">Linje 3:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 3:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på dette tidspunkt allerede var i den tyske værnemagts besiddelse. I foråret 1943 blev det <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">dog </del>besluttet at noget af det tyske mandskab skulle fraflytte <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Staldgården</del>, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. I oktober 1943 var Staldgården ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på dette tidspunkt allerede var i den tyske værnemagts besiddelse. I foråret 1943 blev det besluttet<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">, </ins>at noget af det tyske mandskab skulle fraflytte <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Staldgårdens østfløj</ins>, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. I oktober 1943 var Staldgården ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=28392&oldid=prev 2024-12-07T16:06:19Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 7. dec. 2024, 16:06</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l3">Linje 3:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 3:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på dette tidspunkt allerede var i den tyske værnemagts besiddelse. I foråret 1943 blev det dog besluttet at det tyske mandskab <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">her </del>skulle fraflytte Staldgården, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. Staldgården <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">var herefter </del>ledig til Gestapo<del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">, der flyttede ind i oktober 1943</del>. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på dette tidspunkt allerede var i den tyske værnemagts besiddelse. I foråret 1943 blev det dog besluttet at <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">noget af </ins>det tyske mandskab skulle fraflytte Staldgården, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">I oktober 1943 var </ins>Staldgården ledig til Gestapo. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=28391&oldid=prev 2024-12-07T16:01:50Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 7. dec. 2024, 16:01</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l29">Linje 29:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 29:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Niels Jørgen Østergaard: Snogen, Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger. Historie-nu.dk, 2007.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Niels Jørgen Østergaard: Snogen, Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger. Historie-nu.dk, 2007.  </div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">*Besættelsen - Minder fra barndommen, Kolding Stadsarkiv og Seniorudvalget (2021).</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontoret - beslaglæggelsessager; Castenskjoldsvej  1.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontoret - beslaglæggelsessager; Castenskjoldsvej  1.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Kolding under besættelsen}}</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Kolding under besættelsen}}</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Besættelsen]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Besættelsen]]</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Gestapo_i_Kolding&diff=28390&oldid=prev 2024-12-07T15:51:45Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 7. dec. 2024, 15:51</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l3">Linje 3:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 3:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under besættelsen af Danmark fra [[1940]] til [[1945]] voksede der en [[modstandsbevægelse]] frem mellem danskere, der var utilfredse med tyskernes tilstedeværelse. Til at varetage rollen som den udøvende myndighed, sendte den tyske Værnemagt 2.000 tyske betjente til Danmark, hvoraf nogle var specielt uddannede Gestapo-betjente. Deres job var at opsnuse og nedkæmpe den voksende modstandsbevægelse. For at Gestapo kunne opnå dette, tog de tit grusomme metoder i brug til nedkæmpning af moral og udholdenhed blandt modstandsgrupperne.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på dette tidspunkt allerede var i den tyske værnemagts besiddelse. I foråret 1943 blev det dog besluttet at <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">værnemagten </del>skulle fraflytte Staldgården, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. Staldgården var herefter ledig til Gestapo, der flyttede ind i oktober 1943. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. oktober 1943 beslaglagde Gestapo bygninger til Gestapo-hovedkvarterer forskellige steder i landet. Et af disse hovedkvarterer var [[Staldgården]] ved [[Koldinghus]] i Kolding. Teknisk set beslaglagde Gestapo ikke Staldgården, idet den på dette tidspunkt allerede var i den tyske værnemagts besiddelse. I foråret 1943 blev det dog besluttet at <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">det tyske mandskab her </ins>skulle fraflytte Staldgården, for til gengæld at flytte ind i den beslaglagte [[Castenskjoldsvej]] 1. Staldgården var herefter ledig til Gestapo, der flyttede ind i oktober 1943. De fire andre Gestapo-hovedkvarterer lå i København, Odense, Aalborg og Århus. Gestapos hovedkvarter i Kolding havde virkeområde i Sydjylland.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gestapo-betjentene, hvoraf flere snakkede flydende dansk, etablerede et netværk i Kolding og baserede blandt andet deres arrestationer på informationer lækket fra uvidende koldingensere. Med Gestapos ankomst blev det derfor en nødvendighed for de danske modstandsgrupper ikke at tale over sig til venner og kollegaer. De tyske Gestapo-folk havde letgenkendelige, grågrønne uniformer på, med gule Khakiskjorter og sorte slips, da de ankom til Kolding, skriver Budstikken, et illegalt blad fra Anden Verdenskrig. Endvidere opfordrer bladet til at passe ekstra på, da Gestapo-betjente også er civilbeklædte, og både forstår og taler godt dansk. August Naujock var den første Gestapo-chef og rådede over i alt 70 ansatte, hvor kun 17 var uddannede Gestapo-folk. De øvrigt ansatte en blanding af chauffører, vagtmænd og kontorpersonale. Der var også tilknyttet cirka ti danske tolke, som ofte deltog i tortur under forhør. Ud over dette faste personale var der løst tilknyttede folk, herunder stikkere.</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l29">Linje 29:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 29:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Niels Jørgen Østergaard: Snogen, Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger. Historie-nu.dk, 2007.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Niels Jørgen Østergaard: Snogen, Sabotøren, der blev Gestapo-håndlanger. Historie-nu.dk, 2007.  </div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">*Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontoret - beslaglæggelsessager; Castenskjoldsvej  1. </ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Kolding under besættelsen}}</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Kolding under besættelsen}}</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Besættelsen]]</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Kategori: Besættelsen]]</div></td></tr> </table>

Jkrause