Færdselstælling - Versionshistorie

Billy: /* Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab */

2026-03-07T01:02:33Z

‎Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab

Billy med 4. mar 2026, 19:51

2026-03-04T19:51:15Z

Anneken: /* Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab */

2026-01-26T09:00:16Z

‎Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab

Anneken: /* Færdselstællinger som grundlag for beslutninger */

2026-01-26T08:56:05Z

‎Færdselstællinger som grundlag for beslutninger

Anneken: /* Nationale færdselstællinger */

2026-01-26T08:54:20Z

‎Nationale færdselstællinger

Anneken: /* Nationale færdselstællinger */

2026-01-26T08:53:52Z

‎Nationale færdselstællinger

Anneken med 26. jan 2026, 08:52

2026-01-26T08:52:17Z

Anneken med 26. jan 2026, 08:51

2026-01-26T08:51:01Z

Anneken: /* Litteratur og kilder */

2026-01-25T20:38:15Z

‎Litteratur og kilder

Anneken: /* Litteratur og kilder */

2026-01-25T20:37:59Z

‎Litteratur og kilder

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 === Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab ===
-I 1960’erne og 1970’erne blev tællingerne mere avancerede og der kom efterhånden flere metoder i brug, der også indebar automatiske løsninger, hvor køretøjer kørte over spoler eller slanger.
+I [[Kolding i 1960erne|1960’erne]] og [[Kolding i 1970erne|1970’erne]] blev tællingerne mere avancerede og der kom efterhånden flere metoder i brug, der også indebar automatiske løsninger, hvor køretøjer kørte over spoler eller slanger.
 Vejdirektoratet havde færdselstællingsvogne, der kunne rykke ud, for at foretage målrettede lokale tællinger. Det skete blandt andet i Kolding i 1964, da der skulle findes en løsning på trafikale problemer i et farligt Jels-kryds.
-Kolding Kommunes Vej- og færdselsafdeling udgav i 1975 en rapport med færdselestudier, der præsenterede syv forskellige typer tællinger: Ring-tælling, å-tælling, snit-tælling, detektortælling (som forsøg), manuel tælling, maskintælling og P-plads-tælling. Formålet med rapporten var at give et indtryk af de tælleformer, der blev anvendt, hvordan tallene blev indsamlet, behandlet og hvad betydning de kunne have.
+Kolding Kommunes Vej- og færdselsafdeling udgav i 1975 en rapport med færdselestudier, der præsenterede syv forskellige typer tællinger: Ring-tælling, å-tælling, snit-tælling, detektortælling (som forsøg), manuel tælling, maskintælling og P-plads-tælling. Formålet med rapporten var at give et indtryk af de tælleformer, der blev anvendt, hvordan tallene blev indsamlet, behandlet og hvad betydning de kunne have. Forklaringen lød:
-Forklaringen lød: ”''Begrundelsen for indsamlingen af trafikdata er populært sagt at have en finger på pulsen, at vide så meget som muligt om trafikken i Kolding.  Det kan have en vis betydning at vide, hvordan trafikbelastningen, fordeler sig i byen, hvordan den er fordelt over tiden, og hvilken udvikling der er i trafikken''.” (Færdselstællinger 1973 – 1974 > 1978, Teknisk Forvaltning, Kolding feb. 1975)
 Færdselstællingerne i midten af 1970’erne var vigtige, for der skulle tages stilling til en ændret udformning af vejsystemet i indre by, hvor målet var en mere fredelig bykerne og i så stor udstrækning som muligt at gøre den fri for biler.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:PNG_-_Færdselstælling.png|250px|thumb|right|Rapport om forskellige færdselstællingsmetoder udarbejdet af Vej og færdselsafdelingen, Teknisk Forvaltning 1975.]]
+[[Fil:PNG_-_Færdselstælling.png|250px|thumb|right|Rapport om forskellige færdselstællingsmetoder udarbejdet af Vej og færdselsafdelingen, Teknisk Forvaltning [[1975]].]]
 Færdselstællinger i Kolding og omegn begyndte at blive mere regelmæssige i løbet af 1920’erne. Der var fokus på det voksende antal biler og lastbiler, der sammen med hestevogne, cykler og gående pressede de eksisterende færdselsveje.
 Fra 1930'erne og frem blev tællingerne mere systematiske, og op gennem årtierne blev færdselstællinger mere avancerede.
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 === Nationale færdselstællinger ===
 I 1930’erne blev nationale færdselstællinger sat i system for at levere data til Vejinspektoratet. De blev gennemført hvert femte år.
 I 1934 regnede færdselstællingen væk. Vejle Amt, der stod for at samle alle tallene i amtet og derfor også fra Kolding, var bekymrede for, om tællinger af kørende og gående var retvisende, for regnen havde sat en dæmper på trafikken. Hvad færdsel angår stod Vejle amt nemlig langt fra i skyggen i forhold til de andre amter. (Kolding Folkeblad, 13.8.1934)
 I 1939 var der atter en national færdselstælling. Formålet var at kende trafikkens størrelse, hvorhen bilerne kørte og hvilke ruter. Resultatet skulle anvendes til at finde ud af, hvor man kunne have brug for nye vejanlæg og udvidelser.
 Tællingen foregik i perioden 3.-6. august, og den var flittigt omtalt i aviserne. Det blev her understreget at tællingen kun tjente vejmæssige og statistiske formål. Det handlede absolut ikke om at kontrollere hvordan man kørte.
 Resultatet af tællingen viste at der var sket en betydeligere stærkere trafikvækst på de danske veje, end man selv fra de trafikkyndiges side havde regnet for mulig.  Der kørte i 1939 en halv million motorkøretøjer på vejene. Det var en stigning på 35%, på 5 år.
@@ Linje 19: / Linje 22: @@
 I 1960’erne og 1970’erne blev tællingerne mere avancerede og der kom efterhånden flere metoder i brug, der også indebar automatiske løsninger, hvor køretøjer kørte over spoler eller slanger.
 Vejdirektoratet havde færdselstællingsvogne, der kunne rykke ud, for at foretage målrettede lokale tællinger. Det skete blandt andet i Kolding i 1964, da der skulle findes en løsning på trafikale problemer i et farligt Jels-kryds.
 Kolding Kommunes Vej- og færdselsafdeling udgav i 1975 en rapport med færdselestudier, der præsenterede syv forskellige typer tællinger: Ring-tælling, å-tælling, snit-tælling, detektortælling (som forsøg), manuel tælling, maskintælling og P-plads-tælling. Formålet med rapporten var at give et indtryk af de tælleformer, der blev anvendt, hvordan tallene blev indsamlet, behandlet og hvad betydning de kunne have.
-Forklaringen lød: ”Begrundelsen for indsamlingen af trafikdata er populært sagt at have en finger på pulsen, at vide så meget som muligt om trafikken i Kolding.  Det kan have en vis betydning at vide, hvordan trafikbelastningen, fordeler sig i byen, hvordan den er fordelt over tiden, og hvilken udvikling der er i trafikken.” (Færdselstællinger 1973 – 1974 > 1978, Teknisk Forvaltning, Kolding feb. 1975)
+Forklaringen lød: ”''Begrundelsen for indsamlingen af trafikdata er populært sagt at have en finger på pulsen, at vide så meget som muligt om trafikken i Kolding.  Det kan have en vis betydning at vide, hvordan trafikbelastningen, fordeler sig i byen, hvordan den er fordelt over tiden, og hvilken udvikling der er i trafikken''.” (Færdselstællinger 1973 – 1974 > 1978, Teknisk Forvaltning, Kolding feb. 1975)
 Færdselstællingerne i midten af 1970’erne var vigtige, for der skulle tages stilling til en ændret udformning af vejsystemet i indre by, hvor målet var en mere fredelig bykerne og i så stor udstrækning som muligt at gøre den fri for biler.
@@ Linje 35: / Linje 40: @@
 * Kolding Folkeblad 27.6.1964
 * Lolland-Falsters Stifts-Tidende 27. 6.1939

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 === Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab ===
 I 1960’erne og 1970’erne blev tællingerne mere avancerede og der kom efterhånden flere metoder i brug, der også indebar automatiske løsninger, hvor køretøjer kørte over spoler eller slanger.
-Vejdirektoratet havde færdselstællingsvogne, der kunne rykke ud, for at foretage målrettede lokale tællinger. Det skete blandt andet i 1964, da der skulle findes en løsning på trafikale problemer i et farligt Jels-kryds.
+Vejdirektoratet havde færdselstællingsvogne, der kunne rykke ud, for at foretage målrettede lokale tællinger. Det skete blandt andet i Kolding i 1964, da der skulle findes en løsning på trafikale problemer i et farligt Jels-kryds.
 Kolding Kommunes Vej- og færdselsafdeling udgav i 1975 en rapport med færdselestudier, der præsenterede syv forskellige typer tællinger: Ring-tælling, å-tælling, snit-tælling, detektortælling (som forsøg), manuel tælling, maskintælling og P-plads-tælling. Formålet med rapporten var at give et indtryk af de tælleformer, der blev anvendt, hvordan tallene blev indsamlet, behandlet og hvad betydning de kunne have.
 Forklaringen lød: ”Begrundelsen for indsamlingen af trafikdata er populært sagt at have en finger på pulsen, at vide så meget som muligt om trafikken i Kolding.  Det kan have en vis betydning at vide, hvordan trafikbelastningen, fordeler sig i byen, hvordan den er fordelt over tiden, og hvilken udvikling der er i trafikken.” (Færdselstællinger 1973 – 1974 > 1978, Teknisk Forvaltning, Kolding feb. 1975)

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 === Færdselstællinger som grundlag for beslutninger ===
-Færdselstællinger var kommet for at blive.  Der blev gennemført færdselstællinger, når der var brug for at finde ud af, om der var behov for at lave en regulering af en enkelt vejstrækning. Det skete blandt andet i Jernbanegade i 1935. Dansk Vejlaboratorium havde udarbejdet en færdselstællingsbog med fortrykte skemaer og tydelige instrukser. Der var fem kategorier: Motorkøretøjer til befordring: Personbiler, rutebiler og busser, motorcykler. vare- og lastbiler: 2-, 3- eller 4-akslede. Desuden hestevogne, enspænder eller tospændervogne, inklusive heste. Cykler og endelig Fodgængere. Der skulle tælles i tiden kl. 6-22. Der skulle tælles i fire dage og herefter omregnes til ugedøgnsfærdsel med en matematisk formel.  (Færdselstællingsbog, 1939)
+Færdselstællinger var kommet for at blive.  Der blev gennemført færdselstællinger, når der var brug for at finde ud af, om der var behov for at lave en regulering af en enkelt vejstrækning. Det skete blandt andet i Jernbanegade i 1935. Dansk Vejlaboratorium havde udarbejdet en færdselstællingsbog med fortrykte skemaer og tydelige instrukser. Der var fem kategorier. Motorkøretøjer til befordring: Personbiler, rutebiler og busser, motorcykler. Vare- og lastbiler: 2-, 3- eller 4-akslede. Desuden hestevogne, enspænder eller tospændervogne, inklusive heste. Cykler og endelig Fodgængere. Der skulle tælles i tiden kl. 6-22. Der skulle tælles i fire dage og herefter omregnes til ugedøgnsfærdsel med en matematisk formel.  (Færdselstællingsbog, 1939)
 === Færdselstællinger som vigtigt arbejdsredskab ===

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 I 1934 regnede færdselstællingen væk. Vejle Amt, der stod for at samle alle tallene i amtet og derfor også fra Kolding, var bekymrede for, om tællinger af kørende og gående var retvisende, for regnen havde sat en dæmper på trafikken. Hvad færdsel angår stod Vejle amt nemlig langt fra i skyggen i forhold til de andre amter. (Kolding Folkeblad, 13.8.1934)
 I 1939 var der atter en national færdselstælling. Formålet var at kende trafikkens størrelse, hvorhen bilerne kørte og hvilke ruter. Resultatet skulle anvendes til at finde ud af, hvor man kunne have brug for nye vejanlæg og udvidelser.
-Tællingen foregik i perioden 3.-6. august, og den var flittigt omtalt i aviserne. Det blev her understreget at tællingen kun tjente vejmæssige og statistiske formå. l Det handlede absolut ikke om at kontrollere hvordan man kørte.
+Tællingen foregik i perioden 3.-6. august, og den var flittigt omtalt i aviserne. Det blev her understreget at tællingen kun tjente vejmæssige og statistiske formål. Det handlede absolut ikke om at kontrollere hvordan man kørte.
 Resultatet af tællingen viste at der var sket en betydeligere stærkere trafikvækst på de danske veje, end man selv fra de trafikkyndiges side havde regnet for mulig.  Der kørte i 1939 en halv million motorkøretøjer på vejene. Det var en stigning på 35%, på 5 år.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I takt med at Kolding voksede og der kom mere trafik, blev det vigtigt at få tal på gående og kørende både i byen og på landevejene omkring Kolding.
 Færdselstællinger i Kolding og omegn begyndte at blive mere regelmæssige i løbet af 1920’erne. Der var fokus på det voksende antal biler og lastbiler, der sammen med hestevogne, cykler og gående pressede de eksisterende færdselsveje.
-Fra 1930'erne og frem blev tællingerne sat i system, og op gennem årtierne blev færdselstællinger mere avancerede.
+Fra 1930'erne og frem blev tællingerne mere systematiske, og op gennem årtierne blev færdselstællinger mere avancerede.

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 * Kolding Folkeblad 13.8.1934
 * Kolding Folkeblad 21.7.1939
-* Kolding Folkeblad 4.8. 1939
+* Kolding Folkeblad 4.8.1939
 * Kolding Folkeblad 27.6.1964
 * Lolland-Falsters Stifts-Tidende 27. 6.1939