Dyrehaveskolen - Versionshistorie

Billy med 17. sep. 2026, 20:08

2026-09-17T20:08:31Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 20:08
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17023.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979.{{uf}}]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17023.jpg\|280px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, [[1979]].{{uf}}]]
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979.{{uf}}]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|280px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, [[1979]].{{uf}}]]
	Dyrehavekolen, omdøbt 2011 til Dronning Dorothea Skolen, var en skole i Kolding som eksisterede mellem [[1964]] og [[2014]].		Dyrehavekolen, omdøbt 2011 til Dronning Dorothea Skolen, var en skole i Kolding som eksisterede mellem [[1964]] og [[2014]].

Billy med 17. sep. 2026, 20:07

2026-09-17T20:07:41Z

Billy med 12. mar. 2025, 04:03

2025-03-12T04:03:40Z

← Ældre version		Versionen fra 12. mar. 2025, 04:03
Linje 17:		Linje 17:
	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

			* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.		*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
	*Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.		*Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.

Billy med 3. jul. 2020, 11:52

2020-07-03T11:52:58Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jul. 2020, 11:52
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]] og [[Parkskolen]]		Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]] og [[Parkskolen]]. Skolen lå på [[Dyrehavevej]].

	Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.		Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.

Jaco8681 med 20. okt. 2018, 12:22

2018-10-20T12:22:39Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2018, 12:22
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]]. og [[Parkskolen]]		Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]] og [[Parkskolen]]

	Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.		Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.

Jaco8681 med 17. okt. 2018, 09:23

2018-10-17T09:23:08Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 09:23
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]].		Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]]. og [[Parkskolen]]

	Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.		Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.

Yklewp med 4. sep. 2015, 22:35

2015-09-04T22:35:08Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2015, 22:35
Linje 8:		Linje 8:
	Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.		Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.

	I ~~dag går~~ der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej ~~kommer~~ der ikke ~~mere~~ så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag er, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, ~~får~~ forældre til danske børn til at fravælge skolen.		I de sidste år af skolens levetid gik der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kom der ikke længere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag var, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, fik forældre til etnisk danske børn til at fravælge skolen.

	~~For~~ at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og d.31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund ~~går~~ til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej ~~går~~ til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.		I et forsøg på at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og den 31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund kom til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej kom til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.

	Skolens lokaler er overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.		Skolens lokaler er siden overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.

Lisbeth med 26. jan. 2015, 10:31

2015-01-26T10:31:54Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2015, 10:31
Linje 10:		Linje 10:
	I dag går der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kommer der ikke mere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag er, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, får forældre til danske børn til at fravælge skolen.		I dag går der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kommer der ikke mere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag er, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, får forældre til danske børn til at fravælge skolen.

	For at give skolen et nyt image fik den i ~~2012~~ navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og d.31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund går til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej går til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.		For at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og d.31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund går til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej går til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.

	Skolens lokaler er overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.		Skolens lokaler er overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.

MartinMølgaard med 11. nov. 2014, 13:29

2014-11-11T13:29:23Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2014, 13:29
Linje 19:		Linje 19:
	*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.		*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
	*Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.		*Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.
			*Elisabeth Mørch: 50 års skoleliv i Dronning Dorotheas Dyrehave, 2014.
	*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.5.		*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.5.

	[[Kategori: Skole og uddannelse]]		[[Kategori: Skole og uddannelse]]
	[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]

Elisabeth M. med 10. nov. 2014, 22:17

2014-11-10T22:17:09Z

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2014, 22:17
Linje 10:		Linje 10:
	I dag går der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kommer der ikke mere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag er, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, får forældre til danske børn til at fravælge skolen.		I dag går der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kommer der ikke mere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag er, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, får forældre til danske børn til at fravælge skolen.

	For at give skolen et nyt image fik den i 2012 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen.		For at give skolen et nyt image fik den i 2012 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og d.31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund går til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej går til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.

			Skolens lokaler er overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2026, 20:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17023.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. ~~Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17023.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979.{{uf}}]]
	[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding ~~Stadsarkiv, Fotograf N. N.~~]]		[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehaveskolen, 1979.{{uf}}]]
			Dyrehavekolen, omdøbt 2011 til Dronning Dorothea Skolen, var en skole i Kolding som eksisterede mellem [[1964]] og [[2014]].

	~~Dyrehavekolen~~ er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]] og [[Parkskolen]]. Skolen lå på [[Dyrehavevej]].		== Om skolen==
			Skolen blev er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]] og [[Parkskolen]]. Skolen lå på [[Dyrehavevej]]. Den første etape af Dyrehaveskolen indviedes den 28. juli 1964.

	Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.		Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.

	Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og ~~lejlighedskomplekset~~ [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.		Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i [[1972]]. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der omkring skolen voksede nye parcelhuskvarterer op og lejligheds boligkomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.

	I de sidste år af skolens levetid gik der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kom der ikke længere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag var, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, fik forældre til etnisk danske børn til at fravælge skolen.		I de sidste år af skolens levetid gik der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kom der ikke længere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag var, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, fik forældre til etnisk danske børn til at fravælge skolen.

	I et forsøg på at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og den 31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund kom til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej kom til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.		I et forsøg på at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og den 31.juli [[2014]] lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund kom til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej kom til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.

	~~Skolens~~ lokaler ~~er siden overtaget~~ af ~~adskillige~~ kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.		Efterfølgende blev skolens bygninger og lokaler benyttet af forskellige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre. Dette fortsatte indtil 1. august [[2024]] hvor [[Kolding Realskole]] overtog skolens bygninger.


	===Litteratur og kilder===		==Litteratur og kilder==

	* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk		* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.		*Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.