Dyrehavegård - Versionshistorie

Billy med 27. jan 2026, 14:17

2026-01-27T14:17:51Z

Billy med 10. mar 2025, 01:16

2025-03-10T01:16:10Z

Jkrause med 10. mar 2023, 17:32

2023-03-10T17:32:10Z

Billy med 26. dec 2017, 19:47

2017-12-26T19:47:29Z

Billy med 26. dec 2017, 19:47

2017-12-26T19:47:21Z

MartinMølgaard med 6. nov 2013, 09:57

2013-11-06T09:57:36Z

MartinMølgaard med 4. apr 2013, 13:20

2013-04-04T13:20:48Z

MartinMølgaard med 27. mar 2013, 10:51

2013-03-27T10:51:52Z

MartinMølgaard med 26. feb 2013, 07:22

2013-02-26T07:22:13Z

MartinMølgaard med 21. feb 2013, 10:56

2013-02-21T10:56:00Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil: Dyrehavegård_B3070.jpg|400px|thumb|right|Dyrehavegårds hovedbygning set fra gårdspladsen, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: J. Ingemann.]]
-[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg|400px|thumb|right|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg|400px|thumb|right|Dyrehavegårds marker, [[1933]]. I dag ligger [[Kolding Sygehus]] på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.
@@ Linje 15: / Linje 14: @@
 [[Kategori: Gårde]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til [[Marielund]] og [[Troldhedebanen]], mod vest til [[Gramrolighed]] og mod nord til [[Skovvejen]] (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 [[A.P. Lunden]]. I gårdens eng blev [[Byparken]] anlagt, og [[Dyrehaveskolen]], [[Nordre Kirkegård]], [[Kolding Sygehus]], [[Hotel Scanticon/Comwell]] (hvor gårdens bygninger lå)og [[Kolding Teater]] opførtes på det, der var gårdens jorder. Gårdens bygninger blev nedbrudt 1978. Natrenovationen holdt til på gården frem til afskaffelsen o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.(Kolding Stadsarkiv)
-===Litteratur og kilder===
+==Litteratur og kilder==
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchString={{PAGENAME}}&ValgteArkiverIds=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *Ove Lunden: Livet på Dyrehavegård, Koldingbogen 1993.
 *August F. Schmidt: Fra Bramdrup Sogn og Kolding Landdistrikt, Vejle Amts Årbøger 1950.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.
 Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Købstads Landsogn|Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet Kolding Købstads Landdistrikt, var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.
 Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til [[Marielund]] og [[Troldhedebanen]], mod vest til [[Gramrolighed]] og mod nord til [[Skovvejen]] (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 [[A.P. Lunden]]. I gårdens eng blev [[Byparken]] anlagt, og [[Dyrehaveskolen]], [[Nordre Kirkegård]], [[Kolding Sygehus]], [[Hotel Scanticon/Comwell]] (hvor gårdens bygninger lå)og [[Kolding Teater]] opførtes på det, der var gårdens jorder. Gårdens bygninger blev nedbrudt 1978. Natrenovationen holdt til på gården frem til afskaffelsen o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.(Kolding Stadsarkiv)
 ===Litteratur og kilder===

←Ældre version		Versionen fra 26. dec 2017, 19:47
Linje 5:		Linje 5:


−	Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Købstads Landsogn\|\|Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet Kolding Købstads Landdistrikt, var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.	+	Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Købstads Landsogn\|Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet Kolding Købstads Landdistrikt, var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.

←Ældre version		Versionen fra 26. dec 2017, 19:47
Linje 5:		Linje 5:


−	Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet [[Kolding Købstads Landdistrikt]] var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.	+	Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Købstads Landsogn\|\|Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet Kolding Købstads Landdistrikt, var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.

←Ældre version		Versionen fra 6. nov 2013, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil: Dyrehavegård_B3070.jpg\|400px\|thumb\|right\|Dyrehavegårds hovedbygning set fra gårdspladsen, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: J. Ingemann.]]
	[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg\|400px\|thumb\|right\|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg\|400px\|thumb\|right\|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg|300px|thumb|right|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
+[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg|400px|thumb|right|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
-Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom gården i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.
+Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.
-Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af i [[Kolding Landsogn]]s areal. Kolding Landsogn, også kaldet [[Kolding Købstads Landdistrikt]] var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.
+Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet [[Kolding Købstads Landdistrikt]] var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.
-Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til [[Marielund]] og [[Troldhedebanen]], mod vest til [[Gramrolighed]] og mod nord til [[Skovvejen]] (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 var [[A.P. Lunden]]. I gårdens eng blev [[Byparken]] anlagt, og [[Dyrehaveskolen]], [[Nordre Kirkegård]], [[Kolding Sygehus]], [[Hotel Scanticon/Comwell]] (hvor gårdens bygninger lå)og [[Kolding Teater]] opførtes på det, der var gårdens jorder. Gårdens bygninger blev nedbrudt 1978. Natrenovationen holdt til på gården frem til dens afskaffelse o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.(Kolding Stadsarkiv)
+Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til [[Marielund]] og [[Troldhedebanen]], mod vest til [[Gramrolighed]] og mod nord til [[Skovvejen]] (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 [[A.P. Lunden]]. I gårdens eng blev [[Byparken]] anlagt, og [[Dyrehaveskolen]], [[Nordre Kirkegård]], [[Kolding Sygehus]], [[Hotel Scanticon/Comwell]] (hvor gårdens bygninger lå)og [[Kolding Teater]] opførtes på det, der var gårdens jorder. Gårdens bygninger blev nedbrudt 1978. Natrenovationen holdt til på gården frem til afskaffelsen o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.(Kolding Stadsarkiv)

←Ældre version		Versionen fra 26. feb 2013, 07:22
Linje 1:		Linje 1:
		+	[[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg\|300px\|thumb\|right\|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
		+
	Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom gården i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.		Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom gården i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.