https://koldingwiki.dk/index.php?action=history&feed=atom&title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech 2026-11-02T01:04:22Z Versionshistorie for denne side i KoldingWiki MediaWiki 1.46.2 https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44357&oldid=prev 2026-10-02T09:06:34Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 2. okt. 2026, 09:06</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark tog Strøbech initiativ til opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Samtidigt blev det </del>i januar 1939 afsløret, at det netop var lykkedes Gestapo at infiltrere Fremmedafdelingen, der var direkte underlagt Rigspolitichefen. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Den nyvalgte justitsminister </del>Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark tog Strøbech initiativ til opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Allerede </ins>i januar 1939 <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">var det blevet </ins>afsløret, at det netop var lykkedes Gestapo at infiltrere Fremmedafdelingen, der var direkte underlagt Rigspolitichefen. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Justitsminister </ins>Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44356&oldid=prev 2026-10-02T09:03:29Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 2. okt. 2026, 09:03</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark tog Strøbech initiativ til opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark tog Strøbech initiativ til opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">. Samtidigt blev det i januar 1939 afsløret, at det netop var lykkedes Gestapo at infiltrere Fremmedafdelingen, der var direkte underlagt Rigspolitichefen</ins>. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44354&oldid=prev 2026-10-02T08:37:59Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 2. okt. 2026, 08:37</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">blev </del>Strøbech <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">involveret i </del>opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">tog </ins>Strøbech <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">initiativ til </ins>opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44353&oldid=prev 2026-10-02T06:21:16Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 2. okt. 2026, 06:21</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940</ins>.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Politimester Aage Agersted kunne allerede i september 1939 konstatere, at sikkerhedspolitiets folk snuste rundt i Sønderjylland. I januar 1940 indsendte han til Justitsministeriet en skarp kritik af sikkerhedspolitiets ledelse, og understregede at denne ”Gestapo-ånd” måtte ”… i længden virke fuldkommen ødelæggende på det gode samarbejde inden for de forskellige kategorier af politi og dermed fjerne ethvert fornuftigt grundlag for et sundt arbejdende sikkerhedspoliti”.</del></div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td><td colspan="2" class="diff-side-added"></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. </del>På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td colspan="2" class="diff-side-added"></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44352&oldid=prev 2026-10-02T06:20:37Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 2. okt. 2026, 06:20</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed.  </div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Politimester Aage Agersted kunne allerede i september 1939 konstatere, at sikkerhedspolitiets folk snuste rundt i Sønderjylland. I januar 1940 indsendte han til Justitsministeriet en skarp kritik af sikkerhedspolitiets ledelse, og understregede at denne ”Gestapo-ånd” måtte ”… i længden virke fuldkommen ødelæggende på det gode samarbejde inden for de forskellige kategorier af politi og dermed fjerne ethvert fornuftigt grundlag for et sundt arbejdende sikkerhedspoliti”.</ins></div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Netværket blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44351&oldid=prev 2026-10-02T06:08:51Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 2. okt. 2026, 06:08</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere Gestapos organisation. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion. <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Det </del>blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre og Generalstabens Efterretningssektion<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">, hvilket ikke faldt i god jord, da det hurtigt blev opdaget</ins>. <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">Netværket </ins>blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44309&oldid=prev 2026-10-01T17:45:16Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 1. okt. 2026, 17:45</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l5">Linje 5:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 5:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose), Hjarupgaard.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose), Hjarupgaard.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">instruktionskursus i </del>Gestapos <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">hovedkvarter i Prinz Albrechtsstrasse i Berlin</del>. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt opgaven at behandle og retsforfølge den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">en 8-dages studietur til Berlin, hvor han skulle studere </ins>Gestapos <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">organisation</ins>. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">hurtigt </del>involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre. Det blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">og Generalstabens Efterretningssektion</ins>. Det blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44308&oldid=prev 2026-10-01T17:41:15Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 1. okt. 2026, 17:41</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l26">Linje 26:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 26:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{fmdb|66578}}</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{fmdb|66578}}</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Bilag til beretning til Folketinget. Justitsministeriet og retshåndhævelsen under besættelsen – Bind III (1948).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Bilag til beretning til Folketinget. Justitsministeriet og retshåndhævelsen under besættelsen – Bind III (1948).</div></td></tr> <tr><td colspan="2" class="diff-side-deleted"></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">*Henrik Stevnsborg – Politiet 1938-47: Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed (1992).</ins></div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Villy Rasch - Krigen – 60 år efter. [[Koldingbogen]] 2005.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Villy Rasch - Krigen – 60 år efter. [[Koldingbogen]] 2005.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Frode Sørensen - Sønderjyder for tysk krigsret i 1940 (2008).</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>*Frode Sørensen - Sønderjyder for tysk krigsret i 1940 (2008).</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44307&oldid=prev 2026-10-01T17:36:04Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 1. okt. 2026, 17:36</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l5">Linje 5:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 5:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose), Hjarupgaard.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Søn af Jørgen Frederik Strøbech (død i 1932) og hustru Emily Henriette Strøbech (født Lose), Hjarupgaard.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">undersøgelsen </del>og <del style="font-weight: bold; text-decoration: none;">arrestationen af </del>den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på instruktionskursus i Gestapos hovedkvarter i Prinz Albrechtsstrasse i Berlin. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">opgaven at behandle </ins>og <ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">retsforfølge </ins>den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på instruktionskursus i Gestapos hovedkvarter i Prinz Albrechtsstrasse i Berlin. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech hurtigt involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre. Det blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech hurtigt involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre. Det blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin, og som var kendt som tyskvenlig. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> </table>

Jkrause https://koldingwiki.dk/index.php?title=Emil_Gustav_Str%C3%B8bech&diff=44306&oldid=prev 2026-10-01T17:09:43Z

<p></p> <table style="background-color: #fff; color: #202122;" data-mw-interface=""> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <col class="diff-marker" /> <col class="diff-content" /> <tr class="diff-title" lang="da"> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">← Ældre version</td> <td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;">Versionen fra 1. okt. 2026, 17:09</td> </tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l7">Linje 7:</td> <td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 7:</td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt undersøgelsen og arrestationen af den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på instruktionskursus i Gestapos hovedkvarter i Prinz Albrechtsstrasse i Berlin. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Emil Gustav Strøbech blev student i Svendborg, og tog juridisk embedseksamen i [[1923]]. Samme år blev han ansat som dommerfuldmægtig i Roskilde. Derefter var han politifuldmægtig i Rougsø m.fl. herreder og i Københavns Amts Søndre Birk samt Amager Birk. I [[1933]] blev han politiadvokat i 1. Undersøgelseskammer i København. I [[1938]] havde han fået overladt undersøgelsen og arrestationen af den tyske spion Horst Georg von Pflugk-Harttung, og pga. Strøbechs dygtighed i denne sag, blev han i maj [[1939]] chef for det nyoprettede sikkerhedspoliti (SIPO). Forinden han tiltrådte chefstillingen, havde han været på instruktionskursus i Gestapos hovedkvarter i Prinz Albrechtsstrasse i Berlin. Her blev Strøbech modtaget af forvaltnings- og personalechefen i Gestapo, Dr. Werner Best.  </div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker" data-marker="−"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech hurtigt involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre. Det blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td><td class="diff-marker" data-marker="+"></td><td style="color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Hjemme i Danmark blev Strøbech hurtigt involveret i opbygningen af et hemmeligt meddelernetværk. Formålet med Civil-Organisationen (C.O.), som netværket blev kaldt, var at opbygge en moderne efterretningstjeneste, der kunne overvåge politiske yderfløje og potentielle trusler mod statens sikkerhed. Netværket gik bag om de lokale politimestre. Det blev leddet af den danske forfatter Louis von Kohl, der i flere år havde boet i Berlin<ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">, og som var kendt som tyskvenlig</ins>. Fra visse kanter blev der sået tvivl om von Kohls pålidelighed, og der var mistanke om, at han ligefrem havde forbindelse til Gestapo. Den nyvalgte justitsminister Svend Unmack Larsen valgte at rydde op i sikkerhedspolitiet ved først at fyre Louis von Kohl. Efter pres måtte Strøbech også forlade stillingen som chef for sikkerhedspolitiet i marts 1940. På trods af afskedigelsen, befandt Strøbech sig hos sikkerhedspolitiet d. 9. april 1940, hvor han tog del i bortskaffelsen af sikkerhedspolitiets arkiv, så det ikke faldt i tyskernes hænder. I maj 1940 fik han stillingen som kriminaldommer i Kolding.</div></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><br></td></tr> <tr><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td><td class="diff-marker"></td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Under [[Besættelsestiden i Kolding 1940-45|besættelsen]] havde Strøbechs hjem i [[Strandhuse]] fra september 1944 været anløbssted for modstandsfolk. Her kan der bl.a. nævnes Holger Jensen, Christian E. Houborg, Sven Hoffmann og kaptajn Aage Højland Christensen. Strøbech blev udnævnt til byleder af [[modstandsbevægelsen]] i Kolding fra oktober [[1944]] og frem til d. 7. marts [[1945]], hvor han blev arresteret af [[Gestapo i Kolding|Gestapo]]. Samme dag var det ellers planlagt, at Strøbech skulle rejse væk på falske papirer. Hans dæknavn var &quot;&#039;&#039;Lærer Hansen&#039;&#039;&quot;. Han blev efterfulgt af [[Svend Aage Schack]] som byleder. Efter at have siddet på [[Staldgården]] i 10 dage, blev han overført til Kolding Arrest. Den 31. marts 1945 blev han sendt til Frøslevlejren. Her sad han indtil [[befrielsen]]. Ifølge Strøbech selv skulle han havde været for en krigsret i København, hvor han kunne forvente en dødsdom, men dette blev hindret. Ifølge Strøbech skyldtes det en protest fra fangerne i Frøslev overfor lejrkommandanten. En anden historie lyder på, at da han blev kaldt til København først i maj 1945, var toget kørt fra Padborg. Modstandsmanden Christian E. Houborg kunne i et tilbageblik fortælle, at Strøbech efter krigen havde Højere SS- og Politifører i Danmark, Günther Panckes dødsdom over ham hængende på væggen derhjemme.  </div></td></tr> </table>

Jkrause