Garnisoner i Kolding - Versionshistorie

Billy med 13. mar 2026, 23:38

2026-03-13T23:38:59Z

Billy med 13. mar 2026, 23:34

2026-03-13T23:34:43Z

MartinMølgaard med 24. jun 2013, 06:41

2013-06-24T06:41:44Z

MartinMølgaard med 15. maj 2013, 09:24

2013-05-15T09:24:16Z

MartinMølgaard med 15. maj 2013, 09:20

2013-05-15T09:20:33Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med 'I 1700- og 1800-tallet var flere forskellige regimenter i længere perioder indkvarteret i Kolding. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod ...'

2013-02-08T08:22:43Z

Oprettede siden med 'I 1700- og 1800-tallet var flere forskellige regimenter i længere perioder indkvarteret i Kolding. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod ...'

Ny side

I 1700- og 1800-tallet var flere forskellige regimenter i længere perioder indkvarteret i Kolding. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på Staldgården. De private borgere modtog så en økonomiske kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministationen.

Følgende regimenter har helt eller delvis været indkvarteret i Kolding:
1718: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment
1720-24: Holstenske rytterregiment
1724(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment
1732-63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment
1743-47: Neubergs Regiment
1763-67: Husarregimentet
1763-72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment
1775-1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment

Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i 1940erne og 1950erne.

I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende. (Kolding Stadsarkiv)

''N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67. Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III. Forsvarets ArkiverI Hæren, 1984. Frovin Jørgensen har i Byrådsbogen 1967/68 og 1968/69 skrevet om forholdet mellem garnison og civile i 1700-tallet; Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 35.5.''

[[Kategori: Militær]]

←Ældre version		Versionen fra 13. mar 2026, 23:38
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:B20854 prospekt Kolding 1755.png\|thumb\|Et [[Kort over Kolding\|prospekt]] af Kolding set fra øst, billedet findes trykt i ''Frederik Vs atlas'' udgivet 1755]]
	Igennem [[Kolding før 1799\|1700]]- og 1800-tallet var flere forskellige militære regimenter og garnisoner indkvarteret i Kolding i længere perioder. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på [[Staldgården]]. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen.		Igennem [[Kolding før 1799\|1700]]- og 1800-tallet var flere forskellige militære regimenter og garnisoner indkvarteret i Kolding i længere perioder. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på [[Staldgården]]. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-I 1700- og 1800-tallet var flere forskellige regimenter i længere perioder indkvarteret i Kolding. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på Staldgården. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen.
+Igennem [[Kolding før 1799|1700]]- og 1800-tallet var flere forskellige militære regimenter og garnisoner indkvarteret i Kolding i længere perioder. Soldaterne var indkvarteret hos private borgere, medens deres heste stod på [[Staldgården]]. De private borgere modtog så en økonomisk kompensation for indkvarteringen og de byer, der havde en garnison, modtog støtte fra centraladministrationen.
 Følgende regimenter har helt eller delvist været indkvarteret i Kolding:
-: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment
+*1718: Jyske Nationale Rytterregiment/2. Jydske Nationale Rytteregiment
--24: Holstenske Rytterregiment
+*1720-24: Holstenske Rytterregiment
-(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment
+*1724(?)-32: Frijs Frijsensborgs Regiment
--63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment
+*1732-63: 1. Fynske Nationale Rytterregiment
--47: Neubergs Regiment
+*1743-47: Neubergs Regiment
--67: Husarregimentet
+*1763-67: Husarregimentet
--72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment
+*1763-72: 3. Jyske Geworbene Dragonregiment
--1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment
+*1775-1842: Holstenske Rytterregiment/Holstenske Lansenerregiment
-Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens befolkning. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i 1940erne og 1950erne.
+Skønsmæssigt udgjorde garnisonen 5-10% af byens [[Befolkningsantal i Kolding|befolkning]]; ved folketællingen i [[Kolding før 1799|1769]] var 141 ud af byens 1510 indbyggere tilknyttet garnisionen. I nyere tid har der bl.a. været en garnison i [[Dyrehavelejren]] i [[Kolding i 1940erne|1940erne]] og [[Kolding i 1950erne|1950erne]].
-I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende.
+I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I [[:Kategori:Kildematerialer|kirkebøgerne]] omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende.
-===Litteratur og kilder===
+== Litteratur og kilder ==
 *N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67.
 *Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III.
@@ Linje 25: / Linje 24: @@
 [[Kategori: Militær]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 I 1700-tallet var forholdet mellem borgerne og soldaterne ofte præget af konflikter, men soldaterne var også en kilde til índtægter for byens borgere. I kirkebøgerne omtales soldaterne i 1700-tallet ofte uden navn som f.eks. "en rytter". Fortegnelser over mandskabet skal søges i Rigsarkivet. Efter endt tjeneste slog soldaterne sig ofte ned i købstaden som håndværkere eller handlende. (Kolding Stadsarkiv)
-''N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67. Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III. Forsvarets Arkiver i Hæren, 1984. Frovin Jørgensen har i Byrådsbogen 1967/68 og 1968/69 skrevet om forholdet mellem garnison og civile i 1700-tallet; Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 35.5.''
+''N. Lunn: De jysk-fynske styrkers domiciler. Bd. 1, Vestre Landsdelskommando 1975-67. Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse III. Forsvarets Arkiver bd.l Hæren, 1984. Frovin Jørgensen har i Byrådsbogen 1967/68 og 1968/69 skrevet om forholdet mellem garnison og civile i 1700-tallet; Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 35.5.''
 [[Kategori: Militær]]