Fru Jytte - Versionshistorie

Billy: /* Livshistorie */

2026-10-26T16:18:06Z

Livshistorie

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2026, 16:18
Linje 5:		Linje 5:
	Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.		Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.

	I 1427 pantsatte fru Jytte [[Brændkjær Mark]] til Kolding by. Sagnet fortæller, at en fornem dame lånte penge af Kolding by, og at bymændene havde sat den betingelse, at pengene skulle betales en bestemt dag inden klokken tolv, ellers tilfaldt den pantsatte jord byen. Dagen kom, og borgerne havde truffet deres forholdsregler. De omtalte bymænd havde taget plads i kirkens tårn, og da fru Jytte kom kørende på Kolding bro, slog klokken tolv. Hun var kommet for sent. Bymændene havde nemlig fået klokkeren til at stille kirkeuret frem, og byen beholdt marken. Og sagnet ender med, at siden har man ikke kunnet få uret til at gå rigtigt.		I [[Kolding før 1799\|1427]] pantsatte fru Jytte [[Brændkjær Mark]] til Kolding by. Sagnet fortæller, at en fornem dame lånte penge af Kolding by, og at bymændene havde sat den betingelse, at pengene skulle betales en bestemt dag inden klokken tolv, ellers tilfaldt den pantsatte jord byen. Dagen kom, og borgerne havde truffet deres forholdsregler. De omtalte bymænd havde taget plads i kirkens tårn, og da fru Jytte kom kørende på Kolding bro, slog klokken tolv. Hun var kommet for sent. Bymændene havde nemlig fået klokkeren til at stille kirkeuret frem, og byen beholdt marken. Og sagnet ender med, at siden har man ikke kunnet få uret til at gå rigtigt.

	Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.		Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.

Billy med 17. sep. 2026, 15:55

2026-09-17T15:55:01Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 15:55
Linje 1:		Linje 1:
	{{person\|Jytte Limbæk f. Moltke<br /><sup>Kaldet Fru Jytte</sup>\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde\|Fil: B20981.png\|Fru Jyttes Pantebrev, affotograferet 2024 af Carsten Borch}}		{{person\|Jytte Limbæk f. Moltke<br /><sup>Kaldet Fru Jytte</sup>\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde\|Fil: B20981.png\|Fru Jyttes Pantebrev, affotograferet 2024 af Carsten Borch}}
	Jytte Limbæk f. Moltke, kaldet ''fru Jytte'' (født ca. 1340'erne - død ca. 1430) adelskvinde i middelalderen.		Jytte Limbæk f. Moltke, kaldet ''fru Jytte'' (født ca. 1340'erne - død ca. 1430) adelskvinde i [[Kolding før 1799\|middelalderen]].

	==Livshistorie==		==Livshistorie==

Billy med 17. sep. 2026, 15:54

2026-09-17T15:54:38Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 15:54
Linje 1:		Linje 1:
	{{person ~~uden billede~~\|Jytte Limbæk f. Moltke\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde}}		{{person\|Jytte Limbæk f. Moltke<br /><sup>Kaldet Fru Jytte</sup>\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde\|Fil: B20981.png\|Fru Jyttes Pantebrev, affotograferet 2024 af Carsten Borch}}
			Jytte Limbæk f. Moltke, kaldet ''fru Jytte'' (født ca. 1340'erne - død ca. 1430) adelskvinde i middelalderen.

	==Livshistorie==		==Livshistorie==
Linje 8:		Linje 9:
	Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.		Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.

	[[Fil:Fru Jyttes Vej_B18061.jpg\|300px\|thumb\|right\|Fru Jyttes Vej, ~~20.6.~~ 1989. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Fru Jyttes Vej_B18061.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Fru Jyttes Vej]], juni [[1989]].{{uf}} ]]

Billy: /* Litteratur og kilder */

2026-09-17T15:45:35Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 15:45
Linje 12:		Linje 12:

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Fru+Jytte&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Axel Andersen: Fru Jyttes kapløb med kirkeuret, Koldingbogen 1972.		*Axel Andersen: Fru Jyttes kapløb med kirkeuret, Koldingbogen 1972.
	*Carsten Borch: Brændkjærs Beretning - De første 1.500 år fra den ældre jernalder til 1894, 2025.		*Carsten Borch: Brændkjærs Beretning - De første 1.500 år fra den ældre jernalder til 1894, 2025.

Billy: /* Litteratur og kilder */

2026-09-17T15:45:04Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 15:45
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]
			[[Kategori: Brændkjær Sogn]]

Wulsoon: /* Litteratur og kilder */

2026-09-17T14:33:13Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 14:33
Linje 13:		Linje 13:
	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

	*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 220 kort s. 224.
	*Axel Andersen: Fru Jyttes kapløb med kirkeuret, Koldingbogen 1972.		*Axel Andersen: Fru Jyttes kapløb med kirkeuret, Koldingbogen 1972.
	*Carsten Borch: Brændkjærs Beretning - De første 1.500 år fra den ældre jernalder til 1894, 2025.		*Carsten Borch: Brændkjærs Beretning - De første 1.500 år fra den ældre jernalder til 1894, 2025.
			*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 220 kort s. 224.

	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]

Wulsoon med 17. sep. 2026, 14:32

2026-09-17T14:32:17Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 14:32
Linje 15:		Linje 15:
	*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 220 kort s. 224.		*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975, s. 220 kort s. 224.
	*Axel Andersen: Fru Jyttes kapløb med kirkeuret, Koldingbogen 1972.		*Axel Andersen: Fru Jyttes kapløb med kirkeuret, Koldingbogen 1972.
			*Carsten Borch: Brændkjærs Beretning - De første 1.500 år fra den ældre jernalder til 1894, 2025.

	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]

Wulsoon med 17. sep. 2026, 14:29

2026-09-17T14:29:08Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 14:29
Linje 1:		Linje 1:
	{{person uden billede\|Jytte Limbæk f. Moltke\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde}}		{{person uden billede\|Jytte Limbæk f. Moltke\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde}}

			==Livshistorie==
	Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.		Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.

	I 1427 pantsatte fru Jytte [[Brændkjær Mark]] til Kolding by. Sagnet fortæller, at en fornem dame lånte penge af Kolding by, og at bymændene havde sat den betingelse, at pengene skulle betales en bestemt dag inden klokken tolv, ellers tilfaldt den pantsatte jord byen. Dagen kom, og borgerne havde truffet deres forholdsregler. De omtalte bymænd havde taget plads i kirkens tårn, og da fru Jytte kom kørende på Kolding bro, slog klokken tolv. Hun var kommet for sent. Bymændene havde nemlig fået klokkeren til at stille kirkeuret frem, og byen beholdt marken. Og sagnet ender med, at siden har man ikke kunnet få uret til at gå rigtigt.		I 1427 pantsatte fru Jytte [[Brændkjær Mark]] til Kolding by. Sagnet fortæller, at en fornem dame lånte penge af Kolding by, og at bymændene havde sat den betingelse, at pengene skulle betales en bestemt dag inden klokken tolv, ellers tilfaldt den pantsatte jord byen. Dagen kom, og borgerne havde truffet deres forholdsregler. De omtalte bymænd havde taget plads i kirkens tårn, og da fru Jytte kom kørende på Kolding bro, slog klokken tolv. Hun var kommet for sent. Bymændene havde nemlig fået klokkeren til at stille kirkeuret frem, og byen beholdt marken. Og sagnet ender med, at siden har man ikke kunnet få uret til at gå rigtigt.

			Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.

	[[Fil:Fru Jyttes Vej_B18061.jpg\|300px\|thumb\|right\|Fru Jyttes Vej, 20.6. 1989. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Fru Jyttes Vej_B18061.jpg\|300px\|thumb\|right\|Fru Jyttes Vej, 20.6. 1989. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	~~Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.~~

Wulsoon med 17. sep. 2026, 14:26

2026-09-17T14:26:52Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 14:26
Linje 1:		Linje 1:
			{{person uden billede\|Jytte Limbæk f. Moltke\|ca. 1340'erne\|ca. 1430\|Henneke Limbæk\|Adelskvinde}}

	Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.		Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.

Wulsoon med 17. sep. 2026, 14:23

2026-09-17T14:23:23Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 14:23
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Fru Jyttes Vej_B18061.jpg\|300px\|thumb\|right\|Fru Jyttes Vej, 20.6. 1989. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]~~

	Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.		Fru Jytte var enke efter adelsmanden [[Henneke Limbæk]], som faldt i kampen mod ditmarskerne i 1404. Han var en efterkommer af den mægtige adelsslægt Limbækkerne og var herre til Skinkelsborg i Sdr. Stenderup Sogn, Tørning, Trøjborg, Møgeltønder og Gram. Fru Jytte og Henneke Limbæk havde herresæde på Tvedsgaard, som lå i Tved, Dalby sogn.

	I 1427 pantsatte fru Jytte [[Brændkjær Mark]] til Kolding by. Sagnet fortæller, at en fornem dame lånte penge af Kolding by, og at bymændene havde sat den betingelse, at pengene skulle betales en bestemt dag inden klokken tolv, ellers tilfaldt den pantsatte jord byen. Dagen kom, og borgerne havde truffet deres forholdsregler. De omtalte bymænd havde taget plads i kirkens tårn, og da fru Jytte kom kørende på Kolding bro, slog klokken tolv. Hun var kommet for sent. Bymændene havde nemlig fået klokkeren til at stille kirkeuret frem, og byen beholdt marken. Og sagnet ender med, at siden har man ikke kunnet få uret til at gå rigtigt.		I 1427 pantsatte fru Jytte [[Brændkjær Mark]] til Kolding by. Sagnet fortæller, at en fornem dame lånte penge af Kolding by, og at bymændene havde sat den betingelse, at pengene skulle betales en bestemt dag inden klokken tolv, ellers tilfaldt den pantsatte jord byen. Dagen kom, og borgerne havde truffet deres forholdsregler. De omtalte bymænd havde taget plads i kirkens tårn, og da fru Jytte kom kørende på Kolding bro, slog klokken tolv. Hun var kommet for sent. Bymændene havde nemlig fået klokkeren til at stille kirkeuret frem, og byen beholdt marken. Og sagnet ender med, at siden har man ikke kunnet få uret til at gå rigtigt.

			[[Fil:Fru Jyttes Vej_B18061.jpg\|300px\|thumb\|right\|Fru Jyttes Vej, 20.6. 1989. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.		Den rigtige historie om pantsætningen kan læses under [[Brændkjær Mark]]. [[Fru Jyttes Vej]] er opkaldt efter Fru Jytte.