Gøhlmanns Mølle - Versionshistorie

Billy med 15. okt 2025, 03:10

2025-10-15T03:10:17Z

Billy med 17. aug 2025, 15:15

2025-08-17T15:15:26Z

Billy med 18. jan 2025, 02:56

2025-01-18T02:56:48Z

Billy med 20. dec 2024, 12:32

2024-12-20T12:32:07Z

Jkrause med 15. dec 2024, 09:54

2024-12-15T09:54:48Z

Jkrause med 15. dec 2024, 09:53

2024-12-15T09:53:22Z

Jkrause med 12. okt 2024, 18:04

2024-10-12T18:04:48Z

Billy: {{Møller i Kolding}}

2018-05-26T07:28:01Z

Billy med 26. maj 2018, 07:10

2018-05-26T07:10:19Z

MartinMølgaard med 27. feb 2013, 14:19

2013-02-27T14:19:09Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Gøhlmanns Mølle_B32899.jpg|300px|thumb|right|Kolding Dampmølle, ca. 1925. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil: Kolding i 1980erne_B39239.jpg|350px|thumb|right|[[Gøhlmanns Mølle]] blev gennemgribende renoveret som et beskæftigelsesprojekt og kom derefter til at huse forskellige beskæftigelsesprojekter og administrationen af dem, samlet kaldet Møllen, [[1980]]. Fotograf: Ole Friis.]]
 Gøhlmanns Mølle, Møllegården 1-3 ved Dyrehavevejs vestende, blev opført af [[P.J. Gøhlmann]] i [[1847]] som vindmølle af hollandsk type. Han havde tidligere ejet [[Stubmøllen]], der lå ved nuværende [[Svaneparken]]. Allerede i 1860 brændte hans nye mølle, og han opførte en ny, hvor vindkraften blev suppleret med en dampmaskine og møllen fik navnet "Kolding Vind- og Dampmølle". Til møllen hørte en barkmølle, hvor egebark blev knust, og der udvandtes garvesyre til brug ved garvning af skind. På møllen var også gærfabrik, brænderi og eget gasværk. Der hørte et landbrug på 40 tdr. land til møllen.
@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 I 1959 blev møllen solgt til O. Rønnov Poulsen, som startede hotel og restauration. I 1980-1987 drev Dansk Flygtningehjælp stedet som flygtningecenter. Kolding Kommune overtog de forfaldne bygninger 1987, og i 1990 startede renoveringen af komplekset. Beboelsesbygningen og de østligste og nordlige længer blev nedrevet og der opførtes rækkehuse. Den vestlige møllebygning blev ombygget til brug for det kommunale jobcenter. Vindmøllebygningen blev også renoveret og forsynet med en ny møllehat, der ikke svarer til den oprindelige. I 2006 fraflyttede jobcentret møllen. I dag har Kolding Kommunes pædagogisk-psykologiske rådgivning til huse i bygningerne.
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
 * [https://arkiv.dk/soeg?searchString=Gøhlmanns+Mølle&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *H.C. Ervald: Gøhlmanns Mølle, Koldingbogen 1996.
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.81.
 * Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
 {{Møller i Kolding}}
 [[Kategori: Håndværk og industri]]
 [[Kategori:Møller]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 ===Litteratur og kilder===
 *H.C. Ervald: Gøhlmanns Mølle, Koldingbogen 1996.
 *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.81.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Gøhlmanns Mølle, Møllegården 1-3 ved Dyrehavevejs vestende, blev opført af [[P.J. Gøhlmann]] i [[1847]] som vindmølle af hollandsk type. Han havde tidligere ejet [[Stubmøllen]], der lå ved nuværende [[Svaneparken]]. Allerede i 1860 brændte hans nye mølle, og han opførte en ny, hvor vindkraften blev suppleret med en dampmaskine og møllen fik navnet "Kolding Vind- og Dampmølle". Til møllen hørte en barkmølle, hvor egebark blev knust, og der udvandtes garvesyre til brug ved garvning af skind. På møllen var også gærfabrik, brænderi og eget gasværk. Der hørte et landbrug på 40 tdr. land til møllen.
-Gøhlmann solgte møllen i 1877. I 1884 overtoges den af C. Plenge, der i 1891 afstod virksomheden til Nikolaj H. Madsen (1863-1940), som var søn af forpagteren af Dons Mølle og selv forpagter af Skovmøllen. Han drev møllen frem til at være én af landets største. I 1911 installerede han en dieselmotor i stedet for dampmaskinen og brugen af vindkraft blev opgivet. I 1929 blev møllen overdraget til sønnen Nikolaj Madsen (f. 1896).
+Gøhlmann solgte møllen i 1877. I 1884 overtoges den af C. Plenge, der i 1891 afstod virksomheden til [[Nikolaj H. Madsen]] (1863-1940), som var søn af forpagteren af Dons Mølle og selv forpagter af Skovmøllen. Han drev møllen frem til at være én af landets største. I 1911 installerede han en dieselmotor i stedet for dampmaskinen og brugen af vindkraft blev opgivet. I 1929 blev møllen overdraget til sønnen Nikolaj Madsen (f. 1896).
 I 1959 blev møllen solgt til O. Rønnov Poulsen, som startede hotel og restauration. I 1980-1987 drev Dansk Flygtningehjælp stedet som flygtningecenter. Kolding Kommune overtog de forfaldne bygninger 1987, og i 1990 startede renoveringen af komplekset. Beboelsesbygningen og de østligste og nordlige længer blev nedrevet og der opførtes rækkehuse. Den vestlige møllebygning blev ombygget til brug for det kommunale jobcenter. Vindmøllebygningen blev også renoveret og forsynet med en ny møllehat, der ikke svarer til den oprindelige. I 2006 fraflyttede jobcentret møllen. I dag har Kolding Kommunes pædagogisk-psykologiske rådgivning til huse i bygningerne.

←Ældre version		Versionen fra 20. dec 2024, 12:32
Linje 14:		Linje 14:

	[[Kategori: Håndværk og industri]]		[[Kategori: Håndværk og industri]]
−	[[Kategori: ~~Ejendomme og bygningsværker~~]]	+	[[Kategori:Møller]]

←Ældre version		Versionen fra 15. dec 2024, 09:54
Linje 4:		Linje 4:

	Gøhlmann solgte møllen i 1877. I 1884 overtoges den af C. Plenge, der i 1891 afstod virksomheden til Nikolaj H. Madsen (1863-1940), som var søn af forpagteren af Dons Mølle og selv forpagter af Skovmøllen. Han drev møllen frem til at være én af landets største. I 1911 installerede han en dieselmotor i stedet for dampmaskinen og brugen af vindkraft blev opgivet. I 1929 blev møllen overdraget til sønnen Nikolaj Madsen (f. 1896).		Gøhlmann solgte møllen i 1877. I 1884 overtoges den af C. Plenge, der i 1891 afstod virksomheden til Nikolaj H. Madsen (1863-1940), som var søn af forpagteren af Dons Mølle og selv forpagter af Skovmøllen. Han drev møllen frem til at være én af landets største. I 1911 installerede han en dieselmotor i stedet for dampmaskinen og brugen af vindkraft blev opgivet. I 1929 blev møllen overdraget til sønnen Nikolaj Madsen (f. 1896).
−
−	~~I starten af 1940'erne ejede Maren Madsen møllen. Ejendommen blev beslaglagt af den tyske værnemagt d. 23. april 1945. Den blev frigivet igen d. 19. maj 1945.~~

	I 1959 blev møllen solgt til O. Rønnov Poulsen, som startede hotel og restauration. I 1980-1987 drev Dansk Flygtningehjælp stedet som flygtningecenter. Kolding Kommune overtog de forfaldne bygninger 1987, og i 1990 startede renoveringen af komplekset. Beboelsesbygningen og de østligste og nordlige længer blev nedrevet og der opførtes rækkehuse. Den vestlige møllebygning blev ombygget til brug for det kommunale jobcenter. Vindmøllebygningen blev også renoveret og forsynet med en ny møllehat, der ikke svarer til den oprindelige. I 2006 fraflyttede jobcentret møllen. I dag har Kolding Kommunes pædagogisk-psykologiske rådgivning til huse i bygningerne.		I 1959 blev møllen solgt til O. Rønnov Poulsen, som startede hotel og restauration. I 1980-1987 drev Dansk Flygtningehjælp stedet som flygtningecenter. Kolding Kommune overtog de forfaldne bygninger 1987, og i 1990 startede renoveringen af komplekset. Beboelsesbygningen og de østligste og nordlige længer blev nedrevet og der opførtes rækkehuse. Den vestlige møllebygning blev ombygget til brug for det kommunale jobcenter. Vindmøllebygningen blev også renoveret og forsynet med en ny møllehat, der ikke svarer til den oprindelige. I 2006 fraflyttede jobcentret møllen. I dag har Kolding Kommunes pædagogisk-psykologiske rådgivning til huse i bygningerne.

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Gøhlmann solgte møllen i 1877. I 1884 overtoges den af C. Plenge, der i 1891 afstod virksomheden til Nikolaj H. Madsen (1863-1940), som var søn af forpagteren af Dons Mølle og selv forpagter af Skovmøllen. Han drev møllen frem til at være én af landets største. I 1911 installerede han en dieselmotor i stedet for dampmaskinen og brugen af vindkraft blev opgivet. I 1929 blev møllen overdraget til sønnen Nikolaj Madsen (f. 1896).
-I 1959 blev møllen solgt til O. Rønnov Poulsen, som startede hotel og restauration. 1980-87 drev Dansk Flygtningehjælp stedet som flygtningecenter. Kolding Kommune overtog de forfaldne bygninger 1987, og i 1990 startede renoveringen af komplekset. Beboelsesbygningen og de østligste og nordlige længer blev nedrevet og der opførtes rækkehuse. Den vestlige møllebygning blev ombygget til brug for det kommunale jobcenter. Vindmøllebygningen blev også renoveret og forsynet med en ny møllehat, der ikke svarer til den oprindelige. I 2006 fraflyttede jobcentret møllen. I dag har Kolding Kommunes pædagogisk-psykologiske rådgivning til huse i bygningerne. (Kolding Stadsarkiv).
+I starten af 1940'erne ejede Maren Madsen møllen. Ejendommen blev beslaglagt af den tyske værnemagt d. 23. april 1945. Den blev frigivet igen d. 19. maj 1945.
 ===Litteratur og kilder===

←Ældre version		Versionen fra 27. feb 2013, 14:19
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Gøhlmanns Mølle_B32899.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kolding Dampmølle, ca. 1925. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Gøhlmanns Mølle, Møllegården 1-3 ved Dyrehavevejs vestende, blev opført af P.J. Gøhlmann i 1847 som vindmølle af hollandsk type. Han havde tidligere ejet [[Stubmøllen]], der lå ved nuværende [[Svaneparken]]. Allerede i 1860 brændte hans nye mølle, og han opførte en ny, hvor vindkraften blev suppleret med en dampmaskine og møllen fik navnet "Kolding Vind- og Dampmølle". Til møllen hørte en barkmølle, hvor egebark blev knust, og der udvandtes garvesyre til brug ved garvning af skind. På møllen var også gærfabrik, brænderi og eget gasværk. Der hørte et landbrug på 40 tdr. land til møllen.		Gøhlmanns Mølle, Møllegården 1-3 ved Dyrehavevejs vestende, blev opført af P.J. Gøhlmann i 1847 som vindmølle af hollandsk type. Han havde tidligere ejet [[Stubmøllen]], der lå ved nuværende [[Svaneparken]]. Allerede i 1860 brændte hans nye mølle, og han opførte en ny, hvor vindkraften blev suppleret med en dampmaskine og møllen fik navnet "Kolding Vind- og Dampmølle". Til møllen hørte en barkmølle, hvor egebark blev knust, og der udvandtes garvesyre til brug ved garvning af skind. På møllen var også gærfabrik, brænderi og eget gasværk. Der hørte et landbrug på 40 tdr. land til møllen.