Fattigvæsnet - Versionshistorie

Billy med 21. sep. 2026, 23:16

2026-09-21T23:16:32Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2026, 23:16
Linje 1:		Linje 1:
			{{Kildematerialer}}
	Fattigvæsnet(senere socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.		Fattigvæsnet(senere socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.

Linje 31:		Linje 32:

	=== Kolding omegn ===		=== Kolding omegn ===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=fattigvæsen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	* Fattigforsorgen, s. 129-142, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen (1984), udgivet af Historisk Samfund For Sønderjylland		* Fattigforsorgen, s. 129-142, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen (1984), udgivet af Historisk Samfund For Sønderjylland

	[[Kategori: Fattigvæsnet]]		[[Kategori: Fattigvæsnet]]
	[[Kategori: Kildematerialer]]		[[Kategori: Kildematerialer]]

Billy: /* Historiske baggrund */

2025-03-20T15:08:14Z

Historiske baggrund

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 15:08
Linje 4:		Linje 4:
	Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.		Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.

	I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes ~~den~~ [[Kolding Fattiggård (Klostergade)\|~~først~~ fattiggård]] i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede ~~man~~ en ny i [[Skolegade]]. [[Overmarksgården]] ~~blev bygget i 1917 som fattiggård~~, ~~gården var~~ også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.		I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes byens [[Kolding Fattiggård (Klostergade)\|ældste fattiggård]], der lå i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede byen en ny fattiggård i [[Skolegade]], den afløstes i 1917 af det nybyggede [[Overmarksgården]], der også en periode var arbejdsanstalt for Vejle amt.

	I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg ~~blev drevet videre~~, ~~også~~ i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.		I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder drives videre som anstalter og herberg, der skete i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.

	== Hvilke kilder findes der ==		== Hvilke kilder findes der ==

Billy: /* Hvilke kilder findes der */

2025-03-20T15:02:00Z

Hvilke kilder findes der

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 15:02
Linje 20:		Linje 20:
	Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.		Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.

	Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter~~, hvis~~ du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles ~~hvert~~ for sig. Til højre er der et eksempel på ~~en afhøring~~, som fattigvæsnet ~~foretog og nedskrev i skemaer~~, disse er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.		Under korrespondance finder du dels alle de breve som fattigvæsnet modtog, samt rigtig mange andre dokumenter som fattigvæsnet har benyttet i deres sagsbehandling. Hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hver for sig. Til højre er der et eksempel på et typisk afhøringsskema af et fattiglem, som fattigvæsnet udfyldte, disse skemaer er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.

	== Valg til fattigkassen ==		== Valg til fattigkassen ==

Billy: /* Henvisninger */

2025-03-05T15:15:20Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2025, 15:15
Linje 26:		Linje 26:

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==
			=== Kolding by ===
	* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]		* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]
	* Se også listen [[Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn]]		* Se også listen: [[Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn]]

			=== Kolding omegn ===
			* Fattigforsorgen, s. 129-142, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen (1984), udgivet af Historisk Samfund For Sønderjylland

	[[Kategori: Fattigvæsnet]]		[[Kategori: Fattigvæsnet]]
	[[Kategori: Kildematerialer]]		[[Kategori: Kildematerialer]]

Billy med 24. nov. 2019, 20:11

2019-11-24T20:11:01Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2019, 20:11
Linje 21:		Linje 21:

	Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.		Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.

			== Valg til fattigkassen ==
			Fattigkassen blev oprettet i 1856 og blev i 1907 afløst af hjælpekassen, der var i hver købstad og sogn valg til fattigkasserne, ofte samtidigt med sognerådsvalgene.

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==
	* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]		* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]
			* Se også listen [[Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn]]


	[[Kategori: Fattigvæsnet]]		[[Kategori: Fattigvæsnet]]
	[[Kategori: Kildematerialer]]		[[Kategori: Kildematerialer]]

Billy: /* Hvilke kilder findes der */

2018-10-04T00:02:02Z

Hvilke kilder findes der

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2018, 00:02
Linje 20:		Linje 20:
	Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.		Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.

	Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af.		Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==

Billy: /* Historiske baggrund */

2018-05-29T12:50:12Z

Historiske baggrund

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2018, 12:50
Linje 4:		Linje 4:
	Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.		Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.

	I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes den først fattiggård i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede man en ny i [[Skolegade]]. [[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.		I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes den [[Kolding Fattiggård (Klostergade)\|først fattiggård]] i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede man en ny i [[Skolegade]]. [[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.

	I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.		I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.

Billy med 5. mar. 2018, 15:44

2018-03-05T15:44:31Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 15:44
Linje 1:		Linje 1:
	~~:'''Der arbejdes stadigt på artiklen'''~~		Fattigvæsnet(senere socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.
	Fattigvæsnet(~~idag~~ socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.

	== Historiske baggrund ==		== Historiske baggrund ==

Billy med 5. mar. 2018, 15:42

2018-03-05T15:42:51Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 15:42
Linje 3:		Linje 3:

	== Historiske baggrund ==		== Historiske baggrund ==
	Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, i Kolding sandsynligvis til det daværende kloster.		Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.

	I ~~1800~~'tallet ~~var der~~ først fattiggård i [[Klostergade]], senere byggede man en ny i [[Skolegade]].		I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes den først fattiggård i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede man en ny i [[Skolegade]]. [[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.

	[[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.

	I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.		I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.
Linje 13:		Linje 11:
	== Hvilke kilder findes der ==		== Hvilke kilder findes der ==
	[[Fil:Kolding fattigvæsen - afhøringsskema 1883.JPG\|thumb\|Eksempel på afhøringsskema, her fra 1883]]		[[Fil:Kolding fattigvæsen - afhøringsskema 1883.JPG\|thumb\|Eksempel på afhøringsskema, her fra 1883]]
	Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne på Rigsarkivets afdeling i Viborg.		Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne, protokoller og regnskaber, på Rigsarkivets afdeling i Viborg.

	Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i ~~186X~~ indføres kommunalt ~~bystyrer~~ med ~~byråd~~(ude i landsognene sogneråd), og ~~derfor opbevaret~~ på Kolding Stadsarkiv.		Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i 1869 indføres et større kommunalt selvstyrer med Købstadskommunalloven (ude i landsognene sogneråd). Kilderne fra omkring periode og frem opbevares på Kolding Stadsarkiv.

	Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance.		Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance.

	Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke. ~~I korrespondancen~~ Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange år.		Forhandlingsprotokoller er protokoller hvor fattigvæsnets møder er refereret, her diskuteres sagerne. Der findes register til en del af forhandlingsprotokoller. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.

			Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.

			Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af.

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==
	* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]		* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]


	[[Kategori: Fattigvæsnet]]		[[Kategori: Fattigvæsnet]]
	[[Kategori: Kildematerialer]]		[[Kategori: Kildematerialer]]

Billy med 5. mar. 2018, 14:49

2018-03-05T14:49:05Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2018, 14:49
Linje 25:		Linje 25:

	[[Kategori: Fattigvæsnet]]		[[Kategori: Fattigvæsnet]]
			[[Kategori: Kildematerialer]]