Ejstrup Skole - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og Kilder */

2025-12-04T07:58:02Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. dec. 2025, 07:58
Linje 17:		Linje 17:
	* Harte, af Elisabeth Mørch (2011), Kolding Stadsarkiv		* Harte, af Elisabeth Mørch (2011), Kolding Stadsarkiv

			{{Harte Sogn}}
	[[Kategori: Skole og uddannelse]]		[[Kategori: Skole og uddannelse]]
	[[Kategori: Ejendomme i Harte Sogn]]		[[Kategori: Ejendomme i Harte Sogn]]
	[[Kategori: Ejstrup]]		[[Kategori: Ejstrup]]
	~~{{Harte Sogn}}~~

Billy: {{Harte Sogn}}

2025-03-24T00:39:06Z

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2025, 00:39
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Skole og uddannelse]]		[[Kategori: Skole og uddannelse]]
	[[Kategori: Ejendomme ~~og bygningsværker~~]]		[[Kategori: Ejendomme i Harte Sogn]]
	[[Kategori: Ejstrup]]		[[Kategori: Ejstrup]]
			{{Harte Sogn}}

Billy med 16. mar. 2025, 01:33

2025-03-16T01:33:48Z

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2025, 01:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Ejstrup_skole_B13484.jpg\|thumb\|right\|300px\|Ejstrup skole. Luftfotoet er taget imellem 1935 og 1955. Fotograf: Ukendt]]		[[Fil:Ejstrup_skole_B13484.jpg\|thumb\|right\|300px\|Ejstrup skole. Luftfotoet er taget imellem 1935 og 1955. Fotograf: Ukendt]]
			Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen [[Ejstrup]], voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.

	~~Efter~~ at ~~Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest~~ og ~~oprettede~~ en ~~station~~ i ~~landsbyen Ejstrup~~, voksede ~~denne fra~~ en ~~landsby med 10 gårde~~ til en ~~stationsby med~~ en ~~række banearbejderboliger~~. ~~Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder~~, til ~~at servicere de nye tilflyttere~~.		Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne gik forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. En skole for børn under ti år etableres i [[1886]]. Ikke alle havde råd til at betale det månedlige bidrag/skolebetaling på 1. kr. og 50 øre, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt, at vejen til [[Harte Skole]] var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i [[Stubdrup]]. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.

	Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne gik forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. En skole for børn under ti år etableres i [[1886]]. Ikke alle havde råd til at betale det månedlige bidrag/skolebetaling på 1. kr. og 50 øre, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt, at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i [[Stubdrup]]. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.		Da [[Harte-Bramdrup Sognekommune]] overtog den private skole i 1898 havde den 31 elever. I 1927 var der 39 elever.

	Da Harte-Bramdrup Sognekommune overtog den private skole i 1898 havde den 31 elever. I 1927 var der 39 elever.

	I [[1902]] stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.		I [[1902]] stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.
Linje 15:		Linje 14:
	Skolens adresse var [[Esbjergvej]] 225.		Skolens adresse var [[Esbjergvej]] 225.

	===Litteratur og Kilder===		==Litteratur og Kilder==
			* Harte, af Elisabeth Mørch (2011), Kolding Stadsarkiv
	*Elisabeth Mørch~~: Harte~~, ~~2011~~

	[[Kategori: Skole og uddannelse]]		[[Kategori: Skole og uddannelse]]
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
			[[Kategori: Ejstrup]]

Billy med 14. jan. 2025, 13:14

2025-01-14T13:14:00Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2025, 13:14
Linje 3:		Linje 3:
	Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.		Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.

	Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne ~~giv~~ forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt,at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.		Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne gik forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. En skole for børn under ti år etableres i [[1886]]. Ikke alle havde råd til at betale det månedlige bidrag/skolebetaling på 1. kr. og 50 øre, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt, at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i [[Stubdrup]]. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.

			Da Harte-Bramdrup Sognekommune overtog den private skole i 1898 havde den 31 elever. I 1927 var der 39 elever.

	I [[1902]] stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.		I [[1902]] stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.
Linje 11:		Linje 13:
	Fra 1936 til skolens lukning i [[1968]], var [[Kirstine Hansen]] dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).		Fra 1936 til skolens lukning i [[1968]], var [[Kirstine Hansen]] dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).

			Skolens adresse var [[Esbjergvej]] 225.

	===Litteratur og Kilder===		===Litteratur og Kilder===

Billy med 3. okt. 2018, 23:34

2018-10-03T23:34:09Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 23:34
Linje 9:		Linje 9:
	Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.		Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.

	Fra 1936 til skolens lukning i [1968], var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).		Fra 1936 til skolens lukning i [[1968]], var [[Kirstine Hansen]] dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).

Billy med 3. okt. 2018, 23:33

2018-10-03T23:33:58Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 23:33
Linje 5:		Linje 5:
	Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne giv forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt,at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.		Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne giv forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt,at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.

	I 1902 stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.		I [[1902]] stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.
	På grund af skolens ensomme beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole.		På grund af skolens ensomme beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole.
	Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.		Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.

	Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).		Fra 1936 til skolens lukning i [1968], var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).

Henba med 27. apr. 2015, 13:07

2015-04-27T13:07:09Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2015, 13:07
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Ejstrup_skole_B13484.jpg\|thumb\|right\|300px\|Ejstrup skole. Luftfotoet er taget imellem 1935 og 1955. Fotograf: Ukendt]]

	Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.		Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.

Henba med 19. mar. 2015, 08:58

2015-03-19T08:58:27Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2015, 08:58
Linje 14:		Linje 14:
	*Elisabeth Mørch: Harte, 2011		*Elisabeth Mørch: Harte, 2011

	[[Kategori: ~~Skoler~~]]		[[Kategori: Skole og uddannelse]]
			[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

ElisabethMørch med 26. jun. 2013, 10:02

2013-06-26T10:02:02Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2013, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
	Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger, butikker og håndværksvirksomheder.		Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.

	~~Det~~ medførte et stigende børnetal, og forældrene ~~gik~~ sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ~~meget~~ øde sted, ~~men~~ afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.		Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne giv forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt,at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.

	I 1902 stod skolen med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have ~~færdig~~.		I 1902 stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have.
	På grund af ~~dens øde~~ beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole.		På grund af skolens ensomme beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole.
	Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.		Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.

	Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).		Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).


			===Litteratur og Kilder===

			*Elisabeth Mørch: Harte, 2011

			[[Kategori: Skoler]]

MartinMølgaard med 13. jun. 2013, 11:24

2013-06-13T11:24:45Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2013, 11:24
Linje 1:		Linje 1:
	Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger, butikker og håndværksvirksomheder.		Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger, butikker og håndværksvirksomheder.

	Det medførte et stigende børnetal, og forældrene gik sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et meget øde sted, men afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.		Det medførte et stigende børnetal, og forældrene gik sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et meget øde sted, men afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.

	I 1902 stod skolen med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have færdig.		I 1902 stod skolen med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have færdig.
	På grund af dens øde beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole.		På grund af dens øde beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole.
	Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.		Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.

	Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).		Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).