Dirt Track - Versionshistorie

Billy: /* Litteratur og kilder */

2025-12-04T14:20:58Z

‎Litteratur og kilder

Billy med 4. dec 2025, 14:16

2025-12-04T14:16:36Z

Jkrause med 19. jan 2024, 21:28

2024-01-19T21:28:25Z

Jkrause med 19. jan 2024, 21:21

2024-01-19T21:21:24Z

Jkrause med 19. jan 2024, 21:12

2024-01-19T21:12:21Z

Jkrause med 19. jan 2024, 21:06

2024-01-19T21:06:56Z

Jkrause med 19. jan 2024, 20:58

2024-01-19T20:58:48Z

Jkrause med 19. jan 2024, 20:53

2024-01-19T20:53:38Z

Jkrause med 19. jan 2024, 20:38

2024-01-19T20:38:21Z

Jkrause med 19. jan 2024, 20:37

2024-01-19T20:37:42Z

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 ===Litteratur og kilder===
+* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=dirt-track&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
 *Knud Degnbol: Dirt Track i Kolding, 2008.
 *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I november 1931 mødtes samtlige motorklubber i Syd- og Sønderjylland til et møde for at drøfte tilrettelæggelsen af en Dirt Track bane i Kolding. Vejle havde i juni samme år fået en Dirt Track bane som Jyllands første.
-Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved proprietær [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 27. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonens sidste løb d. 16. oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
+Banen i Kolding blev indviet 19. juni [[1932]] af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved proprietær [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 27. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonens sidste løb d. 16. oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
 På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Alfred Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]] (jysk mester), [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]].
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, hvilket satte en stopper for løbende i Kolding.
-Sæsonen for 1934 åbnede med flere danske og internationale løb d. 6. maj. Tilskuertallet var denne dag på omkring 2.000. Det sidste løb i Kolding blev allerede kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste dirt track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen.
+Sæsonen for 1934 åbnede med flere danske og internationale løb d. 6. maj. Tilskuertallet var denne dag på omkring 2.000. Det sidste løb i Kolding blev allerede kørt d. 13. maj [[1934]]. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste dirt track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I november 1931 mødtes samtlige motorklubber i Syd- og Sønderjylland til et møde for at drøfte tilrettelæggelsen af en Dirt Track bane i Kolding. Vejle havde i juni samme år fået en Dirt Track bane som Jyllands første.
-Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 27. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonens sidste løb i oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
+Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved proprietær [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 27. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonens sidste løb d. 16. oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
 På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Alfred Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]] (jysk mester), [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]].

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, hvilket satte en stopper for løbende i Kolding.
-Det sidste løb blev kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste dirt track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen. Entréen til dette sidste løb var 1,75 kr. inklusiv skatter og program (ca. 65 kr. i 2024).
+Sæsonen for 1934 åbnede med flere danske og internationale løb d. 6. maj. Tilskuertallet var denne dag på omkring 2.000. Det sidste løb i Kolding blev allerede kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste dirt track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen.
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 *Knud Degnbol: Dirt Track i Kolding, 2008.
 *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
-*Hejmdal - 5-11-1931 + 12-5-1934
+*Hejmdal - 5-11-1931, 7-5-1934 og 12-5-1934
 *Vestjyllands Social-Demokrat - 8-7-1932 og 30-8-1932
 *Fredericia Social-Demokrat - 17-6-1932 og 12-5-1934

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, hvilket satte en stopper for løbende i Kolding.
-Det sidste løb blev kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste dirt track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen.
+Det sidste løb blev kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste dirt track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen. Entréen til dette sidste løb var 1,75 kr. inklusiv skatter og program (ca. 65 kr. i 2024).
 ===Litteratur og kilder===
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 *Knud Degnbol: Dirt Track i Kolding, 2008.
 *Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
-*Hejmdal - 5-11-1931.
+*Hejmdal - 5-11-1931 + 12-5-1934
 *Vestjyllands Social-Demokrat - 8-7-1932 og 30-8-1932
 *Fredericia Social-Demokrat - 17-6-1932 og 12-5-1934

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Alfred Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]] (jysk mester), [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]].
-I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, og det sidste løb blev kørt 13. maj 1934.
+I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, hvilket satte en stopper for løbende i Kolding.
-På denne dag var var første løb mellem de bedste Dirt Track-ryttere fra Sverige, Tyskland og Danmark. Hovedbegivenheden var dog landskampen mellem Tyskland og Danmarks 4. bedste Dirt Track-ryttere; nemlig Sebastian Roth og Alfred Rumrich mod Morian Hansen og Baltzer Hansen.
+Det sidste løb blev kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste Dirt Track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen.
 ===Litteratur og kilder===

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 I november 1931 mødtes samtlige motorklubber i Syd- og Sønderjylland til et møde for at drøfte tilrettelæggelsen af en Dirt Track bane i Kolding. Vejle havde i juni samme år fået en Dirt Track bane som Jyllands første.
-Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 28. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonafslutningen i oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
+Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 28. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonens sidste løb i oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
 På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]] (jysk mester), [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]].