Englænderne - Versionshistorie

Jkrause med 26. apr 2026, 06:42

2026-04-26T06:42:16Z

Jkrause med 26. apr 2026, 06:41

2026-04-26T06:41:44Z

Jkrause med 26. apr 2026, 06:26

2026-04-26T06:26:25Z

Jkrause: /* Indkvartering */

2025-05-17T10:06:59Z

‎Indkvartering

Jkrause: /* Litteratur og kilder */

2025-05-17T10:04:43Z

‎Litteratur og kilder

Jkrause: /* Indkvartering */

2025-05-17T10:04:30Z

‎Indkvartering

Billy: /* Ørkenrotterne kom, Kolding kogte */

2025-05-12T02:55:48Z

‎Ørkenrotterne kom, Kolding kogte

Jkrause: /* Ørkenrotterne kom, Kolding kogte */

2025-05-11T07:26:08Z

‎Ørkenrotterne kom, Kolding kogte

Jkrause: /* Ørkenrotterne kom, Kolding kogte */

2025-05-11T07:25:15Z

‎Ørkenrotterne kom, Kolding kogte

Jkrause: /* Ørkenrotterne kom, Kolding kogte */

2025-05-11T07:21:51Z

‎Ørkenrotterne kom, Kolding kogte

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil: Englænderne_B7610.jpg|300px|thumb|right|Englænderne ankommer i [[Bredgade]], 7. maj [[1945]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa.
+Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe britiske soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa.
 Et meget lille hold allierede soldater ankom dog til Kolding om aftenen d. 5. maj. Der var tale om den lokale [[Viggo Christensen]] og tre amerikanske soldaterkammerater.

←Ældre version		Versionen fra 26. apr 2026, 06:41
Linje 2:		Linje 2:

	Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa.		Englændernes ankomst til Kolding i befrielsesdagene, blev imødeset med længsel. Rygter var talrige, og mange drog allerede den 5. maj [[1945]] syd for byen, bl.a. til [[Vonsild]], for at tage imod. Men de ventede foreløbigt forgæves, idet den første gruppe allierede soldater, der kom til landet, skulle overnatte i Aabenraa.
		+
		+	Et meget lille hold allierede soldater ankom dog til Kolding om aftenen d. 5. maj. Der var tale om den lokale [[Viggo Christensen]] og tre amerikanske soldaterkammerater.

	==De første englændere==		==De første englændere==

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap.
-Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: "''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed  og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''". [...]
+Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: "''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed  og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. Jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''". [...]
 Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 ==Indkvartering==
-Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 220 mand fra Kings Regiment.
+Der fandt kun én samlet indkvartering hos private sted, nemlig 212 mand fra Kings Regiment.
 Englænderne var omsværmede, og mange private ønskede at indkvartere de engelske soldater. Der lå lange lister med kvarterværter klar på Borgmesterkontoret. Der var dog langt fra engelske soldater nok – og mange fik derfor ikke mulighed for at vise deres gæstfrihed over for befrierne.
-De engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].
+Otto engelske officerer blev indkvarteret på [[Hotel Kolding]], hvor der var oprettet stabskontor. De menige soldater skulle ikke spise hos deres kvarterværter, men der var oprettet et feltkøkken i [[Astoria]].
 Cirka 100 mand fra en panservognsafdeling var en kort tid i maj 1945 indkvarteret på [[Sdr. Vang Skole]]. En afdeling af Royal Dragoons var indkvarteret i den tidligere tyske lejr på Dyrehavegårdsvej. En forplejningsstation blev oprettet på havnen og et benzindepot blev etableret ved [[Østerbrogade]] og [[Ågade]]s forlængelse mod åen. Forplejningsstationen bestod 1945 ud, mens benzindepotet bestod, så længe de engelske styrker befandt sig i Danmark.

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 *Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
 *Viborg Stifts-Tidende og Horsens Avis 07-05-1945.
 {{Kolding under besættelsen}}
 [[Kategori: Besættelsen]]

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 ==Ørkenrotterne kom, Kolding kogte==
 [[Fil: Englænderne_B573.jpg|300px|thumb|right|Engelske panservogne ved Akseltorv, Kolding. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte".
+Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte.
-Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap.
+Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indgangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap.
-Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: "Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed  og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede". [...]
+Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: "''Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen. Vi har bragt ofre, men vi véd, at de ofre, der er bragt af de mod Tyskland officielt kæmpende allierede, er så mange gange større. Vi beundrer Deres strategi og Deres soldaters tapperhed  og dygtighed, og vi er lykkelige over, at det netop blev briterne, der i sidste instands friede os fra det tyske tvangsstyre. Vi har gennem så mange måder knyttet venskabsforbindelse og forretningsforbindelser med England. jeg tror, at denne dag vil knytte disse bånd mellem de to nationer endnu snævere sammen. Jeg håber, De vil føle Dem omgivet af venner, og jeg udbringer et leve for England og dets tapre allierede''". [...]
 Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 Englændernes hovedstyrke havde været forsinket pga. de store masser af tyske flygtninge i Nordtyskland, men mandag d. 7. maj, omkring kl. 16, fandt englændernes triumfindtog i Kolding endelig sted. Den ca. 7 km. lange kolonne af panservogne og andre køretøjer var allerede på færden blevet blomstersmykket; nu kom flere blomster, dannebrogsflag og andre prydelser til. Folkebladets overskrift var: ' Ørkenrotterne' kom, Kolding kogte".
-Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap. Borgmester V. Juhl var iført sin uniform som luftværnschef.
+Fire majorer fra regimentet Royal Dragoons, der blandt andet havde kæmpet i Nordafrika, blev budt velkommen på Kolding Rådhus. De fire officerer passerede ved indangen, hvor de nordiske landes flag vajede side om side, to rækker vagtværnsmænd. Foran døren til byrådssalen stod forsvarsbrødrene fanevagt. Byrådssalens baggrund var dækket af et kæmpestort engelsk flag. Da officererne trådte ind i salen, stod alle byrådsmedlemmer i stiveste puds bag deres stole og hilste englænderne med håndklap.
-Borgmesteren tog straks ordet: "Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi føt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen [...]".
+Borgmester [[Valdemar Juhl]] tog straks ordet: "Som byens borgmester byder jeg Dem og Deres soldater velkommen til Kolding. Efter mere end 5 års besættelse og tvang fra en overmægtig nabo er De symbolet på friheden, den frihed, vi først nu til fulde har lært værdien af. Mange af vore medborgere har direkte mærket fjendens tvang og mishandling, og alle har vi følt det tryk, som besættelsen har lagt på vore skuldre. Dette vil vi ikke glemme. Men endnu mindre vil vi glemme, at det var vore heltemodige allierede, der frelste os fra undertrykkelsen [...]".
 Den britiske kolonne fortsatte herefter mod Fyn og Sjælland.