Dagligliv under besættelsen - Versionshistorie

Billy: /* Genbrug */

2026-09-30T23:48:25Z

Genbrug

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 23:48
Linje 30:		Linje 30:
	Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.		Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.

	[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Fotograf: Typograf Mortensens, maj [[1945]]]]		[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Fotograf: [[:Kategori:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945\|Typograf Mortensen]], maj [[1945]]]]

	==Luftalarmer og -beskyttelse==		==Luftalarmer og -beskyttelse==

Billy: /* Genbrug */

2026-09-30T23:47:38Z

Genbrug

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 23:47
Linje 30:		Linje 30:
	Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.		Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.

	[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Typograf Mortensens, maj 1945]]		[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Fotograf: Typograf Mortensens, maj [[1945]]]]

	==Luftalarmer og -beskyttelse==		==Luftalarmer og -beskyttelse==
	Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa, det tog dog for alvor fart efter krigsudbruddet i september 1939 og den britiske fejl bombning af Esbjerg samme måned.<sup>*1</sup> Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel.		Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa, det tog dog for alvor fart efter krigsudbruddet i september 1939 og den britiske fejl bombning af Esbjerg samme måned.<sup>*1</sup> Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel.

Billy med 20. feb. 2026, 21:44

2026-02-20T21:44:23Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2026, 21:44
Linje 64:		Linje 64:
	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Billy: /* Litteratur */

2026-01-26T19:43:42Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2026, 19:43
Linje 52:		Linje 52:

	=== Litteratur ===		=== Litteratur ===
	* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=besættelsen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{~~PAGENAME~~}}~~] <sup>(link åbner ny fane)</sup>~~ på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk		* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=besættelsen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om besættelsestiden] {{lnf}} på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.		*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
	*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.		*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
	*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.		*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
	*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)		*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
	* Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave]~~<sup>(link åbner ny fane)</sup>~~, digitaliseret af Danskernes Online Historie		* Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave] {{lnf}}, digitaliseret af Danskernes Online Historie
	*[[Kolding Socialdemokrat]] - 29-9-1944.		*[[Kolding Socialdemokrat]] - 29-9-1944.
	*[[Kolding Folkeblad]] - 30-9-1944		*[[Kolding Folkeblad]] - 30-9-1944

Billy med 26. jan. 2026, 19:41

2026-01-26T19:41:52Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2026, 19:41
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:~~Dagligliv under ~~besættelsen_B10418.jpg\|300px\|thumb\|right\|Omsyningscentralen på [[Rendebanen]]. Til venstre lederen Esther Schmidt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]~~		Dagligliv under besættelsen
	~~I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt.~~
	~~Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.~~

	==Biler==		==Biler==
Linje 23:		Linje 21:

	==Genbrug==		==Genbrug==
			[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B10418.jpg\|300px\|thumb\|left \|Omsyningscentralen på [[Rendebanen]]. Til venstre lederen Esther Schmidt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
	[[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse\|Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]] (L.A.B.) var blevet etableret i [[1938]], Kolding borgere oprettede lokalafdeling i oktober [[1939]], på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker.		[[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse\|Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]] (L.A.B.) var blevet etableret i [[1938]], Kolding borgere oprettede lokalafdeling i oktober [[1939]], på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker.

	[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B129.jpg\|thumb\|right\|Børn leger ved indgangen til beskyttelsesrum på Låsbybanke. Denne type tilflugtsrum var opbygget af plankeklædte vægge og beskyttet med sandsække. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]		[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B129.jpg\|thumb\|right\|Børn leger ved indgangen til beskyttelsesrum på [[Låsbybanke]]. Denne type tilflugtsrum var opbygget af plankeklædte vægge og beskyttet med sandsække. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]

			=== Danske Kvinders Samfundstjeneste ===
			I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt.
			Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.

	[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Typograf Mortensens, maj 1945]]		[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Typograf Mortensens, maj 1945]]
	==Luftalarmer og -beskyttelse==		==Luftalarmer og -beskyttelse==

Billy med 26. jan. 2026, 19:38

2026-01-26T19:38:50Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2026, 19:38
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B10418.jpg\|300px\|thumb\|right\|Omsyningscentralen på Rendebanen. Til venstre lederen Esther Schmidt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B10418.jpg\|300px\|thumb\|right\|Omsyningscentralen på [[Rendebanen]]. Til venstre lederen Esther Schmidt. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt.		I 1943 etablerede Danske Kvinders Samfundstjeneste en omsyningscentral på Rendebanen. Centralen beskæftigede arbejdsledige syersker og trængende familier kunne få syet billigt.
	Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.		Fra verdenskrigens udbrud i september [[1939]] var det klart, at krigen ville påvirke landets forsyning af råvarer.

	==Biler==		==Biler==

	[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B5522.jpg\|300px\|thumb\|left\|En lastbil får påfyldt generatorbrændsel, ca. 1942. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]		[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B5522.jpg\|300px\|thumb\|left\|En lastbil får påfyldt generatorbrændsel, ca. 1942. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]

	Biler blev enten klodset op eller måtte køre på gasgenerator. Når der skulle fyres op i gasgeneratoren om morgenen med bøgebrænde, og når man måtte standse med jævne mellemrum for at rode i brændet og fylde nyt på, gik det kun langsomt fremad.		Biler blev enten klodset op eller måtte køre på gasgenerator. Når der skulle fyres op i gasgeneratoren om morgenen med bøgebrænde, og når man måtte standse med jævne mellemrum for at rode i brændet og fylde nyt på, gik det kun langsomt fremad.

	[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B44.jpg\|300px\|thumb\|right\|En "Pruh-bil" i Jernbanegade. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]		[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B44.jpg\|300px\|thumb\|right\|En "Pruh-bil" i [[Jernbanegade]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]

	==Kul og koks==		==Kul og koks==

	Tilførslen af kul fra England stoppede, og Tyskland kunne ikke dække behovet i Danmark. Den hjemlige brunkulsudvinding fra Første Verdenskrig blev genoptaget i stor stil. Med Troldhedebanen blev der transporteret brunkul til Kolding, hvor det blev losset på skibe eller lagt på lager til senere afsendelse. Koks til boligopvarmning blev også en mangelvare. Træet fra bøgeskovene skulle bruges til gasgeneratorerne, ikke i kakkelovnene. Temperaturen i private boliger måtte ikke overstige 18 grader, og offentlige venteværelser blev slet ikke varmet op. Danskerne frøs.		Tilførslen af kul fra England stoppede, og Tyskland kunne ikke dække behovet i Danmark. Den hjemlige brunkulsudvinding fra Første Verdenskrig blev genoptaget i stor stil. Med Troldhedebanen blev der transporteret brunkul til Kolding, hvor det blev losset på skibe eller lagt på lager til senere afsendelse. Koks til boligopvarmning blev også en mangelvare. Træet fra bøgeskovene skulle bruges til gasgeneratorerne, ikke i kakkelovnene. Temperaturen i private boliger måtte ikke overstige 18 grader, og offentlige venteværelser blev slet ikke varmet op. Danskerne frøs.

	==Dagligvarer==		==Dagligvarer==
			[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B113.jpg\|300px\|thumb\|right\| Mennesker samlet ved [[Kolding Rådhus]] for at følge sagen om pryglestraffen til tre sortbørsfolk, september [[1944]]. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
	[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B113.jpg\|300px\|thumb\|right\| Mennesker samlet ved Kolding Rådhus for at følge sagen om pryglestraffen til tre sortbørsfolk , 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
	For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder.		For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder.

Linje 28:		Linje 23:

	==Genbrug==		==Genbrug==

	[[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse\|Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]] (L.A.B.) var blevet etableret i [[1938]], Kolding borgere oprettede lokalafdeling i oktober [[1939]], på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker.		[[Foreningen til arbejdsløshedens bekæmpelse\|Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse]] (L.A.B.) var blevet etableret i [[1938]], Kolding borgere oprettede lokalafdeling i oktober [[1939]], på grund af den daværende store arbejdsløshed. Under besættelsen fik foreningen nye opgaver så som frugtindsamling, tørveproduktion, stødoptagning og spildindsamling, som var foreningens største succes. Der blev blandt andet indsamlet gamle aviser, kapsler, affaldsjern og flasker.

Linje 60:		Linje 54:
	*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)		*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
	* Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave]<sup>(link åbner ny fane)</sup>, digitaliseret af Danskernes Online Historie		* Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave]<sup>(link åbner ny fane)</sup>, digitaliseret af Danskernes Online Historie
	*Kolding ~~Social-Demokrat~~ - 29-9-1944.		*[[Kolding Socialdemokrat]] - 29-9-1944.
	*Kolding Folkeblad - 30-9-1944		*[[Kolding Folkeblad]] - 30-9-1944
	* [http://krigendagfordag.dk/ Krigen dag for dag], Kolding under 2. verdenskrig dag for dag, krigendagfordag.dk

	{{Kolding under besættelsen}}		{{Kolding under besættelsen}}

	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]

Billy: /* Henvisninger */

2025-08-11T15:52:47Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2025, 15:52
Linje 54:		Linje 54:

	=== Litteratur ===		=== Litteratur ===
			* [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=besættelsen&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
	*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.		*K. Baagøe og [[E. Ebstrup]]: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
	*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.		*Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.

Billy med 19. apr. 2025, 19:55

2025-04-19T19:55:45Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2025, 19:55
Linje 18:		Linje 18:
	==Dagligvarer==		==Dagligvarer==

	[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B113.jpg\|300px\|thumb\|right\| Mennesker samlet ved Kolding Rådhus for at følge sagen om pryglestraffen, 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]		[[Fil:Dagligliv under besættelsen_B113.jpg\|300px\|thumb\|right\| Mennesker samlet ved Kolding Rådhus for at følge sagen om pryglestraffen til tre sortbørsfolk , 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf: N. N.]]
	For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder.		For forbrugerne medførte krigen knaphed på mange varer. For at sikre en rimelig fordeling indførte regeringen rationering på mange varer som for eksempel sukker, kaffe, te og benzin. Rationeringen medførte et betydeligt, men nødvendigt papirarbejde. Uden rationeringen ville mange dog have stået uden de nødvendige livsfornødenheder.

Billy: /* Litteratur */

2025-04-11T18:08:50Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2025, 18:08
Linje 58:		Linje 58:
	*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.		*Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
	*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)		*Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
	* Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv		* Besættelsestiden minder fra barndommen, af dvs. (2021), erindringer indsamlet og udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs [https://slaegtsbibliotek.dk/931216.pdf digitaliseret udgave]<sup>(link åbner ny fane)</sup>, digitaliseret af Danskernes Online Historie
	*Kolding Social-Demokrat - 29-9-1944.		*Kolding Social-Demokrat - 29-9-1944.
	*Kolding Folkeblad - 30-9-1944		*Kolding Folkeblad - 30-9-1944

Billy: /* Luftalarmer og -beskyttelse */

2025-04-01T18:55:47Z

Luftalarmer og -beskyttelse

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2025, 18:55
Linje 34:		Linje 34:
	[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Typograf Mortensens, maj 1945]]		[[Fil:Typograf Mortensens billeder fra befrielsen 1945.jpg\|thumb\|Indgangen til beskyttelsesrum i [[Søndergade]] ved [[Sønder Torv]]. Typograf Mortensens, maj 1945]]
	==Luftalarmer og -beskyttelse==		==Luftalarmer og -beskyttelse==
	Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa. Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel.		Arbejdet med luftbeskyttelse var begyndt allerede før krigen brød ud i Europa, det tog dog for alvor fart efter krigsudbruddet i september 1939 og den britiske fejl bombning af Esbjerg samme måned.<sup>*1</sup> Under krigen var der et stort antal luftalarmer (i alt 90) i Kolding, særlig ved de store overflyvninger. I vest så man Esbjergs antiluftskytsfyrværkeri, i øst dundrede skytset over Lillebæltsbroen, og sydpå så man ildskæret fra bombardementerne over Flensborg og Kiel.

	I kælderen under Almenskolen (nu Socialforvaltningen) var der distriktscentral, og herfra kunne der slås luftalarm til distriktets byer. Mange civile blev uddannet til CB’er, husvagter, til [[Pulterkammerrydningen 1939\|pulterkammerrydning]], fabriksluftværn m.m. CB betyder civil beskyttelsestjeneste, og disse personer fungerede også som hjælpebetjente.		I kælderen under Almenskolen (nu Socialforvaltningen) var der distriktscentral, og herfra kunne der slås luftalarm til distriktets byer. Mange civile blev uddannet til CB’er, husvagter, til [[Pulterkammerrydningen 1939\|pulterkammerrydning]], fabriksluftværn m.m. CB betyder civil beskyttelsestjeneste, og disse personer fungerede også som hjælpebetjente.

	~~Der var~~ i ~~marts 1944 ca. 300 tilflugts-~~ og ~~beskyttelses-rum fordelt i Kolding by~~, ~~hvoraf de fleste var private~~, ~~dette var~~ dog ikke ~~nok.<sup>(Kolding Folkeblad~~, ~~4. marts 1944)</sup> Fra Det Civile Luftværns side blev det forventet~~, ~~at danske byer ville sørger~~ for ~~beskyttelsesrum til minimum 10 pct. af deres indbyggere; For~~ Koldings vedkommende ~~drejede det sig i marts 1944~~ om ca. 2.~~600 personer, men de daværende tilflugtsrum i byen kunne kun rumme 1.765 personer~~. Kolding ~~var derfor nød til at skaffe tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker.<sup>(~~Kolding ~~Folkeblad, 9. marts 1944)~~</~~sup~~> ~~I løbet af 1944 planlagde byens myndigheder at opføre omkring 70 til 85 nye betonbunkers.~~<sup>(Kolding Folkeblad, 1. ~~maj~~ 1944)</sup>		:::''" Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers i Kolding frembyder adskillige momenter af interesse, og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse, da der dog muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo ikke blot har en sikkerhedsmæssig side, men også drejer sig om betydelige summer, for Koldings vedkommende således om ca. 750.000 kr. "''
			:::Kolding Folkeblad om opførelse af betonbunkere i Kolding<br /><sup>''Kolding Folkeblad, 23. juni 1944''</sup>

	~~::''Spørgsmålet om opførelse af de 83 betonbunkers~~ i Kolding ~~frembyder adskillige momenter af interesse~~, ~~og det vil være rigtigt at fremdrage dem nu, inden opførelsen tager sin begyndelse~~, ~~da der~~ dog ~~muligvis er håb om at få en fornuftig løsning på opgaven, som jo~~ ikke ~~blot har en sikkerhedsmæssig~~ side, ~~men også drejer sig om betydelige summer,~~ for Koldings vedkommende ~~således~~ om ca. ~~750~~.~~000 kr~~.''		Der var i marts 1944 ca. 300 tilflugts- og beskyttelses-rum fordelt i Kolding by, hvoraf de fleste var private, dette var dog ikke nok.<sup>2</sup> Fra Det Civile Luftværns side blev det forventet, at danske byer ville sørger for beskyttelsesrum til minimum 10 pct. af deres indbyggere; For Koldings vedkommende drejede det sig i marts 1944 om ca. 2.600 personer, men de daværende tilflugtsrum i byen kunne kun rumme 1.765 personer. Kolding var derfor nød til at skaffe tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker.<sup>3</sup> I løbet af 1944 planlagde byens myndigheder at opføre omkring 70 til 85 nye betonbunkers.<sup>*4</sup>
	:::~~Uddrag om opførelse af betonbunkere i~~ Kolding<br /><sup>''Kolding Folkeblad, 23. ~~juni~~ 1944''</sup>
			<sup>*1: [[Mulige tilflugtsrum 1939\|Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum]], dokument af 20. september 1939, Det Civile Luftværn</sup><br />
			<sup>*2: Kolding Folkeblad, 4. marts 1944</sup><br />
			<sup>*3: Kolding Folkeblad, 9. marts 1944</sup><br />
			<sup>*4: Kolding Folkeblad, 1. maj 1944</sup>

	== Henvisninger ==		== Henvisninger ==